ASYLPAR // SVERIGE – Weekendavisen skrev 8. januar, at Sverige har gennemført Støjbergs ønske, idet de automatisk adskiller asylpar, hvor mindst én er under 18 år. POV har læst de relevante svenske retningslinjer og spurgt en migrationsforsker samt de svenske myndigheder, og kan på den baggrund konstatere, at det er faktuelt forkert, at Sverige automatisk adskiller unge asylpar – de vurderer hver sag individuelt.
Weekendavisen bragte d. 8. januar helsidesartiklen ”Den svenske instruks”. Midt i den politiske og juridiske modvind, som Inger Støjberg befinder sig i, anede man her med ét en smule medvind til venstrepolitikeren.
Den humanistiske stormagt, Sverige, havde nemlig ifølge Weekendavisen indført Støjbergs politik om automatisk adskillelse af asylpar, hvor mindst én part er under 18 år. Et umiddelbart paradoks og artiklens opsigtsvækkende præmis.
”I Danmark må man ikke tvangsadskille asylpar, før der er foretaget en individuel vurdering”, lød det korrekt i artiklen. Hvorefter det fremhæves, at den svenske praksis er stik modsat: ”I Sverige skilles par, hvor den ene part er under 18 år, pr. automatik”.
Bemærkelsesværdig læsning al den stund, at det netop er den automatiske praksis, som i Danmark af Ombudsmanden og Instrukskommissionen er blevet betegnet som ”klart ulovlig” og i strid med både forvaltningsretlige grundprincipper og Menneskerettighedskonventionen.
Ifølge artiklen er forklaringen, at Sverige har prioriteret børnekonventionen højere end retten til familieliv. Og dette fokus på barnets tarv har ført til, at svenske ”asylsøgende ægtepar, hvor den ene eller begge parter er under 18 år, pr. automatik skal skilles ad.”
Moralsk rygstød til Støjberg
Selvom det ikke er en juridisk redningsplanke for Støjberg, fremstår det som et moralsk rygstød fra helt uventet kant. Det er faktisk Støjbergs genkommende fortælling om, at hun kæmper for pigerne, som her tilsyneladende retfærdiggøres af svenskerne.
Men Sverige hverken kan eller vil. Artiklens fremstilling af de svenske forhold er misvisende
Peter Skaarup fra DF var da heller ikke sen til at bruge artiklen som politisk springbræt. På Facebook høstede han 1600 likes og 180 delinger, da han postede artiklen og annoncerede, at han vil rette henvendelse til Matias Tesfaye for at få afklaret, ”hvorfor i alverden, at det ikke er normal praksis i Danmark at adskille mindreårige asylansøgere fra deres myndige partnere….
Hvis Sverige kan, så kan vi også. Der skal ryddes op ift. barnebrudene nu.”
Socialstyrelsens retningslinjer
Men Sverige hverken kan eller vil. Artiklens fremstilling af de svenske forhold er misvisende.
Weekendavisens journalist er selv på sporet af sin misforståelse en tredjedel inde i artiklen, men drager ingen konsekvenser af sin opdagelse. Det sker, da han refererer til den svenske Socialstyrelses retningslinjer for håndteringen af børn, der er gift (2019). Her står der – hvilket noteres i artiklen – at barnet skal tages med på råd, hvis det er over 15, og ikke kan separeres fra en ægtefælle med tvang med mindre der foreligger særlige omstændigheder.
Men samtidig har journalisten fundet en passus, som han mener peger i en anden retning; den handler dog om noget ganske andet end adskillelse, nemlig om at ægtefællen ”i sagens natur” ikke kan anerkendes som ”plejeforælder” til sin partner. Det er mystificerende, når Weekendavisen på den baggrund parkerer retningslinjerne som ”lidt uklare”.
Retningslinjerne fra Socialstyrelsen – Sveriges centrale myndighed i forhold til håndtering af børn, der er gift – er for mig at se ganske klare. Det understreges, at ”hver enkelt situation” skal vurderes for sig; at børn over 15 kun kan skilles fra deres partner, hvis de giver ”samtykke” eller der er særlige forhold, der gør tvang berettiget; at børn har ret til ”medindflydelse” og ”selvbestemmelse”.
For at være sikker på, at min læsning at retningslinjerne er korrekt, konsulterer jeg enhedschef fra den svenske Socialstyrelse Petra Rinman, som er medforfatter til retningslinjerne
Og med reference til Børnekonventionen, som fortolkes enøjet i Weekendavisen, skriver Socialstyrelsen: ”For at komme frem til, hvad der er til barnets bedste, må hver enkelt situation bedømmes ud fra en samlet vurdering af barnets vilje og synspunkt, kundskab om barnet samt videnskab og afprøvede erfaringer” (Socialstyrelsen 2019).
Journalisten finder Socialstyrelsens retningslinjer ”lidt uklare”, men lader det ikke forstyrre den klare, fængende fortælling om, at Sverige – hævdes det – har valgt en praksis magen til den Støjberg ønskede, nemlig en praksis, hvor ”asylsøgende ægtepar, hvor den ene eller begge parter er under 18 år, pr. automatik skal skilles ad.”
”Nej. Det enkelte barns behov skal undersøges”
For at være sikker på, at min læsning af retningslinjerne er korrekt, konsulterer jeg enhedschef fra den svenske Socialstyrelse Petra Rinman, som er medforfatter til retningslinjerne.
Jeg spurgte over mail: Er det korrekt at alle par, hvor een er under 18, adskilles automatisk i Sverige?
”Nej. Det enkelte barns behov skal undersøges, og derefter vurderes det, hvad der er bedst for barnet. Derefter træffes en beslutning om placering i tilfælde, hvor det anses for at være det bedste for barnet. Hvis barnet derefter accepterer placeringen, sker det frivilligt med støtte fra Lov om sociale tjenester, SoL. Hvis barnet ikke er enig i dette, skal der være grundlag i tvangslovgivningen (LVU) for at kunne gennemføre en sådan placering. Barnet, der kommer gift til Sverige, kan også have deres eget barn, hvilket betyder, at socialvæsenet også skal tage stilling til dette barns situation.”
Er det korrekt at alle par, hvor een er under 18, automatisk adskilles, mens udredningen finder sted (en anden påstand, der figurerer i artiklen)?
Weekendavisen skriver: ”I Sverige skilles par, hvor den ene part er under 18 år, pr. automatik”. Påstanden afvises altså utvetydigt af Socialstyrelsen
”Nej. Børn adskilles ikke automatisk fra den person, som han eller hun kommer til Sverige med.”
Weekendavisen skriver: ”I Sverige skilles par, hvor den ene part er under 18 år, pr. automatik”. Påstanden afvises altså utvetydigt af Socialstyrelsen.
Jeg spurgte også pressetjenesten i det svenske Migrationsverket, som svarede:
”I spørgsmålet om hvorvidt et gift par, hvor den eller begge er under 18 skal blive boende sammen eller skilles ad, findes der ikke én afgørelse eller ét udfald, som altid gælder for alle. Det er et spørgsmål om en vurdering af det enkelte tilfælde”.
Den svenske migrationsforsker Karen Borevi kunne heller ikke genkende billedet af en praksis, hvor unge asylpar automatisk blev adskilt, hverken permanent eller mens deres sag udredes:
”Nej, jeg kender ikke til en sådan praksis, dvs at asylsøgende par, hvor mindst een part er barn (under 18) automatisk forhindres i at bo sammen, mens deres sag udredes. Det ville ikke være foreneligt med Socialstyrelsen retningslinjer.”
Faktuelt forkert
Det siger næsten sig selv, at det ikke er i konflikt med børnekonventionen – selvom artiklen mere end antyder det – at vurdere hver sag for sig og partshøre personer over 15 år i forbindelse med en dybt indgribende adskillelse. Børnekonventionen foreskriver, at barnets bedste skal sættes i centrum, det forudsætter, at hver sag vurderes individuelt.
Der er forskel på et par, hvor pigen er 17 og drengen er 18 (et af de par Støjberg krævede adskilt), og et par, hvor pigen er 16 og manden 50 (et imaginært par Støjberg benyttede i sin facebook-kampagne). Ligesom der er forskel på et par med eller uden fælles børn. At tilgodese barnets bedste kræver en omhyggelig individuel udredning.
Et basalt krav til journalistik er, at den skal bringe korrekt information. Det krav bør selvsagt ikke slækkes, når et kontroversielt emne, som ovenikøbet involverer en mulig rigsretssag, er i centrum
Artiklen i Weekendavisen foregøgler med sin titel – ”Den svenske instruks” – at der findes en svensk instruks, som er parallel med Støjbergs instruks, men med den forskel, at den svenske instruks er lovliggjort i Sverige, humanismens højborg. Det er faktuelt forkert, der findes ikke en sådan instruks.
Artiklen hævder i manchet og brødtekst, at der i Sverige sker en automatisk adskillelse af asylpar, hvor mindst én er under 18; det hævdes både med den specifikation, at det er mens udredningen af sagerne finder sted, men også uden specifikation. Begge dele er faktuelt forkerte; der foregår individuelle vurderinger i hver enkelt sag, og hvis et barn over 15 år ikke samtykker, forudsætter adskillelse særlige omstændigheder, der berettiger tvang.
Et basalt krav til journalistik er, at den skal bringe korrekt information. Det krav bør selvsagt ikke slækkes, når et kontroversielt emne, som ovenikøbet involverer en mulig rigsretssag, er i centrum. Hvis svenskerne – som vi ind imellem nærmest opfatter som moralistiske – virkelig blåstemplede Støjbergs ønske om automatisk adskillelse af unge asylpar og mente, det var det bedste for børnene, ville det unægtelig være bemærkelsesværdigt.
Det er også bemærkelsesværdigt, at artiklen ”Den svenske instruks” med sin fejlagtige fortælling om en svensk praksis, som er ”klart ulovlig” i Danmark, er sluppet igennem det redaktionelle filter på Weekendavisen.
Journalisten svarer
POV har forelagt de svenske myndigheders svar for journalisten bag artiklen, Joakim Jakobsen, og spurgt, om han hae en kommentar til uoverensstemmelsen mellem artiklens påstand om automatisk adskillelse og myndighedernes svar.
Joakim Jakobsen svarer:
”Godt arbejde. Du tog den et stykke videre, og jeg må konstatere, at jeg gik for hårdt til den med vendingen “pr. automatik”. Det blev for unuanceret.”
LÆS ALLE STEFFEN GROTHS ARTIKLER HER
Foto: Wikimedia Commons
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
