
Hvordan man lærer at elske Shakespeare. Her er historien om min tur fra Klatremus, Bagermester Harepus og Mikkel Ræv og alle de andre dyr i Hakkebakkeskoven til Ophelia, Claudius og Hamlet på Kronborg.
Den 23. april er det 400 år siden, at den engelske dramatiker William Shakespeare døde. Med sine almenmenneskelige og genkendelige betragtninger om menneskets passioner er det lykkedes Shakespeares litteratur at overleve krige, ekspressionisme og lanceringen af samtlige udgaver af Apples iPhone:
Kærlighed og had, skyld og straf, barmhjertelighed og ondskab, styrke og svaghed, empati og kynisme, magt og afmagt, drøm og virkelighed, misundelse og storsind, jalousi og selvforherligelse, grusomhed og retfærdighed, liv og død, tro og videnskab, begær og intellekt, at være eller ikke være – To be or not to be that is the question.
Med teater kommer Shakespeare
Jeg er ikke sådan en, der sidder til middagsselskaber og citerer Hamlet:
… lad jeres egen smag vejlede jer; lad bevægelsen svare til ordet og ordet til bevægelsen, og pas især på at I ikke overskrider naturens mådehold, for enhver sådan overdrivelse er imod skuespillets væsen, hvis opgave fra begyndelsen har været og stadig er at holde ligesom et spejl op for naturen, at vise dyden dens egne træk, skændselen dens eget billede og at vise selve vor tidsalder og vort samfund deres skikkelse og udtrykte billede. Hvis nu dette bliver overdrevet eller mat fremstillet, kan det måske få den ukyndige til at le, men det kan kun bedrøve den der har forstand på det; og hans kritik, må I da indrømme, vejer tungere end et fuldt hus af de andre.
På den måde er jeg ikke connoisseur ud i Shakespeare, men jeg er kommet i teatret, siden jeg som femårig så Dyrene i Hakkebakkeskoven på Aarhus Teater i 1969. Hvor jeg havde en oplevelse i samme stil som operachef Kasper Holten, der i sine unge år faldt pladask for sangen. For mig var det blot teatret, som hurtigt min følgesvend. Og hvis du er lidt af en teatertosse, ja så vil William Shakespeare ramme dig, som dug på græsplænen, hvad enten du vil det eller ej.

Der skulle dog går en del år, før jeg så Shakespeare på teatret. Selvom 1970’ernes folkeskole ofte står for skud for at have fjernet viden, historie og kulturforståelse fra skoleskemaet, så blev vi på min skole præsenteret for nogle af klassikerne i Shakespeares dramatik. Vi var igennem både Romeo og Julie, Hamlet og En Skærsommernatsdrøm. Vi lærte også, at den engelske dramatiker, der var vokset op som lavadel i Stratford-on-Avon i Sydengland, var forbillede og inspirator for meget nutidig dramatik og litteratur.
Jeg var i mellemtiden flyttet fra Aarhus til Odense. Tilfældet ville, at min mor blev veninde med en sufflør på teatret. Så jeg legede skuespiller og instruktør med hendes søn. Scenekunsten sneg sig længere og længere ind på mig.
Shakespeare på film i fjernsynet og i biografen
Shakespeare lurede også. For eksempel på TV i form af de nærmest filmikoniske billede af Laurence Olivier som Hamlet i filmatiseringen fra 1948. Eller med Olivier i hovedrollen som Henrik den Femte. En film der i øvrigt kom under Andens Verdenskrig, og skulle være en moralsk opsang til et England i krig. For ikke at tale om Orson Welles Othello fra 1952:
Eller Marlon Brando som Julius Cæsar fra 1953:
Som begyndende pubertetsdreng var det det dog sjældent, at jeg så filmene til ende, men jeg forstod, at ham William S ikke kun var til teater. faktisk er til det hele. Teater, opera, ballet, musicals og hvordan man ellers kan finde på at fortolke teksterne.

I gymnasiet lærte jeg Kim Harris, der stadig er min gode ven, at kende. Han var ung skuespiller på Odense Teater og slæbte mig i teatret. I de år og årene i begyndelsen af mine 20’ere blev det hen ad vejen til mange forestillinger, men stadig ikke rigtig nogle af Shakespeare. Jeg så en masse forestillinger af Ibsen, Holberg, Tjekov, Strindberg og nyere tyske dramatikere som Botho Strauss. Den senere viceskuespilchef på Det Kongelige Teater, Jan Maagaard, var også med i teaterslænget. Og jeg lærte, at langt de fleste store dramatikere havde kigget William Shakespeare over skulderen. De fleste af hans tekster har nogle fortælletekniske trick, hvor personskildringerne ofte har en genkendelighed, som er universel. Ligesom han fortæller store sammenhænge gennem hverdagens psykologiske spil, og blander humor og alvor.

Jeg tror den første hele film baseret på Shakespeare, som jeg husker, udspillede sig i en periode af mit liv, hvor jeg var fascineret af Roman Polanski, hvor jeg overværede Macbeth. En – i Oscar terminologi – screen adaptation fra 1971.

Senere fulgte flere. Jeg husker især Baz Luhrmanns 1990’er-udgave af Romeo og Julie (1996). Jeg skulle lave et indslag til Tv-avisen og havde inviteret skuespilleren Tammi Øst med. Hun var den helt perfekte guide. Tammi Øst havde nemlig stort set lige selv spillet Julie på Det Danske Teater. Med et soundtrack bestående af navne som Radiohead, The Cardigans og Garbage og en ung stjernebesætning med Leonardo DiCaprio og Claire Danes i titelrollerne blev filmen et eksempel på, at gode gamle Shakespeare stadig kunne bjergtage ungdommen.
Cirka tyve år senere fik Romeo og Julie igen en placering i Tammi Østs liv. Da havde hun ikke længere hovedrollen, men spillede med stort overskud og humor alligevel. Ligesom filmens blev betragtet som en nytolkning af Shakespeares tekst, fik Elisa Kragerups Iscenesættelse på Det Kongelige Teater, samme prædikat. En hyldest til Shakespeare.
Vi er det stof drømme gøres af
Tilbage til teatret, som jo var Shakespeares primære scene. Mine første oplevelser med Shakespeare på teatret var ‘Som Man Behager’ og ‘Stormen.’ Jeg var i midten af 20erne og begyndt på journalisthøjskolen i Aarhus. Men det var på Odense Teater, at jeg i 1987 så et af Shakespeares sidste stykker, ‘Stormen.’
Vi er det stof drømme gøres af, siger den retsmæssige hertug af Milano, Prospero i stykket. Citatet lå rigtigt godt i forlængelse af min generations hofdigter, Michael Strunge, der (måske inspireret af Shakespeare) havde skrevet revolutions-digtsamlingen Vi Folder Drømmens Faner Ud. Michael Strunges digte er fra 1981. William Shakespeares skuespil fra 1611. Men temaerne, grundstoffet er det sammen. Drømmen om noget bedre som drivkraft i livets motor. Vi drømmer om det bedste. Et bedre liv, mindre forurening, mindre fattigdom, et bedre samfund, om kærlighed og godhed.
Det er jo kun dit navn, som er min fjende! Du er dig selv. Å, vælg et andet navn! Hvad er et navn? Den blomst vi kalder rose, vil dufte lige sødt, hvordan den end kaldes, siger Julie i Romeo og Julie. Jo mere Shakespeare jeg gik set, jo mere blev jeg klar over, at mange af de ordspil, sammenhænge og citater vi kender faktisk stammer fra blankvers i Shakespeares dramtik.
En Skærsommernatsdrøm, Hamlet, Macbeth, Købmanden Fra Venedig, Hamlet, Sonater, Romeo og Julie, Kong Lear, Trold Kan Tæmmes, Stor Ståhej For Ingenting, Sonater har siden været nogle af de titler jeg har set.
Michael Strunges digte er fra 1981. William Shakespeares skuespil fra 1611. Men temaerne, grundstoffet er det sammen. Drømmen om noget bedre som drivkraft i livets motor. Vi drømmer om det bedste. Et bedre liv, mindre forurening, mindre fattigdom, et bedre samfund, om kærlighed og godhed.
I hukommelsen to gange Thure Lindhardt i fantastiske fortolkninger af Hamlet. Nicolas Bro som Macbeth. Nyligt Tommy Kenter som Kong Lear. Men også Shakespeare tilsat stand-up og rap-musik i Købmanden (fra Venedig) eller En Skærsommernats(drøm)komedie. Hørt opera, set ballet-uddrag, læst højt fra Shakespeares fortællinger for børn. Shakespeare er for alle og åben for (ny)fortolkning.
I komedier, tragedier og historiske dramaer har jeg mødt mennesket på godt og ondt. I et univers hvor dobbeltheden er konstant gæst. Hvor den gode har fejl, og den onde kan tilgives.

Cirka 120.000.000 resultater (0,55 sekunder)
Da jeg var yngre sagde musikkendere: Der er altid en eller anden radiostation i verden, som spiller et Beatles nummer, så drengene fra Liverpool bliver spillet hele tiden. Det er på samme måde med Shakespeare. Siden jeg som teenager begyndte at interessere mig for teater, tror jeg ikke, at der har været en sæson uden en Shakespeare-produktion på den danske teaterscene.
Nu om dagen måles popularitet på likes og delinger. Men man kan også søge på Google. Cirka 120.000.000 resultater dukker, der op, når man søger på Shakespeare. Til sammenligning har fodboldklubben Manchester United cirka 161.000.000 hits på google (0.42 sekunder). Lars Løkke Rasmussen har 439.000.
William Shakespeare er altså – ifølge Google-meteret – stadig populær 400 år efter sin dødsdag.

For mig har han været en proptrækker, når jeg skulle åbne livets store spørgsmål. En naturlig vej fra Hakkebakkeskoven til Kronborg. Nogle gange besværlig, utilgængelig og mærkelig. Men selv de mest sælsomme Shakespeare-fortolkning har stillet mig spørgsmål og tvunget mig til at søge svar og forklaringer. Fordi Shakespeare stiller de små spørgsmål, hvor du leder efter de store svar. Eller de store spørgsmål, hvor du finder svaret i den lille verden.
Lad mig slutte, som jeg begyndte. Så kan du selv lave en lille spørgsmål-svar-Shakespeare-test:
Kærlighed og had, skyld og straf, barmhjertelighed og ondskab, styrke og svaghed, empati og kynisme, magt og afmagt, drøm og virkelighed, misundelse og storsind, jalousi og selvforherligelse, grusomhed og retfærdighed, liv og død, tro og videnskab, begær og intellekt, at være eller ikke være – To be or not to be that is the question.
Kunne du lide, hvad du læste? Så er du meget velkommen til at dele historien med dit netværk. Du må også meget gerne like vores Facebookside. Endelig er du også velkommen til at donere til fortsatte POV-skriverier fra min hånd på Mobilepay +45 53644413. Det er helt frivilligt.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her