Kan du forestille dig en verden uden dit job? Det kommer du til.
Kan du overhovedet forestille dig at stå i kø til suppekøkkenet, fordi du har mistet dit job? Det er ikke en ønskværdig situation, men det kan meget vel blive virkeligheden for mange af vores medborgere i løbet af de kommende år. Inklusive dig selv uanset, hvor du befinder sig i samfundet. Og vi taler ikke om 20 eller 30 år, men nok snarere indenfor de næste 10-15 år.
Jeg har haft fornøjelsen af, for andet år i træk, at agere juryformand for Danish Digital Awards. En prisuddeling, hvor vi hylder de bedste digitale cases i dansk erhvervsliv. Forleden sammensatte en jury bestående af over 100 profiler en såkaldt shortlist, altså en liste over, hvem der er nominerede til at modtage årets priser fordelt på 18 kategorier. Vinderne offentliggøres ved en prisuddelingsfest 4. marts.
Et gennemgående træk er, at der i år var rigtig mange cases indenfor udnyttelsen af digitale data og digitalisering / automatisering af forskellige funktioner, der kan gøre det bedre, nemmere, hurtigere, billigere at interagere med virksomheder og institutioner. Det var også et stort tema ved det nyligt afholdte World Economic Forum i Davos, hvor regerings-chefer og virksomhedsledere mødes for at drøfte de globale, økonomiske udfordringer.
Her blev det bl.a. anslået, at godt 50 procent af alle kendte jobs i dag, vil forsvinde for ikke at vende tilbage over de kommende årtier. Og det er ikke kun rutine- og produktionsjobs, der vil blive erstattet af robotter og automatiserede processer. Også rigtig meget ”intellektuelt og kreativt arbejde” vil blive erstattet af kunstig intelligens, som i disse år står for foden af en eksponentiel udvikling.
Det er en almindelig myte, at automatiseringen kun rammer de traditionelle ”arbejdsbier” – men det er netop en bekvem myte. Automatiseringen kommer til at erstatte rigtig mange opgaver, som også i dag udføres af højt gageret og uddannet arbejdskraft. Lige nu forskes og eksperimenteres der intenst i at få maskiner og programmer til at kunne forstå og omdanne maskinsprog til menneskesprog og den anden vej rundt, så man ikke behøver interagere gennem kunstigt skabte, grafiske brugergrænseflader. Du kan blot sige eller gestikulere, hvad du ønsker – f.eks. skal man i dag bevæge sig igennem en relativt kompleks navigation i Photoshop for blot at skrabe et billede fri. Forestil dig, hvis det eneste man behøvede var at udstede en simpel ordre såsom: ”fritlæg billede”! Det er tæt på at være muligt allerede i dag.
Så når Thomas Milsted tidligere på ugen taler om arbejdsrelateret stress på danske arbejdspladser, så er det et øjebliksbillede forårsaget af en syg ledelseskultur, hvor der desværre nogle steder er flere regnearks-ryttere på direktionsgangene end visionære forretningsudviklere. Snart vil stress være noget, man udvikler, fordi man ikke slet ikke har noget job – og heller ikke har udsigt til at få det igen.
Om 25 år er Gud ikke en teologisk abstraktion – men en computerskabt virkelighed
Den nuværende teknologiske udvikling vil iflølge forskerne hos f.eks. det anerkendte Singularity University (som bl.a. Google står bag) bane vejen for ”Det selvbevidste netværk” i løbet af de næste 25-30 år. Og herefter er Homo Sapiens enten fortid eller har udødeligheden indenfor rækkevidde.
Det lyder muligvis som det vildeste science-fiction a la Terminator, eller den mere jordnære i den aktuelle Ex Machina, men det er egentlig blot den logiske og matematiske fremskrivning baseret på den reelle udvikling indenfor den teknologi, vi har i dag. Lige så mange data, som menneskeheden genererede frem til for 2 år siden, bliver der nu genereret hver 2. dag.
Den teknologiske udvikling til at bearbejde og lagre data stiger også nærmest eksponentielt, hvilket gør, at ”supercomputeren” som resultat af vores IT-kapacitet og netværk er en uafvendelig konsekvens. I 2040 forventer man, at ”supercomputeren” vil være ca. 170.000 gange klogere end Einstein, hvorefter den indenfor få timer kan blive millioner gange mere intelligent. Og dermed kan regne alt det ud, som vi aldrig har været i stand til før.
Så omkring 2040 er vi enten lykkedes med at skabe en ny Gud, som kan bytte rundt på atomer efter forgodtbefindende i menneskehedens tjeneste eller i en helt ny modifikation af Homo Sapiens’ tjeneste. Det sidste er nok det mest sandsynlige.
Vores økonomi er en forbrugsøkonomi – ikke en produktionsøkonomi
Fremtidens økonomi hviler dermed på et helt andet grundlag, et radikalt andet bytteforhold eller værdiudveksling end i dag. Derfor leder de mange diskussioner omkring hvordan vi indretter os bedst muligt som samfund os ofte et helt forkert sted hen, fordi de ganske enkelt hviler på et sæt af forældede præmisser og snæversynede antagelser om fremtiden.
En hurtig rekapitulering af de sidste 100 år vil inddele økonomien – altså hvordan vi frembringer, udnytter og fordeler knappe ressourcer – i nogle faser. Industrialiseringen førte en større udnyttelse af især kapitalapparatet med sig, som resulterede i masseproduktion. Mennesker gik fra at være stavnsbundne til at blive lønslaver i stedet.
Men slaver var de stadig. Indtil den dag, hvor industrialiseringens fortsatte vækst kun blev sikret gennem en større grad af omfordeling af både magt og penge, hvilket banede vejen for Forbrugerens Tidsalder. En tidsalder, hvor de knappe ressourcer i forhold til fortsat fremgang og velstand ikke kun var at finde på udbudssiden men i højere grad på efterspørgselssiden. Virksomhederne var blevet i stand til at producere langt flere varer og tjenester end det der krævedes bare for at opretholde tilværelsen.
Nu var den økonomiske værdiansættelse af mennesket ikke blot et spørgsmål om produktivitet og produktion – input og output – men i lige så høj grad defineret af hvad, hvor meget og hvordan vi hver især var i stand til at forbruge. Det er også en af årsagerne til, at diskussioner af om folk på overførselsindkomster er afsporede, fordi de tager afsæt i en forkert og forsimplet input-output-logik.
For at bidrage til økonomien er menneskets primære job ikke at arbejde for at bidrage til produktionen – den er allerede mange gange for stor i forhold til at dække vores naturlige behov. Vores primære job i økonomisk forstand er at skaffe os midler til at forbruge for – uanset om det sker gennem lønnet arbejde, iværksætteri eller ved at modtage ydelser fra fællesskabets kasse.
Vi kan ikke længere arbejde os til værdiskabelse
Der er vi til dels stadig i dag – med den tilføjelse, at symbolforbrug og information om os selv i dag har større økonomisk marginalværdi end vi selv har som arbejdskraft – i al fald her i den vestlige verden, selvom en stor del af økonomien i bogstaveligste forstand er til låns. En tilføjelse hjulpet godt på vej af den teknologiske udvikling, herunder især digitaliseringen og automatiseringen.
Ydermere, er opgaven med at skaffe midler til forbrug igennem det, vi forstår som arbejde i dag, blevet vanskeliggjort og vil blive en langt større udfordring i løbet af de næste 10-15-20 år, da vi lige nu står på tærsklen til den eksponentielle udvikling indenfor digitalisering af al data og automatisering af de fleste mandskabskrævende opgaver i en størrelsesorden og med en acceleration, vi aldrig har oplevet tidligere, som beskrevet indledningsvist i denne artikel.
Selv i sektorer defineret ved ”varme hænder” og i tidligere arbejdskraft-intensive brancher ser vi digitaliseringen og automatiseringen fjerne store mængder menneskelig aktivitet. Vi kan dermed ikke længere skabe, udveksle og forbruge værdi blot ved at arbejde os til den i konventionel forstand.
Sandsynligheden for, at vi om 20 år har fastholdt og udbygget vores velstand baseret på den nuværende økonomiske forbrugsmodel (der også inkluderer et helt uholdbart forbrug af råstoffer, dyr og energi), er minimal i ethvert scenarie, hvor vi bare ekstrapolerer den nuværende teknologiske udvikling – og det kan vi som nævnt ikke engang, for den er på vej op ad noget, der ligner en lodret opstigning mere end en historisk betinget kurve.
Forbrugsøkonomien er knækket sammen – hvad skal erstatte den?
Derfor bliver det helt afgørende spørgsmål fremover: hvad skal vi leve af – og hvordan skaber vi værdi for hinanden i fremtiden? Det blev diskuteret i Davos på det årlige World Economic Forum – og mange af temaerne har jeg holdt foredrag og forelæsninger om i det forgangne år. Men det jeg kan læse ud af dagsordenen, er imidlertid en diskussion, der slet ikke er tilstrækkelig eller visionær nok, fordi den stadig benytter sig af traditionel kapital- og forbrugslogik i industriøkonomisk forstand. Man bliver altså ved med at prøve at forstå og forudsige fremtiden med økonomiske koncepter, der er udsprunget af fortidens logik.
Men hvis vi ikke længere kan opbygge værdier ved at arbejde og forbruge os til dem, mister vi også vores hidtidige selvopfattelse. Som mennesker har vi mere end nogensinde gjort os selv til slaver af økonomien ved at definere vores eget værd igennem vores bidrag til den: vores arbejdsidentitet og vores forbrugsidentitet er ikke alene blevet til vores økonomiske værdi men også i stor udstrækning vores sociale værdi i forholdet til andre mennesker. Så en ny økonomisk model kan ikke blot erstatte den sædvanlige arbejds- og forbrugsindsats, den skal også kunne kompensere for vores relationer til hinanden. I forhold til at have et job, er der ligefrem en Gallup-undersøgelse, der viser, at mange mennesker oven i købet prioriterer et fast job til en fast indkomst højere end både familie, religion og demokrati!
Lige nu er der en stor begejstring for den såkaldte deleøkonomi, der uden tvivl er det første skridt på vej væk mod en uholdbar produktions – og forbrugsøkonomi der kun løber rundt så længe, at vi holder flest mulig i traditionel lønmodtagerbeskæftigelse og anvender det meste af værdiskabelsen til øget forbrug. At den nuværende økonomi er uholdbar kræver næppe nogen højere ledvogtereksamen at begribe. Finanskrisen viste os med al tydelighed, at den ikke er holdbar i længden.
Hvad værre er, vi er allerede ved at nærme os en ny global recession – endnu før EU er kommet helt ud på den anden side af den, der blev resultatet af finanskrisen. Og det er så i øvrigt et EU, der har vist sig aldeles inkompetent og impotent til markant at bidrage til løsningen på disse års største økonomiske, teknologiske, klimamæssige og humanitære udfordringer. Man tør næsten ikke gisne om, hvad der komme til at ske af ulykker i en tømt krybbe, hvor hestene allerede nu bides om både flygtninge, kontanthjælpsmodtagere og østarbejdere. Måske Kasper Colling Nielsens mareridtsagtige fremtidsscenarie i den meget roste roman, Den Danske Borgerkrig, ikke længere er helt så fantasifuldt som først antaget.
Glem Deleøkonomien – det handler om Deleteknologien.
Deleøkonomien i dens nuværende skikkelse er imidlertid stadig drevet af gammeldags, kapitalistiske spekulationer og motiver. Husk på, der er er en grund til, at Goldman Sachs er storaktionær i Uber! Så længe deleøkonomien blot indebærer, at nye aktører skummer fløden ved at organisere flere til at dele produktionen af de samme varer og tjenester imellem sig, selv med et lavere ressourceforbrug, så er der reelt ikke tale om en værditilførsel men i bedste fald et nulsum-spil, i værste fald en regulær værdiudhuling.
Deleøkonomi er derfor også en dårlig betegnelse, der skiller mere end det samler. De borgerlige kræfter associerer det med en ny hippiebevægelse eller socialistisk økonomi og socialisterne tror, det er den økonomiske elites bagholdsangreb, der skal udbytte de arbejdende masser i form af et dereguleret marked uden overenskomster og minimumsløn. Senest manifesteret ved en taxa-demonstration af nærmest franske dimensioner, da taxachaufførerne blokerede Kgs. Nytorv en lørdag aften i protest mod Uber. Som om, det skulle gøre den konventionelle hyrevognsbranche mere populær!
Som Claus Skytte, forfatter til to bøger om deleøkonomi, har sagt for nylig til en forelæsning på en uddannelse, McCademy, som jeg kører hos CBS Executive, så er “Deleteknologi” nok i virkeligheden en langt mere præcis betegnelse end deleøkonomi, da det dybet set handler om at udnytte de digitale platforme muliggjort af internettet til at gøre det bedre, billigere, hurtigere og nemmere for os som mennesker at interagere og skabe værdi med hinanden. Enten med virksomheder og myndigheders mellemkomst – eller uden.
Men uanset om vi kalder det deleøkonomi eller deleteknologi, så tror jeg kun, at vi får et stort potentiale til at erstatte produktions- og forbrugsøkonomien, hvis vi ser på værdiudveksling, altså bytteforhold, og definitionen af værdi på en helt ny måde. Hvis vi i sandhed skal tale om at deleøkonomi som en bæredygtig model, så er det underliggende system nødt til at følge med.
Fremtidens digitaliserede andelsbevægelse
Fremtidens valuta og værdiansættelse er i langt højere grad er nødt til at medtage vores indbyggede værdi som mennesker og som sociale væsener. At værdien af, hvad vi har bytte med – altså dele ud af – med andre ord ikke kun er defineret gennem vores input i form af arbejdskraft eller output i form af løn til at købe og forbruge varer og tjenester. Men også tager udgangspunkt i vores væren som menneske – i sig selv og i fællesskaber.
Forestil dig en fremtid, hvor alt hvad mennesket kan frembringe, er automatiseret og tilgængeligt for de fleste og hvor ingen behøver at arbejde i traditionel forstand for at kunne forbruge. Hvor vores valuta er en ren værdiudveksling af 100 procent menneskelige ressourcer: nemlig vores unikke evne til at føle, tænke og kommunikere med hinanden kombineret med det enkelte individs virketrang.
En digitaliseret andelsbevægelse, hvor en virksomhed, en gruppe eller en privatperson, der vælger at organisere frembringelsen af en bestemt vare eller tjeneste tager sig betalt og betaler andre ved bare at være deltagende som menneske gennem deling af tanker, idéer og følelser og ikke bare igennem deling af tid og materialer. Nogle vil vælge at stå udenfor Det Deltagende Samfund og Den Sociale Økonomi, men i modsætning til tidligere vil det ikke reducere deres værdi – de kan altid bringe den i spil i det øjeblik, de vælger at deltage for at opnå noget. Andre vil vælge ikke at deltage i frembringelsen af bestemte varer eller tjenester, hvis de kan se, det medfører en uholdbar udnyttelse af de naturlige ressourcer. Og de kan vælge at gå sammen om devaluere en bestemt aktivitet blot ved at dele holdning med hinanden.
Det vil i princippet kunne afføde en ny valuta, der både er uudtømmelig og som samtidig kan fungere som digital kryptovaluta, hvor der løbende opsamles points. En valuta, vi ikke løber tør for, som ikke skal frembringes gennem traditionel input-output logik og som kan være med at demokratisere vores forbrug og produktion i en langt mere bæredygtig retning.
Dystopi eller Utopi – begge dele er inden for rækkevidde og vi vælger selv, hvad vi gør det til. Kun en ting er sikkert: den igangværende udvikling vil tvinge os til at tage stilling, før vi ved det. Og så kan vi naturligvis i mellemtiden trøste os med, at historien indtil videre har vist os, at de største teknologiske fremskridt nok har overflødiggjort en masse, men samlet set altid er endt med at styrke værdiskabelsen og velstanden for de fleste. Selv i en verden, hvor goderne fortsat er ulige fordelt, er de fattige lidt mindre fattige end for 25 år siden. Lad os bede til, at den nye kunstigt men meget mere intelligente Gud, også bliver en retfærdig en af slagsen.
Foto: George Segal’s skulptur til minde om det depressionsramte Amerika ved Franklin Delano Roosevelt Memorial i Washington, D.C.
Relevante links:
Singularity University:
World Economic Forum:
Bedste artikel nogensinde skrevet om kunstig intelligens:
http://waitbutwhy.com/2015/01/artificial-intelligence-revolution-1.html
Verdens mest kompetente (ex)finansminister giver EU dødsstødet:
http://politiken.dk/debat/ECE3066262/eu-er-doedsdoemt/
Artikel om robot revolutionen:
http://www.theguardian.com/technology/2015/nov/05/robot-revolution-rise-machines-could-displace-third-of-uk-jobs
Artikel om fremtidens arbejde:
http://www.greatplacetowork.com/events-and-insights/blogs-and-news/2883-the-global-workplace-of-2030#sthash.3a10T1HK.dpbs
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
