KLIMAKRISE OG LITTERATUR // INTERVIEW – Efterkrigstidens forfattere har meget at lære os om klimakrisens mentale udfordring. Det gælder ikke mindst Martin A. Hansens forfatterskab, der var et af datidens største. Det mener præst og tidligere forsker, Anders Thyrring Andersen. Martin A. Hansen er ifølge ham et enormt potent modbillede til en tid, hvor selviskhed og egoisme ofte står i vejen for reel handling. Han viser os, at hvis vi vil bære hele kloden på egne skuldre, kommer vi sjældent særlig langt.
Engang hang atombomben over vores hoved.
I dag hænger ozonlaget og minder om samme menneskeskabte padehat.
Mens temperaturen stiger, og corona muterer.
Det kalder på handling. Men med mindst lige så stor stemme på noget mere. For hvis vi tror, at vi kan helt selv, tager vi grundigt fejl. Det vidste Martin A. Hansen, en af efterkrigstidens største forfattere, og det ved Anders Thyrring Andersen, der i dag arbejder som præst, men som har brugt helt sit voksenliv på at forske i Hansens forfatterskab.
Anders Thyrring Andersen er i dag §2-teolog og præst ved Vor Frue Kirke i Aarhus. Han er uddannet mag.art. i Litteraturhistorie fra Aarhus Universitet, og bag sig har han en kompromisløs karriere som forsker i Martin A. Hansens forfatterskab
”Martin A. Hansens største appel til vores tid er, at han diagnosticerer en refleksionssyge og siger, at den faktisk ér et modernitetsproblem. Når mennesker ophøjer deres egen evne til at tænke, når mennesker tror helt selv at kunne, så er risikoen der latent for, at man pludselig befinder sig i en spejlsal eller et ekkorum, hvor man må bære hele jordkloden på sine skuldre. Det kommer der sjældent noget godt ud af – og i reglen meget lidt reel handling.”
Anders Thyrring Andersen er i dag §2-teolog og præst ved Vor Frue Kirke i Aarhus. Han er uddannet mag.art. i Litteraturhistorie fra Aarhus Universitet, og bag sig har han en kompromisløs karriere som forsker i Martin A. Hansens forfatterskab. Han har udgivet hans breve og dagbogsoptegnelser og en lang række artikler og bøger om Søren Kierkegaard-inspirationen i forfatterskabet og om Martin A. som kristen modernist. Ifølge Anders Thyrring Andersen gør den danske efterkrigsforfatter sig igen gældende i dagens samfund – blandt andet midt i en global klimakrise.
Politik er en alt for lille lejlighed at bo i
Anders Thyrring Andersen fortæller, at Martin A. Hansens forfatterskab kan åbne samtidens øjne for, at de midler, man meget ofte rækker ud efter af politisk, ideologisk art, enten slet ikke strækker til eller ligefrem gør det alt sammen værre. Det er der gerne en generation, der husker, og siden en, der glemmer.
”Jeg tror blandt andet, Martin A. Hansen igen siger folk noget, fordi man ser en kollektiv trussel i især klimakrisen, som formodentlig er menneskeskabt. Ligesom med a-bomben i tiden efter 2. verdenskrig. Det er i hvert fald én af grundene. Derfor søger man andre steder hen. Man indser, at politik simpelthen er for lille en lejlighed at bo i, at man har brug for nogle andre åndelige rum, fordi vi skal mobilisere meget for at vende det skib.”
Blandt andet derfor blev Martin A. på det nærmeste slettet fra litteraturhistorien og dømt ude som dårlig smag
Det ved Anders Thyrring Andersen om nogen. Han er selv ud af en tid, hvor det har været farligt kontroversielt at beskæftige sig med for eksempel kristendom og tro. Han læste Litteraturhistorie i Aarhus i 80’erne og fortæller, at det var et ”absurd, ideologiseret og meget marxistisk miljø” at træde ind i. Men på Litteraturhistorie var det dog muligt at beskæftige sig med andet end politiske fabler. Det var det ikke på andre beslægtede institutter, understreger Anders Thyrring Andersen.
Det bekræfter eftertiden også, når det gælder Martin A. Hansen. Universiteterne købte nemlig i stor stil 60-er-modernisternes ide om, at modernitet og tro var to absolut uforenelige størrelser. Blandt andet derfor blev Martin A. på det nærmeste slettet fra litteraturhistorien og dømt ude som dårlig smag.
Det gjorde han, selvom han er manden bag hovedværker som Lykkelige Kristoffer, Agerhønen, Midsommerfesten og Løgneren, der alle holder høj litterær kvalitet. Når man samtidig tænker på, at han var en af datidens mest dagordensættende forfattere, mener Anders Thyrring Andersen, at det er slående, hvor ensporede tankegange, man har abonneret på.
Mod politik og tro
Der var derfor også larmende stilhed på universitetsgangene, da Anders Thyrring Andersen påstod, at Martin A. Hansen ikke er den gravalvorlige, kristne forfatter, eftertiden har gjort ham til, men at han på én gang er vildt modernistisk og samtidig kristen. At han må læses som et dansk bud på en kristen modernist. Universitetsgangene klappede i eller mødte ham med opgivende suk. Anderledes var det udenfor institutterne. Her var interessen stor for at høre om forfatterskabet. Nu er tiden en anden, men den står stadigvæk og vakler mellem de samme to stole.
”Det kan gå begge veje lige nu. Mod politik eller tro. Der er en enorm genpolitisering af dansk litteratur, som er skræmmende for en, der er blevet 60 år. For jeg har set, hvad det førte til sidste gang – af elendig litteratur vel at mærke. Det modsatte vil være lige så skrækkeligt. Hvis litteraturen forsøger at missionere.”
”Men der er altså også en bevægelse imod, at man bruger det åndelige, det religiøse og det litterære som en ressource til at prøve at lægge sit liv om. Det ser man ikke mindst i Norge, hvor en nu international forfatter som Karl Ove Knausgård beskriver netop det. Det er blandt meget andet med til at forklare interessen for Martin A. Hansens forfatterskab herhjemme.”
Brinkmann er god, men ikke religiøs eller præst
”Martin A. Hansens samlede forfatterskab kan som få andre vise os – ligesom Søren Kierkegaard og Fjodor Dostojevskijs kan – at når vi står i en spejlsal og bliver et ekko af os selv, så bliver virkeligheden et problem. For så risikerer vi at pådutte virkeligheden os selv på en meget, meget usund måde. Måske ligefrem en identifikation af, at jeg ér virkeligheden, så det bliver solipsistisk og bare vender indad. Martin A. Hansen kan fra en kristen vinkel fortælle os, at selviskhed meget let får frit spil i sådan en verden.”
Det er det samme problem, en som Svend Brinkmann peger på i sit stoiske standpunkt, og det viser meget klart, hvor stærk en bølge og modbølge Martin A. Hansen er en del af i dag. Forskellen er bare, at Brinkmann ikke er religiøs, og blandt andet derfor mener Anders Thyrring Andersen, at Martin A. Hansen siger det mere radikalt og bedre – selvom det er godt, at en som Brinkmann findes.
”Det er paradoksalt. Jeg tror aldrig nogensinde, der har været en periode i historien, hvor vi har talt mere om dialog og relationalitet, og der har nok aldrig været en kultur, der gør det i mindre grad. Det ses ikke mindst på de såkaldte ”sociale” medier. Dér findes ikke noget imellem at være gudesmuk og tudegrim, eller jeg har ret, og du tager fejl.”
”Det mener jeg godt, man kan forstørre. Altså at man kan sige, at den problemstilling er et modernitetsproblem, at vi meget ofte er indkroget i en form for selviskhed, der kun vender indad – og fordi alt vender indad, er man aldrig i dialog med verden og kan derfor heller ikke bidrage med noget til den. Martin A. Hansen kan give et radikalt andet og virkelig potent bud på, hvordan vi indretter os anderledes.”
Muligheden er i polspændingen
Det var i arbejdet med Martin A. Hansens dagbøger, at Anders Thyrring Andersen blev opmærksom på, at Martin A. er kristen modernist. Det førte til tesen om polspændingen i hans forfatterskab. Hans tekster beskæftiger sig med det moderne menneske. Med en bevidsthed, der er kringlet ind i sig selv og sin egen tvivl, placeret i en polspænding mellem selvbevidsthed og længsel efter selvforglemmelse, mellem modernitet og tradition, tvivl og tro.
”Martin A. Hansens forfatterskab kan bidrage med en anden åndelig indstilling til ens virkelighed, ens verden og ens medmennesker, der ikke er fremmed for, hvad det vil sige at være et moderne menneske. Han beskriver sammenhænge, der er større end mennesket. Det trængte man til efter krigen, for der havde man set, hvad masseideologier kan føre til, nemlig en næsten total udslettelse af os alle sammen. Hvis klimateorierne er rigtige, er vi på vej til at gøre præcis det samme igen, og derfor har vi igen brug for en mere åndelig indstilling til tilværelsen.”
Hvor mennesker gennem fortvivlelse tør gå ud i det øde, hvor alt er tabt, og hvor redningen pludselig kommer
Det er Anders Thyrring Andersens samtidsdiagnose, at hvis mennesker kun tvivler, reflekterer og tænker, bliver de afmægtige, oftest ude af stand til at handle. Det er risikoen i dag, vurderer han. Muligheden ser han i polspændingen.
Er man i stand til at være i dialog med modernitet og tradition, tvivl og tro, en selv og verden, så springer en gnist, som kan udrette mere, end vi troede muligt. Hvor mennesker gennem fortvivlelse tør gå ud i det øde, hvor alt er tabt, og hvor redningen pludselig kommer. Det gælder både i kunsten og i menneskets mentale tilstand – ikke mindst i en krisetid.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
