mm

Poul Hauch Fenger

Poul Hauch Fenger er forsvarsadvokat, international menneskerettighedsadvokat, og Master of International Relations, fra Bond University i Australien. Poul Hauch Fenger har tidligere arbejdet som Associate Expert ved FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder i Genève med ansvaret for Asien og Stillehavet, som Rådgiver i EU på Balkan, i WHO og som Human Rights Officer i Malawi. Han har også været politisk rådgiver for den australske ambassadør og for Generalsekretæren i IRCT. Advokat Poul Hauch Fenger har ført en række større, medieomtalte sager i Danmark. Han vandt sagen mod Dansk Folkeparti, hvor 15 nybagte danske statsborgere alle blev navngivet under overskriften "Én på listen er til fare for Danmarks sikkerhed. Nu bliver han dansker." Poul Hauch Fenger er forsvarsadvokat i Danmarkshistoriens største narkosag, Christiania-sagen, i sager vedr. økonomisk kriminalitet, og sager om organiseret kriminalitet. Han er brugt som gæsteforelæser ved internationale konferencer om menneskerettigheder og folkeret, som han underviser og er eksaminator i på Københavns Universitet. Privat elsker han mere end det meste at rejse (medlem af Travelers’ Century Club), og at spille squash og tennis, bl.a. med sin kæreste og 2 små børn ude på gaden foran deres lille kartoffelrækkehus. Poul Hauch Fenger kommer til at skrive om danske og internationale retssager, menneskeret, og om humanitære og internationale forhold. Du kan læse mere om Poul på www.forsvarsadvokat.net / www.poulhauchfenger.dk Skulle du have lyst til at donere til Pouls skriverier, er nummer til Mobilepay: +4526240622

Se alle skribentens artikler

Populismens store rekyl

Udviklingsbistanden står for skud.

For hver dansk bistandskrone ud, kommer der to igen. Dansk bistand til fx infrastruktur i ulande gør, at  disse lande vælger danske firmaer til at bygge nye veje, skoler, broer osv. På den måde kommer der mange penge tilbage til Danmark. Dansk tilstedeværelse gennem ambassader og konsulater verden over kommer udefinérbart mange gange igen som politisk, diplomatisk, økonomisk og kulturel indflydelse, der kan fremme danske interesser. Det tjener os alle positivt, når vi rejser i lande, vi har været med til udvikle. Det medfører en mellemmenneskelig og mellemfolkelig afsmitning, hvor formodningen, når en dansker møder en lokal ved Titicacasøen, er for, at man modtages med et positivt sind og et imødekommende smil, for selv derude ved de, hvad Danmark står for.

At der er meget store fordele på tværs af politiske prioriteringer  ved (de fleste) politikere på Christiansborg. Men de ved også, at mange af deres vælgere ikke ved det. At de ikke kan sælge budskabet. At det vil virke som om, at man tager noget fra vælgerne og giver til borgerne i tredjeverdenslandene.

Hvis man for et meget kort øjeblik tager DF-kasketten og sætter den omvendt på,  ville det for intet andet parti give mere strategisk mening på lang sigt, at forøge vores udviklingsbudget. DF vil have et Danmark for danskere, og have et sikkert Danmark, der ikke løbes over ende af indvandrere. Derfor bør DF være de allerførste til at forhøje udviklingsbistanden og investere aktivt i de lande, i de nærområder, hvor flygtningestrømme opstår i dag. Udvikle landbrugsprogrammer, så man kan brødføde befolkninger, der flygter til bl.a. Danmarks grænser i dag. Stå bag klassiske udviklingsprogrammer inden for vand, sundhed, infrastruktur/ transport, miljø, energi og uddannelse. Udbygge demokratiske strukturer i samfund, forsøge at introducere menneskeretstankegange, så undertrykkelse undgås, som også får folk til at flygte, præcis som kugler i luften og mangel på mad og vand gør. Så vil folk ikke have incitament til at flygte. Så vil man minimere risikoen for et Danmark, der bliver alt for farvet, værne om dansk kultur og blive vaccineret mod sin egen xenofobi.

Men fremtrædende DF politikere, som ellers er dygtige til at tænke logisk-deduktivt, er for populistiske til at stille ind på den frekvens. For de ved, at deres vælgere ikke spoler ind på den station; der er for meget støj.

DF, men også Venstre og Socialdemokraterne er bange for det vælgermæssige rekyl der kommer. For de ved, vælgerne vil tænke: ”jamen, så betyder det jo, at man nedprioriterer danske emner!” Man tør ikke. For kampen står fortsat om at holde stift ansigt over for de svingvælgere, der er kritiske overfor flygtninge og et internationalt engagement. Disse politiske partier bør have vovemodet til at fremkalde et mere nuanceret verdensbillede. At skyde brystet frem og hagen op og sige, ”nej, tværtimod; det hænger sammen –  økonomisk, flygtningepolitisk, socialpolitisk etc.”

 

Danmark på diplomatisk monkey-class

De problemer vi har i Danmark, er oftest afledt af faktorer uden for landet. Dem skal vi være med til at præge.

Danmark har nu færre ambassader og konsulater i verden, end de lande, vi normalt sammenligner os med. Selv mindre lande, som Norge. Nedskæringerne i Udenrigsministeriet rammer hårdt både i hjemmetjenesten og i udetjenesten.

Danmark er et lille land og vi må markere os selvstændigt ved at fremme af de værdier, principper, moraler og normer, som vi har bygget vores land op om. Det er i vores interesse, at flere andre mindre, men også større lande, taler ud fra de samme præmisser, som vi gør. Også derfor er det væsentligt med en milieu-goal oriented foreign policy. En udenrigspolitik, der sår frø i andre lande, vi kan høste af senere.

Medlemsskaber af de store internationale organisationer formår kun i beskedent omfang at fremme danske interesser selvstændigt. Vores holdninger udvandes eller samskrives med andre lande, der kan have større bilaterale interesser på spil . Også derfor er det vigtigt, at vi møder landene ansigt til ansigt. Rent. Kigger dem ind i øjnene. Uden om andre landes indblanding. Ude i deres hovedstader. Det begunstiger vores forhandlingssituation.

Populisme. Intet andet sted kan årsagen til nedskæringen findes. Hellere mere hjemmehjælp og motorveje, end mere ulandsbistand. Det er på alle måder usmart at beskære ulandsbistanden. Men det ser godt ud i forhold til mange vælgere. For politikerne tænker, at vælgerne tænker, hvis vi giver til andre er der mindre til os, og mere til dem, ikke?

Den populisme der sniger sig ind mange steder i europæisk og amerikansk politik, skal neutraliseres. Den politiske kultur skal på dette sted ændres. Politikere og medier skal turde fortælle vælgerne, at det på alle måder er i Danmarks og danskernes interesse at styrke udviklingsbistanden. At det gør kagen meget større. At danske virksomheder får nye afsætningsmarkeder i tredjeverdenslandene, hvor de højeste vækstrater findes. At det derfor er godt for dansk økonomi, for så kommer der penge tilbage i kassen. At hjælpe andre, hjælper Danmark. At Danmark får diplomatisk og politisk indflydelse på verdens fremtid midt i en globalisering. At Danmark med sin lille størrelse er med til at skabe grobund for fred, i en tid, hvor fronterne trækkes op. Vi kan ikke søge ly bag vore egne smalle skuldre.

Skulle du have lyst til at donere til Pouls skriverier, er nummer til Mobilepay: +4526240622  

Kategorier