STÅR EUROPA ALENE? #22 // ANALYSE – Nicolas Guillou, der er blevet udstødt digitalt og økonomisk, er et navn, de færreste har hørt. Men hele Europa burde med stor bekymring se på hans sag og drage en vigtig konklusion: EU er nødt til at styrke sin suverænitet på det digitale og økonomiske, skriver Rune Delfs.
Nicolas Guillou er hverken dissident, hacker eller whistleblower. Han er dommer i Haag. Alligevel lever han i dag i noget, der kan kaldes for digital og økonomisk udstødelse. Sammen med en håndfuld andre dommere og jurister fra den Internationale Straffedomstol i Haag er han nemlig havnet på USA’s sanktionsliste.
Årsagen til denne misere er godkendelsen af arrestordren mod Israels premierminister Benjamin Netanyahu og nu tidligere forsvarsminister Yoav Gallant for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i Gaza.
Konsekvenserne for at stå på sanktionslisten er ikke blot et indrejseforbud i USA. I et interview i Le Monde beskriver han sin situation som noget, der på overfladen kunne lyde som en sund sag i et digitalt detox-øjemed. Han taler om sit hverdagsliv, der føles som en tidsrejse tilbage til 1990’erne inden internettets fremgang. Men den reelle betydning er alvorlig.
Alle hans brugerkonti hos amerikanske virksomheder såsom Amazon, Airbnb og PayPal er blevet lukket. Det er endda besværliggjort at booke hoteller i Frankrig, da bookingsider som Expedia også følger sanktionerne.
Den ufrivillige tidsrejse stopper dog ikke her. De fatale konsekvenser møder Guillou i forbindelse med betalingssystemerne såsom American Express, Visa eller Mastercard, der alle sammen er amerikanske og nærmest har monopolstilling i Europa. Guillou nævner også, at banker, der ikke nødvendigvis er amerikanske, alligevel lukker kontoen, når personen står på sanktionslisten.
Sanktioner mod Guillou er ikke en enlig svale
Sanktioner er ikke et nyt fænomen. På USA’s sanktionsliste står der 15.000 navne, primært al-Qaida-terrorister, narkokarteller og Vladimir Putin. Det, der er nyt, er, at der nu også er embedsmænd og dommere fra ICC på listen. Man bliver i den forbindelse uundgåeligt konfronteret med spørgsmålet om, hvem der er de gode og de onde.
Og den umiddelbare mavefornemmelse bør være, at dommerne fra den Internationale Straffedomstol nok burde være på den rigtige side af historien – hvor domstolen i Haag blev oprettet efter FN’s overvejelser om international straffeforfølgelse og på baggrund af Anden Verdenskrigs forbrydelser. Men dette faktum ryster uvilkårligt ved Europas relation til USA.
Alligevel burde udviklingen ikke komme bag på nogen, da USA (sammen med Irak, Israel, Libyen, Kina, Qatar og Yemen) i 1998 stemte imod Rom-statutten, der danner det juridiske fundament for Den Internationale Straffedomstol. I 2000 skrev USA under på statutten, men den blev aldrig ratificeret.
I 2002 trak regeringen sin underskrift tilbage. Et validt spørgsmål må derfor også lyde, hvad en international straffedomstol reelt kan udrette, når fire stormagter som USA, Rusland, Kina og Indien ikke anerkender domstolens jurisdiktion.
Ydermere er ubalancen i udvalget af straffesager og forfølgelsen blevet kritiseret, da det hovedsageligt var afrikanske warlords og forbrydere fra tredje verdenslande, der måtte stå til ansvar i Haag, mens Vesten dvs. primært USA’s militæroperationer, der har været i strid med folkeretten, hidtil ikke har medført konkrete konsekvenser.
Netanyahus arrestordre er i den forstand et novum. Og samtidig kan man stadig undres over den ildhu, som USA udviser over for sin allierede, Israel. Også i Europa har arrestordren været omdiskuteret. I Tyskland udtalte kansler Friedrich Merz, at der var muligheder for at undgå håndhævelsen af ordren under et potentielt kommende israelsk statsbesøg i Tyskland.
Europa i den nye geoøkonomiske verdensorden
Guillou står pars pro toto for Europas aktuelle situation. Han er ligesom kanariefuglen i kulminen; en uheldig og ufrivillig firstmover, der viser os, hvor skrøbelig den europæiske suverænitet i den nye verdens(u)orden er. Passende dertil skriver Milan Babić, professor i politisk økonomi, i sin bog Geoökonomie. Anatomie der neuen Weltordnung (2025) netop om denne nye globale forandring.
Babić konstaterer, at den globale kapitalisme befinder sig i en alvorlig krise, hvor Trumps told- og handelskonflikter kun er toppen af isbjerget. En lang perlekæde af globale institutioner, såsom Verdenshandelsorganisationen (WTO), Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og nu konkret med Guillou-sagen, den Internationale Straffedomstol (ICC), oplever en markant tilbagegang i forhold til sammenhængs- og gennemslagskraft.
Dog er der langtfra tale om en de-globalisering og tilbagevenden til protektionisme, men globaliseringens logik er vendt på hovedet. Hvor økonomisk interdependens i et tidligere neoliberalt øjemed blev set som et win-win-spil, betragtes det nu gennem et magtpolitisk prisme. Afhængighed bliver nu i større omfang et redskab til politisk disciplinering og bruges til at udfægte hierarkiet i den nye verdensorden.
I lyset af de skærpede ven-fjende-dynamikker og magtdemonstrationer på globalt plan er det oplagt at hive fat i den omstridte teoretiker Carl Schmitt, der på trods af sin stærkt belastede politiske arv for tiden oplever en renæssance. Hans mest kendte citat, ”Suveræn er den, der bestemmer over undtagelsestilstanden”, tegner ikke godt for Europas suverænitet.
Uden forudgående rettergang blev en europæisk statsborger frataget adgangen til finansielle systemer, digitale tjenester og bevægelighed. Hverken Frankrig eller EU er i den forbindelse i stand til at beskytte ham. En fremmed stat kan gennem sin kontrol over global infrastruktur afgøre, hvem der i praksis får lov til at deltage i det moderne liv.
EU bliver af mange danskere betragtet med skepsis. Den tandløse papirtiger med talrige trælse cirkulærer og forskrifter om agurkers form eller drikkeflaskernes irriterende kapsler. Men Guillou-sagen prikker til en ubekvem sandhed og viser, at EU ikke er den magtfuldkomne entitet, som det tit iscenesættes.
For at kunne hamle op med techgiganter som Apple, Microsoft eller Alphabet, der med en årsomsætning overstiger mange nationalstaters BNP, er der brug for en stærk arm. Et lille land som Danmark ville aldrig kunne stille noget op imod dem alene. Forstærkende må vi nu også erkende, at techgiganterne ikke blot er private virksomheder. De er blevet en integreret del af USA’s geoøkonomiske magtapparat.
Guillou-sagen bør derfor læses som en alarm, ikke som en dødsdom. Kanariefuglen i kulminen synger endnu, men tonen bliver mere skinger. Suverænitet er noget, der skal bevares og forsvares. Den nye europæiske fortælling om et svagt kontinent på tilbagetog behøver ikke blive realitet.
Men det kræver handlekraft og -vilje. Og ikke mindst massive økonomiske investeringer på europæisk plan for at sikre Europas fremtid som relevant aktør i den multipolare verdensorden. Tiden, hvor Europa kunne sejle i de andres slipstrøm, er forbi. Vi må smide støttehjulene og satse på, at vi er i stand til at stå alene.
Donald Trump fører USA i retning af isolationisme. Med den nye administration i Washington har Europa god grund til at tage stilling til en fremtid, hvor USA muligvis trækker sig ud af det internationale samarbejde på en række vigtige områder.
Hvilke udfordringer står man overfor, hvis NATO-samarbejdet svækkes og Europa skal klare en række vigtige forsvarspolitiske problemer på egen hånd? Hvad sker der på miljøområdet og i forhold til klimaforandringer?
I forhold til støtten til det globale syd, mæglerrollen i krige og konflikter, eller i en situation, hvor den globale samhandel kommer til at foregå på andre betingelser?
Dette og en række andre vigtige sager præger allerede debatten, og med dette POV-tema vil vi frem til jul belyse de mange problemer, der skal tackles, og også lægge vægt på løsningsmodeller og de potentielle fordele, der ligger i at Europa i højere grad kører løbet på egen hånd.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og