
FRANKRIG // ANALYSE – ”Et dødeligt overfald, opløste antifascistiske grupper og gensidige beskyldninger om hetz har sat spørgsmålet om politisk vold øverst på dagsordenen i Frankrig,” skriver Michael Seidelin fra Paris. ”Mens Marine Le Pens Rassemblement National står stærkt i meningsmålingerne med en moderat retorik, beskyldes stort radikalt venstrefløjsparti for at puste til polariseringen. Er Frankrig vidne til en farlig brutaliseringsspiral – eller til en bevidst strategisk optrapning før kommunalvalget om tre uger og præsidentvalget næste år?”
PARIS – Radikaliseringen af det politiske liv i Frankrig tog en særdeles tragisk vending, da den 23-årige højreradikale student Quentin Deranque mistede i lørdags livet efter uge efter voldelige sammenstød mellem højre- og venstreekstremistiske grupper torsdag i sidste. Den 23-årige blev gennembanket, mens han lå på jorden, og obduktionen bekræftede mistankerne om utallige spark i hovedet med følgende hjerneskader.
Onsdag anholdt politiet to personer med tilknytning til en forbudt ”antifascistisk” gruppe, som sammen med ni andre menes at have deltaget i slagsmålet og muligvis sparket Quentin Deranque til døde.
De seneste arrestationer er kulminationen på en uge, hvor politikere, kommentatorer og eksperter har advaret mod den stigende politiske polarisering i Frankrig med risiko for en eksplosion af uro og vold frem til præsidentvalget i foråret 2027.

Udsigten til, at Marine Le Pen eller den unge formand for hendes parti, Jordan Bardella, kan vinde valget, får lederen af venstrefløjspartiet La France Insoumise, Jean-Luc Mélenchon, til i stadigt mere skingre toner at advare mod ”den fascistiske fare”.
Jean-Luc Mélenchons problem er, at han indtil nu har haft svært ved at mobilisere ”folket”. En række meningsmålinger viser, at op til 65 procent af vælgerne i dag betegner hans parti som et ”farligt” og ”udemokratisk” parti
Samtidig lover ”antifascistiske” grupper med mere eller mindre løs tilknytning til La France Insoumise Marine Le Pen og hendes parti, Rassemblement National, kamp til stregen – også på gaden.
Hærværk og bombetrussel
En af de anholdte er parlamentarisk assistent for et af partiets parlamentsmedlemmer, Raphaël Arnault, der især er kendt som leder af den ”antifascistiske” organisation La Jeune Garde, Den Unge Garde, som myndighederne forbød i juni sidste år med henvisning til organisationens voldelige adfærd.

Tirsdag opfordrede premierminister Sébastien Lecornu i en tale i Nationalforsamlingen partiet ”til at rense ud i sine rækker”, hvilket har udløst voldsomme protester fra Jean-Luc Mélenchons side. Mélenchon tog umiddelbart efter tragedien afstand fra enhver form for vold, som ”forfladiger den politiske aktivitet”.
Men han har i de seneste dage anklaget regeringen, højrefløjen og dele af den øvrige venstrefløj for at organisere en hetz mod La France Insoumise.
Flere af partiets lokaler i provinsen er blevet udsat for hærværk, navngivne medlemmer af partiet og parlamentarikere bliver truet på livet i de sociale medier, og onsdag tvang en bombetrussel mod partiets hovedkvarter politiet til at evakuere hele bygningen.
Tradition for politisk vold
Begivenheden fik partiets ledere til at rykke yderligere sammen, og Jean-Luc Mélenchon udtalte onsdag sin støtte til ”antifascisterne” i den forbudte organisation La Jeune Garde.
”Vi er enige i deres modstand, og vi godkender deres organisation, selvom der stadig er forskelle mellem os,” udtalte han. Hans parti gik endnu videre i en udtalelse fra februar, som tog afstand fra forbuddet mod organisationen.
”Vi siger det med stolthed i stemmen: La Jeune Garde er vigtig, netop fordi den lige fra sin grundlæggelse har haft til formål at bekæmpe det yderste højre, de fascistiske og nynazistiske grupper blandt de mest voldelige i Frankrig.”
Det er rigtigt, at højreradikale grupper er meget aktive, og udtalelsen får det til at lyde, som om en hærskare af højreradikale grupper har invaderet de franske gader. De eksisterer i forskellige varianter som Action Française, hvis historie går tilbage til 1800-tallet til nynazister og kræfter omkring katolske traditionalister, som den afdøde student tilhørte. Men tilslutningen til dem er – ligesom til deres modstandere til venstre – meget begrænset.
Fælles for de højreekstreme kræfter er antisemitisme og fanatisk nationalisme, og de har – som politologen Jean-Yves Camus udtrykte det i en debat onsdag i radiostationen France Inter – jævnligt kæmpet på gader og stræder mod deres modstandere fra venstrefløjen.

Politisk vold er derfor ikke noget nyt fænomen i Frankrig. Jean-Yves Camus mindede om, at forløberen til den nuværende lov med forbud mod politiske militser går tilbage til 1936, og sammenstød mellem politiske grupper omfattede langt flere mennesker og var langt voldsommere for 100 år siden end i dag.
Konflikt i stedet for konsensus
Marine Le Pen havde som jurastuderende nære forbindelser til den højreradikale studenterorganisation GUD, Groupe Union Défense, der fra 1968 til forbuddet mod den i 2024 samlede højreradikale studenter.
De udkæmpede i 1970’erne og 1980’erne jævnligt gadekampe med medlemmer af det kommunistiske partis studenterorganisation. Men Marine Le Pen har i de seneste år taget klart afstand fra sine tidligere venner og såkaldt ”identitære” organisationer på den yderste højrefløj.
Jean-Luc Mélenchon går den modsatte vej. Inspireret af den belgiske filosof Chantal Mouffe går han målrettet efter stadigt voldsommere konfrontationer mellem ”folket” på den ene side, og systemet – fra den kapitalistiske økonomi til systemets partier (borgerlige og socialdemokrater) – på den anden.
For Le Pen og Jean-Luc Mélenchon handler politik om konflikt, ikke om konsensus, for konflikten skaber ifølge dem klarhed og afslører økonomiske og politiske interessemodsætninger.
Den tidligere franske præsident og socialdemokrat François Hollande (2012-2017) forklarer Jean-Luc Mélenchons linje i en artikel i avisen l’Opinion.
Ifølge François Hollande forsøger venstrefløjslederen ”at iscenesætte en konfrontation med det yderste højre med det formål at konkretisere sin teori: til syvende og sidst bliver det ’dem’ imod ’os’”. ”Dem” er det yderste højre som kapitalismens væbnede arm. ”Os” er det radikale venstre, som er i folkets tjeneste.
Venstrefløjsparti isoleret
Jean-Luc Mélenchons problem er, at han indtil nu har haft svært ved at mobilisere ”folket”. En række meningsmålinger viser, at op til 65 procent af vælgerne i dag betegner hans parti som et ”farligt” og ”udemokratisk” parti, mens kurven for Marine Le Pen går den stik modsatte vej i retning af stadig større respektabilitet.
Hun kan også regne med opbakning fra vælgere, der hidtil har stemt på de traditionelle borgerlige partier, der i dag er i dyb krise.
Jean-Luc Mélenchon er derimod isoleret. Han ekskluderede sidste år flere af de mest kendte og moderate personligheder fra sit parti, og efter de seneste dages begivenheder har fremtrædende socialdemokrater som François Hollande og den mulige præsidentkandidat, Raphaël Glucksmann fra det socialdemokratiske parti Place Publique afvist enhver alliance med Melenchon og hans parti.
”De politiske ledere, som opildner til had, herunder lederne fra La France Insoumise, bærer et stort ansvar,” udtalte Raphaël Glucksmann tirsdag i radioen Europe 1. ”I uger og måneder har de til stadighed brutaliseret debatten og smidt benzin på bålet … Det er fuldstændig uansvarligt.”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()








og