ARBEJDSSPROG // INTERVIEW – Ifølge retoriker og forfatter Mikkel Toxvig er der et behov for at gøre op med den sproglige støj, der florerer i meget ledelses- og virksomhedskommunikation. Men selv om det kan være svært, er det muligt at vende tendensen og fremme et sprog fri for hadeord og uklare formuleringer.
Vi har alle været der: møder, konferencer og præsentationer, hvor ord som samskabelse, væredygtighed, budgetforbedringer, mustwin-battles eller formuleringer som “vi skal plukke de lavest hængende frugter” flyder i en lind strøm.
Virksomhedssprog og ledelseskommunikation er ifølge retoriker og forfatter Mikkel Toxvig ofte fyldt med klichéer, hurra-ord, vildledende eufemismer og talrige engelske vendinger. Eller som han også kalder det: business bullshit.
Et sprog, der på en gang gør det vanskeligt at forstå, hvad der egentlig bliver sagt, og samtidig kan føre til frustration – og som kan skabe afstand til medarbejderne, eller hvem der nu i øvrigt lægger øre til.
Hvad er egentlig årsagen til, at vi tilsyneladende skal forholde os til så meget møg i vores kommunikation på arbejdspladsen?
Djøfbladet satte for nylig fokus på fænomenet ved at bede deres læsere udpege eksempler på vendinger, de hører på arbejdet, og som de hader mest. Der kom mere end 500 bud. Blandt de ord, som flest havde stemt på var “rejse”, “agil”, “ja-hat” og vendinger som “jeg hører, hvad du siger” og “vi lægger sporene, mens vi kører”.
Måske har du selv, på et møde eller under et seminar, deltaget i en form for ‘bullshit-bingo’ og gjort dig den sjove øvelse at markere hver gang, der blev brugt en af de termer, som du finder trættende. Tomme, meningsløse fraser og klichéer. Formuleringer, der ikke tilføjer substans eller dybde til diskussionen, men snarere virker overfladiske og slidte.
Men når vi ser bort fra sjov og leg, er der et seriøst behov for både at forstå og gøre op med tendensen til at bullshitte og gøre sig umage med at formulere sig klart, forståeligt og troværdigt. Det mener i hvert fald forfatteren til bogen Farvel til business bullshit, Mikkel Toxvig, som vi møder en solrig efterårsdag på hans arbejdsplads i det indre Aarhus.
Her arbejder han til daglig som ledelses- og kommunikationskonsulent i konsulenthuset LEAD, hvor en af hans opgaver er at rådgive ledere og virksomheder om, hvordan de kommunikerer i et sprog uden for mange dikkedarer eller unødvendige modeord.
Problemet med business bullshit er nemlig kort sagt, at vi ikke forstår, hvad der bliver sagt. Sproget er upræcist og utroværdigt og kan skabe forvirring og misforståelser.
Men hvad handler de sproglige unoder så mere grundlæggende om? Og hvad er egentlig årsagen til, at vi tilsyneladende skal forholde os til så meget møg i vores kommunikation på arbejdspladsen? Og hvad kan vi i grunden gøre ved det?
Det har vi talt med Mikkel Toxvig om.
Eufemismer, oppustet sprog og den engelske syge
Der er forskellige former for business bullshit, forklarer Mikkel Toxvig.
Han er blandt andet optaget af det oppustede sprog. Et sprog, som ofte er unødigt abstrakt, eller som virker overdrevent eller kunstigt, og som blandt andet bruges for at få noget til at lyde mere imponerende eller vigtigt, end det egentlig er. Han nævner som eksempel ordet “passion”, som optræder i mange jobannoncer.
“Man taler om, at vi skal være passionerede og brænde for vores arbejde, men hvad hvis det ikke er den erfaring eller oplevelse, jeg har, når jeg møder ind på arbejdet?” spørger han og fortsætter:
“Det svarer til, at man slet ikke har tid til at løse sine opgaver og være rodfæstet, fordi ens arme er så højt oppe over hovedet af begejstring over, hvor spændende det er at være her på arbejdspladsen,” siger Mikkel Toxvig med et smil.
Og vi skal ikke glemme, at et arbejde jo stadig bare er et arbejde for de fleste, mener han.
“Og hvor sjovt, interessant og motiverende det end er, så er der jo altid dage eller opgaver, der er kedelige, og nogle kollegaer, man har det bedre med end andre. Jeg tror slet ikke på idéen om, at der findes et drømmejob.”
Eufemismer er en anden form for bullshit, når de refererer til ord, der bruges som omskrivning for et andet, der er uønsket eller tabubelagt.
“Omskrivninger kan være gode og meningsfulde og et udtryk for empati. Det klassiske eksempel er, hvis der er en, der er død, og det kan være for hårdt at tale direkte om. Så taler man om, at ‘man er gået bort’ eller ‘man er steget til himmels’, hvis man er religiøs”, lyder det fra retorikeren.
Mindre meningsfuldt bliver det, når eufemismer bruges til at pynte på virkeligheden og dermed får karakter af manipulation. Et eksempel er, når man i en virksomhed taler om ‘budgettilpasninger’ eller ‘tilpasning af bemandingsprofilen’, når der reelt er tale om deciderede besparelser eller afskedigelser.
Vi gennemskuer hurtigt, at der ikke er overensstemmelse mellem det, der bliver sagt, og det, vi oplever, påpeger Mikkel Toxvig.
Den stigende brug af engelske ord og begreber i ledelses- og virksomhedssprog er, ifølge Mikkel Toxvig, en tredje kategori. Han taler om “den engelske syge” og mener, at importen af engelske fraser rummer en særlig risiko for at blive til business bullshit.
“Vi importerer de engelske ord i en ‘smallere’ forståelse på dansk. Så vi har ikke den fulde konnotative forståelse af, hvad ord betyder på fremmedsproget på samme måde, som vi har på vores modersmål.”
Og det kan være med til at øge kløften mellem afsender og modtager, da der opstår forvirring over, hvad ordet egentlig betyder, siger Mikkel Toxvig og vender tilbage til ordet passion.
“Det er et eksempel på et ord, der direkte bliver overført til dansk uden at tage højde for de medbetydninger, der er.”
Mikkel Toxvig mener, at ordet rummer seksuelle undertoner, og at det derfor passer dårligt i et virksomheds- og ledelsessprog.
Overtalelses- eller bullshitøkonomi
Når business bullshit trives i så høj grad, skyldes det blandt andet, at vi lever i en såkaldt overtalelsesøkonomi, forklarer Mikkel Toxvig.
Overtalelsesøkonomien refererer til det fænomen, hvor en betydelig del af samfunds- eller erhvervslivet fokuserer på at overtale eller påvirke andre. Inden for overtalelsesøkonomien handler mange job eller roller om at overtale folk til at acceptere en idé, købe et produkt eller støtte en bestemt sag. Det er især udbredt inden for områder som salg, markedsføring og politik, hvor evnen til at kommunikere overbevisende og få opmærksomhed ofte er afgørende for succes.
Måden, man får opmærksomhed på, er typisk at puste sproget op, dog ofte med den konsekvens, at man mister forbindelsen til virkeligheden, da man kun fokuserer på at få opmærksomhed.
“Nu har jeg jo Nike-sko på i dag, og det er et meget godt eksempel på, at der er en hel fortælling om, hvad Nike er for noget. Det er ikke kun sko. Mærket er blevet synonymt med en bredere fortælling og en identitet, der omfatter atleter fra hele verden. Det er så opblæst, som det kan være,” siger Mikkel Toxvig.
Når jeg bullshitter, så suspenderer jeg spændet mellem sandhed og løgn og er egentlig fuldstændig ligeglad med, om I betragter det, jeg siger, som sandt eller usandt
Det handler om at fremstå på den rigtige måde i et forsøg på at skille sig ud fra konkurrenterne. Men hvis sproget får karakter af en fernis, der skal få produkterne til at se ud af mere, end de egentlig er, så risikerer man, at troværdigheden lider skade, hvis uoverensstemmelsen opdages.
Det klichéprægede sprog, de oppustede tillægsord og de forskønnende omskrivninger er på ingen måder afgrænset til smart markedsføring. Det trives også i bedste velgående, når vi taler ledelses- og virksomhedskommunikation.
“Der er jo også en form for overtalelse i at være leder,” siger Mikkel Toxvig og uddyber:
“Som leder kan jeg overtale eller påvirke mine medarbejdere. Jeg kan gøre det gennem tvang, men jeg kan også gøre det gennem indbydende visioner, samlende værdier, missionssætninger osv. Invitere ind gennem kommunikation. Det er der jo også en påvirkning i. Men den påvirkning kan være mere eller mindre retvisende og mere eller mindre redelig,” forklarer han.
Og her er vi inde ved noget af kernen i det stof, som business bullshit er gjort af, forklarer Mikkel Toxvig og henviser til den amerikanske filosof Harry G. Frankfurts udlægning af begrebet i dennes samfundskritiske bestseller, Om bullshit, fra 2005.
Ifølge den amerikanske filosof er noget af det, der er særligt kendetegnende ved bullshit nemlig, at afsenderen først og fremmest er optaget af at påvirke, gøre indtryk eller sige noget spektakulært – og er mindre interesseret i, om det, vedkommende siger, er rigtigt eller forkert.
“Når jeg bullshitter, så suspenderer jeg spændet mellem sandhed og løgn og er egentlig fuldstændig ligeglad med, om I betragter det, jeg siger, som sandt eller usandt. Det er ikke det, der er det primære. Det primære mål er at skabe en effekt,” forklarer Mikkel Toxvig.
Ureflekterede efterligninger
Business bullshit kan altså forstås som et middel til at opnå et mål og en effekt, som ofte handler om at påvirke følelser og om at overtale eller overbevise andre. Det smager jo unægteligt af en form for bevidst manipulation, men ifølge Mikkel Toxvig, så er det ikke her, at han ser den primære forklaring på den udbredte brug af bullshit i vores kommunikation på arbejdspladsen.
“Jeg tror sjældent, at det bunder i en eller anden ondskabsfuld leder, der har Machiavelli som sit forbillede. Vi skal ikke underkende, at der kan være en bagtanke. Det er nok bare ikke det, der er det mest udbredte,” siger han.
Tågesnakken og det oppustede sprog bunder i mange tilfælde mere i, at vi har tendens til at kopiere det sprog, vi hører de andre tale.
“Jeg tror, at megen bullshit-kommunikation bunder i en form for ureflekteret efterligning. Ligesom når man læser på et studie, så begynder man automatisk at tale det sprog, der er. Vi har lige haft en diskussion om det i dag med vores praktikanter, som vi prøver at lære at formulere sig mindre akademisk og mindre abstrakt.
“De har ikke været bevidste om, at de for eksempel begynder at lyde meget som psykologer. For det er jo det sprog, de læser og hører hver dag,” lyder det fra Mikkel Toxvig.
Han er stor tilhænger af retvisende og gode fagbegreber, så længe man bruger dem korrekt, sammen med folk, der forstår det.
“Det er, når man begynder at brede det ud, og man ikke selv har forstået det eller kommunikerer det til nogen, hvor man forudsætter, at de forstår det, uden at de gør det, at det begynder at blive problematisk.”
Han mener at meget af det, som kan opleves som bullshit, sker, fordi vi begynder at kommunikere på tværs af fagkredsen ud fra en forudsætning om, at de andre forstår det, vi siger, på samme måde.
“Jeg har en kollega her, som er i gang med at skrive en ph.d.-afhandling i psykologi om agile organisationsformer i IT-virksomheder. For ham er ordet agil det mest præcise fagbegreb, man kan bruge om det, han forklarer. Når det bliver taget ud af den kontekst, så begynder det at blive mere problematisk,” siger Mikkel Toxvig og uddyber:
“Oprindelig blev begrebet agil brugt om en form for organisation, eller arbejdsmåde inden for IT. Senere er det blevet en måde at organisere sig på, og så er det blevet en ledelsesform. Nu er det blevet et synonym for alt, der har med omstillingsparathed at gøre.”
Friske metaforer, der bliver til døde klichéer
Betegnelsen ureflekterede efterligninger omfatter ifølge retorikeren også mange af de modeord, der bliver populære inden for bestemte brancher eller organisationer, og som har det med at gå deres sejrsgang i en periode.
Men modeordene risikerer at blive lagt for had. Og Mikkel Toxvig har sit eget bud på, hvad der gør, at et måske relevant og meningsfuldt begreb kan ende med at blive betragtet som en gang bullshit.
“Der ligger noget i ordene, vi bliver trætte af. Jeg har en tanke om, at det er en kombination af hyppighed, æstetik og erfaring, der gør, at nogle ord går fra at være modeord til at blive hadeord. Hvis vi hører et ord alt for mange gange, hvis det er æstetisk uindbydende, og hvis vi får en erfaring med, at det betyder noget andet end det, vi egentlig tror, det betyder, eller det, det lyder til at betyde, så kan vi komme til at hade det,” siger Mikkel Toxvig, inden han kommer med et eksempel.
“For syv år siden skulle vi være omstillingsparate. Så blev det latterliggjort, fordi man erfarede, at det i virkeligheden bare betød, at man skulle håndtere stressende arbejdsforhold. Så skulle man være agil i stedet for. Det var for fem-seks år siden, det begyndte. I dag er der en overgangsfase, hvor det mere begynder at handle om, at vi skal være fleksible”.
Det får nærmest karakter af en cyklus, forklarer retorikeren. Ordene betyder stadig det samme. Men vi har det med at finde på nye begreber, når det forrige ikke længere fænger eller skaber den ønskede effekt.
“Det er lidt ligesom friske metaforer, der bliver til døde klichéer,” siger Mikkel Toxvig.
“Nu er jeg jo også selv en del af den branche, hvor vi har en masse ord, der kommer på mode hele tiden. Der er en forretningsmæssig interesse i at tale dét, der nu er på mode, op og sige ‘dét er vi også eksperter i’. Og her er der et kæmpestort potentiale for bullshit, hvis fagbegreberne bliver taget ud af en sammenhæng.”
“De bliver skævvredet, de bliver misbrugt, fordi det handler om at skabe en eller anden effekt og ikke nødvendigvis have substansen i begrebet med,” lyder det eftertænksomt fra Mikkel Toxvig.
Klarhed frem for forfængelighed
Mikkel Toxvig slår fast, at det kan være svært at træde ud af “business bullshit”-positionen, især hvis ens sprog er noget, man bruger til at imponere andre og vise, at man har styr på tingene.
“Der er meget prætention og overflade i at bullshitte. Man skal se ud på en bestemt måde, man skal optræde på en bestemt måde,” lyder det fra retorikeren.
Det ironiske er, at de forskellige former for bullshit ofte kan have den modsatte virkning, fordi budskaberne kan fremstå ret uforståelige for modtageren og i stedet få afsenderen til at virke utroværdig eller mindre professionel.
Hvis vi i stedet retter fokus mod, hvad modtageren har brug for at vide, så er meget gjort i forhold til at dæmme op for bullshit-faren
Meget business bullshit handler med andre ord om afsenderens forfængelighed, om at se godt ud frem for at kommunikere klart, mener Mikkel Toxvig. Og her er vi inde ved et af retorikerens kernebudskaber, når det gælder om at komme det overspændte sprog til livs.
Vi skal nemlig forstå, at klar og vellykket kommunikation ikke handler om os selv, men om den eller dem, som vi kommunikerer med.
Det handler om at frigøre sig fra sin egen selvoptagethed og udvise nærvær og opmærksom tilstedeværelse. For hvis vi i stedet retter fokus mod, hvad modtageren har brug for at vide, så er meget gjort i forhold til at dæmme op for bullshit-faren, mener Mikkel Toxvig.
“Det er så vigtigt at blive bevidst om, hvad det er for et sprog, man bruger, i hvilke situationer og over for hvilken modtager. Men det at være mere refleksiv over sit eget sprog kan være ret svært.”
Heldigvis kan vi hjælpe hinanden med at få skabt en mere klar og tydelig kommunikation. For det er ikke afsenderens ansvar alene, fremhæver Mikkel Toxvig.
“Vi har nogle forskellige paradigmer inden for kommunikation. I mange år har vi sagt, at kommunikation er afsenders ansvar. Så sidder modtageren næsten som en forudsætningsløs person. Hvis der sker noget galt i kommunikationen, så er det altid afsenderen, der står med ansvaret. Jeg synes, vi kommer mere og mere frem til, at kommunikation også er et gensidigt ansvar. Hvis der er noget, man ikke forstår, så har man også selv et ansvar for at spørge, være nysgerrig og interesseret.”
Psykologisk tryghed som modgift
Mens det for afsenderen kan være svært at erkende sine sproglige uvaner, så er det samtidig forbundet med en vis sårbarhed for modtagerne af business bullshit at stille sig frem og sige, at man ikke forstår, hvad der bliver sagt.
Det kan være den her indre stemme, der siger ‘Jeg skal ikke afsløre, at jeg egentlig ikke forstår, hvad der sker lige nu’ eller ‘Jeg bliver nødt til at tale med for at være en del af den her gruppe’.
“Det er dét, jeg prøver at gøre op med i min bog: at gøre det mere okay at træde ud af den position, hvor man enten er stille eller taler med og lader, som om man forstår. Det gælder i stedet om at oparbejde en tillid, en tryghed og en sikkerhed i at stille spørgsmål og være åben om, at ‘det forstår jeg simpelthen ikke’,” siger Mikkel Toxvig og fortsætter:
“Det handler om at opbygge en forståelse af, at man godt må vise, at man ikke forstår de genialiteter, som tilsyneladende er forståelige for alle andre undtagen en selv.”
Centralt i denne sammenhæng står lederens opgave med at skabe psykologisk tryghed. Et begreb, der på baggrund af den amerikanske professor Amy Edmondson og hendes forskning i, hvad der kan fremme tryghed i grupper, i de seneste år blevet bredt accepteret som en vigtig faktor inden for ledelse, teamarbejde og organisatorisk udvikling.
Amy Edmonson beskriver en psykologisk tryg arbejdsplads som et sted, hvor såvel medarbejdere som ledere tør pege på fejl, tvivl og bekymringer uden frygt for at blive nedgjort eller straffet.
Og som Mikkel Toxvig skriver i sin bog, så kan psykologisk tryghed ses som en modgift til business bullshit, fordi den fremmer en kultur, hvor en mere autentisk og troværdig kommunikation udgør en kontrast til et miljø præget af overfladisk kommunikation, skjulte intentioner eller overdreven brug af termer uden reel substans.
Paradoksalt nok gør begrebets popularitet rundt om på ledelsesgangene, at psykologisk tryghed selv kunne kandidere til at blive et hadeord. Derfor foretrækker Mikkel Toxvig i dag at tale om tryghed og tillid og få sat nogle andre ord på de to begreber.
“Hvis jeg næste uge står og holder oplæg og fortæller, at psykologisk tryghed er løsningen på at komme business bullshit til livs, så tror jeg, at nogle mennesker vil finde det underligt, at jeg bruger et potentielt hurra-ord,” slutter han.
Solveigs og Michaels arbejde på POV International er ulønnet. Hvis du gerne vil kvittere for deres arbejde og bidrage til, at der kommer flere spændende historier fra deres hånd på POV International, kan du donere direkte til dem på Mobile Pay: +45 23 26 60 19
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
