Vi ses på den anden side

vi ses på den anden side håb tro tillid — Arkivfoto: Pixabay

Kirsten Jørgensen 24.04.2022

TRO & EKSISTENS // PRÆDIKEN – “Vi ses på den anden side, når alt det her er overstået, og vi igen kan ånde frit og finde glæden igen. På den anden side af en sygdom. En skilsmisse. Eller et andet indbrud af besvær, udfordringer eller sorger i livet”. Men hvad vil det egentlig sige, at der findes dette “på den anden side” i livet? Præst Kirsten Jørgensen har et bud.

”Vi ses på den anden side” – sagde Jørgen, da jeg traf ham forrige fredag. Jørgen er den rare kantine-mand, dér hvor jeg spiser min frokost til hverdag. Vi ses på den anden side.

Jeg tror nok, at han bare mente, at vi ses på den anden side af den påskeferie, som han var ved at tage hul på. Men jeg leder jo altid efter gode begyndelser på prædikener, og Jørgens bemærkning slog mig som en virkelig god begyndelse på en prædiken påskedag. Vi ses på den anden side.

Almindeligvis er det vist sådan, at når man siger, at vi ses på den anden side, så mener man på den anden side af noget, der ikke er så godt. En hård periode. En strabadserende tid. Et krævende moment i ens liv, som skal overstås.

Vi ses på den anden side, når alt det her er overstået, og vi igen kan ånde frit og finde glæden igen. På den anden side af en sygdom. En skilsmisse. Eller et andet indbrud af besvær, udfordringer eller sorger i livet. Vi ses på den anden side rummer både erkendelse af det svære og håbet om, at det går over. Der findes faktisk en anden side.

For tiden lytter jeg til et radioprogram, der hedder ”Biblen Leth fortalt”. Det er et program, hvor forfatteren og musikeren Kristian Leth forklarer, hvordan Biblens fortællinger gennemsyrer vores måde at forstå verden og livet på, selvom vi måske ikke altid er bevidst om det.

”Vi ses på den anden side” er sådan et udtryk, der måske ikke ordret kommer fra biblen, men det gør tanken. Det med, at der faktisk findes en anden side. At der findes noget efter det tunge, svære, lidelsesfyldte. Det er det påskedag, handler om. Det er det, opstandelsesberetningen handler om.

Opstandelsesberetningen er fortællingen om, hvad der skete med Jesus på den anden side af, at han er blevet hånet, fængslet, tortureret, henrettet på et kors og lagt i en grav. Mattæus fortæller meget dramatisk, at Jesus er forsvundet fra graven, at en engel taler til kvinderne, der kommer på besøg, og at englen fortæller, at de kan møde Jesus et andet sted. På den anden side af henrettelse og død.

Det er den her fortælling, der siden den blev fortalt første gang for 2000 år siden, har installeret den tanke og det håb i os, at der findes en anden side. Det, der skete for Jesus, gælder også for os. Der findes en anden side.

Det er en vild tanke, at der findes noget på den anden side af døden. Og den bliver ikke mindre vild af, at ingen kan vide noget om det.

Det er måske den tanke i verden, hvor der er det største gab imellem, hvor mange kræfter mennesker bruger på at tænke over det på den ene side og på den anden side, hvor meget vi kan vide om det. Eller rettere hvor lidt, vi ved om det – nemlig ingenting. Ingen er kommet tilbage fra døden for at fortælle os, hvordan det så er på den anden side. Vi er hver især overladt til vores fantasier, håb og forestillinger.

Men jo værre det bliver, desto mere nødvendigt er det at huske, at der findes noget på den anden side. Livet vil komme tilbage. Livet kan ikke holdes tilbage

Netop fordi vi ikke kan vide noget om det, har jeg selv valgt ikke at bruge ret mange tanker på det. Når mennesker spørger mig, hvad jeg tror, der sker efter døden, så svarer jeg, at det ved jeg ikke, men ligesom jeg tror på, at jeg er i Guds gode hænder i livet, så tror jeg på, at det er jeg også i døden. Jeg tror på, at Gud tager sig af mig, levende som død. Det er nok for mig.

Om det er nok for dig, ved jeg ikke. Men jeg ved, at dine forestillinger og fantasier er lige så gode som alle andres. Og at dit håb er lige så stærkt som alle andres.

Men fordi jeg ikke ved noget om, hvad der sker på anden side af min død; hvad der sker, når nogen har sænket mig ned i graven, så lader jeg det hvile og bruger mine tanker på, hvad det vil sige, at der findes et ”på anden side” her i livet. For det gør der nemlig, og jeg er sikker på, at vi alle har erfaret det.

Håbet

Påskens ”på den anden side”, opstandelsesfortællingens ”på den anden side”, betyder, at livet kommer igen på den anden side af alt, hvad der siger livet imod. På den anden side af alt, der ødelægger liv, kommer livet selv igen. Jeg har lyst til at citere vores biskops påskebrev til Københavnerne. Han skriver sådan her:

”Påske betyder, at vi oplever, at liv opstår – det opstår mellem os – ofte dér, hvor vi slet ikke havde ventet det. Livet bliver til på trods af uoverensstemmelser, på trods af mørke, og næstekærligheden bliver til på trods af hadet. Guds fred fornyer menneskelivet. Kors og opstandelse bliver til en Guds fred, som er større end al fornuft og stærkere end alverdens absurditet”.

Netop i denne tid er det nemt af fortabe sig i gruen over, hvad der sker i verden. Nemt at fortvivle over, hvor absolut bestialsk og dumt, mennesker opfører sig. Den er nemt at lade sig overvælde af fortællinger om voldtægter, drab på civile, undertrykkelse af tanke og tale. Nemt at miste modet over endnu en krig, endnu et fascistisk ansigt, der viser sit grimme fjæs i verdenshistorien. Nemt at synes, at vi står og kigger ned i en dyb og gruopvækkende afgrund.

Men jo værre det bliver, desto mere nødvendigt er det at huske, at der findes noget på den anden side. Livet vil komme tilbage. Livet kan ikke holdes tilbage. Det er det, den tomme grav fortæller. Livet er altid gået forud, til den anden side. Livet er gået forud og møder os derude på den anden side.

Sådan er det nemlig med den anden side. Det er lige midt i hverdagen, i skikkelse af et venligt menneske at vi opdager, at der er noget på den anden side

I den moderne salme, der hedder ”Du spørger mig om håbet” står der sådan her om den anden side: “Så mættes de sultne, så rejses der huse, så bygges der bro, så grønnes de stenede marker, og skove begynder at gro, og bedst som du tænker, der ingenting er, så lever det håbet, så lever det dér.” Håbet lever og bliver virkelighed dér, på den anden side.

I en salme af Grundtvig digter han om troen, der slår bro over gabet mellem her og på den anden side:

”O vidundertro,

som slår over dybet den hvælvede bro,

der isgangen trodser i buldrende strand

fra dødningehjem til de levendes land!”

Her står vi på kanten af en afgrund. Men vi kan se livet på den side af det skræmmende dyb. Der findes noget på den anden side, og det er vores tro, der udgør en bro, så vi kan komme derover. Vores tro og vores håb og vores tillid til, at der findes liv, skønhed, kærlighed, fred og glæde på den anden side.

Tak til Jørgen i min kantine, fordi han pegede på den anden side. Sådan er det nemlig med den anden side. Det er lige midt i hverdagen, i skikkelse af et venligt menneske at vi opdager, at der er noget på den anden side.

Det var Jørgen, der blev en lille påskeprædiken for mig. Og sådan stod livet også op en fredag ved frokost-tide i en kantine midt på Frederiksberg. Tak til Jørgen – og til Jesus for at vise vejen derhen, hvor livet er.

Kirsten Jørgensen

Kirsten Jørgensen er cand.teol. fra Århus Universitet og har arbejdet som præst siden 1993, de fleste år på Fyn. I 2014 flyttede hun til hovedstaden til et job som provst for kirkerne på Frederiksberg og præst i Godthaabskirken. I 2010 resulterede en mangeårig passion for det mellemøstlige i en kandidatuddannelse fra Center for Mellemøststudier ved SDU. Hendes interesse for teologi, filosofi, historie og politik har altid gået hånd i hånd og hun er sikker på, at det er bedst at lade være med at trække skellene mellem videnskaberne alt for hårdt op. Verden er relationer; mellem mennesker, ting og tanker. Kirsten Jørgensen har udgivet bøgerne ”Mellemværende” og ”Længsel efter engel” og er redaktør og medforfatter på en række andre bøger. Hun er vild med sprog og det, ord gør. Hun skriver om Gud og enhver, om sjæl og samfund, om ånd og fod, og hun er sikker på, at der altid er mere at sige om det, vi troede, vi var færdige med.