VALGETS USA #6 // REPORTAGE – Et overvejende flertal af amerikanerne har det svært med at føre politiske samtaler af frygt for enten udstødelse, dårlig stemning blandt venner eller familie, eller ganske enkelt fordi de filosofiske og politiske grøfter er gravet så dybe, at det er svært for mange at finde fælles fodslag. Det lykkes dog Troels Gaihede at finde nogle stemmer i Florida.
JACKSONVILLE – Alt imens Matt Gaetz har forladt butikken og Pam Bondi – tidligere statsadvokat i Florida – nu synes at være et realistisk bud på en kommende justitsminister, kører vi fortsat rundt i The Sunshine State i håbet om at finde endnu flere forklaringer på hvordan valgresultaterne den 5. november 2024 påvirker amerikanerne.
Vi kører til Jacksonville i det nordøstlige hjørne af staten. Det er Floridas mest befolkningsrige by og den største by i USA, hvis man måler på areal.
Downtown har en surrealistisk stemning. Der er overvejende mennesketomt. Soul og popmusik spiller fra usynlige højtalere i James Weldon Johnson Park – byens centrale park. Hjemløse hviler sig halvt siddende, halvt liggende på de få bænke der er placeret i det tørre græs. Et par unge sorte kvinder har stillet sig i kø ved en lille rød taco-vogn. Solen har overtaget. Livet findes sandsynligvis andre steder. Det gør det i Chamblins’ Uptown Books&Coffee, hvor vi finder et kæmpe udvalg af litteratur om amerikansk historie og politik. Et sandt slaraffenland for nørder (herunder undertegnede).
NPR (National Public Radio – USA’s svar på P1) kører for tiden en serie om amerikanernes psykologiske tilstand før og efter valget. Flere undersøgelser viser, at et overvejende flertal af amerikanerne har svært ved at føre politiske samtaler af frygt for enten udstødelse, dårlig stemning blandt venner eller familie, eller ganske enkelt fordi de filosofiske og politiske grøfter er gravet så dybe, at det er svært for mange at finde fælles fodslag.
Hele 77 pct. af de adspurgte i en undersøgelse fra Psycological Association svarer, at fremtiden for nationen giver anledning til stress. 69 pct. af de adspurgte svarer, at 2024-valget i særlig grad gav anledning til stress. I dagens udgave af programmet giver to psykologer gode råd til hvordan man kan og bør forholde sig til eventuelle stridigheder rundt om bordet til familiemiddage.
To vigtige højtider er lige på trapperne og de to psykologer har fået mange henvendelser fra bekymrede amerikanere, som overvejer at blive væk fra Thanksgiving-middagen af frygt for skænderier og overfusninger.
En anden diskussion, som synes at være tiltagende i styrke, foregår fortrinsvis blandt demokrater.
Mange spørger naturligvis sig selv og hinanden hvordan det kunne gå så galt for det demokratiske parti. De tabte præsidentposten, Repræsentanternes Hus og Senatet.
Selvom der er forholdsvis travlt ved håndvasken, er der imidlertid samtidig en stilhed, som på nogle områder tager anstrøg af granatchok. Joe Klein, mangeårig politisk kommentator og forfatter argumenterer for, at demokraterne er kommet for langt væk fra common sense, og at de er blevet opslugt af identitetspolitik og den urimelige krav fra blandt andre lærernes fagforeninger. De har afholdt sig fra at være på den politiske midte og havde i Kamala Harris ikke en kandidat, der kunne forholde sig konkret til politiske problemstillinger.
Trump er pisse-ligeglad
Mange unge vil ikke tale politik og virker nærmest forfjamskede, når samtalen falder på politiske emner.
Jeg besøger derfor University of North Florida i udkanten af Jacksonville. En rugekasse for fremtidens ledere og meningsdannere.
Skulle folk virkelig være så tilbageholdende vedrørende politiske emner?
Campus ligger i udkanten af Jacksonville, på vej ud mod Atlanterhavskysten og de evigt solbeskinnede strande.
Der er sat en masse boder op i anledning af universitets årlige verdensfestival. Studenterorganisationer, udvalg og foreninger af enhver art uddeler materiale og svarer på spørgsmål om dette og hint.
Det bliver et kæmpe tilbageslag for kvinderettigheder og uddannelse. Trump er pisse-ligeglad med minoriteter, men det værste er næsten, at han vil fjerne undervisningsministeriet
Jeg falder i snak med Aryanna og Anylah – to unge sorte kvinder på 20, som begge er førsteårsstudernede. De er i første omgang tilbageholdende og i tvivl om, hvorvidt det er en god idé at udtale sig politisk. De indvilger imidlertid, men vil ikke have deres billede i nogen avis, på trods af mine forsikringer om, at ingen andre end danskere kommer til at læse min reportage. Det preller af på dem begge.
“Vi kan godt svare på et par spørgsmål, men ingen billeder og heller ikke så mange spørgsmål”, siger Anylah med en let smilende mine.
Ok, hvad mener I så om udfaldet af valget?
“Det er virkelig noget lort. Det bliver et kæmpe tilbageslag for kvinderettigheder og uddannelse. Trump er pisse-ligeglad med minoriteter, men det værste er næsten, at han vil fjerne undervisningsministeriet.”
Hvad stemte I?
De to kvinder svarer nærmest i munden på hinanden:
“Harris selvfølgelig.”
Aryanna tilføjer: “Hun er kvinde og hun er ikke Trump.”
Hvilke andre bekymringer har I for den kommende tid?
“Mange ting er bekymrende. Forslaget om at fjerne støtten til prævention virker for eksempel helt latterligt, når man tænker på republikanernes holdninger til abort. Hvis man i højere grad hjalp folk til at beskytte sig, kunne man undgå en masse aborter”
Taler I om valget med jeres medstuderende?
“Nej, slet ikke. Det skaber altid dårlig stemning. Ingen taler om det.”
Hmm…er det ikke lidt ærgerligt når nu I er universitetsstuderende?
De trækker begge på skuldrende.
“Måske…” mumler Aryanna.
Ved en anden bod står Brandon. Han er ligeledes 20 år gammel og udvekslingsstuderende fra Vietnam. Ligesom Aryanna og Anylah vil han heller ikke lade sig fotografere.
Han forholder sig tilbageholdende til spørgsmålet om hvilken af de to præsidentkandidater, han ville have foretrukket, men svarer dog tøvende
“Jeg kunne jo selvsagt ikke stemme, men ville have foretrukket Trump. Han er en penge-mand. Det synes jeg er det vigtigste. Men det er jo egentlig ligegyldigt hvad jeg mener,” ler han lidt nervøst og siger, at jeg bør tale med den store flok af piger til højre for ham.
Min henvendelse synes dog nærmest at skabe panik blandt de 10 unge kvinder.
“‘Øhh… vi har faktisk underskrevet en kontrakt fra vores fraternity (studenterforening/søsterorden), som betyder, at når vi har vores fælles t-shirts på, må vi ikke udtale os om politik.”
Ok, har I så accepteret, at jeres First Ammendment (retten til ytringsfrihed) er sat ud af kraft?
“Vi har stadig ytringsfrihed – bare ikke om politik,” svarer en lyshåret ung kvinde, bestemt.
Individualister i USA
Med noget der minder om uforrettet sag, stiller jeg mig hen til Fernanda Pineda, som repræsenterer udvekslingsstuderende på campus.
Hun indvilger i at svare på spørgsmål og har heller ikke noget imod at blive fotograferet.
“Jeg er færdig med min B.A. i International Business til sommer og tager tilbage til Santiago i Chile derefter. Jeg er ikke vild med amerikansk kultur. Jeg har været her i 4 år nu og synes alle opfører sig meget individualistisk. De (amerikanerne) er kun interesserede i at tale med folk, hvis de kan få noget ud af det i den anden ende. Sådan en form for individualisme er jeg ikke vant til fra mit hjemland.”
Hvem ville du have foretrukket af de to kandidater?
“Jeg havde foretrukket Harris, men ærlig talt er jeg ikke længere så bekymret. Jeg tager hjem om lidt over seks måneder. Det kommer ikke til at påvirke mig.”
Det svar lader jeg hænge lidt i luften.
Den første Trump-periode var en katastrofe. Den kommende bliver værre. Vi har valgt en forbryder
Jeg opsøger en kvinde. Antageligt i midten af 60’erne. Hun bærer en t-shirt som indikerer, at hun er ansat af University of North Florida, Jacksonville. Hun afviser min forespørgsel om et interview med en ukomfortabel mine.
Jeg finder parkeringshuset, tænder motoren på vores grå Nissan Murano og kører tilbage ad I-90.
To dårlige kandidater
I udkanten af hipsterkvarteret Five Points møder vi Ariel (31) og Jai (31).
Ariel fortæller, at hun netop har bestået sin sidste eksamen i psykologi fra det lokale community college (offentligt universitet, red.).
Jeg vil selvfølgelig gerne vide, hvad hun har stemt samt hvilke drømme og bekymringer, hun har.
“Jeg vil gerne være studievejleder eller bare én eller anden form for vejleder – helst for unge. Jeg voksede op i middelklassen som en vaskeægte military brat (barn af forældre der arbejder i hæren). Vi flyttede dog ikke så meget som så mange andre, men ja, hele den livsstil der er forbundet med at være barn af forældre der arbejder for hæren følger jo alligevel med. Jeg vil gerne noget andet. Jeg vil gerne skabe min egen identitet. Jeg er faktisk lige ved at skrive mine første ansøgninger. Jeg er ret så spændt”
Det lyder spændende, Men hvad med det politiske? Hvordan har du det med udfaldet af valget?
“Hmm – resultatet var ikke overraskende. Jeg havde forventet, at han (Trump) ville vinde.”
Hvad stemte du selv?
“Jeg fik ikke stemt – jeg ville have gjort det, men havde travlt og kom hele tiden til at udskyde det. Men hvis jeg skulle have stemt, ville jeg været gået med Trump. Jeg synes økonomien er det altafgørende, og jeg synes samtidig heller ikke, at Harris på noget tidspunkt virkede som den rette. Faktisk synes jeg hun virker utrolig usympatisk.”
“Jeg læste for nylig en artikel på ét eller andet site, som fortalte om hendes tid som som justitsminister i Californien. Hun var jo en vildt hård og væmmelig type. Artiklen fortalte om et barn med en mental lidelse der af forskellige årsager ikke kunne klare at gå i skole. Harris svinede familien til, svigtede dem og gjorde deres liv til et helvede”
Hmm…?!
Jeg har sidenhen ikke kunne verificere historien, men anerkender den psykologiske virkning af sådanne historier. Den har i hvert fald påvirket Ariel tilstrækkeligt til ikke at ville stemme på Kamala Harris
Jai står ved siden af. Han kender ikke Ariel, men bryder alligevel ind i samtalen:
“Den første Trump-periode var en katastrofe. Den kommende bliver værre. Vi har valgt en forbryder. Jeg er selv en lovovertræder og fik 3,5 år for en forbrydelse, der ikke var i nærheden af at være ligeså slem, som alt det lort Trump har lavet.”
Hvad sad du inde for?
“Jeg synes ikke det er relevant for samtalen, og jeg vil ikke ind på det nu.”
Stemte du ved valget?
“Nej, det gjorde jeg ikke. Det havde været det samme. Trump havde vundet alligevel. Harris var en dårlig kandidat, Hun havde ikke noget at byde på.”
Hvem eller hvad havde du foretrukket?
“Én der går op i lighed. Én som kan forstå, at det er spild af ressourcer når man fører krige langt fra egne grænser. Vi har så mange problemer i det her land. Under Obama var der masser af fokus på BLM (Black Lives Matter, red.). Det tales der ikke meget om mere. Vi skulle have en kandidat fra det afrikansk amerikanske miljø”
Uligheden er enorm og det går bare ikke. Hvorfor skal vi bruge milliarder i udlandet, når vi ikke kan tage vare på vores egne?
Ville vedkommende være tilstrækkelig valgbar, hvis det vigtigste tema for en sådan kandidat var uliged og minoritetspolitik?
“Det tror jeg. En type som Obama kunne godt balancere de emner – og han vandt jo trods alt to gange”
Ariel bryder ind og tilføjer:
“Ja, vi skulle have en Obama-type igen. Det ville være godt”
“En helt anden ting er, at det fra nu af bør være slut med at baggrundstjekke politikere. Vi har accepteret en convicted fellon, og derfor er det jo meningsløst at bruge så mange ressourcer på at baggrundstjekke kommende ministre”
Ariel henviser til hele sagen omkring Matt Gaetz.
Jai tager igen ordet.
“Jeg arbejder som community activist. Vi har lige organiseret basketball og fodbold for en flok unge, som ellers bare render rundt på gader og stræder. Vi bliver nødt til at have flere aktivister – også blandt politikere. Uligheden er enorm og det går bare ikke. Hvorfor skal vi bruge milliarder i udlandet, når vi ikke kan tage vare på vores egne?! Folk som er født her.”
Jeg ønsker dem begge held og lykke. Heldigvis er det ikke alle der er lige nervøse eller ukomfortable når snakken falder på politik.
Vi drager atter ud på de floridianske landeveje.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
