DYLAN 80 ÅR // MUSIK – I anledning af Bob Dylans 80 års dag udvælger og introducerer Jakob Brønnum de 10 bedste album fra nobelpristageren. I dag er det Blood On The Tracks – et helstøbt skilsmissealbum, der viste sig ikke helt at være nogen af delene – helstøbt og skilsmisse, altså.
Man kan udmærket forsvare at rangere Bob Dylans album Blood On The Tracks som hans allerbedste album overhovedet. Når det her står som det 7. bedste blandt Dylan omkring 40 studiealbum, skyldes det, at de kommende i serien rummer samme enestående musikalske og litterære perfektion som dette mesterværk, og måske en detalje eller to mere.
Onde tunger vil nemlig mene, at You’re Gonna Make Me Lonesome When You Go slet ikke er skrevet til Dylans kone, men til barnepigen Ellen Bernstein
Jakob Dylan, der er hovedkraft i bandet Wallflowers, har sagt at teksterne på Blood On the Tracks lyder som at høre hans forældre skændes. Det har fra tidlig tid været opfattet som et skilsmissealbum – selvom Street Legal tre-fire år senere i mere præcis forstand er det – selv titlen siger det: Lovlig på gaden igen.
En række af sangene på Blood On the Tracks handler om en kærlighed, der nu er ovre og savnet efter et menneske, der er taget videre i tilværelsen, If You See Her, Say Hello, You’re A Big Girl Now, Simple Twist of Faith og Shelter From the Storm er alle uforgængelige mesterværker i folkrocken, der har mejslet sig ind i sjælen på flere generationer af musiklyttere med intense, billedrige, følsomme tekster af stor, stor litterær kraft.
Men Jakob Dylan har ikke helt ret i sin karakteristik. Onde tunger vil nemlig mene, at You’re Gonna Make Me Lonesome When You Go slet ikke er skrevet til Dylans kone, men til barnepigen Ellen Bernstein, (hvad der jo da vil bekræfte rimeligheden i den overordnede antagelse, at albummet er lavet i en skilsmissesituation). Det indledende vers er helt ustyrligt smukt:
I’ve seen love go by my door
It’s never been this close before
Never been so easy or so slow.
Been shooting in the dark too long
When something’s not right it’s wrong
You’re gonna make me lonesome when you go.
En western-novelle
Sådan skriver Dylan hele vejen igennem på albummet. Bortset fra et sted, hvor vi ser overskuddet fra Mexico-turen et par år inden, da Dylan medvirkede i Sam Peckinpahs monumentale western Pat Garret & Billy The Kid, med en abstrakt rollefigur og som komponist af filmmusikken, herunder sangen Knocking On Heavens Door.
På LP-udgavens B-side står en lang novelle, rapt eksekveret, så man kan høre humoren helt nede i instrumenteringen: Lily, Rosemary and The Jack of Hearts, en westernhistorie om en saloon og en fordrukken dommer. Der skal komme to cowboyfilmagtige, mexicansk-farvede sange mere på Dylans album de kommende år.
Teksten er marineret i store apokalyptiske billeder, Blake-citater og biografiske klip fra mindets revy
Når man taler om Dylan som forfatter, må man ikke overse det store åbningsnummer, Tangled Up In Blue, Dylans fjerdemest opførte sang i hans koncertkarriere med 1645 afspilninger og tolkninger.
Den handler om en mand, der tror han er på vej til at finde sig selv i livet, gennem at fjerne sig fra sin fortid, men indser, at han hele tiden møder den igennem nutiden. En amerikansk fortolker har vist, hvordan teksten er opbygget som en klassisk renæssance-sonet og Petrarca, den italienske sonet-digter, nævnes da også antydningsvis i forbifarten i sangen
Albummet, der sprak
Selvom det lyder sådan og er sådan, er Blood On The Tracks ikke i udgangspunktet noget helstøbt album, rent musikalsk. Tværtimod, det er gået midt over i to dele.
Dylan havde indspillet det færdigt i september 1974 i New York og mixet det de følgende uger, og kort inden han tog hjem til sin gamle mor til jul, blev det sendt ud til radiostationerne i New York og omegn i foreløbige vinylprint.
Da han kom hjem og spillede det for sin bror, David Zimmerman, reagerede denne ved at sige, at det der kunne han virkelig ikke sende ud, det var alt for nedtonet, for indadvendt. Dylan så det også.
Så var det op med guitaren fra kassen igen. Mellem jul og nytår indspillede han fem af numrene igen i Minneapolis i noget mere pointerede og fuldstændigt vellykkede udgaver, herunder Tangled Up In Blue og albummets største nummer, både rent kompositorisk og litterært, Idiot Wind – en kæmpemæssig rockballade om forholdet mellem bevidsthed og relation og om hvordan vores uforsigtighed i måden vi taler om og med hinanden ødelægger begge dele.
Teksten er marineret i store apokalyptiske billeder, Blake-citater og biografiske klip fra mindets revy:
You hurt the ones that I love best and cover up the truth with lies
One day you’ll be in the ditch, flies buzzin’ around your eyes.
Læs de forrige artikler i serien her:
Dylans 10 bedste album – 10: More Bob Dylan Greatest Hits (1971)
Dylan 10 bedste album – 9: Before The Flood (1974)
Dylans 10 bedste album – 8: Oh Mercy (1989)
LÆS FLERE ARTIKLER AF JAKOB BRØNNUM HER
Bob Dylan
Before The Flood
Columbia (1975)
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
