Verdensmålene slår igennem i dansk erhvervsliv

af i MILJØ & BÆREDYGTIGHED/SDG - FN's Verdensmål

POV BUSINESS // VERDENSMÅL – Der er nu reel sandsynlighed for, at Danmark flytter sig markant i en grøn retning. Erhvervslivet har nemlig taget FN’s verdensmål til sig, og det er noget nyt, skriver Mette Ehlers Mikkelsen: “Når de danske virksomheder sætter handling bag ordene, har man nemlig kræfter til at lave rigtige forandringer, miljøforbedringer og nye innovative teknologier. Hvilket igen giver mulighed for at eksportere produkter og erfaringer, der både gør Danmark rigere og verden bedre.”

For halvandet år siden anede langt de fleste danske virksomheder ikke, hvad verdensmålene egentlig var. Det har ændret sig markant, og blot indenfor den seneste måned har man kunnet iagttage to begivenheder, der konkret demonstrerer, at erhvervslivet har ændret sin dagsorden fra, at det var i orden ikke at forholde sig til verdensmålene, til at man nu ikke længere er med på noderne, med mindre man arbejder med verdensmålene i sin virksomhed.

‘Med på noderne’ ikke fordi verdensmålene er noget smart, som man kan tage til sig ved en bestemt lejlighed, men fordi FN’s mål for en global bæredygtig udvikling er fremtidens reelle rammevilkår, som virksomhederne ikke blot skal orientere sig i forhold til, men også være med til aktivt at fremme realiseringen af.

Det er ikke længere end halvandet år siden, Industriens Fond bevilligede penge til, at danske erhvervsledere skulle opdage, at verdensmålene eksisterede

Verdensmålene har senest været tema for både Folkemødet den 13.-16. juni i Allinge og Dansk Selskab for Virksomhedsledelses årsmøde – det såkaldte VL-døgn den 19. juni. Det er det, der har cementeret verdensmålene højt på erhvervslivets dagsorden. Det er en reel og markant udvikling, som er værd at lægge mærke til.

Formand Steen M. Andersen taler om VL Døgnet her:

Derfor er det værd at se på, hvad det er Folkemødet og Dansk Selskab for Virksomhedsledelse er, og hvad de kan. Og på hvad gik forud, og hvad vi nu kan vente os.

For Verdensmålene og engagementet i dem fører videre. Det vil få reel og positiv betydning for, hvordan Danmark udvikler sig i de kommende år. Når de danske virksomheder sætter handling bag ordene, har man nemlig kræfter til at lave rigtige forandringer, miljøforbedringer og nye innovative teknologier. Hvilket igen giver mulighed for at eksportere produkter og erfaringer, der både gør Danmark rigere og verden bedre.

Ikke så ringe, alt i alt.

Lyt også til arkitekt fra BIG, Bjarke Ingels, nedenfor:

Lad os se nærmere på de begivenheder.

Ingen tvivl om, at Folkemødets valg af verdensmålene som årets overordnede tema gjorde verdensmålene mere folkelige. På årets møde i Allinge var der fokus på alt fra sundhed til klima og ligestilling, og det stigende fokus på erhverv og ledelse afspejlede sig også i arrangementerne. Det var både både godt, rigtigt og fremsynet af virksomhederne at spille med og gøre verdensmålene til et tema.

VL-døgnet og virksomhedernes kvantespring

Når verdensmålene er tema for Dansk Selskab for Virksomhedsledelses årsmøde og faktisk tema for hele det seneste år, er det i virkeligheden mere overraskende.

I det private erhvervsliv tjenes de penge, vi som samfund lever af … og det er her, nye teknologier udvikles, som er afgørende for de klimaforbedringer, der skal redde kloden. Så når Dansk Selskab for Virksomhedsledelse og VL-grupperne sætter verdensmålene øverst på dagsordenen, er vi nået langt

For her plejer man ikke at være first movers.

Dansk selskab for virksomhedsledelse er oftest befolket af mænd af en vis alder i jakkesæt, som maner til besindighed; som bestrider poster baseret på 40 års erfaring; som ikke selv er på sociale medier eller synderlig digitale, og som ikke nødvendigvis selv er gået forrest for at sikre lige repræsentation af kvinder eller diversitet i en bredere forstand.

Men det er også i det private, at der tjenes de penge, vi som samfund lever af; det er her, der skabes arbejdspladser og hvor nye teknologier udvikles, som er afgørende for de klimaforbedringer, der skal redde kloden.

Så når Dansk Selskab for Virksomhedsledelse og VL-grupperne sætter verdensmålene øverst på dagsordenen, er vi nået langt; det bærer simpelt hen fremad.

Her er det en god idé at tænke bare halvandet år tilbage.

For længere er det nemlig ikke siden, at Industriens Fond bevilligede penge til, at danske erhvervsledere skulle opdage, at verdensmålene eksisterede.

Den lader vi lige stå. Der er virkelig langt fra at notere sig, at man i FN har aftalt 17 verdensmål med 169 delmål, til at man sætter sig ind i, hvad de går ud på. Der er endnu længere til at overveje dem ift. sin egen virksomhed.

Den VL-workshop, jeg selv deltog i op til VL-Døgnet var hos Rockwool. De var tjekkede, men de fleste af os som deltog, var noget mere søgende ift., hvordan i himlens navn, vi skulle få verdensmålene ind i vores egne virksomheder

Men her er der grund til optimisme. Det har taget lang tid, fra Lise Kingo trak Novo Nordisk som flagskibet med den tredobbelte bundlinje frem til at Corporate Social Responsibility blev mere end en stabsfunktion i enkelte af de største og mest globale danske virksomheder.

Så når Dansk Selskab for Virksomhedsledelse det seneste år har sat fokus på verdensmålene med artikler og interviews i nyhedsbreve, og udviklet en app – Global Goals Business Navigator – GGBN – som alle virksomheder kan bruge i arbejdet med egne mål, og når samme også har iværksat halvdages VL-workshops rundt om i landet, hvor virksomhedsledere har arbejdet med egne mål, ja så er det en markant bevægelse på blot halvandet år.

Hvordan skal virksomhederne så bruge verdensmålene?

Træerne vokser imidlertid ikke ind i himlen.

Den VL-workshop, jeg selv deltog i op til VL-Døgnet var hos Rockwool. De var tjekkede, men de fleste af os, som deltog, var noget mere søgende, for hvordan i himlens navn skulle vi få verdensmålene ind i vores egne virksomheder?

Der var mange spørgsmål, men nogle af de gentagne og mest udbredte var:

Hvordan skulle vi gøre målene til et konkurrenceparameter ift. kunderne?

Hvordan kunne vi bruge dem til at spare på materialer og energi?

Fra de mange mindre ejerledede virksomheder kom også spørgsmål bl.a. om, hvordan verdensmålene kunne gøre virksomheden mere meningsfuld og attraktiv for børnene atf overtage

Hvordan sørgede vi for at bruge målene til at tiltrække de bedste medarbejdere?

Fra de mange mindre ejerledede virksomheder kom også spørgsmål bl.a. om, hvordan verdensmålene kunne gøre virksomheden mere meningsfuld og attraktiv for børnene at overtage.

Folkemødet er en perfekt ramme

Folkemødet kunne i virkeligheden godt have flere workshops, for det er den perfekte ramme til at angribe en kompleks problemstilling fra masser af vinkler. Mødets format passer perfekt til en kompleks problemstilling, som verdensmål, klima og diversitet udgør,

Samtidig har erhvervslivet for længst indtaget Folkemødet. Og det er godt, for det handler som sagt også om, at ledelserne får verdensmålene virkeliggjort.

Alle ledere ved, at ‘Culture eats strategy for breakfast’. Det betyder i denne sammenhæng, at vi kan skrive flotte mål ind i regeringsgrundlaget lige så tosset, vi vil, men fortsætter danskerne med at leve, som vi plejer, og fortsætter de øvrige milliarder mennesker i verden med at gøre det samme, er vi lige vidt.

Erhvervslivet kan og skal om nogen drive forandringerne fremad, for at det batter.

I samme boldgade kan man være nok så enige om den bedste strategi, men gamle vaner er svære at komme af med. Ved modstand er det let at finde på undskyldninger for at stoppe med forandringen, afvige fra strategien og gå tilbage til de vante handlingsmønstre.

Det gælder både organisation, ledelse og bestyrelse. Det sker ofte ét til to år efter forandringen rigtig er kommet i gang.

Internt i en organisation må der derfor gerne gå sport i det, som Lars Sandahl Sørensen fra SAS udtrykte det på Folkemødet til en debat arrangeret netop af Dansk Selskab for Virksomhedsledelse.

Nedenfor kan du se Dansk Industris video om verdensmålene fra årets Folkemøde:

Danske virksomheder har taget FN’s Verdensmål til sig – og mange arbejder strategisk med ét eller flere mål🌏👍Se hvilke verdensmål en række virksomheder bl.a. arbejder med – og hør hvorfor virksomhedsledere mener, at målene er vigtige👇

Posted by Dansk Industri – DI on Tuesday, June 18, 2019

Eksemplernes magt – SAS som eksempel

Et par gode eksempler kan man hente fra SAS.

Vi bruger mindre brændstof ved at flyve med lettere fly. Så for at finde ud af, hvordan flyene kunne blive just det, satte man i SAS en gruppe unge sammen for at tænke nyt.

De unge spurgte, om man egentlig tjente penge på toldfrit salg i flyene, og det gjorde SAS ikke længere. Alligevel fløj man rundt med tonsvis af unødvendig vægt, og nu er systemet blevet ændret, så de rejsende bestiller og afhenter i stedet for at købe ombord

De spurgte, om man egentlig tjente penge på toldfrit salg i flyene. Der blev regnet på det, og det gjorde SAS ikke længere. Alligevel fløj man rundt med tonsvis af unødvendig vægt, og nu er systemet blevet ændret, så de rejsende bestiller og afhenter i stedet for at købe ombord.

En anden løsning er en måling af temperaturen på ydersiden af flyene, så man kan dosere afisningsvæsken mere præcist. Den metode har halveret forbruget.

Disse to eksempler er gode og vigtige, fordi de er konkrete og målbare. Det er også vigtigt ledelsesmæssigt, når nu direktøren for SAS snart overtager direktørstolen i DI og forhåbentlig fortsætter med at trække hele vores industri i retning af verdensmålene.

Direktøren for Københavns Lufthavn sagde til samme debat, at de gerne ser sig selv som den lufthavn, der tilbyder flyene det bedste biofuel. Igen et mål, der kræver forskning og investeringer, og som samtidig vil betyde flere fly for os, der holder af at rejse ud i verden.

Det vil tage tid at oversætte de kerneværdier, vi allerede ser hos ejerledere og SMVer til sproget i verdensmålene. Men det er slet ikke umuligt. Det handler meget om ledelse. Her var både Folkemødet og VL-Døgnet gode skridt på vejen

Løsningerne og forbindelserne er afgørende for en lille, åben eksportøkonomi som den danske. Det vil give os mulighed for at eksportere løsninger efterhånden som andre lande og virksomheder begynder at få øjnene op for verdensmålene.

Det er afgørende for, at vi kan rejse nok til at forstå hinanden og skabe fælles løsninger internationalt på fælles problemer. For verdensmålene er systemiske, hvilket vil sige, at de kræver forandringer, der igen kræver, at vi at fokuserer på dem fremfor at gå i krig; og at vi løser dem fremfor at begynde at slås om vand, migration mm. Så ja, der er noget på spil.

På VL-Døgnet var man meget passende i FN-byen på Midtermolen i København.

Lise Kingo var med og repræsenterede UN Global Compact, hvor hun er nu og stadig driver forandringer i forlængelse af sit oprindelige virke hos Novo. UNICEF var medarrangør og topledere understregede på stribe, at verdensmålene ikke længere er nice to have, men need to have og skal være en del af kerneforretningen. Investorer lægger også vægt på det forhold, nøjagtigt lige som de yngre medarbejdere gør.

Forandringerne spreder sig fra de mest globale store koncerner til de eksporterende virksomheder, og ud til de helt almindelige ejerledede små og mellemstore virksomheder, som Danmark har så absolut flest af.

Det tager tid, men man skal aldrig glemme, at de ejerledede mindre virksomheder ofte er dem, som allerede løfter store samfundsmæssige opgaver. De ansætter den unge utilpassede knægt og den ældre grafisk uddannede kvinde, der er overhalet af de digitalt indfødte unge. De støtter de lokale håndboldpiger, de er med i erhvervsforeningen og får en der ved noget om eksportmuligheder i Sverige til at komme forbi.

Det fylder ofte en større del af deres omsætning, end man skulle tro, når man hører de professionelle projektansøgere og socialøkonomiske virksomheder, der er godt skåret for tungebåndet.

De mindre ejerledere er heldigvis rimelig velrepræsenterede i VL-grupperne, og de er i stigende grad til stede på Folkemødet med f.eks. fremstillingsindustrien, SMV-Danmark, bestyrelsesforeningen, iværksætterskibet og turismeministeriet.

Det vil tage tid at oversætte de kerneværdier, vi allerede ser hos ejerledere og SMVer til sproget i verdensmålene. Men det er slet ikke umuligt. Det handler meget om ledelse. Her var både Folkemødet og VL-Døgnet gode skridt på vejen.


Topfoto: Peter Giørtz-Carlsen, EVP i Arla Foods, debatterer klimaaftryk på Folkemødet med bl.a. Lars Sandahl Sørensen, vice-CEO i SAS og kommende adm. direktør i DI. Foto: Dansk Industri.

Mette Ehlers Mikkelsen er bestyrelsesmedlem i små og mellemstore virksomheder. Hun har været både erhvervs- og turismedirektør lokalt i 5 år og eksportchef i Eksportrådet i 15 år. Alt sammen noget med netværk og rådgivning af SMVer og iværksættere om forretningsudvikling og eksport. Hun har været diplomat og arbejdet med udviklingsbistand, verdenshandel og støtte til østeuropæernes medlemskab af EU. Så med verdensmålenes indtog i erhvervslivet, bindes trådene sammen for hende.

Mette er netværker til fingerspidserne og med i VL-gruppe 77, Bestyrelsesforeningen og Bestyrelseskvinder, ligesom hun en gang imellem inviterer veninderne i stort tal til Bobler og Chokolade – hvor de kommer med mad, for madlavning forstår hun sig lige så lidt på som camping.

Hun er også en engageret rejsende. Hun har besøgt 111 lande og har sat sig det mål at besøge alle lande i verden i løbet af sit liv. Derfor vil hun i den kommende tid også skrive rejseberetninger her og koble dem til markedsmuligheder, samfundsforhold og verdensmål.

Hun er medlem af de Berejstes Klub, Nomad Mania og Travelers Century Club og bestyrelsesmedlem i rejsecafeen Globen i København. Hun har arbejdet og studeret i London, Washington DC, Tallinn, Stockholm og Bruxelles.

Seneste artikler om MILJØ & BÆREDYGTIGHED