Nytår i Kina: Vær velkommen Grisens år

i Asien/Klumme/Kulturhistorie af

KINESISK NYTÅR // DAGENS POV – I Kina fejrer de nytår i denne tid. Mandag aften var det afsked med Hundens år. Tirsdag var første dag i Grisens, Svinets eller ifølge bl.a. tibetansk kultur, Vildsvinets år. Festen varer flere uger med ‘udluftning’ af det forgangne års dårligdomme, hyldest til guderne, slægten, familiebesøg og alle mulige retter, der bringer held og lykke i det kommende år. 

Det er værd at tænke på, at mens vi sætter symbolske vildsvinehegn op for at holde dyr, der med lethed både springer over eller svømmer uden om forhindringer, drømmer kommende forældre i den kinesiske kulturkreds om, at deres børn bliver født netop i dette intelligente, modige og stærke dyrs tegn.

Det hedder sig, at Grisen kom sidst, da jadekejseren inviterede en kreds af dyr, der siden blev kinesisk astrologis dyrekreds, til fest. Overleveringerne siger, at grisen enten sov over sig – eller at den blev forsinket, fordi en ulv ødelagde dens hus, som grisen derfor måtte genopføre, inden den kunne drage til fest; personligt abonnerer jeg på sidstnævnte forklaring, fordi den rimer så fint på store stygge ulv og de tre små grise.

Kinas største, fedeste gris, i år en kleppert på næsten et ton, benådes efter amerikansk mønster, hvor præsidenten benåder to kalkuner, som får lov at leve

Under alle omstændigheder kom Grisen sidst i dyrekredsen, efter Rotten, Oksen, Tigeren, Kaninen, Dragen, Slangen, Hesten, Geden, Aben, Hanen og Hunden. Katten faldt i vandet og kom slet ikke frem. Den vestlige astrologi abonnerer også på en dyrekreds af 12, som gennemleves i løbet af et år. I kinesisk kultur tager det 12 år at slutte cirklen. Hvis man ikke i forvejen kender sit kinesiske stjernetegn, kan man finde det, fx her – sammen med forklaringer på de forskelige varianter at hvert tegn, som indgår i endnu en cyklus fra træ, ild, jord, metal og vand. Jeg er selv Vandslange, I kid you not!

Den kinesiske kalender følger månen og har således 13 måneder. Derfor får mange kinesere også dobbelt løn i årets sidste måned (ifølge den gregorianske kalender). Første dag i det nye år falder ved årets første nymåne, som ifølge den gregorianske kalender er mellem 21. januar og 20. februar.

Verdens største folkevandring

Kinesere over hele verden fejrer kinesisk Nytår. Mindst en femtedel af verdens befolkning, i Kina og alle steder, hvor der lever kinesere.

I selve Folkerepublikken forbød kommunisterne den slags overtro i 1960’erne, men magthaverne turde dog ikke fjerne festen og fridagene; formelt var de ikke længere hellige, og det blev døbt Forårs Festival i stedet for nytår. Om end festivitassen blev nedtonet i nogle årtier, forblev datoer og traditioner de samme. Siden kapitalismens indtog i Kina gennem de seneste 40 år, er festens dimensioner tiltaget tilsvarende, og i dag er det også en nærmest afsindig og meget kostbar forbrugsfest.

Grisen er en overmåde vigtig skabning i Kina, historisk og traditionelt; ordet hjem og familie, 家, jiā, er sammensat af tegnene for gris eller svin, 猪, zhū under et tag

I Kina er ugerne omkring Forårsfestivalen klodens største tilbagevendende folkevandring. Der foretages flere rejser på kryds og tværs af landet, end der er indbyggere i Kina, altså flere end 1,4 mia.

Månenytåret eller Forårsfesten er familiefester. Aftenen forinden samles familien fra nær og fjern – deraf den vældige folkevandring. Hjemmet er rengjort efter alle kunstens regler for at feje alle ulykker og onde ånder ud og gøre plads til held og lykke. Alle skal helst være iført nyt tøj, gerne rødt, for det skræmmer den ondeste ånd; gæld skal være bragt ud af verden, så man går gældfri ind i det nye år. Man(d) skal også være nyklippet, det anses for en meget stor ulykke at blive klippet nytårsdag. Det turde jeg slet ikke fortælle min persiske ven, som jeg snakkede i telefon med tirsdag, mens han var hos frisøren. Forhåbentlig gælder det kun kinesere …

Der er helt bestemte retter tilknyttet festlighedernes forskellige dage, i det nordlige Kina nok vigtigst 餃子, jaozi (fyldte, dampede dejboller, der anses for oprindelsen til italienske ravioli), fordi de ligner de gamle kinesiske sølv- og guldbarrer og dermed skal bringe hjemmet velstand.

Alle mulige amuletter, røde lygter og andet lykkebringende hænges op i hjemmet. Børn får røde kuverter med penge. Der er gaver, man skal give, og andre, der er helt forbudt, fordi de varsler ilde: skarpe ting som knive og sakse; sko, der kan signalere, at man forlader noget eller nogen; ure, fordi de minder om, at tiden går – og så fremdeles.

Der er også ord, man ikke må bruge, som regel ord, der lyder helt eller næsten som noget dystert, begravelse, død osv.

Forbudte lynkinesere

Og så er der selvfølgelig fyrværkeri, som tjener til at skræmme onde kræfter væk; nu om dage er det koncentreret i vældige, kontrollerede festfyrværkerier rundt omkring, mest spektakulært i megabyer som Beijing, Shanghai og Hong Kong, mens lynkineserne faktisk er forbudt og kun høres spredt. For et par år siden gik der brand i Kinas centrale TV’s nye bygning i Beijing på grund af ulovligt fyrværkeri til kinesisk nytår.

Grisen er en overmåde vigtig skabning i Kina, historisk og traditionelt; ordet hjem og familie, 家, jiā, er sammensat af tegnene for gris eller svin, 猪, zhū under et tag. Svin symboliserer lykke og velstand, og tillægges fine egenskaber som loyalitet, oprigtighed, storsind, godtroenhed og ligefrem humor. Men det er ikke i sig selv livsforlængende i Kina, hvor der lever flere end 500 millioner grise, og flæsk udgør 70 pct. af kødforbruget, det være sig Mao Zedongs yndlingsret, fedt flæsk i soja, helstegt pattegris, helstegt stor gris, fars på 1000 måder… listen er uudtømmelig.

Så er der grise, der fedes op til bristepunktet, og den fedeste af dem alle ofres til en lokal gud til Nytår, hvorpå samme skæbne overgår den næstfedeste, næst-næstfedeste osv. Spist bliver de med en enkelt – kæmpe – undtagelse: Kinas største, fedeste gris, i år en kleppert på næsten et ton, benådes efter amerikansk mønster, hvor præsidenten benåder to kalkuner, som får lov at leve. Årets Grisekonge er opfostret i Renshou Amt i Sichuan. Her får han lov at leve, til han lider en naturlig død, hvorpå hans legeme overdrages videnskaben:

For mennesker anses det for godt at være født i Grisens År – så godt, at kommende forældre forsøger at ramme netop Grisens År ved familieforøgelsen. For mennesker født i Grisens År har medfødte egenskaber som held, optimisme; de er gode, varme og godt selskab, samtidig med at de er stabile og jordbundne.

Hvad varsler de nye frimærker?

Hvert år udgives der frimærker med årets stjernetegn i flere lande. Og der er mange passionerede filatelister i Kina, så der var lange køer uden for posthusene, da salget åbnede 5. januar.

Spekulationerne om, at de tre små nuttede grise på årets nye frimærker indvarsler lempelser i Kinas befolkningspolitik, er allerede i gang

I år er de tegnet af kunstneren Han Meilin, manden bag de virkeligt fjollede og i Kina meget populære maskotter fra OL i Beijing 2008. Fordi griseparret på det ene frimærke har tre små grise, gætter mange kinesere, der jo er mestre i at læse mellem linjerne, på, at det kan varsle lempelser i befolkningspolitikken, så ægtepar i byer måske snart må få tre børn. I Abens År for tre år siden var der en abemor med to unger på et af de nye frimærker, og det år blev politikken lempet noget i storbyer, så ægtepar, der begge var enebørn, måtte føde to børn. Og hvad kan der så ikke ske, når der nu er tre små grislinge på de nye frimærker…

Kinas statslige TV har i de seneste 35 år produceret en stadigt mere svulmende nytårs gallaforestilling. I år varede den fem stive timer. Og for første gang virker det som om, at folk efterhånden er ved at få nok – eller måske ligefrem for meget, i hvert fald at dømme efter debatten på sociale medier. Ikke desto mindre er den kinesiske nytårsgalla på CCTV verdens nok mest sete udsendelse med flere end en mia. seere.

Her er et par smagsprøver – se fx den med godt 20.000 kampsportsudøvere, sværddansere, shaolinmunke og hele molevitten, det sukkersøde Forårshav eller løvedansen, som hører sig til ved enhver festlig kinesisk lejlighed. Min agt var at linke til hele seancen, men det er mærkværdigvis fjernet; okay – det var også en ordentlig mundfuld.

Den syngende gris

Så vidt den etablerede fejring af indgangen til Grisens, Svinets og Vildsvinets År. Selv er jeg faldet for det enestående mongolsk-kinesiske dødsmetal-grindcore-enmandsband Pig Cage, der har arbejdet hårdt på at få debutalbummet, Screaming Pig in China, ud i tide til nytårshalløjet (jeg indrømmer blankt, at jeg hverken kendte genren eller var opmærksom på magasinet Unite Asia, der helliger sig punk, hardcore og metal i regionen).

Bandets ene mand, eneste menneske, faktisk, kalder sig Mayhem, så myndighederne – massiv overvågning og ansigtsgenkendelse eller ej – ikke uden videre kan spotte ham. Mayhem synes ikke, han selv synger særlig godt, så forsangeren er en gris. Det har desuden den oplagte fordel, at myndighederne ikke kan forstå, hvad der bliver sunget.

Mayhem, der på billeder af bandet altid bærer maske, siger til avisen South China Morning Post, at han synes, det er cool med den syngende – skrigende, vil jeg nok beskrive det – gris, og på den måde kan folk lægge i det, hvad de vil. ’De behøver ikke tænke på politik.’ Samtidig siger han, at meget af musikken er inspireret af hans utilfredshed med Kinas enevældige Kommunistparti, men den – altså utilfredsheden – er ikke nødvendig for at afkode musikken.

Tilbage er blot at sige 恭喜发财, Kung Hei Fat Choy – som sydkineserne og dem i Hong Kong siger til hinanden til nytår: ’Lykke til, må du tjene mange penge’

Pig Cage Band er afgjort forfriskende nyt på Kinas musikscene, og bandet står næppe for at optræde til Nytårsgala på TV i nogen nær fremtid. Og jeg må nok indrømme, at om end jeg måske er fan af idéen bag bandet, bliver jeg ikke fast lytter. Men måske andre kan være interesserede? Her er i hvert fald link til Psychotic Lover fra debutalbummet.

Tilbage er blot at sige 恭喜发财, Kung Hei Fat Choy – som sydkineserne og dem i Hong Kong siger til hinanden til Nytår: ’Lykke til, må du tjene mange penge’. Den hilsen har også mange kinesere på fastlandet taget til sig gennem de seneste årtier, så de siger gōngxǐ fācái, som det udtales på putonghua (i gamle dage kaldet mandarin).


Topfoto fra vecteezy , frimærker fra Kinas postvæsen, øvrige illustrationer fra Shutterstock

Mette Holm er Asien-journalist og forfatter med baggrund i antropologien, født i 1953. Hun har beskæftiget sig med Kina siden slutningen af 1970erne, var udvekslingsstuderende og læste kinesisk i Beijing 1981-82 og har studeret, boet, rejst og arbejdet i det vældige land gennem alle årene, så det sammenlagt er blevet til mere end 10 år i Kina. Siden hun blev journalist i 1987, har hun dækket Kina og nabolandene på udlandsredaktionerne hos bl.a. Ritzaus Bureau, TV-Avisen, TV2’s Nyheder, Jyllands-Posten, Weekendavisen og DRP1’s Orientering. Hun har skrevet 15 bøger og bidraget til flere om bl.a. Kina, Mongoliet, Myanmar og Vietnam, er flittig kommentator i medierne og foredragsholder i det ganske land, dels om Kina og sit øvrige revir, dels om menneskerettigheder, dels om FN’s verdensmål – eller en blanding. Privat nyder hun at udforske verden, ro på fladt vand på Øresund i sin kajak og vandreture i barndommens revir, Dyrehaven. Skribenter på POV får ikke betaling. Du er mere end velkommen til at støtte Mette Holms artikler på POV via mobile pay: 28 12 53 00. På forhånd tak. Mere om Mette og hendes aktiviteter her: www.metteholm.com, www.metteholm.info.

Foto: Torsten Graae

Seneste artikler om Asien