AMERIKANSKE TILSTANDE // KLUMME – Onsdag blev direktøren for det amerikanske sundhedsforsikringsselskab United Healthcare, Brian Thompson, skudt ned på åben gade i New York. Reaktionerne efterfølgende har været chokerede og chokerende – men måske ikke overraskende, skriver Julie Bendtsen.
Sidste efterår fik min dengang 10-årige pludselig voldsomme mavesmerter. De sad ret specifikt i det mistænkelige område i højre side under navlen, som de fleste forældre frygter.
Da vi to år forinden havde været igennem en blindtarmsoperation på den ældste, besluttede vi, da smerterne blev voldsomme og vedholdende nok, at køre på hospitalets emergency room – det, der vel i Danmark svarer til akutmodtagelsen.
På hospitalet blev vi modtaget af personalet, der stillede spørgsmål, tog blodprøver, kørte tests og målte blodtryk, inden vi fik en stue, hvor vi kunne vente på næste trin. I første omgang en ultralydsscanning, hvor resultatet viste sig at være utilfredsstillende, fordi de ikke kunne få øje på patientens blindtarm.
Hvis prisen for et par scanninger er i den størrelsesorden – hvad er den så for knuder i brystet, brækkede knogler og ambulancetransport?
Næste skridt var en CT-scanning, og først efter den, og hvad der nu var blevet en halv nat på en enestue, kunne vi blive sendt hjem – beroligede med, at det i hvert fald i denne omgang ikke var blindtarmen.
Sådan en besked burde jo være en lettelse, og hele oplevelsen burde med den kunne blive lagret som en af de ting, der bare følger med, når man har med børn – og menneskekroppe generelt – at gøre. Men for mange, mange mennesker i USA stopper angsten, stressen og bekymringerne ikke med den gode helbredsopdatering. For så kommer regningen.
Regningen for vores lille blindtarmseventyr endte på lige knap 10.000 dollars – altså lige omkring 70.000 danske kroner.
Vi er privilegerede nok til at have en god sundhedsforsikring gennem min mands arbejde, men selv med den kom der en selvrisiko, der skulle betales, og for vores vedkommende endte den på noget, der lignede 20.000 kroner. For, hvad der i sidste ende (ja, undskyld ordspillet) formentlig var forstoppelse.
Forsikringsselskabernes taktik
For rigtig mange mennesker er en regning i den størrelse uoverskuelig. Den kan vende op og ned på tilværelsen, koste mad på bordet og benzin på bilen, gøre fremtiden usikker – og i mange tilfælde få de ramte til at genoverveje, om de overhovedet tør tage af sted mod hospitalet, næste gang smerterne eventuelt melder sig.
Og hvis prisen for et par scanninger er i den størrelsesorden – hvad er den så for knuder i brystet, brækkede knogler og ambulancetransport? Uoverkommelig.
Firmaerne gør, hvad de kan for at undgå at udbetale den kompensation, deres kunder ellers har krav på
I onsdags blev Brian Thompson, som var CEO for United Healthcare, et af de største sundhedsforsikringsselskaber i USA, skudt ned på åben gade i New York.
Gerningsmanden – som i skrivende stund stadig er på fri fod – ventede efter alt at dømme på Thompson uden for et hotel, og da direktøren kom ud fra hotellet onsdag morgen på vej til en konference, hvor han skulle tale til United Healthcares investorer, blev han skudt i ryggen. Ren likvidering. Bagefter satte drabsmanden sig på en cykel og flygtede gennem blandt andet Central Park.
I den efterfølgende efterforskning af mordet er det kommet frem, at patronhylsterne fra drabsvåbnet havde ordene deny, defend og depose påskrevet.
Ordene lægger sig tæt op ad ”delay, deny, defend”, som er den taktik, amerikanske sundhedsforsikringsselskaber efter sigende bruger i situationer, hvor klienter håber på dækning fra dem. Situationer, hvor de nægter at udbetale de summer, patienterne efter alt at dømme har krav på.
Advokater med speciale i at køre sager mod netop den type selskaber har beskrevet, hvordan firmaerne gør, hvad de kan for at undgå at udbetale den kompensation, deres kunder ellers har krav på.
Røntgenbilleder og økonomisk ruin
Hver måned betaler amerikanere og deres arbejdsgivere titusindvis af dollars for en, tror de, dækkende sundhedsforsikring. Og selv med nogle af de dyreste er der stadig brugerbetaling og selvrisiko – 500 dollars for et skadestuebesøg, 35 for en tur til lægen, 30 procent for røntgenbilleder osv. – der skal ryddes af vejen, inden forsikringen dækker de svimlende udgifter.
Hvis den da gør det. Altså dækker. For når først uheldet har været ude, og såret er syet til, er dækningen en jungle at finde rundt i og på ingen måde garanteret.
I kølvandet på Thompsons død flød mit feed på Threads og Bluesky over med folks oplevelser og frustrationer med det amerikanske sundhedssystem.
Om nybagte forældre, der var kommet hjem fra hospitalet i håb om at fortsætte, hvad der burde være deres lille babyboble, men som i stedet kom hjem til en regning på 60.000 dollars for deres hospitalsophold, fordi der var opstået komplikationer. De havde forsikring, men forsikringen havde fundet en vej uden om dækningen. Bare ét eksempel ud af tusindvis.
”Og så undrer folk sig over, hvorfor vi ønsker død over de her direktører,” skrev en tidligere New York Times-journalist et par timer efter mordet, og tusindvis af lignende opdateringer flød ud over diverse sociale medier.
Jeg var ret rystet, men måske alligevel ikke rigtigt overrasket, over mængden af positive tilkendegivelser efter drabet. Folk, der ikke håbede, at gerningsmanden blev fanget. Folk, der nærmest gav ham heltestatus og gav udtryk for, at han var velkommen til at skjule sig hos dem. Folk, der mente, at Thompson fortjente sin skæbne.
En helt med intet tilbage at miste?
Særligt én teori gik igen: Gerningsmanden havde fået nok. Måske havde han mistet en kone, en far, et barn til et system, der krævede absurde mængder penge og, hvis de ikke blev betalt, i sidste ende liv?
En kræftdiagnose, en ulykke eller en hjertesygdom kan ende med ikke bare at være en potentiel dødsdom – det kan også blive din ruin
Måske led han selv af en tilstand, han ikke længere havde råd til at blive behandlet for? Måske var han simpelthen nået så langt ud, at han intet tilbage havde at miste. Dermed repræsenterer han millioner af andre. Og dermed var det, han gjorde, en heltegerning.
Ifølge en artikel i AP har omkring 100 millioner amerikanere akkumuleret en samlet gæld på omkring 200 milliarder dollars. En gæld, der for manges vedkommende ender i personlig økonomisk ruin. Nogle af dem har haft en sundhedsforsikring, som endte med ikke at dække, da de havde brug for det – andre har måske ikke haft råd til at tegne en overhovedet.
Jeg har altid ment, at USA er det bedste land at blive syg i, hvis man har råd til det. Hvis man ikke har, er det ganske givet det værste. For en kræftdiagnose, en ulykke eller en hjertesygdom kan ende med ikke bare at være en potentiel dødsdom – det kan også blive din ruin.
Det amerikanske sundhedssystem er i stykker og har været det længe. Og der er ingen udsigt til, at det bliver fikset foreløbig. Men når fordelingen af mennesker, der på den ene side fordømmer og på den anden hylder likvideringen af en mand på åben gade, er sådan cirka 50/50, bør det give anledning til en vis form for akut eftertanke.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
