POV SPORT // TALENTUDVIKLING – Topatleter mestrer evnen til at have høje ambitioner, bide smerten i sig og gøre det umulige. Unge talenter på vej mod toppen gør det indimellem i endnu højere grad. Det forpligter atleternes netværk til at have fokus på atleternes trivsel, velbefindende og mentale sundhed. Det sætter ny bog “Alt du bør vide om talentudvikling i sport” fokus på. Her følger et sammenskrevet uddrag.
Af Kristoffer Henriksen, Carsten Hvid Larsen & Louise Kamuk Storm
Mental sundhed er på alles læber, og ikke uden grund. Sport handler om mere end medaljer. Kun de færreste talentfulde unge ender på sejrsskamlen ved et OL eller et verdensmesterskab.
En sportskarriere er ikke en snorlige rejse. Der er store skift undervejs. Et klassisk eksempel er den svære overgang fra junior til senior. De unge atleter er tilmed hele mennesker, og overgangen fra folkeskole til gymnasium kan sagtens aflæses i sporten. Og så er der alle de mindre og uforudsigelige skift, som for eksempel når en atlet bliver skadet. Der er ganske enkelt nogle tidspunkter, hvor atleterne er særlig sårbare.
Heldigvis færdes vi i mange talent- og elitemiljøer, hvor vi ser unge mennesker tage ansvar og udvikle sig personligt, hvor de forskellige voksne taler sammen om, hvad der er godt for den unge, hvor der er fokus på langsigtet udvikling frem for kortsigtede resultater, og hvor store ambitioner går hånd i hånd med fællesskab
Nogle miljøer støtter bedre op om mental sundhed end andre. Den mentale sundhed sættes under pres, når atleterne bliver mødt af 50-timers “arbejdsuger”, bliver udskammet, mobbet og hånet eller oplever overdreven og offentlig vægtkontrol.
Men mere accepterede praksisser kan også skabe udfordringer, som for eksempel når unge mennesker bliver presset til at specialisere sig alt for tidligt og træne ensidigt i en tidlig alder, bliver presset til at træne og konkurrere på trods af skader og ikke får tid til genopladning.
Heldigvis færdes vi i mange talent- og elitemiljøer, hvor vi ser unge mennesker tage ansvar og udvikle sig personligt, hvor de forskellige voksne taler sammen om, hvad der er godt for den unge, hvor der er fokus på langsigtet udvikling frem for kortsigtede resultater, og hvor store ambitioner går hånd i hånd med fællesskab. Det er miljøer præget af psykologisk tryghed, en passende samlet belastning og tydelige værdier. Når det er tilfældet, kan sporten være med til at styrke de unges mentale sundhed.
Tillad talent-transfer
I et lille land som Danmark ligger der store potentialer i at skabe muligheder for at skifte sti. Det kan være til gavn for den enkelte atlet, der har mistet motivationen for sin primære sport, men ikke for at dyrke sport i det hele taget og for at træne målrettet. Men det kan i lige så høj grad være til gavn for dansk eliteidræt at satse strategisk på talent-transfer.
Det er oplagt at spørge, hvad der kan forklare, at atleter, der først har opnået et højt niveau i én sport, kan nå eliteniveau i en anden
At skifte sti er utvivlsomt ikke kun et anliggende for etablerede eliteatleter, men også for de unge. Undersøgelser viser, at alderen for talent-transfer svinger helt fra 11 år og op til 32 år, men cirka halvdelen skifter sport i alderen 16-21 år. Det kunne måske indikere en ideel alder at have særligt fokus på talent-transfer.
Det er oplagt at spørge, hvad der kan forklare, at atleter, der først har opnået et højt niveau i én sport, kan nå eliteniveau i en anden. De mangler jo en del års træning i den nye sport og burde således være ubehjælpeligt bagud på point.
En almindelig antagelse er, at det kræver ligheder mellem de to sportsgrene, primært tekniske, taktiske og fysiske. I Dansk Sejlunion har man diskuteret, om man kunne rekruttere gymnaster til at være gaster på 49’er-båden, som er en livlig båd, der kræver, at gasten er hurtig, stærk og har en fænomenal balance.
Alt du bør vide om talentudvikling i sport
Forfattere: Kristoffer Henriksen, Carsten Hvid Larsen & Louise Kamuk Storm.
Udkommer 14. september på Content Publishing.
Men fysik er ikke alt. Når en ung atlet har været i en sportsgren gennem flere år, er der en god chance for, at vedkommende har lært at være målrettet, at finde motivationen – også i de sure perioder – at håndtere modgang og nederlag, at evaluere konstruktivt, at indgå positivt i et træningsfællesskab og meget mere. Det er alt sammen psykosociale færdigheder, der betyder, at de vil kunne udvikle sig væsentlig hurtigere i en ny sport.
Tænk på en dygtig 17-årig fodboldspiller, der oplever, at hans udvikling stagnerer, og motivationen forsvinder
Er man sikre på, at de, der forlader én sport, ikke har lyst til at bruge deres mentale og kropslige kompetencer i en anden? Hvem løfter blikket og forholder sig til det spørgsmål? Vi mener, at enhver ung atlet, der ønsker at forlade sin sport, bør tilbydes muligheden for at prøve sig selv af i en ny sport.
Tænk på en dygtig 17-årig fodboldspiller, der oplever, at hans udvikling stagnerer, og motivationen forsvinder. Der er ikke længere plads på akademiet, og han dyrker ikke andre sportsgrene, fordi fodbold har fyldt det hele.
Hvem tager snakken med ham om, hvilken anden sport han kan bruge sine kompetencer i? Hvem tager ansvaret for at skabe mulighederne? Måske han kunne blive en dygtig løber? Måske kunne atletikklubben, der ligger få kilometer væk, blive rammen om et nyt eventyr i hans liv med sport.
Det handler også om, at organisationer som forbund, klubber, akademier og foreninger gør en indsats for at afgive og modtage atleter på en effektiv og støttende måde. Med den rette modtagelse, træning og tålmodighed kan der åbne sig nye muligheder. Vi ser det lokale samspil i en kommune som en oplagt arena, hvor mere strategisk talent-transfer kunne finde sted lokalt. Også efterskolerne er gode uformelle arenaer for at skifte sti og løfte blikket. Her kan unge udøvere blive præsenteret for flere idrætsgrene og på den måde udvide deres horisonter.
Skader og skuffelser
„De skal have noget at falde tilbage på.“ Sådan lyder det ofte, når det skal forklares, hvorfor lovende sportstalenter skal tage en uddannelse, samtidig med at de jagter drømmen om en eliteidrætskarriere.
Det er mere rigtigt at anskue uddannelse som noget, der undervejs kan være med til at understøtte en stærkere udvikling i sporten, ligesom kompetencer fra elitesport kan være med til at øge eliteidrætselevens uddannelsesmæssige udvikling.
Vi ved, at atleter, der udvikler sig inden for flere forskellige arenaer, opnår øget trivsel og mindre risiko for at brænde ud for tidligt
Overgangen fra talent til eliteidræt falder ofte sammen med overgange til nye niveauer i den uddannelsesmæssige og faglige udvikling. Det kan være stressende at forene trænings- og konkurrencekrav med kravene i uddannelsessystemerne. Udfordringerne forbundet med at kombinere eliteidræt og uddannelse er blevet påvist igen og igen i international sportspsykologisk forskning.
Vi ved, at atleter, der udvikler sig inden for flere forskellige arenaer, opnår øget trivsel og mindre risiko for at brænde ud for tidligt. Atleter med flere ben at stå på er bedre forberedt til livet efter sporten og klarer karrierestop bedre. Det at have en plan efter sport kan give en følelse af sikkerhed, der gør det lettere at fokusere nu og her. Vi ved, at den stimulering, der kommer fra andre dele af livet, kan medvirke til at bevare interessen og engagementet i træningen, især når atleter står over for skader og skuffelser.
Det svære skifte
Formålet med talentudvikling er, at unge talenter opbygger kompetencer og får støtte til at kunne mestre overgangen fra ungdom til senior. Det er en kritisk transition, der er kendt for et højt frafald. Kun omkring en tredjedel af junioratleter klarer succesfuldt transitionen og fortsætter ind i seniorsport. I overgangen fra junior til senior sker der et markant skift på grund af øget intensitet af træning, højere konkurrenceniveau og større krav til atleten blandt andet om at kunne udnytte sit støttenetværk.
Hvis man vil udvikle unge talenter med blik for helheden, kræver det, at man har interesse i de unges oplevelser og erfaringer med andre aspekter af livet end blot sporten
Det er en barsk oplevelse at gå fra at være bedst i sin årgang til at være én blandt mange, der er gode og sikkert endda bedre. Som om det ikke var nok, falder skiftet ovenikøbet ofte sammen med svære transitioner på uddannelsesområdet, for eksempel fra folkeskole til gymnasium og senere fra gymnasiet til videregående uddannelse.
Samtidig sker der skift i de sociale relationer, hvor forældrene langsomt træder i baggrunden og bliver afløst af venner og trænere som de dominerende nøglepersoner, og på det økonomiske område, hvor SU, forbund og erhvervssponsorer gradvist overtager forældrenes rolle som sponsorer.
Det hele menneske
Vi mener, det er vigtigt at løfte blikket og hjælpe med at koordinere og balancere. Hvis man vil udvikle unge talenter med blik for helheden, kræver det, at man har interesse i de unges oplevelser og erfaringer med andre aspekter af livet end blot sporten.
Vi anbefaler, at talentudviklere betragter atleternes trivsel som et mål for, hvor godt deres talentmiljø fungerer, på linje med atleternes udvikling og resultater. Talentudviklere bør sætte sig for at skabe et sundt miljø, hvor atleter når deres sportslige mål, men gør det på en måde, hvor de stadig trives, har det sjovt, kan være hele mennesker og ikke oplever unødigt stress. Mentalt sunde atleter i et sundt miljø.
Husk at like og følge POV Sports Facebookside
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
