USA2020 // ANALYSE – Den sidste præsidentdebat mellem Joe Biden og Donald Trump, der løb af stablen fredag, kom i en vis forstand for sent, skriver Annegrethe Rasmussen. Den var bedre og langt mere civiliseret end den første konfrontation, men effekten vil være minimal og tjener mere til at bolstre og berolige begge kandidaters egen base end at overbevise nogen om, hvor krydset skal sættes.
Lad os tage konklusionen først: Der er 10 dage til det amerikanske præsidentvalg, og 50 millioner vælgere har allerede stemt enten per brev eller på særlige tidlige valgsteder.
Blot omkring 5 % af vælgerne er i tvivl
Det er en tredjedel af det forventede stemmetal, og rekord. Årsagen er først og fremmest vælgernes ønske om ikke at stå lange køer og udsætte sig for en unødig smitterisiko under en coronakrise, der langt fra er under kontrol i USA, men det viser også, at mange vælgere har bestemt sig.
Det er ikke nogen nyhed – allerede før den første debat viste undersøgelser, at der blot er omkring 5 % af vælgerne, som er i tvivl. Den sidste direkte præsidentdebat mellem Joe Biden og Donald Trump, der løb af stablen fredag i Nashville, kom derfor i en vis forstand for sent.
En debat, der motiverer og styrker egen base
Debatten var godt nok bedre i den forstand, at den var langt mere civiliseret end den første konfrontation mellem de to kandidater – som udmærkede sig ved at være en aggressiv og råbende omgang afbrydelser uden den mindste smule informationsværdi – og den handlede rent faktisk også på lange stræk om politik, så meget, at den til tider var på grænsen til det kedelige; men effekten vil ikke desto mindre være minimal, bl.a. fordi det stærkt polariserede vælgerhav allerede har delt sig.
Det betyder dog ikke, at mødet mellem den demokratiske og den republikanske præsidentkandidat var uden betydning.
De sene debatter motiverer nemlig begge kandidaters egen base (fremfor at overbevise vælgerne om, hvor krydset skal sættes) for det første, hvilket er vigtigt, fordi sofaen altid lokker i amerikansk politik. Man skal med andre ord ikke underkende behovet for også at tale til sine egne vælgere.
For er man som demokratisk vælger med andre ord utilfreds med sin egen kandidats præstation – hvilket mange var i 2016, da kandidaten hed Hillary Clinton – er det nærliggende at blive hjemme; også mere nærliggende end at skifte parti – og vice versa.
Den samme effekt sås ved midtvejsvalget i 2018, hvor republikanerne indkasserede et betydeligt nederlag og tabte Repræsentanternes Hus og dermed kontrollen med Kongressen. Det skyldtes hovedsagelig, at republikanske moderate stemmer flyttede sig til demokraterne eller undlod at stemme.
Coronakrisen er og bliver det altdominerende emne og prioritet nummer ét hos vælgerne, og ’trækker’ dermed også andre vigtige emner som økonomi, arbejdsløshed og sundhed med sig
Ud over at motivere egen base tjener de direkte debatter også som en art forsikring om, at ens egen kandidat er valgbar; det kan muligvis lyde bizart i danske ører, men når begge kandidater er omkring de 75 år – og, hvor præsidenten har haft coronavirus og Biden har været udsat for rygter om svigtende mentale evner – så er den sidste præsidentdebat også en art ”stress test” af, om kandidaten er værdig og velegnet til posten som ”verdens vigtigste politiker” med sæde i Det Hvide Hus.
De vigtigste konklusioner
Med det in mente, hvad var så de vigtigste konklusioner fra debatten?
Den havde 6 hovedemner: Kampen mod coronavirussen, amerikanske familier, race i Amerika, klimaforandringer, national sikkerhed og spørgsmålet om ”lederskab” eller sagt anderledes: ”hvordan vil en præsident Biden/Trump lede USA? Hvad er de vigtigste prioriteter og hvilken type ledelse vil amerikanerne blive udsat for?
Dele af debatten kørte ad velkendte stier: Trump spår om en snarlig vaccine mod Covid-19 og fremhæver, at han ”nok er immun” efter selv at være kommet sig over sygdommen, mens Biden anbringer ansvaret for den amerikanske regerings katastrofale håndtering af pandemien, der har kostet 228,620 mennesker livet, hos præsidenten.
Det er der intet nyt i, og coronakrisen er og bliver det altdominerende emne og prioritet nummer ét hos vælgerne, og ’trækker’ dermed også andre vigtige emner som økonomi, arbejdsløshed og sundhed med sig.
Af andre emner, der slog gnister, kan nævnes Trumps anklager mod Biden-familien – især vicepræsidentens søn, Hunter Bidens forretninger i Ukraine, hvor påstanden er, at Biden Jr. udnyttede sin fars stilling i Obama-regeringen til at gavne sig selv (påstandene undersøges p.t. af FBI, men intet er hidtil kommet frem, og der er intet bevis for, at Joe Biden på nogen måde skulle have modtaget penge eller andet fra udenlandske magter). Biden afviste blankt alle anklager, og sagde, at han aldrig i sit liv har modtaget noget som helst fra nogen andre lande.
The October Surprise er et slangudtryk fra amerikansk politik, og svarer nogenlunde til det, der i gamle dage i Danmark, blev kaldt for ”at trække en kanin ud af hatten” i den sidste partilederrunde før et Folketingsvalg
Og selvom den konservative tabloidavis New York Post har bragt en fantasifuld historie om en computer, der skulle være blevet afleveret i en ”repair shop” i Delaware med en harddisk fra 2018, der indeholder suspekte e-mails fra Hunter Biden og en video, hvor man kan se ham involveret i sex med prostituerede og påvirket af crack (reparatøren afleverede harddisken til FBI, men gav også en kopi til Rudy Giuliani, der er Trumps advokat og fortrolige), så har det ikke rigtig givet genlyd i vælgerhavet.
”Afsløringen”, der også blev afvist som en gangbar og troværdig nyhedshistorie af nyhedsredaktionen hos Fox News og som formentlig er en Russian Hoax, fungerede hermed slet ikke som anklagerne om ”Hillary Clintons e-mails”, der fungerede som The October Surprise for Trump i 2016.
The October Surprise er et slangudtryk fra amerikansk politik, og svarer nogenlunde til det, der i gamle dage i Danmark blev kaldt for ”at trække en kanin ud af hatten” i den sidste partilederrunde før et Folketingsvalg – altså en overraskelse, der enten gavner en selv eller skader modparten, og som via overraskelsesmomentet ændrer resultatet i sidste øjeblik.
Et ægte klimavalg
Var der nogen overraskelser undervejs?
Ja, NBC’s bredt respekterede moderator Kristen Welker spurgte Trump – der udviste en mere statsmandsagtig facon – hvorfor præsidenten havde kaldt USA’s ledende ekspert i smitsomme sygdomme, Anthony Fauci, for en ”katastrofe” og her gled Trump af og roste ”Anthony”, som han valgte at kalde ham – uanset at han ”nok er demokrat, men det er OK”, som han tilføjede.
Og så var der klimadiskussionen. Her fik vælgerne to radikalt forskellige bud. Biden vil, hvis han bliver ny præsident, genindmelde USA i Paris-aftalen om klimaet, og tilbød sig som bannerfører for en ”grøn dagsorden”, med ”millioner af nye job” i bl.a. miljøindustrien.
Trump gik til angreb på Biden for ikke at ville understøtte den amerikanske olieindustri men i stedet støtte vindmøller, der er ”dyre og dræber alle fuglene”. Trump har tidligere – senest under de alvorlige skovbrande i Californien og nabostaterne for nylig – udtalt, at han tror, klimaet vil forandre sig til det koldere og at den globale opvarmning ikke nødvendigvis er menneskeskabt.
Amerikansk journalistik vandt – Kristen Welker lykkedes med at fordele sol og vind lige og holde kandidaterne fast, hjulpet af truslen fra ”the mute button”
Hvis man skulle pege på en svaghed ved Bidens argumentationsform er det, at den er mørkere og mere bekymret end Trumps tone, der appellerer til optimismen hos amerikanerne, som de generelt bedre kan lide og som traditionelt ligger mere lige for i USA’s kultur. På den anden side kan man sige, at hvis der skulle være en begivenhed, som kunne retfærdiggøre en mørkere tone, er det coronakrisen, som so wie so ligger som en tung grå sky over hele valgkampen.
Hvem vandt?
Var der en vinder?
Ja – amerikansk journalistik for det første – Kristen Welker lykkedes med at fordele sol og vind lige og holde kandidaterne fast, hjulpet af truslen fra ”the mute button” – hold-kæft-bolchet, der ikke fandtes som mulighed i den første debat.
For det andet vandt vælgerne, der endelig fik en substantiel debat, også selvom den som nævnt i en vis forstand kom for sent. Der var i øvrigt også færre, som så med – nemlig 55.2 millioner (og til sammenligning havde den første debat hele 73.1 millioner seere).
Se eller gense debatten her:
FØLG DET AMERIKANSKE VALG I POV – LÆS ANNEGRETHE RASMUSSEN HER
Topillustration: Trump og Biden i debat torsdag den 22. oktober. Foto: NBC News.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
