TEATER // ANMELDELSE – Niels Erlings bearbejdelse af Karel Capeks Insektliv, der har fået titlen Menneskekryb, er teater til tiden med politisk brod, men også fremragende underholdning – uanset om vi ser os selv som arbejdsbier, smukke sommerfugle eller blot en døgnflue, skriver Steen Blendstrup.
Mennesker og insekter? Ja, vi ligger temmelig langt fra hinanden i det biologiske træs mange forgreninger. Ikke desto mindre bruger vi i det daglige masser af insektudtryk om os selv. Vi kan være myreflittige, Muhammed Ali blev kendt for at ”flyve som en sommerfugl og stikke som en bi”, og at sammenligne en smuk kvinde med en sommerfugl hører til digtningens klicheer. Dem får vi også i Menneskekryb.
Hvor langt fra udgangspunktet må man komme i en bearbejdning, før der er tale om et nyt værk inspireret af originalen? For et par måneder siden var det Polterabend, der havde bevæget sig så langt fra udgangspunktet, Trold kan tæmmes, at titlen måtte ændres. I Menneskekryb har man bevæget sig så langt fra Insektliv, at titlen, der var annonceret i Teaterkataloget og på Nørrebro Teaters hjemmeside, også her måtte ændres.
Hvem drømmer ikke om at være en ubekymret, lille sommerfugl?
Nu er det måske så som så med det almene kendskab til Josef og Karel Capeks originalværk fra 1921. Nogle få vil måske vide, at Karel faktisk er ophavsmand til ordet/begrebet ”robot”. Alligevel må det være ret indlysende, at Menneskekryb ikke bare for sjov lægger nogle nyere og helt aktuelle referencer ind, men decideret formulerer sig, så man kan genkende nulevende danske og udenlandske politikere i retorikken. I anden akt buldrer krigstrommen.
Hjerte rimer på smerte
Men tilbage til begyndelsen. Helt bogstaveligt. Vi får ligefrem en ouverture, hvis tonespil oser af en ny dags begyndelse, skabelsen … eller fødslen. Teknisk set har Puppen (Stanley Bakar) levet før, nemlig som larve, men nu er den midt i sin metamorfose, og den er virkelig spændt på, hvad den vil blive, og hvilket liv den vil leve. Det drømmer den om.
Det bliver i Menneskekryb til tre ”prænatale drømme”, som bliver til stadighed mere dystre. Vi starter med en sommerfugledrøm. Og ja, hvem drømmer ikke om at være en ubekymret, lille sommerfugl? Tilføj selv dansktop-toner. Men sommerfugle er altså også bare mennesker … insekter, mener jeg.
De smukke sommerfugle basker omkring og nyder blomsternes nektar, men formålet er, som for alt levende, at føre slægten videre, så de liderlige han-sommerfugle gør sig til over for hunnerne i parringsdansen. Undtaget digteren, som til glæde for alle, der er inde i deres poplyrik, helst vil udtrykke sig på engelsk. Du kan selv se, hvor mange sangtekster, du kan genkende.
Hvordan kan nogen vide, hvordan du føler, hvis du ikke siger det?
Han svælger nærmest i sin egen lidelse, for ja, han vil gerne være sammen med sommerfuglen Ilona, men hun har en anden, så han må lide og digte. Men – og det tip kan den yngre del af publikum tage med ud i deres hormonbrusende liv – hvordan kan nogen vide, hvordan du føler, hvis du ikke siger det?
Krigstrommer
Puppens anden drøm handler om hamsterhjulet. Hvis det må være tilladt at slå over i pattedyrsmetaforerne. Her skraber vi sammen til villa, Volvo og vovhund. Om det nu er for egen, børnenes eller kommende generationers skyld. To skarnbiller samler en masse lort – på scenen illustreret med forskellige plastikcontainere. Det er symbolik, der er til at forstå.
Og hvis Puppen i Menneskekryb ikke har nået den totale desillusion i første akt, så når vi i anden akt til den tredje drøm, hvor mennesket … Nej vent, jeg mener myrerne. Hvor myrerne pukler for at holde produktionsapparatet kørende og belønnes for at komme med forslag til effektiviseringer, så de kan løbe endnu stærkere. Hvis nogen i publikum skulle føle sig ramt, så er det givetvis helt tilsigtet.
Her kører vi så videre fra individets overlevelse til samfundets overlevelse. Staten. Og hvis Staten er truet eller føler sig truet, eller hvis dronningen (Tilde Maja Fredriksen) med brug af lidt Orwellsk newspeak konkluderer, at Staten er truet, så bliver den nødt til at udslette truslen. Altså en anden stat, som givetvis føler sig truet.
Menneskekryb er en allegori over det at være menneske igennem alle livets faser
Men insekternes rolle i naturen er ud over det med bierne og blomsterne at være fødekilde. For hinanden og for såkaldt ”højerestående” dyr. Så truslen er reel nok. Eller hvad tænker du her i toppen af fødekæden?
Metamorfoser
I Franz Kafkas Forvandlingen, som jeg tillod mig at citere i indledningen, vågner Gregor Samsa pludselig en morgen og er forvandlet til et uhyre kryb. En metamorfose fra menneske til insekt. Insekterne i Menneskekryb er imidlertid såre menneskelige, og selv om det undervejs afsløres, at Puppen er en døgnflue, så er der åbenlyst tale om den modsatte rejse – fra insekt til menneske.
Der er masser af sjov og ballade undervejs, men det filosofiske spørgsmål, der står tilbage, er, om vi formår at hæve os over drifter (at føre generne videre) og overlevelse (survival of the fittest). Om vi formår at være menneskelige. Dermed også, om vi formår at forholde os kritisk til tilværelsens dilemmaer.
Menneskekryb er en allegori over det at være menneske igennem alle livets faser. Det er samtidig teater til tiden med politisk brod. Det er både sjovt, underholdende og barsk. Der gives ligefrem en trigger warning om, at der forekommer sex, vold og voldtægt … og stroboskoplys. Men hvilken forestilling indeholder efterhånden ikke det sidste?
Menneskekryb i teatret
Så er det egentlig ligegyldigt, om vi ser Menneskekryb som en fortolkning eller et nyt værk inspireret af et ældre. Måske er de grundlæggende spørgsmål heller ikke så meget forandret over et århundrede.
Dengang som nu har vi truslen fra øst og spirende, totalitær højreradikalisme. Dengang som nu skal hverdagen fungere. I ungdommens vår bekymrer vi os måske mere om, hvorvidt ham eller hende den søde føler det samme for os, end om tredje verdenskrig. Vi bekymrer os om vores familie. Brød på bordet. Men måske slapper vi et øjeblik af med en tur i teatret.
Her ligger der et lille påskeæg (i dette tilfælde nok et insektæg), der henviser til kunstens rolle som katalysator for nogle dybere overvejelser. Det være sig med de popkulturelle referencer i sommerfugledrømmen eller i slutscenens parafrase på Hamlets enetale om at være eller ikke at være … insekt? Menneske? Menneskekryb?
I hvert fald en grund (mere) til at gå i teatret.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og