USA2024 & EUROPA // KRONIK – Sjældent har valgets tale stået så klart efter et amerikansk præsidentvalg, som det i de her dage gør for Europa. Den massive sejr til Donald Trump og resten af Det Republikanske Parti kalder i den grad på, at de europæiske lande – herunder Danmark – kigger indad. Især på venstrefløjen.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
ATLANTA, GEORGIA – På vej hen til min lokale café i dag i Grant Park, Atlanta, hvor jeg de seneste to uger har boet for at dække det amerikanske valg, stødte jeg på min nabo, Laura. Grant Park er et pænt kvarter for det privilegerede, bedre borgerskab og ville i København kunne sammenlignes med Kartoffelrækkerne.
Laura er en finurlig størrelse. Hun ejer to huse i Grant Park. I det ene bor hun sammen med sine børn, og i det andet boede hendes mor indtil for en måned siden, hvor hun på grund af helbredet måtte på Assisted Living, en form for privat plejehjem. Hun er en kvinde, der siger sin mening, når man diskuterer politik med hende. For to uger siden, da jeg mødte hende første gang, handlede snakken mest om Trump. Da jeg mødte hende i dag, havde piben fået en anden lyd.
”Well, I just have to say, that if you were outside of that bubble, that the Democrats have been in for the last period of time, then you wouldn’t be surprised over the result of this election,” sagde hun, mens hun forsøgte at holde styr på sine fire hunde; to af dem siddende på puder i en trækvogn.
Vi danskere må se i øjnene, at store bededag måske ikke bliver den sidste helligdag, der sløjfes
Hun fortsatte med at kritisere Demokraternes valgkamp og sige, at ud over abort så anede hun intet om, hvad Kamala Harris’ politik var. Hun havde simpelthen for travlt med at angribe Trump, at kalde ham fascist og på den måde grave skyttehullerne endnu dybere.
Og mens medier og journalisterne inde fra boblen havde travlt med at snakke om traditionelle republikanske vælgere, der denne gang måtte se alvoren i øjnene og stemme på Demokraterne i stedet, så havde hun en helt anden pointe.
”You have to realize that The Democratic Party for a whole lot of people has developed into an extreme party.”
For en stor gruppe midtersøgende, blå vælgere er Demokraternes politik på især den identitetspolitiske front simpelthen blevet for ekstrem. Som en del af arbejderklassen føler de sig udelukket fra et elitært fællesskab og har i afmagt eller måske endda i protest skiftet fløj. Det er en tendens, vi meget vel kan komme til at se brede sig i Europa.
Jeg stod selv midt i boblen
Jeg må blankt erkende, at jeg i tirsdags selv stod midt inde i den boble. Om eftermiddagen amerikansk tid var jeg live igennem til Kongressens valgaften. Kongressen er et dansk nichemedie, der udelukkende dækker amerikansk politik. I denne liveoptræden fortalte jeg om mine oplevelser i Atlanta, og så sluttede jeg af med at lægge alle mine æg i Demokraternes kurv.
”Jeg tror, at dette bliver en jordskredssejr til Demokraterne. Jeg tror, Harris kommer til at vinde, og at vi kommer til at huske dette valg som valget, hvor især de amerikanske kvinder og latinoer én gang for alle lukkede ned for Donald Trump.”
Noget i den retning fik jeg svunget mig selv op til at sige.
Allerede 12 timer efter måtte jeg erkende, hvor meget fejl jeg havde taget. Jeg sad på en højborg for Demokraterne; en politisk bar, der siden 50’erne har været et samlingspunkt for det blå parti, og hvor både Jimmy Carter og Obama har været på besøg flere gange.
I stedet ser det nu ud til, at vi kommer til at skulle lægge langt flere penge i vores forsvarsbudget
Valgresultaterne tikkede ind, mens folks blikke blev slukket. Jeg fornemmede dog alligevel, at frustrationen og sorgen var langt større i mit feed på Twitter/X, der primært består af danske meningsdannere, journalister og politikere. Her blev der virkelig talt med store bogstaver, og et enkelt medie gik helt i sort og erklærede, at de var på randen af en depression. Folk her på baren i Atlanta var skuffede; bevares. Men de var også fattede.
Langt større krise for Europa end amerikanerne
Det skyldes, at Trumps sejr på en lang række områder er en langt større krise for europæerne, end den er for amerikanerne. Og det er især en krise for den europæiske venstrefløj og det globaliserede, neoliberale system. Vores verden af i går døde på mange måder i tirsdags. Som en tysk journalist formulerede det på X: ”Vi tyskere har i lang tid fået amerikanerne til at passe på os, importeret billig energi fra Rusland og solgt vores biler til overpris i Kina.”
Med Trumps sejr kan de europæiske lande ikke længere forlade sig på den slags privilegier, og især for os i Danmark kalder udviklingen i amerikansk politik på selvransagelse. En undersøgelse fra Voxmeter viste på valgdagen i tirsdags, at Danmark er det land i verden, der tager klart mest afstand til Trump. Hele 92 procent af den danske befolkning ville ikke have sat sit kryds ved Trump, hvis tirsdagens valg var foregået i Danmark.
Det tal fortæller mange ting, og Trumps persona skal selvfølgelig regnes ind i ligningen her. Trump er narcissistisk i sin adfærd, han konstruerer sin egen sandhed, hvis det gavner ham, og listen over hans racistiske- og kvindefjendtlige kommentarer er alenlang. Men valgresultatet i tirsdags fortæller os, at vi skal forholde os mere nuanceret til Trump og den bølge, han er lykkedes med at starte. Det er vi simpelthen nødt til.
For der er ingen tvivl om, at vi i Danmark heppede med alt, hvad vi havde, på Harris i tirsdags, fordi vi inderst inde ønskede os, at alt kunne fortsætte, som det hidtil har gjort. Især på det sikkerhedspolitiske område.
At USA fortsat ville være en tro støtte i Nato-alliancen og passe på os, som de har gjort siden anden verdenskrig. At de unge amerikanske, patriotiske mænd og kvinder ville tage turen i trøjen, aftjene værnepligt og melde sig til militæret, så vi kunne undgå det. At vi kunne bruge vores skattekroner på en større velfærd, der gavner alt lige fra arbejdsløse til vores forældre, som vi sender på plejehjem.
I stedet ser det nu ud til, at vi kommer til at skulle lægge langt flere penge i vores forsvarsbudget.
Kan vi nøjes med store bededag?
Valgets tale har sjældent stået klarere efter et amerikansk valg, end den gør i de her dage. Størrelsen på den republikanske sejr kan heller ikke gå ubemærket hen. Svingstaterne Pennsylvania, Georgia, North Carolina, Wisconsin, Nevada og Michigan er allerede malet røde. Meget tyder på, at Arizona bliver det samme inden for de næste dage.
Amerikanerne har i den grad sat deres eget land først, og de europæiske lande bliver nødt til at finde noget positivt og konstruktivt i det. Kan Trump og resten af Det Republikanske Parti rent faktisk lykkes med at skabe en indenrigspolitik, der vil skabe et rigere og bedre USA end det, vi ser i dag, så kan det komme Europa til gavn.
Men indtil det sker, så kan det meget vel være, at vi i Europa må give afkald på nogle af de privilegier, vi gennem de seneste årtier har nydt godt af, og at vi danskere må se i øjnene, at store bededag måske ikke bliver den sidste helligdag, der sløjfes.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og