Mens hotellerne dør

af

Maria Helleberg har rejst Danmark tynd, mens hun har lavet research og holdt foredrag om sine bestsellere, ‘Stormen’ og ‘Kvinderne fra Thy.’ På de rejser har hun overnattet på et utal af landevejshoteller og B&Bs. Forskellene i udstyr og service er enorme og spænder over kadaverhoteller, korridorfængsler og tidslommer til hjertevarm rummelighed og menneskeligt nærvær. Læs med, få advarsler, tip og et par gode anbefalinger til din næste tur gennem sommerlandet.

Lærer det aldrig. Kører forbi hotel og tænker, det ser flot ud, det ligger godt, det tror jeg, vi skal prøve.

Og så reserverer man og ankommer og finder det ildelugtende rum i en lang tom korridor og tænker: dette er et kadaver af et hotel. Huset står endnu, og skulle nogen få lyst til at indspille en socialrealistisk film foregående i de tidlige 1980’ere, så er her det perfekte sted.

Engang mellem 1980 og 1990 må Danmark have oplevet et boom i hotelbyggeri. Flotte, store huse med mødelokaler og konferencemuligheder og flere restauranter. Dengang, hvor man egentlig kun gik på restaurant, når man boede på hotel. Morgenmad, reception og elevatorer opfattedes som en slags luksus. Det var med andre ord lidt spændende overhovedet at være gæst på et hotel.

Hotel Falster brændte for et par år siden og blev genopført. Udefra ser det ikke ud af meget, men som hotel betragtet er det en lille skjult juvel.

Nu minder disse hoteller om 90ernes lystigt udbyggede lufthavne – tag til Karup og se sporene af fortidens mærkværdige service med specialholdepladser til lufthavnstaxaer.

Hoteller er jo af natur noget andet end ”bed and breakfast” – de lever af service. Restaurant med à la carte-servering, rigtige tjenere, vinkælder, måske endda roomservice. Fitness eller swimmingpool fandt de på hen ad vejen. Bedre: mulighed for at købe/få den service, som man hjemme kunne sørge for selv.

Vi tager jo ikke strygejern og -bræt med på ferie.

Rummelighed

Hoteller må gerne være store, men alligevel rumme en form for venlighed – dette er en erstatning for hjemmet, et helle på vej fra eller til hjemmet. Et sted, hvor man kan gøre private ting, selv om man har vovet sig ud i det offentlige rum.

Et lille værelse med stil og følelse kan virke bedre end et stort, tomt rum, indrettet med ligegyldighed,

I løbet af de sidste 7 1/2 måned har jeg rejst mere i mit forfatterskabs tjeneste end nogen sinde før. Hotel efter hotel. Jeg er ved at lære, at man ikke kan skue hotellet på hårene.

Hotel Falster brændte for et par år siden og blev genopført. Udefra ser det ikke ud af meget, men som hotel betragtet er det en lille skjult juvel.

Nye møbler, ny maling, alt er lækkert. Ikke spektakulært dyrt, men velfungerende.

Der er en rar laid-back holdning på stedet: ingen tager sig af, at gæsterne flytter stole rundt efter solen en hed sommerdag, eller vender hjem med take away og spiser udendørs, mens solen synker.

Venlige (professionelle) mennesker sørger for, at ting fungerer. God plads overalt, grønne planter, en lille park omme bag hotellet. Plads til vores meget lille hund – og til børn.

Kadaverhotellet

Og så tog vi til Fyn og ville prøve Vissenbjerg Storkro, som vi ofte er kørt forbi. Flot og i tre etager. Det var her, vi oplevede kadaver-hotellet.

Det viser sig, at vi har fået … et rygerværelse på grund af vores lille hund. Der stinker ubeskriveligt. Okay, fiks ide at straffe kunder med hund

Som min lille hund kan man blive så træt af hoteller. Bare jeg var derude…

Ankomst: man kører ind til bygningen, indgang til ingenting. Op ad trappe til reception. Nøgle udleveret. Eneste mulighed for at komme let op og ned med bagage er elevator.

Ingen mulighed for at komme direkte ud fra hotellet, ud på den eng, som ligger mellem hovedvej og bygning. Den ligger død hen. Bortset fra en ung mand med et støjende haveredskab, som vender jorden i bed under busk …

Det viser sig, at vi har fået … et rygerværelse på grund af vores lille hund. Der stinker ubeskriveligt.

Okay, fiks ide at straffe kunder med hund. Og værelset bærer præg af nogle ret raske beslutninger.

To steder hænger løse ledninger; øjensynlig skal man erstatte køleskabets ledning med en lampes ledning for at få lys.

Hårtørreren er ved hjælp af en krog hængt op på siden af tøjskabet – uden bøjler, for køleskabet står, hvor garderoben engang var (med to herreløse bøjler ovenpå).Minibaren er død, og rummet tomt, kunne måske bruges til hundehus.

Følgen af alt dette er, at rummet end ikke har en krog til at hænge overtøjet op.

I badeværelset er skufferne under vasken skæve. En hylde fra Ikea til ca. 50 kr. er smækket op, lige der hvor håndklædet skal hænge. Lækkert.

Hotellet der ikke lever op til sit navn

Restauranten har samme spisekort som flere andre hoteller under samme kæde. Ingen magt på jorden kan få mig til at prøve kædens wienerschnitzel til over 200 kr. en gang til! Restauranten har i øvrigt kun åbent 12-14 til frokost og ikke om søndagen. Så ved man ligesom det.

Da hotellet ligger i en lille fynsk by, som kun rummer pizzeria, Dagli’Brugs og Fakta, er man lidt på den.

Fornemmelsen af, at hotellet er ophørt med at leve op til sit eget navn, er stærk og trist.

Men om fredagen er der dækket op i alle møderum, herinde er der business, liv og mening. Og selvfølgelig er der ingen hotelværelser øverst oppe, hvor udsigten er vidunderlig – her er kun restaurant og mødelokaler. Vi, gæsterne, skal bo i lange korridorer og kigge ud på den natur, vi kun vanskeligt kan nå, og som ingen har overvejet, om vi gerne ville have kontakt med. Eventuelt ligefrem bruge.

Der er ingen erstatning for den rigtige måde at drive hotel på.

Drømmen lever

B&B’er af enhver art trives derude, fra de ydmygste steder, som virkelig kun tilbyder en seng, et tag over hovedet og noget morgenmad, til de små luksusdrømme, hvor morgenmaden er et orgie af økologi, lokale varer og personlig opfindsomhed, og hvor det er en fornøjelse at lære værtsfolkene at kende.

Det kan hoteller muligvis aldrig give kunderne, men hoteller skulle jo netop kunne noget andet – og mange steder har man forstået at ordne problemet uden at investere ufattelige formuer.

Det kan godt være, menneskers service er dyr, men det er svært at erstatte den. Lad jer for Guds skyld ikke inspirere af statens digitalisering og forlange at man gør rent på værelset selv

First (Slotshotellet) i Aalborg har i receptionen et køleskab med cola, vand og juice – og små salater – og receptionen kan såmænd mixe en G&T, så man ikke skal have fem mennesker ansat, kun de nødvendige. Der er noget skræmmende i at møde den samme forpustede, stressede unge mand som receptionist, rengøringsmand, tjener, opvasker og snerydder.

Det kan godt være, menneskers service er dyr, men det er svært at erstatte den. Lad jer for Guds skyld ikke inspirere af statens digitalisering og forlange at man gør rent på værelset selv, selv medbringe sengetøj, dyne, håndklæder, toiletpapir, el-pærer og sikringer…gennemføre selv-check-in og – out og forudbetaling for HELE det planlagte ophold. Det vil blive uden mig som gæst og kunde.

Og uden service er der jo egentlig ingen grund til at foretrække korridorværelset på hotellet. Hoteller må lære af de nye operatører – eller forsvinde. For det går hurtigt med udviklingen netop nu.

Forunderligt nok trives hotelservice faktisk syd og øst og vest for os. Og det er ikke nødvendigvis sådan, at opholdet bliver sprængfarligt meget dyrere, fordi der er menneskelig arbejdskraft involveret. Hoteller kan stadig være levende og rare steder, ikke kadavere fra fortiden, med korridorrum til 999 kr. pr. nat.

Og den gamle service trives såmænd fint i de bedste B&B’er. Det er ikke, fordi det kræver megen tid, men… husker en weekend på Nyborg Strand, som havde åbnet for feriegæster i den konferencetynde del af sommeren.

Ungt par i receptionen: har I noget om gode cykelruter i omegnen? På papir eller i en app? Damen i receptionen rystede uforstående, ligeglad på hovedet. Hun vidste, at de ikke havde noget som helst, de kunne tilbyde. Og hun selv anede åbenbart intet om emnet.

Den service kan, som meget andet, de små enheder yde som en billig selvfølge. Og uden service er der jo egentlig ingen grund til at foretrække korridorværelset på hotellet. Hoteller må lære af de nye operatører – eller forsvinde. For det går hurtigt med udviklingen netop nu.

Forsøg at få en ferie ud af dit ophold

Forsøgte også at få en ferie ud af ophold på en kro i nærheden af Viborg. Okay, de havde sat prisen til over 1600 kr., så egentlig forventede jeg altså … mere end de ydede.

Værelset var tydeligvis indrettet omkring 1997 – komplet med en mange-cd-afspiller fra B&O, som jeg vagt husker fra for 20 år siden. Kiggede lidt på den og gjorde så som vi gør i dag: berører plasticlåget. Intet skete. Aha-oplevelsen var tydelig: for 20 år siden var tingene altså ikke så enkle. Tiden inden Steve Jobs og iPhone og touchskærm, venner. Dimsen virkede jo, men den føltes inderligt forældet og – besværlig at håndtere.

Husene kommer til at minde om fængsler uden tremmer for vinduerne. I sandhed: seng og morgenmad.

Tyve år, mine damer og herrer, og vi lever i en teknisk helt anderledes verden. Alt andet i rummet var 1997. Luksus falmer, når den bliver gammel, med mindre den er så eksklusiv, at den virker eviggyldig.

Her var der tale om gamle dages novra-effekt. Med andre ord, rummets luksus var betalt, ingen grund til at tage abnormt høje priser (og jeg skal da lige minde om, at for at få morgenmad skulle man køre selv til et hotel ca. 5 km. væk…)

De store kluntede hoteller er jo netop opført til en anden tid og en anden tids krav. Mit gæt er, at de er indrettet til enlige mandlige handelsrejsende af enhver art. Og til overnatning i forbindelse med konferencer og familiefester. De egner sig smadderdårligt til ferieovernatning. Husene kommer til at minde om fængsler uden tremmer for vinduerne. I sandhed: seng og morgenmad.

Og så er der alt det, man ikke kan skrive på en to-do-liste. Venlighed, præcision, gode ideer, værtskabets pasform om jeg så må sige. Problemløsning. Humor. At være vært. Prøv det.

Men det ville ikke være så svært at forvandle dem: adgang til grønne områder, mulighed for køb af kold vand/juice/softdrink og lidt moderne mad, mild billig renovering i form af en tur gennem værelserne med hvid maling og skruetrækkersæt. Fjernelse af alt defekt og oprydning i ophobning af møbler og møbellignende effekter. Røgfrit miljø overalt. Hunde ind i værelser med umiddelbar eller let adgang til gade/have. Lidt mere hensyn til børn, store som små. Færre væg-til-væg-tæpper. Mindre kunststof. Ud med ødelagte eller ulækre møbler – nye stole kan købes i Ikea til 500 kr. pr. stk. Gerne små køleskabe i hvert værelse.

Og ikke mindst: hvis noget går i stykker, skal det repareres/udskiftes.

Og så er der alt det, man ikke kan skrive på en to-do-liste. Venlighed, præcision, gode ideer, værtskabets pasform om jeg så må sige. Problemløsning. Humor. At være vært. Prøv det.

Nogle steder er det hele en selvfølge. Må jeg nævne navne? Palads i Viborg. Teaterhotellet i Horsens. Kolding Apartment Hotel. Dronninglund Hotel. First Slotshotellet Aalborg. Europa i Aarhus. Prøv dem.

Hovedillustration: Privat.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Maria Helleberg

Maria Helleberg, født 1956, er først og fremmest kendt som forfatter, men har egentlig en uddannelse som teater- og mediehistoriker. Og tog engang bifag i dansk. Fuldtids skriver siden 1987. Kærlighedsbarn, Engelshjerte, Seersken, Valeria, Thomasines Frihed, Alberto. Oversat til mere end ti sprog. Har levet i USA og Italien og er aldrig rigtig kommet over det. Interesserne spænder over modsætninger: skønne automobiler, grøn omstilling, gender politics, skønne mænd. Horses & hounds. Mad fra alle verdenshjørner. Kulturpolitik og deslige. Men er egentlig mest af alt politisk amatør og tror fuldt og fast på regering by the people, for the people. Bor lidt uden for Fredensborg i rækkehus fra 80erne, med jordens dejligste mand & jordens frækkeste lille gamlingehund. Bruger Zalando, størrelse 38 1/2 i sko, ingen briller (endnu) og RaiUno, NDR3 og Netflix, men kan stadig huske Netscape og Yahoo.

Seneste indlæg fra

Gå til Top