Vi vinder klimakampen – eller gør vi?

i Forbrug/Grønt/MILJØ & BÆREDYGTIGHED af

DAGENS POV // KLIMA – Er du en klimatosse? Så sidder du sikkert og kniber dig i armen lige nu. Fra at være en tosset ide, som var forbeholdt fanatikere og politisk korrekte idealister er klimakampen nu hvermandseje. Men er vi ved at vinde klimakampen, spørger direktør Morten Nielsen. Pessimisterne siger nej. Menneskeheden er ikke i stand til at ændre vaner med kort varsel. Optimisterne siger ja. Nye teknologier og menneskets fabelagtige omstillingsevne vil give os klimasejren. Morten Nielsen siger, at svaret skal findes i svarene på tre afgørende spørgsmål: det politiske lederskab, virksomhedernes og forbrugerne/civilsamfundets handlinger. 

Elbiler, kødfri dage og solpaneler er højt på agendaen både på Christiansborg, omkring mahognibordet i direktionslokalet og omkring kakkelbordene i parcelhusene.

Men som alle ved vinder man ingen kampe ved blot at analysere og diskutere. Der skal også handling til. Spørgsmålet er, om vi egentlig er ved at vinde klimakampen.

Optimister og pessimister har adgang til nøjagtig de samme data. Forskellen er alene hvordan de fortolker signalerne. Synes man, som pessimisterne, at glasset er halvt-tomt eller som optimisterne, at det er halvt-fyldt

Pessimisterne siger nej. Menneskeheden er ikke i stand til at ændre vaner med kort varsel. Optimisterne siger ja. Nye teknologier og mennesket fabelagtige omstillingsevne vil give os klimasejren.

Dykker man lidt ned i klimadiskussionen kan den imidlertid inddeles i tre spørgsmål.

For det første, er det politiske lederskab tilstrækkeligt stærkt og handlekraftigt til at styre samfundet igennem den forestående kolossale grønne omstilling?

For det andet, kan virksomhederne levere de klimaløsninger, som vi har brug for?

Og for det tredje, er forbrugerne og civilsamfundet parate til at spille positivt og aktivt med i kampen?

Optimister og pessimister har adgang til nøjagtig de samme data. Forskellen er alene hvordan de fortolker signalerne. Synes man, som pessimisterne, at glasset er halvt-tomt eller som optimisterne, at det er halvt-fyldt.

De politiske ledere vil føre os til sejr – måske

Det seneste folketingsvalg i Danmark var en historisk milepæl. Fra at være et tema, der var forbeholdt klimatosser i Alternativet, frelste biologer og nørdede videnskabsmænd, blev klimakampen pludseligt hvermandseje.

Staten køber hvert år ind for milliarder af kroner, men glimrer ved fraværet af krav om klimavenlighed til de indkøbte produkter og services. Regeringen siger altså ét, men gør noget helt andet i praksis

Resultatet kender vi alle. Som noget af det første lancerede den nyvalgte regering sidste år et ambitiøst klimamål. Klimaloven er allerede på plads. Handlingsplanen venter vi alle på i åndeløs spænding. Det har fået alverdens statsledere til at løfte blikket og kigge mod Danmark for inspiration.

Pessimisterne vil hævde, at der alene er tale om politiske skåltaler. Regeringen fejrer deres klimamål på de store scener i FN og i Davos. Men når det kommer til at tage fat ved nældens rod og vise ansvarlighed i egen gøren og laden, så fejler regeringen fælt.

Se bare på de offentlige indkøbspolitikker. Staten køber hvert år ind for milliarder af kroner, men glimrer ved fraværet af krav om klimavenlighed til de indkøbte produkter og services. Regeringen siger altså ét, men gør noget helt andet i praksis.

Hvad angår målsætningen er den ganske vist ambitiøst. Men selv hvis den var realistisk – hvad den jo ikke er, siger pessimisterne – er den utilstrækkelig. Klimaforandringerne er så fremskredne, at den grønne omstilling ikke kan redde os. Desuden udgør Danmark en så forsvindende lille del af verden, at vores indsats er ligegyldig.

Samtidig understreger alle ministre i regeringen, at klimaindsatsen skal ske med behørigt hensyn til sammenhængskraften i samfundet. Statsministeren har forklaret det med, at hun er ”rød”, før hun er ”grøn”.

Regeringen er ikke parat til at bruge en eneste krone på klimaet, hvis det går udover velfærden. Sporene fra de gule veste i Frankrig skræmmer

Sagt på almindeligt dansk betyder det, at regeringen ikke er parat til at bruge en eneste krone på klimaet, hvis det går udover velfærden. Sporene fra de gule veste i Frankrig skræmmer, og derfor vil ingen klog regering, som kan tælle til fire års valgperiode for alvor kaste sig ind i klimakampen. Ja, sådan siger pessimisterne i hvert tilfælde.

Optimisterne fejrer den enorme opblomstring af politisk vilje til at sætte klimaet øverst på agendaen. Ambitionerne er historisk høje. Desuden er de ikke forbeholdt politiske lav-prestige områder. Selveste Statsministeren er blevet bannerføre på klima-agendaen. Hun har på kort tid mobiliseret et bredt Folketing.

Regeringen har et overraskende godt samarbejde med erhvervslivets klimavenlige topledere, og der er etableret hele tretten klimapartnerskaber.

Danmark udviser sandt lederskab på klimaområdet, som inspirerer hele verden til at følge trop. Sammen vil vi skabe en veritabel sneboldeffekt, så den grønne omstilling vil sprede sig til alle verdenshjørner. Der er skabt politisk konsensus om klimaambitionerne på rekordtid, så det er nærmest utænkeligt, at politikerne ikke kan få iværksat de nødvendige handlinger i de kommende år og dermed lede os til klimasejren, mener optimisterne.

Virksomhederne redder os – eller gør de?

Nærmest samtidig med at Regeringen fremsatte sine høje klimaambitioner kom Dansk Industri på banen med en tilsvarende klimamålsætning. Det var kulminationen på en udvikling, der startede i 2015 med lanceringen af de 17 FN Verdensmål – ofte omtalt som SDG’erne, Sustainable Development Goals. SDG’erne har for alvor gjort det legitimt at tale om virksomheder som en positiv kræft i udviklingen af et bæredygtigt samfund.

Tidligere var industri synonymt med forurening. Nu fejres virksomhederne som opfinderne og leverandørerne af fremtidens bæredygtige løsninger, fra energieffektivt byggeri til vindmøller og klimavenlige fødevarer.

Pessimisterne er hurtige til at feje virksomhederne som bæredygtige helte af bordet. De store virksomheder står ganske vist klar med deres skarpslebne klimastrategier. De er pakket pænt ind i et nyt bæredygtigheds-sprog, hvor virksomheden fortæller, at de er en del af klima-løsningen.

Når alverdens virksomhedsledere sætter turbo på klimaindsatsen og går sammen med det politiske lederskab og civilsamfundet, vil vi selvfølgelig lykkes med at udvikle nye bæredygtige løsninger og stoppe de skadelige klimaforandringer

Men det er blot ”SDG washing” – vor tids svar på ”green washing”. I virkeligheden gør virksomhederne blot det de altid har gjort: optimerer profitten og sikrer deres markedsposition. Hvis det kan gøres ved at spare energi, og dermed udledning af klimagasser, og sikre sig adgang til fremtidens råvarer, som nok alligevel vil være ”re-cycled” i en eller anden form, ja så er de jo fint. Og hvis man så ovenikøbet kan få selveste Statsministeren til at hjælpe med markedsføringen er det helt perfekt.

Ja sådan er der nogle klima-pessimister, der mener.

Desuden påpeger pessimisterne, at erhvervslivets klima-darlings primært findes blandt de helt store virksomheder. Over 90% af det danske erhvervsliv består af små og mellemstore virksomheder. De er slet ikke med på klimavognen i samme grad.

Optimisterne er begejstrede for at de danske virksomheder er så engagerede i klimakampen.

De fremhæver fx Ørsted, det tidligere DONG, som det gode eksempel på virksomheders vilje og evne til at foretage bæredygtige kvantespring, der med et slag ændrer hele samfundets klimaprofil. Mærsk og Arla er andre danske giganter, der bakker op om Regeringens målsætninger ved at sætte såkaldt ”science-based targets”. Lidt forenklet betyder det, at virksomhederne benytter sig af en anerkendt standard til at måle sin klimabelastning.

Målsætningen sættes på baggrund af en videnskabelig beregning af, hvad den enkelte virksomhed skal bidrage med for at hele samfundet når sit klimamål. Derfor er de store virksomheders klima-indsats helhjertet og på ingen måde udtryk for ”SDG washing”.

Når de store virksomheder hæver overliggeren for bæredygtighed, vil det sprede sig som ringe i hele værdikæden. De vil stille større krav til leverandørerne og udvikle markedet for bæredygtige løsninger blandt deres kunder og forbrugerne.

At virksomhederne har fuldt fokus på klimakampen blev desuden bekræftet i The Global Risk Report, der blev lanceret på det nylige World Economic Forum i Davos

Derfor er det kun godt at de største går forrest.

At virksomhederne har fuldt fokus på klimakampen blev desuden bekræftet i The Global Risk Report, der blev lanceret på det nylige World Economic Forum i Davos.

Risici ved en fejlslagen klimaindsats er med i toplisten over de største risici i samfundet, og klimakampen var på alles læber under hele topmødet. Når alverdens virksomhedsledere sætter turbo på klimaindsatsen og går sammen med det politiske lederskab og civilsamfundet, vil vi selvfølgelig lykkes med at udvikle nye bæredygtige løsninger og stoppe de skadelige klimaforandringer, mener optimisterne.

Klimademonstration i Skotland – 2017. Foto: Flickr

Forbrugerne vil leve klimavenligt – måske

Forbrugerne har på rekordtid lært at sige elbil, kød-fri dage og flyskam. Folketingsvalget beviste at interessen er helhjertet. De unge er udråbt som kilden til vores fælles håb. Svenske Gretha Thunberg er den uformelle men kompromisløse leder, der forklarer situationen så præcist, at de fleste forbrugere forstår, at vi alle sammen har en aktie i klimakampen.

Pessimisterne giver ikke meget for den politiske korrekthed – nogen vil sige frelsthed – der kendetegner klimatosserne, der på magisk vis er blevet et positivt begreb. Cool klimatosse eller ej, de er og bliver tosser. Realiteten er, at de danske forbrugere køber fossil-biler som aldrig før. Vi rejser med fly som var det en menneskerettighed at tage hele familien med til Thailand én gang om året og danskerne forstår stadig ikke, at grøntsagernes placering nederst i madpyramiden betyder, at det er det vi skal spise mest af.

Selv hvis forbrugerne kan reducere lidt af udledningen af klimagasser i Danmark har det ingen betydning i det store billede.

Langt de fleste udledninger fra danskerne er nemlig knyttet til produktionen af de varer vi køber i udlandet. Derfor er det hyklerisk at vi praler med vores ugentlige vegetarmåltid med et billede på instagram. Billedet er nemlig postet via én af familiens mange digitale apparater, der er produceret i et tredjeverdensland, ofte med brug af kulkraft og derefter transporteret hele verden rundt ved hjælp af oliedrevne transportmidler.

Hvis man praler med sine store benzinslugende bil og insisterer på altid at spise kød, svarer det lidt til at prale med at køre spritkørsel og slå sine børn. Det var god tone engang. Det er det ikke i dag

Optimisterne bider mærke i at klimabevægelsen for ganske få år siden var en næsten usynlig niche i magtens korridorer. Nu er det en tydelig og kraftigt voksende forbrugerbevægelse. Og den slags har det som bekendt med at blive til mainstream, dvs. den ny norm og standard.

Hvis man tidligere bekendte sig som vegetar til et middagsselskab blev man set som et besværligt element, der generede fællesskabet. I dag er det i mange sammenhænge almindeligt at servere klimavenlig vegetarmad. Hvis man praler med sine store benzinslugende bil og insisterer på altid at spise kød svarer det lidt til at prale med at køre spritkørsel og slå sine børn. Det var god tone engang. Det er det ikke i dag.

Det voksende forbrugerpres giver resultater, siger optimisterne. Se bare på udbuddet af klimavenlige biler. For få år siden kunne antallet af elbiler på markedet tælles på en tømrerhånd. I dag har alle seriøse bilmærker flere el- eller hybridbiler i sortimentet. Og de er ovenikøbet blevet billigere og bedre. Derudover er det ved at blive almindeligt at producenterne af vores forbrugsgoder klimakompenserer for deres udledning af klimagasser. Det gælder også flyselskaberne, der i mange tilfælde lægger omkostningen til klimakompensation oveni billetprisen.

Derfor vinder vi klimakampen

Klimadebatten stiller ingen spørgsmål om, hvorvidt og hvorfor vi skal deltage. Det handler om hvordan vi vil vinde.

Vi er alle i samme båd og derfor er det vigtigt at vi med optimisternes mind-set bakker op om de ledere, der kan og vil vise klimalederskab.

Det være sig både blandt politikere, virksomheder og i civilsamfundet. Opbakningen skal selvfølgelig ikke være hovedløs. Lad os med pessimisternes mind-set være kritiske og dermed fastholde et fokus på løsninger, der leverer reelle resultater – ikke bare symbolske handlinger og flotte ord.

Lyt til samtalerne og mærk stemningen på uddannelsesinstitutionerne. Tag til virksomhedskonference eller et politisk møde. Budskabet er det samme: vi vil lykkes, også selvom alle løsningerne ikke er på plads. Det giver optimisme og tro på fremtiden, og det er det, som vil sikre os sejren i klimakampen

Selvom der fortsat er mange og store problemer, kan man ikke blive andet end optimistisk af det helt utrolige skifte i interesse, kendskab og vilje til handling som vi oplever overalt netop nu.

Lyt til samtalerne og mærk stemningen på uddannelsesinstitutionerne. Tag til virksomhedskonference eller et politisk møde. Budskabet er det samme: vi vil lykkes, også selvom alle løsningerne ikke er på plads. Det giver optimisme og tro på fremtiden, og det er det, som vil sikre os sejren i klimakampen.


Topillustration: Markus Spiske temporausch.com fra Pexels

Læs mere
Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Morten Nielsen er direktør for IFHP – The international Federation for Housing and Planning. Samtidig er han ejer af konsulentvirksomheden Lead Sustainability, som hjælper virksomheder og organisationer med at udvikle og implementere bæredygtige strategier. Han har tidligere haft internationale lederstillinger i globale koncerner, herunder Carlsberg og Unilever, hvor han bl.a. har haft ansvaret for CSR, kommunikation, salg og forretningsudvikling. Læs mere på www.leadsustainability.com

Seneste artikler om Forbrug

kakao

Slavekakao

BAGGRUND // POV BUSINESS – Fænomenet ‘slavechokolade’ er langt fra nyt, så