DR’s ‘Historien om Danmark’ del 1 skuffer – igen skal vi høre (mest) om mænd fortalt af hvide mænd

af

Er vi virkelig blevet så vant til, at kvinder ikke har noget at gøre i fortællingen om os selv, at vi accepterer det uden at kny? Og er det i så fald ikke på tide, at vi bevæger os ind i nutiden? Fraværet af kvinderne som andet end ligegyldige bipersoner generede Anne Lise Marstrand Jørgensen intenst ved begyndelsen af DR’s store historiske satsning, “Historien om Danmark.” Og hvor er alle de mørke skuespillere henne?

Ok, nu har jeg også fået set første afsnit af DR’s ‘Historien om Danmark’, og jeg forstår simpelthen ikke begejstringen.

Jo, den er ok flot lavet med mammutten og tidslinjen og fortælleren, der står på isen midt i istiden. Og jo, eksperterne er virkelig spændende og kompetente og skulle helt sikkert have haft mere at skulle have sagt i tilrettelæggelsen. Og ja, ja – man får et nemt overblik over tidsperioderne osv.

Men ellers. Du godeste.

Det er så gammeldags og konservativt på den virkelig ærgerlige måde. Endnu en gang tweed-jakke-fortæller med en diktion, der altmodisch placerer sig et sted mellem de ældre herrer fra min barndom i Whiskey-bæltet og gamle danske film. Indstuderet og dygtigt skuespil er det. Det er, som vi forventer: Traditionel historiefortælling fortalt af mænd og (mest) om mænd.

Endnu en gang tweed-jakke-fortæller med en diktion, der altmodisch placerer sig et sted mellem de ældre herrer fra min barndom i Whiskey-bæltet og gamle danske film …. Verden er stor, venner. Mangfoldig, rig og overraskende. Danmarks historie er fascinerende – men wow, hvor er dette her skuffende

Fraværet af kvinderne som andet en ligegyldige bipersoner generer mig intenst. Det er i hvert fald ikke dem, der skaber historiens fremdrift, forstår man. Selvom eksperterne faktisk siger noget andet: At kvinder og mænd i stenalderen delte ansvarsområder.

Det må da være fantastisk og spændende nyt for mange mennesker i disse ‘naturligheds-tider’. Og ja, det nævnes … og nedtones så straks på billedsiden og i resten af fortællingen. Er vi virkelig blevet så vant til, at kvinder ikke har noget at gøre i fortællingen om os selv, at vi accepterer det uden at kny? Og er det i så fald ikke på tide, at vi bevæger os ind i nutiden?

Det samme gør sig gældende for informationen om, at de første danskere var meget mørke i huden. Det nævnes… og nedtones eller rettere udslettes straks på billedsiden. Var det virkelig ikke muligt at caste én eneste ægte mørk skuespiller? Og igen: Er vi blevet så vant til, at historien om Danmark for enhver pris kun må og skal fortælles gennem et semi-blondt perspektiv, at vi accepterer det uden at stille spørgsmål? Selvom vi samtidig hører en forsker fortælle, at det faktisk forholdt sig anderledes.

Hvor er det skuffende

Jeg har pløjet mig gennem historiebog efter historiebog gennem de sidste mange år. Jeg må konstatere, at historie ofte fortælles særdeles konservativt, mandsdomineret og med et kultur-bevarende eller kultur-opbyggende sigte.

Når vi fortæller historien om os selv og andre, er vi med til at bevare eller skabe bestemte billeder, der kan være mere eller mindre udfordrende for kulturelle normer og forestillinger. Det er noget historikere overvejer. Det gør DR måske også.

I så fald har de i hvert fald valgt side. De har valgt den meget traditionelle, konserverende side, som vi er vant til at få præsenteret. Og det laver de fine animationer ikke om på. Man kan godt fortælle meget traditionelt med moderne virkemidler, surprise, surprise.

Var det virkelig ikke muligt at caste én eneste ægte mørk skuespiller? Og igen: Er vi blevet så vant til, at historien om Danmark for enhver pris kun må og skal fortælles gennem et semi-blondt perspektiv, at vi accepterer det uden at stille spørgsmål?

Og det er ikke særlig spændende. Det er heller ikke hverken en selvfølge eller den eneste korrekte version.

Verden er stor, venner. Mangfoldig, rig og overraskende. Danmarks historie er fascinerende – men wow, hvor er dette her skuffende.

Topillustration: Fra seriens første afsnit. DR pressefoto, fotograf: Thomas Roger Henrichsen.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Anne Lise Marstrand-Jørgensen født 1971. Skønlitterær forfatter. Debuterede som lyriker i 1998 og har siden udgivet en række digtsamlinger og romaner, bl.a tobindsværket om 'Hildegard' samt 'Dronningen af Saba & Kong Salomon'
Værkerne er oversat til flere sprog.
Involveret i flygtningemodtagelse gennem Venligboerne i København og i aktivisme med henblik på at sikre flygtninge fair behandling og ordentlig retssikkerhed gennem andre initiativer.
Bor på Nørrebro med mand og 4 børn.

Seneste indlæg fra

Flugten til Fyn

Jeg var fem år, da den store omvæltning skete. Min mor tog

Det omvendte nazikort

Der eksisterer paralleller mellem de strukturer, nazismen effektivt byggede på, og de
Gå til Top