UDLÆNDINGEPOLITIK – Socialdemokratiet ønsker, at indvandrere og flygtninge skal tvinges i arbejde, ellers risikerer de at blive trukket i ydelser. Men allerede i dag gør Danmark ikke brug af den arbejdskraft, vi har, eftersom flygtninge, der har en uddannelse, har svært ved at finde arbejde. Jakob Kjøgx Bohr har talt med to flygtninge og tandlæger fra Syrien, der illustrerer problemet. “Hvis du har brugt fire, fem eller måske endnu flere år på at uddanne dig på universitetet, er det spild at stå i en restaurant eller gøre rent, når man har al den viden, som Danmark kan bruge. Vi vil gerne have hjælp, men vi kan også hjælpe jer,” lyder det fra den 29-årige, syriske tandlæge, Ammar Abd Al-Hawad, der har dansk tandlægelicens.
Flygtninge, der forlader alt, for at komme væk fra krig og kaos og på forunderlig vis ender i Danmark, koster samfundet milliarder af kroner. Samtlige store danske partier er kritiske og ofte blæses der op til en regulær storm. I finansminister Kristian Jensens finansministerium har man regnet ud, at flygtninge og indvandrere kostede samfundet 36 milliarder kroner i 2015 alene, særligt arbejdsløse indvandrere.
Det har fået flere indvandringskritiske personer til tasterne, herunder Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, der har tilkendegivet, at det nu “ikke længere er tabu” at diskutere indvandrere som en byrde.
Socialdemokratiet mener, at problemet skal løses ved at indføre en tvungen arbejdsuge på 37 timer, hvis man ønsker offentlige ydelser. Men gør vi overhovedet nok for at hjælpe flygtninge og indvandrere med at integrere sig og komme i arbejde, når de ankommer til Danmark? Og er danskundervisning på sprogcentre og aktivering nok?
31-årige syriske Rami Al Harfoush er uddannet tandlæge fra Syrien, og da der ikke findes et kursus i tandlæge-dansk, har det været nødvendigt for Rami at gå via andre kanaler for at blive så god til sproget, at hele vores interview foregår på dansk, omend lidt accentpræget.
Det seneste år har han arbejdet med at oversætte tandlægevejledninger fra dansk til arabisk på en tandlægeklinik i Roskilde. Men Rami kæmper stadig med at tilpasse sig Danmark. Han kæmper med sproget, med kulturen, men mest af alt, så kæmper han for at få arbejde som tandlæge.
Bidrage med i, ikke med e
Socialdemokratiet kræver, at flygtninge fremover skal arbejde 37 timer om ugen, hvis de vil have hjælp af Danmark. Spørgsmålet er, hvad de kan arbejde som.
Umiddelbart ikke som det, de selv ønsker, hvis Rami Al Harfoushs historie har noget at sige. Han kom til Danmark for tre år siden og har fem års tandlægeuddannelse bag sig fra Aleppo Universitet, men lige nu arbejder han i en SFO i Ølstykke.
At Rami er en af de mønsterflygtninge, alle partier i det politiske spektrum har efterlyst, kan således næppe betvivles. Han er en af de kun tre procent af syriske flygtninge, der i 2015 er kommet til Danmark med en videregående uddannelse, men alligevel arbejder han i en SFO
Hans bemestring af det danske sprog er så udpræget, at han har fanget selv de små vokalforskelles ofte afgørende betydning. »Jeg vil bidrage, ikke bedrage,« som han siger. Til gengæld går det noget langsommere med at finde et arbejde, der svarer til den tandlægeuddannelse, han har med sig fra Syrien, skønt han har fået den vurderet til at være på dansk niveau.
At Rami er en af de mønsterflygtninge, alle partier i det politiske spektrum har efterlyst, kan således næppe betvivles. Han er en af de kun tre procent af syriske flygtninge, der i 2015 er kommet til Danmark med en videregående uddannelse, men alligevel arbejder han i en SFO.
Vi kan også hjælpe jer
Rami er i princippet imod at modtage ydelser, når man kan arbejde. Alligevel ville det ikke have været en god løsning for ham at blive tvunget ud i nyttearbejde eller andre former for påtvungne integrationsforløb, der er irrelevant for hans uddannelse, da han ankom for tre år siden.
En undersøgelse lavet af Dansk Flygtningehjælp viser, at 76 procent af de i undersøgelsen 46 adspurgte arbejdsgivere giver udtryk for, at det har stor eller meget stor betydning for en ansættelse, hvorvidt personen kan tale dansk – få mere information her.
Selvom Rami ikke er arbejdsløs, kan han godt føle det sådan. Sprogbarrieren har været et stort problem for ham, og set i bakspejlet ville bedre og intensiv kultur- og danskundervisning have betydet, at Rami havde fundet arbejde som tandlæge for lang tid siden, siger han
Samtidig viser statistik fra Rockwool Fonden, at én ud af fire mænd, der er kommet til Danmark fra et ikke-vestligt land, og har færdiggjort en universitetsuddannelse i hjemlandet, er arbejdsløse.
Selvom Rami ikke er arbejdsløs, kan han godt føle det sådan. Sprogbarrieren har været et stort problem for ham, og set i bakspejlet ville bedre og intensiv kultur- og danskundervisning have betydet, at Rami havde fundet arbejde som tandlæge for lang tid siden, siger han. Det skal kunne gøres hurtigere, ifølge Rami.
»Hvis jeg for tre år siden, da jeg ankom, havde fået kulturundervisning, et danskkursus på meget højere niveau og tandlægeundervisning på tandlægeskolen, ville jeg jo allerede være i arbejde som tandlæge nu. Der er mange flygtninge med god uddannelse, som I kan bruge på arbejdsmarkedet, men det tager for lang tid at få et job, og derfor koster det også Danmark penge,« siger Rami.
Det er ikke kun ham, der har haft svært ved at kringle sig gennem det danske integrationssystem.
29-årige Ammar Abd Al-Hawad er ligesom Rami flygtet fra Syrien. Han er uddannet tandlæge fra Damaskus universitet og har også fået sin danske tandlægelicens efter at have været i Danmark i tre år. Ligesom Rami har han været igennem flere danske sprogkurser. Ammar mener heller ikke, at sprogkurserne er gode nok, fordi han følte sig overladt til sig selv.
»Jeg var ikke afhængig af en underviser, jeg var ikke afhængig af et kursus, jeg var ikke afhængig af et arbejde, jeg skulle bare lære det selv. Og dansk er rigtig svært at lære,« siger han.
Hvis Ammar havde udsigt til at blive tvunget i 37 timers arbejde, ville han føle sig forulempet, medmindre han kunne få lov til at få arbejde indenfor sit felt. Efter at have kæmpet for sin tandlægelicens i tre år frygter han at nyankomne uddannede flygtninge ikke vil få arbejde indenfor det område, de er uddannet i, og at Danmark på den måde vil gå glip af god og ressourcestærk arbejdskraft.
Hvis du har brugt fire, fem eller måske endnu flere år på at uddanne dig på universitetet, er det spild at stå i en restaurant eller gøre rent, når man har al den viden. Det er viden, som Danmark kan bruge. Vi vil gerne have hjælp, men vi kan også hjælpe jer – Ammar, syrisk flygtning og uddannet tandlæge
Ammars budskab er med andre ord: Giv flygtninge med uddannelse et arbejde eller en praktikplads indenfor deres felt.
»Hvis du har brugt fire, fem eller måske endnu flere år på at uddanne dig på universitetet, er det spild at stå i en restaurant eller gøre rent, når man har al den viden, som Danmark kan bruge. Vi vil gerne have hjælp, men vi kan også hjælpe jer,« siger Ammar.
De skal klare sig selv
»Velkommen til Danmark, kan du have det godt,« er budskabet Mattias Tesfaye har til flygtningene. Socialdemokratiet har ikke planer om at ændre de nuværende tilbud, ifølge Tesfaye. De eneste ændringer vil være pligten til at bidrage med 37-timers arbejdskraft om ugen, forklarer han.
Når Mattias Tesfaye præsenteres for Ramis historie, knækker stemmen ikke. Han giver udtryk for, at Socialdemokratiet mener, der ikke er noget problem med lovgivningen, og at deres udlændingeudspil i sidste ende vil bane vej for, at flygtningene kan klare sig selv
Og når Tesfaye præsenteres for Ramis historie, knækker stemmen ikke. Han giver udtryk for, at Socialdemokratiet mener, der ikke er noget problem med lovgivningen, og at deres udlændingeudspil i sidste ende vil bane vej for, at flygtningene kan klare sig selv:
»Jeg skal ikke afvise, at der er nogle, der er nødt til at tage en omvej – det er der masser af eksempler på – men der står ingen steder i lovgivningen, at folk skal tage en omvej.«
»Vi er interesseret i, at de hurtigst muligt blive arbejdsklare, og hvis der kommer en tandlæge, og der er tandlægemangel, er det bare om at finde den hurtigst mulige vej til at få dem i gang som tandlæge. Hvis det kræver danskundervisning, virksomhedspraktik, eller at de kommer ud på en tandlægeklinik, så er vi tilhængere af det,« siger Tesfaye.
Men for at få flere flygtninge i arbejde kræver det også, at man er hurtigere til at få dem gennem systemet.
Mette Blauenfeldt, sektionschef i integrationsafdelingen i Dansk Flygtningehjælp, efterlyser bedre sammenhængende forløb til flygtninge med uddannelse, da statistik viser, at antallet er relativt få.
Derfor burde det være nemt at få vurderet deres uddannelser og sat dem i oplæringsforløb, så de kan blive klar til arbejdsmarkedet, forklarer hun.
Udsigten til 37 timers arbejde eller praktik uden tid til danskundervisning og kulturforståelse bekymrer Blauenfeldt. Det store fokus på beskæftigelsen vil stå i vejen for andre elementære dele af integrationen, da det eksempelvis kan blive svært at lære dansk samtidig.
Når Blauenfeldt præsenteres for Ramis situation, forstår hun ikke, hvorfor vi lader ressourcestærke flygtninge gå til spilde. Hun mener ikke, at der er nogen grund til, at det tager så lang tid at få flygtningenes uddannelser vurderet og et relevant målrettet træningsforløb sat i gang.
»Nu kommer der ikke så mange højtuddannede flygtninge, så derfor burde det være nemt at få vurderet deres uddannelse, sætte dem i gang med et optræningsforløb og få dem i arbejde som tandlæge. Det er jo ikke umuligt,« siger Blauenfeldt.
Tiltagene synes ikke at have den ønskede effekt, når der på den ene side diskuteres risiko for tandlægemangel i Danmark, samtidig med at vi har arbejdsdygtige tandlæger fra Syrien, der arbejder med alt muligt andet
På nuværende tidspunkt har man dog allerede nogle tiltag i integrationsprocessen, der sikrer netop dette, fastslår Tesfaye.
Men tiltagene synes ikke at have den ønskede effekt, når der på den ene side diskuteres risiko for tandlægemangel i Danmark, samtidig med at vi har arbejdsdygtige tandlæger fra Syrien, der arbejder med alt muligt andet.
License to drill
De flygtninge, der klarer sig bedst som tandlæger, er dem, der kommer ind på klinikkerne og arbejder en masse. På den måde lærer de, hvordan danske tandlæger agerer på arbejdspladsen. Der er nemlig en markant forskel på København og Damaskus, når man går til tandlægen. Ikke mindst i selve tandlægekulturen, men også i hele strukturen af tandlægeembedet.
Det kan være svært for nogle flygtninge at forstå, hvorfor patienterne ikke bare skal have lavet en ny krone, eller hvorfor man ikke bare laver så mange indgreb som muligt, fordi danske tandlæger i langt større omfang fokuserer på forebyggende behandling.
De danske tandlægers blødere tilgang til tandpleje giver ofte grundlag for en kulturkonflikt, da der er en tendens til, at de såkaldte tredjelandstandlæger har en mere operativ angrebsvinkel til behandling af patienter.
Det mener Peter Østergaard, formand for Region Hovedstadens tandlægekreds. Han har været i kontakt med flygtninge, der ankommer med tandlægeuddannelse og de danske tandlæger, der over et år har holdt opsyn med dem, for at de kan få godkendt deres license to drill, som Østergaard kalder det.
For at stoppe arbejdsløsheden både blandt de flygtninge, der har en uddannelse, og dem, der ikke har, er der professionel enighed om, at det må kunne gøres bedre end i dag
Antallet af tandlæger, der står i kø for at tage ansvar for andre tandlæger, som har en uddannelse fra et ikke-vestligt land, er ikke lang. Og det overrasker ikke Østergaard, der selv har haft flygtninge med tandlægeuddannelse i sin klinik. »Det er en udfordring at skulle undervise en flygtning, der knap nok har lært sproget, i hvad overenskomst og patientklagenævnet er,« forklarer han.
Undervisning indenfor sin uddannelse, fagrelaterede danskkurser, kulturundervisning og bedre praktikforløb bliver efterlyst af både tandlægerne og de syriske flygtninge, og Rami håber, at det fremover vil blive indført. For at stoppe arbejdsløsheden både blandt de flygtninge, der har en uddannelse, og dem, der ikke har, er der professionel enighed om, at det må kunne gøres bedre end i dag.
Spørgsmålet er, om Socialdemokratiets udlændingeudspil kan løfte opgaven.
Topillustration: https://media.defense.gov/2018/Feb/23/2001881460/-1/-1/0/180209-F-ZD147-0030.JPG
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
