VÆRINGS MUSIKLYTTERI // NY MUSIK – Få musikinteresserede følger så intenst med i den nye musik som musiker, musikskribent med meget mere, Trinelise Væring. Hver måned delagtiggør hun POV’s læsere i sine forventninger til og betragtninger om det, der sker lige nu på musikscenen i den faste feature Værings Musiklytteri. I denne måned handler det om amerikanske Hailey Whitters og Madi Diaz, canadiske Peach Pit og maliske Rokia Konè.
Jeg må indrømme, at den udgivelse, jeg glæder mig mest til i marts, er en, jeg selv står for, med Tone of Voice Orchestra. Det præger også min søgen efter nye album, at jeg nok har haft hovedet et andet sted den seneste tid. Men så er der jo alligevel altid noget at se frem til, og her kommer mit bud på udgivelser, man kan være på udkig efter i den kommende måned.
Det bliver et country album, et singerwongwriter/americana album og et indie-pop album. Dertil kommer et tip om et album fra måneden, der gik, et album der slog fødderne væk under mig.
Tag ikke fejl af Hailey Whitters’ blondine country – det sparker røv
Som jeg vist allerede skrev i sidste måneds Musiklytteri, kan jeg godt lide country. Selvom meget af det lyder ens, kan jeg faktisk også godt lide noget af det, man ville kalde mainstream. Et ord, jeg ellers tit bruger som en slags skældsord, fordi det beskriver musik, der lyder ligesom en hel masse anden musik, i og med det er en del af hovedstrømmen.
I forhold til mainstream country har jeg en særlig forkærlighed for de nasale kvinder med masser af twang (til dem, der ikke ved hvad ordet ”twang” står for, siger jeg bare, sig ordet højt ud i rummet, så er I på sporet) Jeg kan lide teksterne og melodierne. Som sangskriver synes jeg, der er meget at lære af gode country-sange, fordi det er en genre, der ikke handler om produktion men om sangen, man synger.
Hailey Whitters er en af dem, der gør det godt inden for mainstream country.
Den af Whitters sange, der fangede mig ind, var ”Ten Year Town” fra hendes 2020 album The Dream. Godt nok var det et kedeligt pastelfarvet cover, men den sang sparker røv. En rørende sang, der handler om den indrømmelse, det er at sige højt, at man ikke at føle sig som en succes, og om at se i øjnene, at det nok aldrig bliver ens tur. Den handler både om, hvor langt man villig til at gå for sin drøm og dertil lidt om musikbranchen, hvor det jo handler om mange andre ting end musikken, hvis man skal frem i køen.
”The new ‘It Girl’ fresh off the bus / She cut right in front of the rest of us / I need longer lashes and a shorter dress / To be that overnight success / I thought this year I’d wear that crown / I’m twelve years into a ten year town/
For fifteen minutes of fame / Somebody says your name on the TV / Or back of a CD / Waitin’ tables another month / Waitin’ on that break to come /All it’s ever done is break my heart”
Det kan godt være, coveret var pastelfarvet på det album, men indholdet var det ikke.
“Ten Year Town” er skrevet sammen med Brandy Clark.
I 2021 udkom en deluxe version af albummet, Living the Dream, hvor der bl.a. var denne skønne country-dame-trio med, Whitters, Lori McKenna og Hillary Lindsey. På denne video er der “kun” lyd:
Fra det kommende album har hun udsendt “Everything She Ain’t”.
Madi Diaz leverede et af årets bedste album i 2021 – derfor er lidt nyt stadig godt nyt
En lille EP burde jo ikke optage spalte plads i mit Musiklytteri, men når nu Madi Diaz’ album History of a Feeling lå helt i top på min liste over de bedste album fra 2021, så indrømmer jeg gerne, at jeg bruger dette som anledning til at pege jer i retning af Diaz helt generelt.
History of a Feeling er et helt igennem skønt album, der begynder som et hudløst folk-album, men som undervejs går hen og bliver til et rock-album tilsat et drys country. Altså alt det, jeg elsker, samlet på ét sted.
Alle sangene rammer skiven, og dertil kommer, at Diaz’ stemme har både de intime kvaliteter og desuden en fantastisk top, der giver hende mulighed for bære sine melodier op mod skyerne, når det stikker hende.
Hendes tekster har bid, som i: “I hope you fuck her with your eyes closed … and think of me”. Selvom de alle handler om den svære kærlighed – og jeg siger “selvom”, fordi det plejer at trække lidt ned i min bog, hvis alle sange har samme tematik – kan jeg godt lide dem, fordi Diaz går til bidet og på vejen udforsker en større palet af følelser. Følelser som Diaz formår at formidle i både musik og tekst.
Den EP, der kommer i marts, indeholder fire sange fra “History Of A Feeling”, der er genindspillet i, hvad jeg oplever som lidt mildere stemte versioner, lidt mere akustiske versioner og ikke mindst indspillet i samarbejde med fire af indie-americana scenens fineste kvindelige kunstnere.
EP titler
1. “Resentment” (New Feelings Version), featuring Waxahatchee
2. “History of a Feeling” (New Feelings Version), featuring Natalie Hemby
3. “New Person, Old Place” (New Feelings Version), featuring Courtney Marie Andrews
4. “Forever” (New Feelings Version), featuring Angel Olsen
Peach Pit er en slags canadisk Ibens, hvis nogen kan huske dem?
Hvis man er til let akavet og måske lidt naivistisk vinklet, men ret charmerende indie-pop med blød herrevokal, sådan lidt i stil med Ibens – Carsten Lykkes band med radio hittet “Ølstykke i november” fra 1997 – så skal man holde sig til. Er det lige præcis det, man slet ikke kan tage, skal man løbe nu. Jeg forstår fuldstændig dem, der har udviklet allergi mod den slags. Selv synes jeg, at det er lidt charmerende.
Jeg skal forsøge at forklare, hvad der sendte mig på sporet af Peach Pit. Det var en specifik sang fra deres 2020-album, You and Your Friends, der fangede mig. Sangen ”Shampoo Bottles” vakte med sådan en titel en lille undren eller nysgerrighed i mig, så jeg måtte da lige vide, hvad dét mon handlede om:
”I’ve been leaving your shampoo bottles / Over in the corner there / Sitting empty on the bathtub rail / Wishing they could wash your hair / Yeah I keep ’em by that crumb of fancy soap / And your toothbrush at my bathroom sink / Your cellphone chargers still hanging from the wall / Haven’t chucked it all, like you’d think”.
Den tekst er simpelthen så sød, sjov og ikke mindst lige i øjet, at jeg har fulgt dem siden.
Det er, som man vel kan fornemme, ikke sofistikeret musik. Det er derimod meget jordnært og i øvrig fuld af humor, hvilket bliver særlig tydeligt, hvis man kaster et blik på videoerne.
Peach Pit prøver ikke at være smarte, tværtimod. Når jeg har valgt at bruge spalteplads på netop dette album, hænger det også sammen med, at man kan opleve dem live d. 5. marts i Lille Vega.
Fra det kommende album, From 2 to 3:
I skal ikke snydes for …
Så har jeg indført en ny ting her i Lytteriet, nemlig en I-skal-ikke-snydes-for-kategori. Jeg vil godt have lov at pege på et enkelt album fra måneden, der gik. Et af de der album, man ikke vidste, man ville kunne lide, eller også vidste man bare ikke, at det kom.
En både fascinerende og medrivende stemme, der udfolder sig over bas, synths, guitar og traditionel percussion. Albummet er produceret i samarbejde med den irske producer ‘Jacknife’ Lee (U2, R.E.M., The Killers) og er på den måde blevet afrikansk musik til tiden. Koné er fra Mali, og dette er hendes debutalbum, som jeg finder det virkelig svært ikke at elske.
Til mit ynglingsnummer, ”Anw Tile”, findes der ingen video, så det bliver audio:
Til gengæld er der en video til “Kurunba”:
Har du mere appetit på musik, kurateret af denne skribent: Følg min Spotify playliste “Trinelise Vaering: What I Listen to”. Den indeholder til enhver tid 500 sange fra det seneste års tid – sange, jeg stadig er optaget af at lytte til. Hver mandag lægger jeg mit bud på ugens bedste udgivelser i toppen af listen.
Efter nogle uger glider de lidt ned i listen og ender, hvis de er rigtig gode, nede i den alfabetiske del af listen (alfabetisk efter kunstner).
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
