LEDELSE // KLUMME – Glem alt, hvad du ved om, hvordan talent ser ud, og hvem der skal udvikles, og lær at stille dig selv og din virksomhed nogle helt centrale spørgsmål, når du skal finde de ægte, unikke talenter, skriver coach og ledelsesekspert Josefine Campbell.
Hvis du tror, at du udmærket ved, hvordan talentfulde mennesker ser ud, vil jeg gerne invitere dig til at lægge dine forestillinger på køl et øjeblik og se, om du i de næste fem minutter kan få nogle nye perspektiver.
For vores hjerne fungerer via mønstergenkendelse – lidt ligesom maskinlæring. Vi tror, at det, vi har set før, også gælder for det næste, vi kommer til at møde – men sådan er det sjældent.
Der findes ikke én ting, der kan kurere tomheden. Det er ofte en kombination af flere ting, vi ønsker os i livet for at føle os hele; et sted at høre til, tryghed, at blive set og lyttet til, at kunne bidrage med noget og være noget for nogen
Selv om et review af ledelsesforskningen tydeligt viser, at der ikke er en bestemt type, der er en bedre leder end andre, har langt de fleste ikke desto mindre et stereotypt billede af, hvordan en leder ser ud.
Og det samme gælder for talent.
Mindre end to procent af kapitalen
I april talte jeg på en event for serie A+ iværksættere i London. Her var et par kvindelige af slagsen, som delte ud af noget af det, der holder dem allermest tilbage. Nemlig at det sammenlignet med mændene er svært for dem at få kapital fra investorer.
Og nej, det er ikke ”bare brok” – når vi ser på tallene, taler de et tydeligt sprog. Kun 1,8 procent af investeringer i EU og to procent af investeringspuljen i USA går til virksomheder grundlagt af kvinder.
Og det er ikke kun investorer, der har stereotype billeder af, hvordan intelligente mennesker ser ud. Det er ikke unormalt, at højt begavede mennesker heller ikke føler sig set. Andre føler ikke, at de kan finde deres rigtige plads, hvor de kan bidrage med alt det, de har at give ud af. Når de mennesker bliver set, blomstrer de imidlertid op, udvikler sig og øger deres bidrag til omgivelserne på en måde, der bliver bemærket.
Det er vigtigt, for vi har som samfund og i organisationer brug for, at talenterne bliver udviklet, foldet ud og sat i spil. Der er mange problemer, der skal løses – og sjældent nok tid og kræfter til alt det, vi skal løse.
Den hule tomhed
Hvis man ikke kan finde sin plads, ikke bliver udfordret, ikke kan bidrage og ikke finder nogle ligesindede at spille bold med, er det normalt at få en følelse af, at tilværelsen er tom eller hul. Og når vi ser på trivselstallene, er der med sikkerhed mange, der oplever en tomhed i livet.
Stress er blevet en folkesygdom, der koster samfundet 16,4 mia. kroner hvert år, og 18 procent tilkendegiver, at de mistrives på arbejdet. Grundene kan være mange, men for nogle vil det gælde, at det er, fordi de ikke har fundet deres plads og måde at kunne bidrage til omverdenen på.
Når man behandler alle ens, så behandler man ikke nogen lige
Moderne mennesker er komplekse. Der findes ikke én ting, der kan kurere tomheden. Det er ofte en kombination af flere ting, vi ønsker os i livet for at føle os hele: et sted at høre til, tryghed, at blive set og lyttet til, at kunne bidrage med noget og være noget for nogen eksempelvis.
For mennesker med høj kognitiv kapacitet er der også et stærkt behov for at udvikle sig. Ikke blot lidt, men at blive udfordret, så man strækker sig og giver sit bedste. Disse mennesker skal talentudvikles for at trives – og vi har brug for dem.
Misforstået inklusion
Desværre har ordet talentudvikling nærmest en negativ konnotation i nogle danskeres øjne. Det lugter måske lidt af luksus og privileger.
Vi, der gik i folkeskolen i 80’erne, oplevede i hvert fald, at en stor del af de pædagogiske øvelser gik ud på, at gruppen skulle være på samme niveau – koste hvad det ville. At der skulle være nogle, der havde brug for at blive udfordret ekstra for at trives, var ikke noget, nogen skænkede en tanke.
Det var en form for misforstået inklusion, der gik ud på, at alle skulle behandles lige. Men når man behandler alle ens, så behandler man ikke nogen lige. Det er lidt på samme måde med den misforståede danske integrationspolitik, som går ud på, at alle skal være som danskere. Være ens.
Vi er bestemt ikke ens. Men vi er lige meget værd.
At skille sig ud er det værste, man kan i Danmark. Men vi bliver nødt til at udfordre dem, som er klar til at vokse – også selv om de skal på et fast track.
Talentudvikling er afgørende for, hvor godt vi kan klare os – som organisationer, som samfund og som race. Kompleksiteten i vores omverden og i de udfordringer, vi skal løse, er steget med raketfart.
Det kræver, at vi mennesker skal overgå os selv på alle måder. Vi har brug for store udviklede talenter, som kan bruge sig selv på bedst mulige vis til alles bedste.
Gør op med myten, når du skal finde talent
Der findes også fordomme om, at hvis man har høj IQ, har man en lavere social intelligens. Det gælder ikke, hvis man er blevet set og mødt i sin opvækst. Men det er til gengæld logisk, at man bliver afkoblet fra omverdenen, hvis man ikke bliver set, mødt og udviklet i sin opvækst eller første job.
En del litteratur viser, at hvis mennesker med en høj IQ bliver set, mødt og talentudviklet, vil mange af dem udvikle sig til mennesker med en stor kapacitet, som også løfter andre på altruistisk vis.
De mennesker møder jeg fra tid til anden i min praksis som coach for ledere. De har en anden kapacitet end andre mennesker. Ikke kun intellektuelt, men også i deres evne til at se andre mennesker, udvikle dem, løse problemer og løfte helheden.
De gør så meget godt for andre. De er nogen, man kan være helt trygge ved. Vi har som samfund brug for flere af dem.
10 adfærdstræk: De er ikke kun nørdede mænd med tykke brilleglas
Når du så skal udvælge dem, der skal på et fast track og talentudvikles, så glem alt om, hvad du tror, du ved om, hvordan talentfulde mennesker ser ud. Glem idéen om, at højt begavede mennesker er nørdede mænd, der interesserer sig for fysik. Nogle af dem er – men bestemt ikke alle. Nogle er af hunkøn, nogle er non-binære, nogle er kreative, nogle er ikke, nogle elsker glimmer eller noget helt sjette.
Med andre ord: Mennesker med høj IQ og andre talenter har lige så forskellige interesser, køn, farve og udseende som alle andre.
Så hvad skal man så se efter? Med inspiration i Jan Andersens 20 års arbejde med børn med særlige forudsætninger får du her en liste med 10 adfærdstræk, du kan kigge efter – for de gælder også på voksne med en høj IQ:
- Perfektionisme og højt kvalitetsniveau
- Naivitet i sociale relationer
- Udviklet sans for humor
- Formulerer unikke idéer
- Høj retfærdighedssans
- Nysgerrig og spørger meget
- Kritisk sans
- Intens og måske en frygt for at være for meget.
- God hukommelse
- Høj sensitivitet – fx over for støj i storrumskontoret
Det essentielle spørgsmål til arbejdspladsen
Mange fremsynede videnbaserede virksomheder har talentudviklingsprogrammer. Både for at holde på talentet og for at udvikle fremtidens ledere i virksomheden.
Jeg vil gerne invitere hver enkelt institution, organisation og virksomhed, der har ressourcerne, til at stille sig selv dette spørgsmål:
Kan man udvikle sit talent, finde sin plads og bidrage på bedst mulige måde til omgivelserne her?
Vi har brug for talenter og ledere, der tager ansvar, går forrest og løser problemer på andres vegne. Vi har brug for, at de mennesker, som skal lede os i fremtiden, er indsigtsfulde og kompetente.
Det er nu, deres talenter skal udvikles.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
