Dramatikeren Jokum Rohde har sammen med Eventministeriet på Det Kongelige Teater lavet et lille stykke ”quick-teater”, der tager store emner som flygtningekrise, køn og seksualitet, demokrati og retfærdighed op. Rammen er en gammel westernfilm, og stykket hedder Sidste diligence fra Lykkens By. Men, skriver POVs Ole Blegvad, byen kunne nemt være en hvilken som helst metropolis i vesten anno 2016.
Opskriften er egentlig ganske enkel: Man får Jokum Rohde til at skrive et manuskript.
Man sætter Anders Lundorph på instruktørstolen Så fylder man scenen med et stjernespækket hold af skuespillere: Rasmus Botoft, Cecilie Stenspil, Lucas Hansen, Niels Ellegaard, Natalie Madueño og Gina Alma Kulberg Marchwinski.
Giver dem 12 prøvedage. Tre dage før forestillingen skal være klar tilsættes lys og lyd. Og endelig må der kun bruges 5000 kroner på scenografi, rekvisitter og kostumer.
Vupti så har man et teaterstykke på lidt over en time med sarkasme, humor, samfundsindhold og refleksion.
Lykke By 666
Glenn Millers Pennsylvania 6-5000 med The Andrew Sisters er lavet om til Lykke By 666 på det lokale teater/cabaret-scenen i Lykke By; stedet, hvor dagen er pæn og retskaffen, natten er promiskuøs og forbryderisk.
Her møder vi Jonah the Kid (Rasmus Botofte) og Adam Black (Lucas Hansen), der netop er vendt hjem fra krigen. De opsøger Cheyenne Ranch, hvor indianerkvinden Cheyenne Proudstar (Natalie Madueño) bor.
Før Jonah the Kid drog i krig, var han det gode selskab for Cheyenne Proudstar. Men der er sket ting og sager, mens han har været væk. Både på ranchen og i nærliggende Lykke By. Jonah the Kid selv er træt af krig, død og ødelæggelse. Han vil lægge pistolerne fra sig, falde til ro og leve med sin skønne elskerinde.
Adam Black, derimod, suges mod Lykkens By. Sammen med Borgmester Pop (Niels Ellegaard) leves nattelivets synder med druk, hor, hasardspil, mafiosoer og teater.
Foto: Det Kongelige Teater.
Almene spørgsmål
I disse universer føres vi rundt i nutidens problemer og debatemner: Hvad er retfærdighed, hvad er magt? Hvordan med kønskampen og seksualiteten, racisme? Hvordan står det til med friheden og ansvarligheden, hvornår er man fremmede, og hvordan tager vi imod fremmede?
Temaerne er mange, men de er realistiske, skarpt skåret til og nærværende. Det er måske fordi, forskellen på drømme, håb og illusioner ikke har ændret sig meget fra cowboytiden i Lykke By til hipstertiden i en hvilken som helst storby i den vestlige verden anno 2016.
Cowboygenrer som grundfortælling
Det Vilde Vesten er velkendt som rammefortælling. Især fra filmens sort-hvide bølge, hvor den amerikanske filminstruktør John Ford satte standarden. Indholdsmæssigt rummede filmene ofte en social indignation, og formmæssigt var John Ford med til at udvikle filmsproget i genren i den første halvdel af det 20. århundrede.
Senere er westerns taget op igen og igen. Oftest for at fortælle historier om det gode og det onde. Om forbryderne og de retskafne: The Good, the Bad and the Ugly, Sergio Leones mesterværk fra 1966; Arthur Penns Little Big Man fra 1970; Coen-brødrenes The Grit fra 2010 og Quentin Tarantinos Django Unchained fra 2012 repræsenterer de forskellige tidsperioder, og bruger alle cowboygenren til at fortælle en større historie.
Rohdes muntre leg med alvoren
Jokum Rohdes korte enakter er derfor velkendt vin på nye flasker. Men alene titlen Sidste diligence fra Lykkens By giver en lyst til at smage mere. Rohde har nemlig den sjældne evne, at han kan fortælle om livets alvor i en munter tone.
Man går fra teatret med et smil på læben – og noget at tænke over i bagagen. Men man skal skynde sig. Eventministeriets forestilling spiller kun i næste uge.
Topfoto: Sidste diligence fra Lykkens By. Eventministeriet. Det Kongelige Teater.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
