
YEMEN // POVCAST – I denne uges udgave af podcasten Bag om Mellemøsten handler det om Yemen – det absolut fattigste land i Mellemøsten. Hvorfor har indtil flere lande som Saudi-Arabien og Iran store interesser i landet på sydsiden af Den Arabiske Halvø? Hvad handler konflikterne mellem det store land i det sydvestlige hjørne af Den Arabiske Halvø og særligt saudierne om?
Bag om Mellemøsten er en ny podcast-serie, der forsøger at gå bag overskrifterne i nyhedsstrømmen og forklare de egentlige bagvedliggende forhold i Mellemøsten. Vi kommer rundt i regionens mange lande og hører om de store kulturelle forskelle landene imellem. Serien dækker politiske, økonomiske og religiøse forhold i regionen og belyser de mange magtkampe.
På vores rundrejse i Mellemøstens mange forskelligartede lande er vi denne gang kommet til et fascinerende land med en lige så fascinerende historie. Det er det absolut fattigste land i Mellemøsten. Hvorfor har både Saudi-Arabien og Iran interesse i dette land, som er det fattigste land i regionen? Hvorfor har Storbritannien haft en historisk interesse i dette land?

Siden Saudi-Arabien og Iran med hjælp fra blandt andet Kina underskrev en aftale i marts om at genoptage deres diplomatiske forbindelser, har spændingerne mellem houthier og Saudi-Arabien været aftagende.
En våbenhvile udløb tilbage i oktober sidste år, men der arbejdes intensivt på at finde en endelig løsning på konflikten, ikke mindst så Saudi-Arabien kan komme ud af konflikten på bedste vis. Hvad vil der ske, hvis der kommer en egentlig fredsaftale på plads? Hvad byder fremtiden på for det lille og fattige, men strategisk eftertragtede land?
Lyt til podcasten om Yemen her:
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her