sprog

Kompetencer i fremmedsprog gør en forskel på jobbet

i sprog/POV Business/Viden af
FREMMEDSPROG // POV BUSINESS –  Tre undersøgelser blandt medarbejdere med forskellige fagligheder på det akademiske arbejdsmarked peger i samme retning: At tillægskompetencer i fremmedsprog er et aktiv, giver flere interessante arbejdsopgaver og fremmer karrieren – særligt hvis man kan mere end engelsk.

Argumenter som: ”Hvorfor skal danske børn og unge lære fremmedsprog som f.eks. tysk og fransk, når de alligevel aldrig får brug for dem?” eller ”Alle kan klare sig med engelsk!”, hører man ofte fremført, når debatten fra tid til anden falder på fremmedsprog.

Nye undersøgelser foretaget for Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) viser imidlertid, at fremmedsprog opleves som et aktiv at kunne i de allerfleste brancher. Beherskelsen af engelsk er nærmest et basalt krav i et eller andet omfang på jobmarkedet i dagens Danmark, men kompetencer i tysk, fransk og andre fremmedsprog gør en forskel. De åbner i høj grad op for nye muligheder og har arbejdsmæssigt flere positive effekter, hvis man spørger medarbejderne.

I tre undersøgelser har ph.d.-studerende på Københavns Universitet, Jytte Lyngvig, netop undersøgt, hvad dét, at man også kan et eller flere fremmedsprog ud over ens faglige hovedkompetence, rent faktisk betyder for ens arbejdsliv og karriere. Hvad giver de sproglige tillægskompetencer af positive gevinster på jobbet? Og det er første gang, at dette er blevet undersøgt ud fra et medarbejderperspektiv i Danmark.

I takt med at medarbejdere bliver mere bevidste om kompetencernes værdi og betydning – både på det personlige plan og for virksomheden – vil dette også rykke ved kulturen og opfattelsen af sprog

“Indtil nu har vi vidst meget lidt om, hvad fremmedsprogskompetencer betyder for den enkelte, mens vi gennem undersøgelser fra bl.a. Dansk Industri har haft væsentlig mere viden om gevinsterne ved fremmedsprog set fra arbejdsgivernes stol og hvilke sprogkompetencer, virksomhederne efterspørger.

Så selvom man ikke kan drage kvantitative konklusioner ud fra de nye NCFF-undersøgelser, så er antallet af respondenter og diversiteten dog så stor, at de kan sandsynliggøre og give os vigtige indsigter om medarbejderes syn på fremmedsprog som tillægskompetence.

Og når undersøgelser samtidig viser, at også STEM-uddannede får brug for fremmedsprog i arbejdslivet, så bidrager de samtidig til at vise, at fremmedsprog har en stor nytteværdi på arbejdsmarkedet, også selvom det er svært at beregne den faktiske gevinst,” siger Mette Skovgaard Andersen, leder af NCFF’s afdeling i København.

sprog
Foto: International Communication

75 % oplever gevinster på jobbet ved at kunne fremmedsprog

Konklusionerne er entydige på tværs af undersøgelserne, som er foretaget gennem spørgeskemaundersøgelser og uddybende interview blandt medlemmer af tre faglige foreninger for akademikere:

  • JA – fagligt fællesskab for alle med en akademisk interesse i natur, miljø og fødevarer
  • Den Danske Dyrlægeforening
  • Dansk Magisterforening

Respondenterne har i gennemsnit kendskab til tre fremmedsprog, og de bruger de sprog, de har lært, i større eller mindre omfang i deres job og oplever dette som både kompetencegivende og karrierefremmende.

Generelt betragtet bruger de ét fremmedsprog ud over engelsk i deres arbejde. For over 50 % af dem med naturvidenskabelig eller veterinærfaglig baggrund er dette sprog tysk, og lidt under en tredjedel blandt magistrene.

75 % af respondenterne har i gennemsnit på tværs af undersøgelserne angivet, at deres sprogkompetencer har en positiv effekt på jobbet. Det giver dem særligt flere interessante arbejdsopgaver og øger deres værdi på arbejdsmarkedet – og det gælder især dem, der kan andre sprog end engelsk. Faktisk oplever ca. halvdelen af dem, som kan tysk og/eller fransk i alle undersøgelserne, at kompetencerne i disse sprog både øger deres værdi på arbejdsmarkedet og medfører, at flere interessante opgaver går deres vej.

Gør en usynlig kompetence mere synlig

Det er også interessant, at respondenterne vurderer, at de generelt er gode til de sprog, de kan, og at en overvægt ønsker at blive endnu bedre eller tilegne sig kompetencer i andre fremmedsprog. Her peger undersøgelserne dog på, at sproglig kompetenceudvikling oftest sker i privat regi og på eget initiativ, da kurser og faglig opkvalificering inden for sprog sjældent indgår i arbejdspladsernes kompetencetilbud.

Ifølge Jytte Lyngvig hænger dette sandsynligvis sammen med, at sprog desværre fortsat er en usynlig kompetence, som der er behov for at få synliggjort:

“Kompetenceudviklingen inden for fremmedsprogsområdet ser desværre ud til at halte bagefter i virksomhederne. Det tror jeg hænger sammen med, at man helt generelt ikke italesætter sprog som værende vigtigt. Og måske også fordi, at det er svært at lave en cost-benefit analyse. Selv i virksomheder, hvor man har engelsk som koncernsprog, er der ikke altid et fokus på sprog og vigtigheden af solide sprogkompetencer for dybdeforståelsen. Så området prioriteres oftest ikke.

Når man har kunnet opdyrke en økonomisk disciplin som ’Health Economics’, altså sundhedsøkonomi, der har kunnet bidrage til debatten om sundhedspolitikken og prioriteringerne inden for sundhedsområdet, vil man helt sikkert også kunne opdyrke et nyt felt ’Language Economics’, altså sprogøkonomi

Men i takt med at medarbejdere bliver mere bevidste om kompetencernes værdi og betydning – både på det personlige plan og for virksomheden – vil dette også rykke ved kulturen og opfattelsen af sprog i snakken ved kaffemaskinen og ikke mindst til MUS-samtalen, så sprog på denne måde kan blive en naturlig del af kompetence- og karriereplanlægningen på linje med it-kompetencer,” siger Jytte Lyngvig.

På baggrund af undersøgelserne om gevinsterne ved fremmedsprog som tillægskompetence ser NCFF også interessante perspektiver i, at en større erkendelse af sprog som betydningsfuld kompetence vil kunne generere en større interesse for, hvad fremmedsprogskompetencer betyder rent økonomisk for det danske samfund.

Beregninger, der eksempelvis viser, hvad Danmark henholdsvis mister og vinder på bundlinjen, ved at danskere kan fremmedsprog eller kun kan begå sig på engelsk, vil for alvor kunne flytte noget for fremmedsprogenes rolle og anseelse, ligesom de vil kunne kvalificere og fremme en bredere debat om sprogpolitik.

“Det er vanskelige beregninger, men når man har kunnet opdyrke en økonomisk disciplin som ’Health Economics’, altså sundhedsøkonomi, der har kunnet bidrage til debatten om sundhedspolitikken og prioriteringerne inden for sundhedsområdet, vil man helt sikkert også kunne opdyrke et nyt felt ’Language Economics’, altså sprogøkonomi. Denne disciplin vil både kunne kvantificere gevinsterne med validerede metoder og gøre det muligt at estimere effekterne af investeringer i sprogkompetencer,” slutter Jytte Lyngvig.

sprog
Foto: Wikimedia Commons

Læs mere og find fællesrapportenGevinster ved fremmedsprog som tillægskompetence – Positive effekter for arbejdsliv og karriere set fra et medarbejderperspektiv – samt resultaterne fra de enkelte undersøgelser i særskilte rapporter.

Om NCFF
Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) er et af initiativerne i regeringens Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet. NCFF har til formål at understøtte og styrke fremmedsprog på alle niveauer i uddannelsessystemet, således at flere elever og studerende i fremtiden vil vælge fremmedsprog og opnå gode fremmedsprogskompetencer. Centret er placeret både øst og vest for Storebælt med en afdeling på hhv. Københavns Universitet og Aarhus Universitet.


Denne artikel er en redigeret udgave af originalen, som kan findes hos vores samarbejdspartner Københavns Universitet her

Se alle POV’s samarbejdsaftaler med andre medier her.


LÆS MERE OM FORSKNING HER


Topfoto: Pixabay

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Morten Moesgaard Sørensen, kommunikationsmedarbejder i Det Nationale Center for Fremmedsprog - NCFF, er uddannet cand.comm. i kommunikation og fransk og har en erhvervssproglig bachelor i engelsk og fransk. Han har i en årrække arbejdet med markedsføring af uddannelser og intern og ekstern kommunikation i universitetssektoren, senest ved samfundsvidenskab på Københavns Universitet.

Seneste artikler om sprog