POLITIK // BAGGRUND – Luksushotellet Bürgenstock i Schweiz blev ryddet for gæster i forventning om, at aftalen mellem USA og Iran skulle underskrives der, skriver Jakok Cold. I stedet blev den indgået digitalt søndag og underskrevet af parterne hver for sig onsdag. Forløbet afspejler Schweiz’ svækkede rolle som diplomatisk centrum og giver nyt brændstof til debatten om udenlandsk indflydelse.
Efter dage med stor usikkerhed meddelte det schweiziske udenrigsministerium søndag morgen, at USA’s og Irans delegationer er indtruffet på Hotel Bürgenstock og indleder forhandlinger. Den store gyser er nu, om de to lande kan komme videre fra deres rammeaftale til en egentlig fredsaftale inden for den frist på 60 dage, de selv har sat. Blokerende temaer er bl.a. den fortsatte usikkerhed om Hormuzstrædet og kamphandlinger mellem Israel og Hizbollah i det sydlige Libanon.
I denne artikel fokuseres dog for det første på den ændrede status for schweizerne som diplomatiske mæglere, og hvad det er for et spejl om verdens gang, der holdes op for os andre, hvis schweizernes funktion reduceres til catering, mens lande uden samme traditioner for demokrati, humanitær indsats og diplomati indtager de bonede gulve. For det andet knyttes der an til forrige uges folkeafstemning i Schweiz om, at det nuværende indbyggertal på 9,1 millioner ikke må overskride 10 millioner. Hele processen omkring Bürgenstock kan meget vel styrke befolkningens irritation over i svindende grad at være herrer i eget land.
Landets historie udgør på mange måder, hvad landets befolkning selv betegner som et Sonderfall – altså et særtilfælde. Politisk har befolkningen gennem historien formået at balancere fire sproggrupper og både katolikker og protestanter.
Ingen andre lande matcher deres forfatningsmæssige vægt på subsidiaritet og direkte demokrati. Militært har schweizerne, som er væbnet til tænderne, haft status som neutrale siden Freden i Westfalen i 1648. Økonomisk er landet stenrigt, selvom det historiske udgangspunkt var, at det kun havde to eksportartikler, nemlig ost og lejesoldater til bl.a. pavens schweizergarde.
Livskvaliteten scorer endvidere i global topklasse på parametre som natur, retssikkerhed og uddannelse.
Parallellerne til Zweigs beskrivelse af mellemkrigstiden er desværre slående: Autoritære regimers fremvækst, forfølgelse af mindretal og foragt for fredelig regulering af relationerne mellem nationerne
Landet traf allerede i midten af 1800-tallet det valg, at deres militære neutralitet skulle forenes med det, der i folkeretten kaldes en god tjeneste – bona officia. Dermed forstås, når et tredjeland tilbyder at facilitere eller mediere diplomatiske initiativer med det formål at dæmpe eller løse konflikter.
Mest højprofileret er Røde Kors og Genève-konventionerne, som er en vigtig del af den humanitære tradition, der også har bidraget til udvikling af menneskerettighederne. Dertil kommer såkaldte Genève-forhandlinger om bl.a. Vietnam, Algeriet og Mellemøsten.
Status som diplomatisk hotspot eroderer
Men den glorværdige tradition er de sidste år stadig mere blevet Verden af i går, for nu at bruge titlen fra Stefan Zweigs selvbiografi fra 1942. Parallellerne til Zweigs beskrivelse af mellemkrigstiden er desværre slående: Autoritære regimers fremvækst, forfølgelse af mindretal og foragt for fredelig regulering af relationerne mellem nationerne. I stedet gælder princippet om den stærkes ret.
Landets befolkning har således måttet iagttage, ikke kun hvordan viljen til at forhandle om fred i det hele taget er reduceret, men også hvordan efterspørgslen efter deres gode tjenester er aftaget.
Eksempelvis kan nævnes, at forhandlinger mellem regeringen i Den Demokratiske Republik Congo og M23-oprørerne ikke faciliteres i Genève, men i stigende grad af Qatar i Doha. Qatar faciliterer sammen med Egypten også forhandlinger mellem Israel og Hamas.
Schweizerne har forsøgt sig som facilitatorer i forhold til Ukraine-krigen med en konference i juni 2024 på netop Hotel Bürgenstock om en fremadrettet proces, men uden direkte forhandlingsproces mellem parterne og som bekendt uden noget egentligt resultat. Initiativet var nok også præmaturt, set i bagklogskabens klare lys.
En diplomatisk løsning på krigen mellem USA og Iran (samt Israel og Hizbollah) fik heller ikke schweizerne som facilitatorer. I stedet blev det igen Qatar og som noget nyt på den fineste diplomatiske parket også Pakistan.
Hvis man skal tænke det diplomatiske lidt empatisk fra det europæiske alpelands synsvinkel, så fortvivles de over verdens stadig mindre respekt for den retlige regulering af forholdet mellem nationerne, og de tvivler på, at nye aktører kan gøre det bedre end schweizerne med deres kompetencer for proces, akkuratesse og balancering af præferencer, som de netop også har trænet grundigt og med succes i deres eget land med den store diversitet.
Digital fuser for Hotel Bürgenstock – men måske stadig en ramme for opfølgning?
Men schweizerne skulle så alligevel få en rolle i diplomatiet frem mod en fred mellem USA og Iran. Qatar lod nemlig schweizerne forstå, at underskrivelsen af rammeaftalen (Memorandum of Understanding) skulle finde sted på Hotel Bürgenstock. Altså alligevel noget Glanz & Gloria til schweizisk diplomati om end i en sekundær rolle.
Sekundær også i den forstand, at selve Hotel Bürgenstock siden 2007 har været ejet af en ejendomsfond, der igen er ejet af staten i Qatar. Forklaringen på dette ejerskab af Bürgenstock og andre ultraluksuriøse hoteller i alpelandet er, at Qatar ønsker en risikospredning i sine investeringer.
Men ak! Selv den diplomatiske og logistiske sekundære rolle gik i vasken. I hvert fald i første omgang. For rammeaftalen blev i stedet underskrevet digitalt. Forinden havde hotelgæster, der snildt betaler 30.000 kr. per nat for luksus og akkuratesse i bedste schweizer-tradition, fået en lodret ordre om at rømme deres værelser med korteste varsel, og Schweiz havde mobiliseret både politi og militær for at garantere sikkerheden for de prominente underskrivere.
Landets udenrigsministerium og hotellets ledelse kom dermed i største forlegenhed, skulle man mene. Undskyldninger fra schweizisk side eller kritik endsige bebrejdelser mod andre lande (læs: især Qatar eller USA) leder man dog forgæves efter hos de diplomatiske schweizere.
Hotellet citeres i schweiziske medier for lakonisk og med henvisning til principper om diskretion og databeskyttelse for følgende: ”Vi kontakter alle personligt og gennemgår hver enkelt situation fra sag til sag. Vores mål er at finde en individuel, respektfuld løsning af høj kvalitet for hver eneste gæst.”
Landets udenrigsministerium skriver: ”Schweiz glæder sig over, at Memorandum of Understanding mellem USA og Iran i går blev underskrevet af begge lande. Underskrivelsen er et vigtigt skridt mod en deeskalering i regionen.
Ifølge den aktuelle status er det fortsat planen, at USA og Iran samt mediatorerne Pakistan og Qatar i morgen mødes på Bürgenstock til indledende forhandlinger om gennemførelsen af aftalen. Der kan på nuværende tidspunkt ikke gives yderligere oplysninger om forløbet og detaljerne i dette møde.”
Dagen efter måtte udenrigsministeriet dog se sig nødsaget til at kommunikere følgende: ”De planlagte samtaler mellem USA, Iran, Qatar og Pakistan er blevet udskudt. Schweiz står fortsat klar til at facilitere disse samtaler. De relevante forberedelser på Bürgenstock fortsætter. Der kan på nuværende tidspunkt ikke gives yderligere oplysninger.”
Ganske diplomatisk drevent af schweizerne at holde alle optioner åbne, kunne man mene. Men indenrigspolitisk ses rollen som facilitator for facilitatorerne ikke som flatterende.
Indenrigspolitisk selvtvivl om Schweiz’ rolle i verden
I skrivende stund kan vi stadig ikke vide, hvor meget schweizerne redder ansigt. Vi ved kun, at Vance fik tjekket ind i hotellets reception. Og uanset hvad forløbet nu bliver, gælder det, at de dage, hvor ikke mindst en Henry Kissinger pendlede mellem Washington og Genève, synes endog ganske fjerne for schweizerne.
Det hjælper heller ikke på selvforståelsen, at G7-topmødet den 15.-17. juni i Évian‑les‑Bains på den sydlige franske del af Genève-søens kyst førte til kaotiske slagudvekslinger mellem politi og antiglobalister i Genève. Da Macron så fortsatte med Trump mod Versailles, spurgte schweizerne, hvem der skulle betale regningen?
Begivenhederne puster til en i forvejen sprød stemning i Schweiz. Kun en lille uge før den digitale fuser på Bürgenstock holdt schweizerne folkeafstemning om et forslag til ændring af forfatningen, hvorefter befolkningen ikke måtte overskride 10 millioner mod de aktuelle 9,1 millioner i hastig vækst.
Forslaget blev nedstemt med 55 pct. af stemmerne, men at 45 pct. stemte for, tolkes alligevel af mange, som at mange schweizere frygter, at de mister kontrollen over deres eget land. 26 pct. af indbyggerne er ikke schweiziske statsborgere, infrastrukturen er presset, boligpriserne stiger, klenodier som Bürgenstock opkøbes af udlændinge, og på restauranter tales der mere engelsk end schwiizerdütsch.
Lidt bredere betragtet skyldes usikkerheden om Schweiz’ rolle i omverdenen også spørgsmålet om, hvordan neutralitet skal forstås efter den kolde krigs ophør og i en verden, der bliver stadig mere uforudsigelig i forløb og alliancer med helt nye aktører som eksempelvis Qatar, der dog selvfølgelig ikke udgør nogen militær trussel mod Schweiz.
Mais quand même: Det hele giver næring til diskussioner af typen, om neutralitet kan fortolkes som en mere aktiv positionering for demokrati og folkeret m.v. og i en eller anden form for intensiveret samarbejde med Nato.
Også de evigt pågående forhandlinger med EU om samarbejde giver næring til ambivalens. Dette gælder ikke mindst reglerne om personmobilitet, der har bidraget betydeligt til væksten i Schweiz’ indbyggertal fra 7 millioner i 1995 til over 9 millioner i dag. Folkeinitiativet mod ”10 millioner Schweiz” spillede netop med en opsigelse af gældende aftaler med EU om personmobilitet som en mulighed om nødvendigt.
Og tilbage til Bürgenstock: Da qatarerne købte hotellet i 2007 ved Vierwaldstättersee, hvor den mytiske nationalhelt Wilhelm Tell havde forsvaret friheden mod habsburgerne, blev det mødt med betydelig, om end typisk schweizisk lavmælt, irritation.
Irritationen blev dog vendt til accept, da det gik op for dem, at ejerne i Qatar med investeringerne på over 1 mia. schweizerfranc skabte mange arbejdspladser, overholdt schweizisk lovgivning om bl.a. naturbeskyttelse og bevarede den schweiziske ledelse af hotellet baseret på arketypiske schweiziske værdier om diskretion, elegance og akkuratesse. Sat lidt på spidsen accepterer schweizerne udenlandsk ejerskab, så længe det opfører sig schweizisk.
Også vores problem
Selv for schweizerne, som vel med god ret kan kaldes verdensmestre i at undgå overdramatisering, vil kontroltabet og den diplomatiske afklædning kunne puste til usikkerheden om Schweiz’ rolle i en netop usikker verden.
Det gælder også, selvom der måske fortsat vil være forhandlinger på Bürgenstock. Måske vil det europæiske alpeland igen finde en rolle. Og måske snarere i kulissen end på første parket.
Men hændelserne peger på noget større: At diplomati ikke længere nødvendigvis udfolder sig på neutrale steder med klare rammer, men i mere flydende og uformelle ad hoc-konstellationer mellem magtfulde aktører.
For små stater som Danmark er det en påmindelse om, at vores sikkerhed i sidste ende afhænger af, at konflikter reguleres gennem regler, institutioner og forhandlinger. Jo mere disse diplomatiske spilleregler svækkes, desto mere er det ikke kun alpelandets selvforståelse, der er på spil. Det bør også mane til eftertanke, at med al respekt for Qatar og Pakistan, så har de ikke på samme måde som schweizerne tradition for demokrati og bidrag til menneskerettigheder og folkeret. Som det blev formuleret resigneret-ironisk på srf.ch, som er Schweiz’ offentligt-retlige pendant til Danmarks Radio: Vores opgave er reduceret til catering: At sørge for mineralvand og laksesnitter …
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og