KUNST & DIGITALISERING // KRONIK – Den stigende digitalisering af samfundet er noget, vi alle bør interessere os for og uddanne os i. Det ved vi godt, men digitalisering er svært at snakke om. Også derfor har vi kunsten, skriver Mathilde Schytz Marvit og Alexandra Kristjansen.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det kan overgå enhver politiker – selv de, som taler kunsten og kulturen ned, ingen nævnt, ingen glemt – at de i en tv-debat eller et blogindlæg må referere til George Orwells bog 1984, når noget virkelig er galt i Danmark.
Orwells dystopiske roman fra 1948 er velegnet til formålet, fordi den – af røde som af blå – kan bruges som skrækeksempel på en række antidemokratiske tendenser: magtfuldkommenhed, indskrænkning af ytringsfrihed, overvågningssamfund, wokeismens sprogpoliti osv.
Kunst er det rum, vi har til at udvikle nye tanker og idéer om samfundet. Også om komplicerede emner som den stigende digitalisering, som vi kun kan drømme om og frygte for, hvor vil tage os hen
På samme måde beskriver politikere ofte uigennemskuelige, offentlige systemer – kontanthjælpssystemet, reglerne for statsborgerskab, hjælpepakker eller bare almindeligt bureaukrati – som ”kafkask”, og dermed fremkaldes med ét en rundtosset og klaustrofobisk følelse i mange af os.
De seneste år er Margaret Atwoods The Handmaid’s Tale meget forståeligt ved at indhente 1984 som et af samfundsdebattens fortrukne billeder på demokratiets endeligt.
Men hov! Er er det egentlig ikke sådan for både vælgere og politikere, at kunst og kultur nærmest er i bunden af listen over emner, vi interesserer os for politisk?
Svaret er: Jo. Beklageligvis, for det er nu engang sådan, at intet kan udtrykke noget så præcist som god kunst.
Drømme og frygt
For et par uger siden mødtes over 80 civilsamfundsorganisationer, foreninger, virksomheder, brancheorganisationer og fagforbund til en konference arrangeret af organisationen ADD: Algoritmer, Data og Demokrati.
Vi, der deltog i konferencen, er en del af en “folkeoplysningsalliance”, som undersøger, hvordan vi skaber et bedre digitalt demokrati. Ikke bedre digitaliseret, men et bedre demokrati, som bruger digitaliseringen til sin fordel.
Hvis du vil vide noget om digitalisering, så se mod den kunst, som laves om emnet lige nu. Den vil ikke blot afspejle tidsånden, men potentielt forme fremtidens digitaliseringsdebat og -valg
ADD-projektet, som har været i gang siden april 2021, er et kombineret forsknings- og oplysningsprojekt, der skal kortlægge og skabe debat om, hvad det betyder for os, at digitale processer styrer en stigende del af vores samfund og hverdag. Således fik vi til denne konference præsenteret nogle af de indsigter, som ADD’s forskerhold er nået frem til. Heriblandt en kortlægning af de danske mediers omtale af emner, der vedrører digitalisering.
Det mest overraskende forskningsresultat var kunstens plads. Det viser sig, at en betydelig del af danske mediers italesættelse af en række emner inden for digitalisering – kunstig intelligens, hacking, overvågning m.m. – stammer fra omtale og anmeldelser af navngivne kunstværker (romaner, film, tv-serier).
Hvorfor mon det?
De, der præsenterede kortlægningen, pegede på, at kunst og kultur er koblet til evnen til at kunne forestille sig noget – fx hvad sker der, hvis robotter overtager, hvis vi er overvågede hele tiden, eller hvis der ingen andre mennesker er at finde, når vi går på biblioteket, i supermarkedet, på Borgerservice.
Kunst er det rum, vi har til at udvikle nye tanker og idéer om samfundet. Også om komplicerede emner som den stigende digitalisering, som vi kun kan drømme om og frygte for, hvor vil tage os hen.
2084
Egentlig er det ikke så overraskende, at kunsten løber med en betydelig andel af digitaliseringssamtalen. For det kan være svært at vide og mene noget om en rivende udvikling, mens man står midt i den. Vi har brug for noget til at give det en form, gøre det konkret, få det sat ind i en menneskelig kontekst for at kunne tale (sammen) om det.
Kunsten har også et potentiale til at forme fremtiden. Politikere refererer til Orwell, Kafka og Atwood, fordi de forfattere har italesat noget komplekst langt mere fyldestgørende, end politikerne nogensinde selv ville være i stand til
Mange af os må stadig fremmane et billede af en ond version af Lisbeth Salander, når vi hører om russiske hackeres trussel mod vores cybersikkerhed, fordi det simpelthen er for abstrakt uden et billede. På den måde er kunsten et godt sted at afkode tidsånden – hvordan opfatter vi diverse digitale fænomener?
Men kunsten har også et potentiale til at forme fremtiden. Politikere refererer til Orwell, Kafka og Atwood, fordi de forfattere har italesat noget komplekst langt mere fyldestgørende, end politikerne nogensinde selv ville være i stand til.
Kunsten og kulturen er ikke bare noget, vi eskapistisk skal konsumere, mens vi venter på, at verden går under, og techgiganter har erstattet den fysiske verden med et metavers. Vi kan tænke med kunsten, lade os inspirere af den, fordi den allerede har givet form til en række etiske dilemmaer i en digitaliseret verden.
Så hvis du vil vide noget om digitalisering, så se mod den kunst, som laves om emnet lige nu. Den vil ikke blot afspejle tidsånden, men potentielt forme fremtidens digitaliseringsdebat og -valg. Herhjemme kan blandt andre nævnes Amalie Smith, Jonas Eika, Lea Guldditte Hestelund, Olga Ravn og Maren Uthaug.
I år 2084 vil det være sådanne værker, vi refererer til, når der er noget galt i Danmark.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
