BOLIVIA // OPTAKT – På søndag bliver der afholdt valg i Bolivia. Det er næsten på dagen ét år siden det kaotiske valg, som tvang daværende præsident Evo Morales fra magten. Siden da er landet blevet ledet af en midlertidig regering, der blandt andet har kæmpet med Covid19-pandemien, som har ramt landet hårdt. De fleste meningsmålinger peger på, at Morales’ tidligere økonomiminister Luis Arce får flest stemmer i valgets første runde. Det er dog usikkert, om forspringet er tilstrækkeligt til at sikre ham den endelige sejr i Bolivias komplicerede valgsystem.
SÃO PAULO – Da der var valg i Bolivia i november 2019 blev Evo Morales tvunget fra den præsidentpost, som han havde haft i 15 år. Det skete på trods af, at han havde vundet valget den 20. oktober, men omstændighederne var så kontroversielle, at det endte med at fælde ham.
Det officielle valgresultat gav Morales 47,07 procent af stemmerne, hvilket var 10,56 procentpoint mere end den nærmeste konkurrent Carlos Mesa fra centrum-venstre partiet Communidad Cidadana.
I 2019 ville Morales sandsynligvis stå over for en samlet opposition i anden valgrunde. Det var derfor ikke givet, at han ville vinde her, trods det store forspring i første valgrunde
Det resultat var lige akkurat var nok til at sikre Morales sejren i første valgrunde. Det skyldes, at ved et valg i Bolivia bliver en præsidentkandidat udnævnt til vinder efter første valgrunde, hvis et af to scenarier er opfyldt. Enten skal vinderen have fået mere end 50 procent af de gyldige stemmer, eller vedkommende skal have fået mindst 40 procent af de gyldige stemmer samt mindst 10 procentpoint flere stemmer end valgets nummer to.
Hvis ingen af disse krav er opfyldt, skal de to førende kandidater ud i en anden valgrunde. I 2019 ville Morales sandsynligvis stå over for en samlet opposition i anden valgrunde. Det var derfor ikke givet, at han ville vinde her, trods det store forspring i første valgrunde.
Påstand om valgsvindel i 2019
Valgresultatet i 2019 var imidlertid kontroversielt af flere grunde. På valgaftenen blev en foreløbig optælling af stemmerne afbrudt på et tidspunkt, hvor Morales føring over Mesa var på under 10 procentpoint. Da den endelige optælling forelå nogle dage senere, var resultatet, at Morales lige akkurat havde opnået mere end 10 procentpoint flere stemmer end Mesa.
Den udvikling fik oppositionen til at påstå, at der var tale om valgsvindel og herefter eskalerede situationen hurtigt. Der var demonstrationer for og imod Morales, og sammenstødende førte til flere dødsofre.
Situationen blev yderligere kompliceret i starten af november, da der kom en foreløbig rapport fra Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) som var inviteret som valgobservatør. I rapporten sagde OAS, at der både havde været uregelmæssigheder op til valget, og at der var tegn på fejl i resultatet. OAS opfordrede derfor til, at der skulle være omvalg.
Morales’ flugt efterlod Bolivia i et kortvarigt magtmæssigt vakuum
Morales havde på forhånd sagt, at han ville følge OAS’ anbefaling, men det var ikke tilstrækkeligt til at stoppe konflikten. Samme dag som rapporten udkom, gik hærchefen Williams Kaliman på TV og opfordrede Morales til at gå af. Militærets opfordring fik Morales til at drage i eksil sammen med store dele af sin regering.
Både OAS’ foreløbige rapport og den endelige rapport er blevet kritiseret for at være fejlagtige. Der er derfor ikke konsensus om, hvorvidt forskellen mellem det foreløbige resultat fra valgaftenen og det endelige resultat er et udtryk for svindel eller ej.
Et magtmæssigt vakuum
Morales’ flugt efterlod Bolivia i et kortvarigt magtmæssigt vakuum. Vicepræsident Álvaro García Linera var rejst sammen med Morales, og det samme gjaldt formanden og næstformanden for Senatet. Ifølge den bolivianske forfatning var det de tre, som – i nævnte rækkefølge – skulle efterfølge præsidenten, hvis han ikke kunne udøve sit embede.
I den situation tog anden næstformand for Senatet – Jeanine Áñez – fra det højreorienterede Movimento Democrático Social sagen i egen hånd. Det skete ved, at hun fik Senatet til at udpege sig som præsident, men det skete ved en session, som Morales’ politiske parti Movimento al Socialismo (MAS) boykottede.
Covid19-pandemien betød, at valget blev udskudt flere gange. Først var det meningen, at valget skulle have været afholdt i maj, siden i september, før den endelige dato blev fastlagt til den 18. oktober
Der var derfor ikke quorum i Senatet (=ikke tilstrækkeligt antal fremmødte til at senatet var beslutningsdygtigt. red.), da Áñez blev udnævnt. På trods af dette blev udnævnelsen efterfølgende ratificeret af den bolivianske Forfatningsdomstol.
Interim (midlertidig. red.) regering på 11. måned
Áñez’ regering var i princippet kun tiltænkt en rolle som et forretningsministerium, hvis primære rolle var hurtigt at afholde nyvalg. Den rolle blev imidlertid ændret af to grunde.
For det første begyndte den nye regering at føre egentlig politik. Det skete blandt andet på det udenrigspolitiske område, hvor regeringen anerkendte den venezuelanske oppositionspolitikker Juan Guaidó som præsident og afbrød de diplomatiske forbindelse med Cuba og Iran.
For det andet betød Covid19-pandemien, at valget blev udskudt flere gange. Først var det meningen, at valget skulle have været afholdt i maj, siden i september, før den endelige dato blev fastlagt til den 18. oktober.
Valg i Bolivia med Morales på sidelinjen
Valget på søndag kommer derfor ikke alene på en baggrund af konflikter og kontroverser. Der er også tale om en fundamentalt anderledes situation end ved valget i 2019. Morales stiller ikke op. Det er første gang siden 2005, at han ikke er på stemmesedlen til et valg i Bolivia.
Efter han var blevet undsagt af militæret i november 2019, rejste han i første omgang til Mexico. Det blev dog et kort ophold, og i stedet slog han sig ned i Argentina, for at være tættere på situationen i Bolivia. Her er han fortsat, da han indtil videre ikke kan rejse ind i Bolivia.
Det skyldes, at anklagemyndigheden har udstedt en arrestordre på Morales, med anklager om oprør, terrorisme og finansiering af terrorisme. Han har derfor været nødt til at føre valgkamp fra Argentina.
Morales og MAS var på forhånd blevet enig med Áñez om, at Morales ikke stiller op til præsidentvalget. I stedet forsøgte Morales at stille op til Senatet, men det blev forhindret af Valgretsdomstolen.
Her var begrundelsen, at kandidaterne til Senatet skal være bosiddende i det område, de stiller op i. Morales kan dermed ikke stille op, når han er i eksil i Argentina. Denne afgørelse blev efterfølgende opretholdt af den bolivianske Forfatningsdomstol, og Morales har nu accepteret, at han heller ikke kan deltage i valget til Senatet.
MAS’ kandidat i førertrøjen
MAS har i stedet opstillet Morales’ tidligere økonomiminister Luis Arce som præsidentkandidat. Han skal blandt andet kæmpe mod Carlos Mesa, som stiller op igen og håber at kunne forbedre resultatet fra 2019.
En tredje kandidat er Luis Fernando Camacho, som fik en fremtrædende rolle i boliviansk politik i forbindelse med uroen i 2019.
Camacho var ganske vist ikke opstillet ved sidste års valg, men skabte sig et navn som en af lederne af protesterne mod valgresultatet. Camacho repræsenterer den konservative kristne højrefløj i Bolivia, og har base i Santa Cruz i den østlige del af landet.
Áñez har trukket sit kandidatur
Jeanina Áñez stiller derimod ikke op på trods af, at hun annoncerede sit kandidatur tilbage i januar 2020. Hendes kandidatur var fra starten kontroversielt, fordi det er uklart, om Bolivias grundlov tillader lederen af et forretningsministerium at deltage i et valg.
Den primære grund til at Áñez trak sit kandidatur var imidlertid, at hun stod dårligt i meningsmålingerne.
Jeanina Áñez har også haft det problem, at hun har været præsident under Covid19-pandemien, som har ramt Bolivia hårdt
Samtidig betød splittelsen blandt modstanderne mod MAS og Luis Arce, at det så ud til, at Arce ville vinde præsidentvalget. Så længe Áñez var på stemmesedlen, så det vel at mærke ud til, at Arce kunne vinde i første runde med mere end 10 procentpoints forskel til nummer to, og dermed undgå en anden valgrunde.
Áñez har også haft det problem, at hun har været præsident under Covid19-pandemien, som har ramt Bolivia hårdt. Selvom det værste af Covid19-pandemien ser ud til at være overstået, var det ikke tilstrækkeligt til at øge Áñez’ popularitet.
Hospitalssystemet kollapsede i juni og juli, og landet har nu registreret godt 700 dødsfald pr. million indbyggere. Bolivia ligger dermed på niveau med Brasilien og Spanien, hvilket rækker til en delt tredjeplads i antallet af døde pr. million indbyggere. Kun Peru og Belgien har officielt registreret flere dødsfald pr. million indbyggere, når man ser bort fra småstaterne San Marino og Andorra.
Covid19-pandemien havde også den interessante konsekvens, at valgkampen længe var forholdsvist afdæmpet. Det skyldtes muligvis, at få politikere havde den store lyst til at stå med ansvaret for situationen efter et valg, hvis pandemien fortsat var i fuldt udbrud.
Meget af valgkampen er derfor foregået ved, at græsrødder har lavet demonstrationer, spærret gader af og svinget med bannere og plakater til fordel for deres kandidat.
Flydende situation
Situationen her kort før valget er derfor ganske flydende. Meget tyder på at Luis Arce vinder første valgrunde, men meningsmålingerne tyder ikke på, at det nødvendigvis bliver med mere end 10 procentpoints forskel til nummer to. Lige som i 2019 har de fleste meningsmålinger Carlos Mesa som den største konkurrent til MAS’ kandidat. Der er endda enkelte målinger som viser, at Mesa vinder første valgrunde med en lille margen over Arce.
Hvis hverken Mesa eller Arce vinder første valgrunde med mere end 10 procentpoint i forhold til nummer to, er alting åbent
Meningsmålingerne indeholder dog en vis usikkerhed og viser ikke et entydigt billede. Samtidig har mellem 15 og 20 procent af vælgerne endnu ikke besluttet sig for, hvem de vil stemme på selv her relativt kort før valget.
Meget vil derfor afhænge af, hvem der kan fange flest ubeslutsomme vælgere op til valget.
Hvis hverken Mesa eller Arce vinder første valgrunde med mere end 10 procentpoint i forhold til nummer to, er alting åbent. Hvis Arce får flest stemmer i første valgrunde, har Mesa behov for at få stemmer fra Camachos tilhængere for at vinde i anden runde.
Politisk ligger Mesa og Camacho imidlertid langt fra hinanden, så det er ikke en given sag, at den vælgervandring vil finde sted. En eventuel anden valgrunde er planlagt til at finde sted den 9. november.
Når der valg i Bolivia er det både til præsidentposten og til parlamentet. I forhold til parlamentet er det primære spørgsmål om MAS kan opretholde det absolutte flertal i begge kamre, som det har haft i en længere årrække.
LÆS FLERE TEKSTER AF THOMAS CHRISTIANSEN HER.
Topillustration:
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
