POLITIK // ANALYSE – Weekendens første borgerlige konvent leverede en sjælden enighed om 50 punkter – men samtidig afslørede alt det, blå blok endnu ikke har svar på.
De fire partiledere stod ved siden af hinanden og gav hånd. Alex Vanopslagh, (LA) Inger Støjberg (DD), Morten Messerschmidt (DF) og Mona Juul (K).
Jeg trykker deres hånd.
”Godt at se jer stå sammen,” siger jeg ironisk.
De har tidligere ligget langt fra hinanden, men nu står de samlet. Tilsammen kan de kun mønstre 48 mandater. Men det skulle altså ikke stoppe dem, mente Alex Vanopslagh, for ”Jesus startede kun med 12 disciple”.
Vi er i Fredericia og står over for en historisk begivenhed. Et borgerligt konvent. Det er første gang, det sker. De fire partier har skrevet 50 emner, de er enige om skal indføres de første 100 dage af en blå regering.
Et af de mest markante er genindførelsen af store bededag og afskaffelse af koranloven, mindre administration, hårdere straffe og lavere skat.
Blå bloks statsministerkandidat?
Socialdemokratiet parkerede en stor lastbil ud for hovedindgangen med teksten ”Dyt hvis du ser en blå statsministerkandidat” trykt med store bogstaver på siden.
Det ramte lige i Konservatives store problem. De har ikke nogen statsministerkandidat.
Både Dansk Folkeparti, De Konservative og i nogen grad Liberal Alliance peger nemlig på Venstres formand, Troels Lund Poulsen, som deres bud på en borgerlig regeringsleder. Men han sidder i dag som forsvarsminister i Mette Frederiksens midterregering.
Det paradoks er kernen i blå bloks dilemma – og nøglen til forståelsen af dansk politik frem mod næste valg.
LA’s formand Alex Vanopslagh havde måske håbet, han ville blive peget på, men DF og Konservative har peget på Troels Lund. Han var i øvrigt i nærheden, han deltog i et borgermøde i Vojens Hallerne om etableringen af den ukrainske forsvarsvirksomhed Fire Point i Skrydstrup. Men han kom selvfølgelig ikke.
Alex Vanopslagh siger:
”Behovet for en statsministerduel er større for journalister, end det er for danskerne. De vil have en anden politisk retning, og kan vi borgerlige finde ud af at samarbejde og lede en regering. Det vigtigste er, at vi kan finde ud af at finde ud af, hvem der skal være leder af en borgerlig regering.”
Det mest sandsynlige er en ny midterregering med Mette Frederiksen som statsminister
Inger Støjberg ser således på det:
”Danskerne vil vide, om det bliver en blå eller en rød statsminister, men ikke hvem det bliver i den blå lejr. Man kunne se det ved sidste valg, at danskerne vil vide det, fordi Venstre op til valget sagde, at man aldrig ville pege på en rød statsminister, og så gjorde det alligevel”.
Venstres nøglerolle
De 50 forslag er ikke et regeringsgrundlag. Det er ikke planen, at alle fem partier skal i regering.
Hvem der skal det, er uklart.
Troels Lund Poulsen sendte en skriftlig kommentar til Berlingske:
”Jeg håber meget på, at partierne sammen med Venstre vil være med til at trække Danmark i en mere borgerlig retning og også være med til at gennemføre helt konkret politik, der gør en forskel for danskerne og danske virksomheder. Vi har fx lige lagt et finanslovudspil frem, hvor vi vil gennemføre de største afgiftslettelser på dagligvarer i mere end ti år, sænke forældrebetalingen i dagsinstitutionerne og investere massivt i politiet og forsvaret – i danskernes tryghed og sikkerhed. Det er alt sammen kerneborgerligt, og jeg ser frem til at samarbejde med partierne om det.”
Det er svært at forestille sig, at de fire partier, der var samlet i Fredericia, vil kunne tælle til 90 mandater uden Venstre. Ikke mindst fordi Dansk Folkeparti pure nægter at lægge stemmer til en regering, som Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne er en del af.
Hvis der skulle være et borgerligt flertal efter næste valg, vil Troels Lund forsøge at samle en borgerlig regering.
Men det mest sandsynlige er en ny midterregering med Mette Frederiksen som statsminister.
Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne er tydeligvis mere dedikerede til projektet end de to andre partier
”Selvfølgelig er det ikke svært at få øje på hullerne i osten efter det borgerlige konvent i Fredericia lørdag. Men det samlede facit er alligevel, at alternativet til både SVM og en mulig rød regering står markant styrket. For et år siden havde det knap realismens skær over sig, det har det nu,” skriver Weekendavisen.
”For første gang siden SVM-regeringen blev dannet for snart tre år siden, er der nu et bevidst og gennemtænkt projekt, der kan udgøre et alternativ til en socialdemokratisk ledet regering,” skriver Berlingske.
50 forslag på bordet
Selv om det er godt klaret at samle 50 emner, man er enige om, er der skrevet uden om emner, man er uenige om.
Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne er tydeligvis mere dedikerede til projektet end de to andre partier. De Konservative holder døren åben for andre alliancer (fx med Socialdemokratiet), og Morten Messerschmidts horisont rækker længere end til næste valg.
I det seneste politiske indeks fra Verian udarbejdet for Berlingske i juni står de fire partier i Borgerlig Samling plus Venstre til 79 mandater
Inger Støjberg brugte sin taletid på at sætte ord på de værdipolitiske linjer, hun mener skal definere et borgerligt projekt:
”Et land er ikke bare et stykke jord med grænser, flag og fjorde. Det er de mennesker, der bor i det, og de værdier, der binder dem sammen. I Danmark er vores fælles værdier rodfæstet i kristendommen, ligeværd og ytringsfrihed.”
Hun skærpede derefter sin pointe i udlændingepolitikken:
”Uden vores fælles værdier er Danmark ikke Danmark, og derfor er det afgørende, at alle, der kommer til Danmark, bærer vores værdier i hjertet. Men desværre er det langtfra en selvfølge med de mange, der kommer fra Mellemøsten og Nordafrika, som forsøger at pådutte os deres værdier, der hører middelalderen til.”
Enighed med sprækker
Pressemødet, der afsluttede konventet, handlede mest om, at Mona Juul (K) muligvis vil gå i regering med Mette Frederiksen, hvis det er muligt.
I det seneste politiske indeks fra Verian udarbejdet for Berlingske i juni står de fire partier i Borgerlig Samling plus Venstre til 79 mandater, altså endnu et godt stykke fra de 90, som giver flertal i Folketinget. I en måling i denne uge fra Voxmeter står de fem partier dog til 84 mandater.
Men de virker nu som en reel trussel – med eller uden statsministerkandidat.
De 50 forslag er præsenteret i udspillet ”50 forandringer på 100 dage”.
Her er listen over forslagene (i en forkortet version fra Altinget):
Skatter og afgifter
-
- Det foreslås at genindføre store bededag som statslig og kirkelig helligdag.
-
- Partierne vil helt afskaffe bo- og gaveafgiften over en årrække.
-
- De foreslår en højere grad af sambeskatning af ægtefæller.
-
- Og at indføre et reelt skattestop, som er forpligtende for politikerne.
-
- Partierne vil desuden igangsætte en skattereform.
-
- Og afskaffe streamingskatten, når medieforliget udløber i 2026.
-
- Partierne vil også afskaffe den kilometerbaserede afgift for lastbiler.
-
- Samt udarbejde en erhvervsbeskatningsreform, der skal øge retssikkerheden for selvstændige virksomheder og skaber et enstrenget system for beskatning af investeringer.
Blå familiepolitik
-
- Partierne vil indlede et opgør med EU’s øremærkning af barslen, der betyder, at 11 ugers barsel er øremærket hver forælder.
-
- Partierne vil indføre en ret til hjemmepasning med en minimumsydelse i alle kommuner, som beregnes på baggrund af udgifterne til et tilsvarende dagtilbud og en ret til, at bedsteforældre kan stå for hjemmepasning i alle kommuner.
-
- Partierne foreslår at indføre mulighed for mere erhvervsaktivitet ved siden af hjemmepasning.
-
- Det foreslås at indføre ret til modulpasning, så det er muligt at bruge daginstitutioner på deltid, men med kommunal frihed til tilrettelæggelsen.
Afbureaukratisering
-
- Partierne vil indføre bindende mål om, at antallet af administrative ansatte i staten i 2030 skal ned til niveauet før 2019.
-
- Og ligeledes indføre bindende mål om lovgivningen skal reduceres med ti års vækst svarende til tre millioner ord senest i 2030
-
- Partierne vil indføre et “én regel ind, to regler ud”-system, hvor en minister skal pege på to regler, der skal afskaffes, hver gang der skal indføres en ny.
-
- Partierne vil desuden indføre et bindende mål om at nedbringe administrative byrder, så de maksimalt udgør 30 milliarder kroner i 2030.
-
- Det foreslås, at der skal laves en plan for et slankere Danmarks Radio, der “fokuserer på kerneopgaverne”.
-
- Partierne vil opsætte skarpere kriterier for, hvilke NGO’er der kan modtage statslige midler
Forsvar
-
- Partierne vil “hurtigt” levere en oprustningsplan, der fuldt ud finansierer opfyldelsen af Nato’s styrkemål.
-
- Og udarbejde en plan for, hvordan vi får en stærkere reservestyrke, hvor tidligere værnepligtige og frivillige indgår i en mobiliserbar reserve.
-
- Partierne vil etablere en national veterankirkegård.
-
- Og tilføje kundetypen ‘Veteran’ til Rejsekortet, så danske veteraner får 50 procent rabat på de fleste togrejser, samt sidestille veteraner med studerende og pensionister, der i dag.
Udlændingepolitik
-
- Partierne vil afskaffe koranloven og racismeparagraffen.
-
- De vil samtidig stramme reglerne for tildeling af statsborgerskab ved at indføre en screeningsmodel for at sikre, at der “fremover ikke bliver tildelt statsborgerskaber til antidemokrater”.
-
- Partierne foreslår, at Danmark træder ud af statsborgerskabskonventionen.
-
- De vil også indføre et danskkrav i kontanthjælpen, så man får udbetalt et lavere beløb, hvis man ikke taler dansk.
-
- Partierne vil gribe ind over for udlændinge på førtidspension ved at revidere tilkendelsesreglerne.
-
- De fire partier vil have en kortlægning af islamisk infiltration i Danmark.
Klima og miljø
-
- Partierne vil fjerne forbuddet mod kernekraft og øge forskningsbevillingerne til kernekraft.
-
- De vil sænke elafgiften permanent, så den midlertidige nedsættelse de næste to år bliver vedvarende.
-
- Partierne vil igangsætte arbejdet for “langt mere reelt beskyttet natur med respekt for dansk erhvervsliv.”
-
- De vil sikre frihed til at indføre central affaldssortering, så robotter kan sortere affaldet, så danskerne ikke selv skal sortere deres affald.
-
- Partierne vil lave en exitplan for Ørsted, så staten over en årrække kan “afhænde Ørsted-aktierne på en fornuftig måde”.
-
- Partierne vil lave en ny klimatilpasningsplan, som også skal indeholde en prioriteringsplan over bevaringsværdige bygninger.
Velfærd
-
- Partierne vil reducere optaget på humanistiske uddannelser og andre uddannelser med stor arbejdsløshed.
-
- De vil indføre et frit valg fra dag 1 til planlagte behandlinger i sundhedsvæsenet, så man frit kan søge mod en privat leverandør på det område, de har en anerkendt specialefunktion.
-
- Partierne vil samtidig etablere et partnerskab for flere friplejehjem og vedtage en national målsætning om mindst 20 procent private plejehjemspladser.
-
- Partierne vil gennemføre straksindgreb over for vold i folkeskolen og hæve koblingsprocenten til fri- og privatskoler til 80 procent.
-
- De vil desuden igangsætte arbejdet for et nationalt pensum i folkeskolerne.
-
- Partierne vil indføre en behandlingsgaranti for fertilitetsbehandling.
-
- De vil desuden udarbejde en ny kobling af udredning- og behandlingsgaranti i sundhedsvæsenet, så man har ret til at blive behandlet samme sted, som man blev udredt – også hvis der er tale om et privathospital eller en speciallæge.
-
- Partierne vil desuden afskaffe loftet for behandling af patienter hos speciallæger.
Retssikkerhed
-
- Partierne vil indføre en ny retssikkerhed for virksomheder ved pandemier i fremtiden.
-
- De vil ændre forældelsesfristen i ministeransvarsloven, så fristen løber fra det tidspunkt, en minister går af.
-
- Partierne vil desuden gennemføre hårdere straffe for butikstyveri og vanvidsbilisme.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og