KONCERT // ANMELDELSE – “Jeg har efterhånden set mange gode koncerter i Royal Arena, men sjældent én, hvor stemningen til tider var så kraftig og kompakt”, skriver Kasper Simonsen. Fredag aften væltede Danmarks popdronning nr. 1 huset sammen med primært et kvindeligt og meget feststemt publikum.
Sangerinden Medina har været igennem meget de senere år. Som det åbenbart hører og bør sig i jantelovens Danmark, skal succesrige kulturpersoner hives ned fra den piedestal, de ikke engang selv har sat sig op på.
Den maskine har Medina også været igennem med det resultat, at hun ikke kunne sælge mindre turnéer helt ud, hvilket ikke er gået visse dele af den danske tabloidpresses næse forbi, hvor særligt en af disse længe er gået direkte efter at tilsvine hende, og andre kvindelige kunstnere for den sags skyld. En form for mobbejournalistik, som ikke hører hjemme i et moderne mediedanmark. Sanne Salomonsen har i øvrigt været gennem samme tur.
Fredag stod Medina så for første gang i Royal Arena, hvor hun indtog scenen for et fortrinsvis kvindeligt publikum, der tydeligvis havde til hensigt at geninstallere Medina som Danmarks popdronning nr. 1.
Hun indledte koncerten lidt nervøst og logisk nok med ”Velkommen til Medina” og et cool og nøgternt look ud mod publikum, så man kunne frygte, at hun havde forlagt sin gamle taknemmelighed og hengivenhed over for sine trofaste fans.
Det havde hun dog ikke, og da hun mærkede publikums store kærlighed mod scenen, slappede hun af og fandt løbende mere styrke til at udfylde den store scene i Royal Arena. En flok diskokugler hang henover scenen og mindede os om, at der var en fest på vej for det glade og håbefulde publikum.
Publikummet, der primært bestod af kvinder i alderen 20 til 40 år, havde en kæmpe fest med at synge med på specielt Medinas største hits
Gennem mange år har hun udtrykt stor kærlighed og taknemmelighed over for sine trofaste “medivaer”, som de kalder sig selv. Fredag aften fik Medina tilbagebetalingen i form af kæmpe jubel, massive brøl og feststemning, så taget løftede sig. Jeg har efterhånden set mange gode koncerter i Royal Arena, men sjældent én, hvor stemningen til tider var så kraftig og kompakt.
Publikummet, der primært bestod af kvinder i alderen 20 til 40 år, havde en kæmpe fest med at synge med på specielt Medinas største hits. Og der er intet at indvende imod, at Medinas veltrænede popmusik fik en sejrsaften. Hun har siddet solidt i centrum af det danske popunivers og bragede igennem med monsterhittet ‘Kun for mig’ i 2008, der stadig i dag er en banger på dansegulvene rundt om i Danmark.
Som koncerten skred frem, og holdet bag – anført solidt af Oliver McEwan – hurtigt kom sig over et par svipsere med lydhuller og et enkelt singback-problem, gjorde de klar til en optræden, der var mere en konfettieksploderende klubaften med de overraskende mange hits end en aften, hvor vi dvælede ved balladerne.
Da ’12 dage’ blev spillet som fjerde nummer, var fællessangen fra publikum så høj, at vi andre blev mindet om den kvindehær af stemmer, som hun har bag sig. Deres stærke struber bragede igennem og gav hele holdet på scenen en kolossal kærlighed til det store bagkatalog af sange. Senere skulle det vise sig, at overraskelserne væltede ind på scenen denne fredag aften.
Overraskelsernes aften
Først var det balladen ‘Mest Ondt’, hvor publikum blev opfordret til at tage sig af Burhan G’s stemme, men sangen blev afbrudt til fordel for, at han selv trådte ind på scenen. Sikken en velkomst han fik.
Senere dukkede Dopha også op, hvor Medina sympatisk fortolkede hendes nummer ‘The Game’ og gik over i ‘Siger det ik’ til nogen’. Ikke overraskende kom forsangeren Julius Amdisen fra opvarmningsbandet Kind mod Kind også ind på scenen til ‘Love isn’t easy’, der viste, at stemmerne også live klædte hinanden.
Som næstsidste nummer kom Thomas Helmig gudhjælpemig også på scenen. Der eksploderede jubelbrølet igen, da han dansede indsmigrende ind til ‘100 dage’
Som næstsidste nummer kom Thomas Helmig gudhjælpemig også på scenen. Der eksploderede jubelbrølet igen, da han dansede indsmigrende ind til ‘100 dage’. Så var salen solgt. Publikum havde fået deres topping på overflødighedshornet. Det kunne næsten ikke være sandt, at landsfaderen af popmusik havde taget turen fra Aarhus til Amager for at hylde Medina i deres fælles nummer, der varede knap 4 minutter. Men ikke desto mindre var det, hvad der skete for øjnene af publikum.
Inden det fik ægtemanden også en privat overraskelse, da spotlightet røg hen på ham, mens hun grundigt flirtede sig gennem clubhittet ‘Rick Ross’, og han tydeligvis blev rørt over den meget kærlige gestus.
‘Det smukkeste’ og ‘Ensom’ endte begge i massiv fællessang, og igen fik Medina kærligheden at føle fra sit loyale publikum, der bare ønskede en kæmpe fredagsfest med over 16.000 ligesindede.
Imellem numrene fik Medina talt en del om at blive sat fri. Her var det dog lidt uklart, hvad hun sigtede til. Om det var publikums styrke, der var katalysatoren til, at hun selv turde føle sig helt fri, skal være usagt, men budskabet fik en varm modtagelse. Det skal lige tilføjes, at nogle af budskaberne måske også havde en lidt klichéfyldt ramme omkring sig.
Spørgsmålet er, om det ikke altid har været sådan. Og gør det noget? Nej, overhovedet ikke. Publikum stod klar med tilbagebetaling i kærlighed og respekt. Noget, som Medina altid selv har sendt ud i verden.
Nu fik hun det tilbage i tusindetal.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her