
VOLBEAT // KONCERTANMELDELSE – Volbeat er det danske rockband – med amerikansk guitarist – der har opnået størst succes internationalt, ikke mindst i rockmusikkens eget hjemland, USA. Alligevel, eller måske derfor, er de ramt af en del snobberi i danske rockkredse. Det gælder ikke POVs Steffen Jungersen, der var til stede, da bandet d. 20. oktober spillede i Royal Arena.
Der er et vist snobberi og en vis elitisme i rockens verden. Det har stort set altid eksisteret og gør det stadig, upåagtet at den slags taler rockens sande væsen ret imod.
Nogle har således gjort op med sig selv, at de bands/solister, hvis primære mål er at geninstallere smilet hos de af os, som trænger til netop dét, ikke er ”fine nok”.
De bands, som kommer til undsætning efter en lang, hård uge på arbejdet, hvor chefen endnu engang har ført bevis for sin mangel på empati. De bands, som i ulvetider som de nærværende er der for os, når man frygter fremtiden i en verden sønderslået af krig, kulde, krise og kvælning for nu at parafrasere en gammel Gnags-sang.
Alt sammen leveret lige fra hoften og med færre svinkeærinder end en nilkrokodille på tvunget ophold i en container med slagteriaffald
De bands, som kort og godt og simpelthen hjælper os videre i stedet for at grave i den tristesse, vi sandt for et sønderslået post rock album har rigeligt af i forvejen.
Sådan et band er mægtige Volbeat! Ja, mægtige blev der sagt!
De tre sjællændere og den enlige amerikaner i bandet er i de senere år blevet forfulgt af dele af publikum og pressen med en ihærdighed, som ved salig Chuck Berrys minde var bedre brugt andetsteds. Hvad det egentlig skal gøre godt for, er svært at afkode, men det er vist noget med, at Volbeat ikke er ”metal nok” (selv om bandet selv aldrig har påstået, de var et metalband), at de var ”Kandis metal” (!) og for poppede i en del sammenhænge.
Bevares, det er fair nok ikke at bryde sig om Volbeat, men behøver resten af verden nødvendigvis at delagtiggøres i de betragtninger?
Volbeat er et fremragende liveband
At Volbeat så tilmed har arbejdet sig op til at være et stort internationalt navn og har sat Danmark på rockens verdenskort, som ingen nogensinde før har formået, har ikke hjulpet, da rockmusikere åbenbart ikke kalder på samme respekt som nok så mange sportsmænds resultater i udlandet.
Når man så oplever Volbeat tage livtag med en stort set udsolgt Royal Arena, som de gjorde torsdag, bliver den genererede nedladenhed yderligere uforståelig.
Alt det pjat er så heldigvis hurtigere glemt, end man kan nå at sige ”jantelov”, for Volbeat er og bliver et fremragende liveband, som går til vaflerne med en forunderligt charmerende kombination af stålsat vilje og afslappet attitude. Koncerten torsdag aften var så ikke mindst én af bandets finere i nyere tid, fordi vi slap for det evindelige rend af gæster og blot skulle forholde os til bandet Volbeat. Specielt i Danmark har gæstesolisterne til gruppens koncerter i de senere år ærligt talt kun tjent til at slå momentum i stykker.
Sådan en Volbeat koncert er simpelthen en hurtigtvirkende kur mod dårligt humør, og det talstærke publikum kvitterede med en udstilling af tandemalje, der kunne have oplyst en middelstor provinsby
I Royal Arena var den dér i dén grad, som de fire i bandet pløjede igennem en glimrende sætliste med højdepunkter i blandt andre den bragende, rock’n’raspende ”Temple Of Ekur”, den livgivende ”Lola Montez”, det rene old school rock’n’roll nummer ”Wait A Minute My Girl”, det præcise boogie dobbelthug med ”Black Rose” og ”Shotgun Blues” for ikke at tale om et pragtmedley med ”Maybellene i hofteholder/ Soulweeper/ Hallelujah Goat/ Rebel Monster”.
Alt sammen leveret lige fra hoften og med færre svinkeærinder end en nilkrokodille på tvunget ophold i en container med slagteriaffald. Uden afbrydelser fraset nogle velvalgte ord fra Michael Poulsen om at bandets mission var at sprede glæde og fest i en trist tid – og hans understregede missionen med en kort, akustisk bid af den gamle Dusty Springfield klassiker ”I Only Wanna Be With You”.
Mission accomplished, som det hedder i det store udland.
Godt gammeldags glad
Sådan en Volbeat koncert er simpelthen en hurtigtvirkende kur mod dårligt humør, og det talstærke publikum kvitterede med en udstilling af tandemalje, der kunne have oplyst en middelstor provinsby. Og den reaktion gjaldt ikke kun bandets i forvejen elskede numre i en sætliste, som også bød på en varm publikumsvelkomst til hele fem numre fra Volbeats glimrende seneste album Servant Of The Mind, som i nærværende anmelders optik er et bragende comeback efter de to lige lovligt polerede forgængere Seal The Deal & Let’s Boogie og Rewind, Replay, Rebound.
Meninger om bandets forskellige studieudladninger upåagtet gør Volbeats koncerter mig stadig efter at have fulgt dem gennem hele karrieren simpelthen godt gammeldags glad.
Så gode er de nemlig, de har været det i mange år, og det kalder lige ud sagt kun på én eneste reaktion:
Respekt!
Denne aften i Royal Arena var én af de absolut bedre. Let’s boogie …
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.