PAUL SIMON // ANMELDELSE – Overraskende for de fleste andre end Paul Simon selv, har han udsendt et nyt album, Seven Psalms, der ikke minder om noget andet, han har udgivet. Det er nærmere en dynamisk suite end et traditionelt album. POV’s Henning Høeg er forundret, men også positiv: “Med sit stilskabende guitarspil skaber den 81-årige legende soniske mirakler, der går direkte i blodstrømmen og får både krop og sjæl til at slappe af.”
Hvis Seven Psalms skulle gå hen og blive 81-årige Paul Simons sidste album, så er det en værdig og nytænkende afslutning på en i forvejen fantastisk karriere.
Manden, der allerede har givet os perfekte og nu klassiske sange som “Bridge Over Troubled Water”, “Sound of Silence” og “50 Ways to Leave Your Lover”, har intet tilbage at bevise.
Vi ved, at Paul Simon er et geni, når det handler om sangskrivning. Men ligesom samtidige og nu aldrende kunstnere som Ralph McTell og Bob Dylan kan Paul Simon bare ikke holde op med at tænke i nye sange, ny lyrik, nye budskaber og ny tilgang til mediet.
Og Seven Psalms er da også ulig noget andet album i Paul Simons bagkatalog, der nu tæller 15 solo studio-album og fem sammen med Art Garfunkel (som Simon & Garfunkel).
Paul Simons 15. studio-album er nemlig ikke alene fyldt med fejlfri og forførende smuk poesi, der kun kan komme fra en person, som har levet et langt liv, der mestendels er blevet brugt på at tænke, føle og skabe
I stedet for den traditionelle sangstruktur – indledning, vers, vers, omkvæd, vers, omkvæd – fremstår sangene på Seven Psalms i en mere flydende form, og de præsenteres i et hug under syv forskellige ‘overskrifter’: “The Lord”, “Love is Like a Braid”, “My Professional Opinion”, “Your Forgiveness”, “Trail of Volcanoes”, “The Sacred Harp” og endelig “Wait”.
Den eneste sang, der underlægges den helt klassiske opbygning er “My Professional Opinion”. Resten flyder afsted som noget, der minder om de hebraiske bønner til Gud, hvor man i stedet for at læse ordene fremsiger teksten som en sang med en relativt begrænset, men stadig smittende melodi.
Nu vil jeg ikke bebrejde dig, kære læser, hvis du tænker, “det lyder eddermug’me kedeligt” – tro mig, det er alt andet.
Paul Simons virkning på sjælen
Efter endt lytning vil jeg således sværge på disse fire fakta:
1. Mit blodtryk blev lavere.
2. Min vejrtrækning var bemærkelsesværdigt rolig og afbalanceret
3. Enhver stressende tanke havde taget plads i den indre lænestol, hvorfra de forsikrede mig, at alting er okey dokey.
Og endelig:
4. Både hjerne og hjerte var mega-stimuleret. Jeg havde det ganske enkelt bedre … i krop og sjæl.
Paul Simons 15. studio album er nemlig ikke alene fyldt med fejlfri og forførende smuk poesi, der kun kan komme fra en person, som har levet et langt liv, der mestendels er blevet brugt på at tænke, føle og skabe. Musikalsk er albummet også som 33 minutters terapi og meditation i den allerfineste klasse.
Trods sin begrænsede spilletid kommer Seven Psalms til at fylde meget i min fremtid
Det er Paul Simon selv, der spiller de fleste instrumenter. Især på akustisk guitar er Simon stadig uden sidestykke. Og med sit stilskabende guitarspil skaber den 81-årige legende soniske mirakler, der går direkte i blodstrømmen og får både krop og sjæl til at slappe af.
Intellektuelt og følelsesmæssigt gør musikken på dette album dog det stik modsatte. Ingen dvale her. Enhver lille lyrisk og musikalsk detalje får således maksimal effekt. Og trods sin begrænsede spilletid kommer Seven Psalms til at fylde meget i min fremtid.
Seven Psalms er ren balsam for sjælen.
Læs også Mikkel Stolts artikel om Paul Simon i anledning af kunstnerens 80-års dag.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her 
