KLUMME // DYRE DRÅBER – På en strækning på 130 kilometer i det centrale Frankrig laves verdens bedste og dyreste vine. Lad os sammen dykke ned i, hvad der gør Bourgogne så interessant.
Vi kender nok alle sammen en. Bourgogne-drikkeren, ham (oftest), der kun drikker Bourgogne, der har været på vintur i Bourgogne og ved rigtig meget om (oftest) få appellationer.
De kan være trælse typer, de Bourgogne-file, der ser ned på Pinot Noir eller Chardonnay fra andre steder i verden, men de kan selvfølgelig også være vidende og oprigtigt interesserede. Det er bare lidt svært at skelne engang imellem, og jeg har ikke oplevet denne optagethed med andre vinområder.
Så, hvad er det, der gør Bourgogne så unik? Jeg er ikke selv nogen ørn til alle de forskellige underappellationer, så de næste måneder bliver en vidensrejse, vi tager på sammen. Afsted mod Dijon!
Den gyldne bakke
I denne måned med post-sommerferie-blues og køligere morgener starter vi blidt ud med det helt grundlæggende om området. Vi er i Frankrig, en tre-fire timers køretur mod sydøst fra Paris. Dijon markerer det nordlige startpunkt for området, og Macôn det sydlige (sådan bob-bob). Bourgogne strækker sig cirka 130 kilometer fra nord til syd, og det betyder forskellige klimaer, alt efter hvor markerne ligger på denne strækning. Første ting, der kan nørdes igennem.
Fra nord til syd ligger områderne således: Côte de Nuit, Côte de Beaune, Côte Chalonnaise, Macônnais.
Vores gennemgang inkluderer ikke Chablis – mere nordligt end Côte de Nuits – eller Beaujolais, der findes syd for Macôn. Selvom de teknisk set er en del af Bourgogne, er vinstilene og reglerne anderledes.
Der er derfor utrolig mange faktorer, der har betydning for druernes modenhed
Côte de Nuits og Côte de Beaune kaldes også Côte d’Or, og det er her, de mest prestigefyldte appellationer ligger. Til vest er der regnbeskyttelse i form af Morvan-massivet og den omkringliggende topografi har stor betydning for de forskellige vinmarker. Markerne ligger mellem 200 og 400 meter over havet med nord-sydvendt eksponering, hvor sidedalene har øst-vestvendt eksponering.
Der er derfor utrolig mange faktorer, der har betydning for druernes modenhed bare på baggrund af topografien. Dertil er der forskel på, hvordan solen rammer på skråningen og tykkelsen på jordlaget. Jo højere oppe på skråningen, jo koldere klima og tyndere jordbund, da eroderingen skubber jorden nedad.
Længere nede i dalen er der mere lunt og flere næringsstoffer i jorden, så vinstokken har det for godt. Altså tre yderligere ting, man kan gå i dybden med.
Frost, hagl og regn på menuen
Det var så det topografiske, men hvad har det af betydning for druerne og dermed vinen?
Pinot Noir, der bruges til de røde vine, er ret tyndskallet og derfor sart over for svampesygdomme. Chardonnay, der er grundlaget for de hvide vine, modner tidligt, hvilket er godt til køligere klimaer.
Hvert år kan Bourgogne-manden holde løbende øje med vejret og prøve at forudse, hvordan høsten bliver
Bourgogne ligger så tilpas nordligt, at der er risiko for forårsfrost, hvilket kan ødelægge de nye skud. Derudover er der risiko for hagl i løbet af hele vækstsæsonen, der kan slå skud og klaser af stokkene eller gøre skade på druerne, så de lettere rådner. Og regn kan falde når som helst og enten skabe et lækkert miljø for svampesygdomme eller fortynde druernes saft.
Alt dette gør livet som vinbonde i Bourgogne en smule kompliceret og betyder også ret store udsving i mængden af druer, der høstes. Da alle vine er årgangsbestemte, påvirker det ydermere udbuddet af vine og dermed efterspørgslen.
Hvert år kan Bourgogne-manden holde løbende øje med vejret og prøve at forudse, hvordan høsten bliver.
Én mark, mange ejere
Noget af det, der adskiller Bourgogne fra alle andre vinområder i verden, er ejerforholdene.
En lov fra Napoleons tid bestemte, at alle sønner skulle arve lige meget ved faderens død, og når det så har stået på i snart 200 år, bliver det til meget fragmenterede vinmarker, der i tidens løb er blevet solgt til andre producenter.
Der kan altså være utrolig mange ejere af en mark, der hver især ikke høster nok druer til at producere en vin. Det har været grobunden for négociant-konceptet, der nok bedst kan oversættes til købmænd.
Der har været mange dårlige høstår i træk, hvilket er gået ud over mængden af vin
Disse firmaer køber druer, most eller vin fra de mange små bønder og sælger vinen under eget navn. Der er dog stadig producenter, der har deres egne marker og sælger vin under eget navn. Flere end 3.600 huse sender Bourgogne-vin på markedet. Der er derfor virkelig meget at sætte sig ind i.
Dertil kommer, at nogle huse både producerer vine af egne druer og af købte. Og så har de forresten også ofte vine fra mere end 10 forskellige marker i deres portefølje.
Så mødes to Bourgogne-berejste og -begejstrede mennesker og prøver at sammenligne, hvilke huse de har besøgt, kan de have været på samme sted på samme tid og stadig ikke været på kældertur hos de samme producenter.
Terroir-begrebets arnested
Terroir-begrebet menes at stamme fra Bourgogne – nok fordi alle dyrker den samme slags druer og laver vine på enkelte druesorter og fra enkelte marker. Når de smages op imod hinanden, opleves en tydelig forskel, og den må komme fra det specifikke terroir, der omslutter de stokke, hvorfra druerne høstes.
Nogle forskelle kommer også fra produktionsmetoderne, hvor nogle producenter er til mere intense, tannin-rige vine og andre til den helt saftige stil. Men Bourgogne-vine vil altid være i den lettere ende for de røde og de hvide vil ofte have mere eller mindre fadpræg.
Mange producenter har også været nødsaget til at sælge en årgang ad flere omgange for at få penge på kontoen løbende i stedet for på én gang. Priserne er derfor steget helt vildt
Idéen med denne måneds klumme var at gøre Bourgogne lidt mere overskuelig, og ærlig talt ved jeg ikke, om det er lykkedes.
Men jeg håber at have gjort det klart, hvor mange ting der er på spil i det område, som så mange nærer en stor, stor kærlighed til. Næste måned går vi i dybden med appellations-systemet, og hvordan de forskellige områder adskiller sig fra hinanden.
Står du hos den lokale vinbar og/eller vinbiks og forundres over prisen på Bourgogne? Der har været mange dårlige høstår i træk, hvilket er gået ud over mængden af vin, der er kommet på markedet.
Mange producenter har også været nødsaget til at sælge en årgang ad flere omgange for at få penge på kontoen løbende i stedet for på én gang. Priserne er derfor steget helt vildt.
Et alternativ kan være tysk Spätburgunder eller Pinot Noir fra New Zealand. Hvad end du har i glasset, skål på denne sensommer-fredag!
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
