USA // KOMMENTAR – Der er paralleller mellem demokratiets sammenbrud i Tyskland i 1930’erne og Trumps nylige valgsejr, skriver Michael H. Clemmesen.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I 1932-33 opfattede det overvældende kombinerede politiske flertal af de tyske politikere kun demokratiet som en vej til magten, ikke som en anvendelig politisk ramme for landets fremtid. At monarkiet var faldet i 1918 betød ikke, at der ikke var mere rationelle, autokratiske alternativer.
Magten skulle derefter anvendes til at sikre mod en tilbagevenden til nye demokratiske regeringer, der ville være ineffektive (eller langt værre: være kontrolleret af de politiske modstandere).
Dette var i 1932 opfattelsen på både højrefløjen af forskellige nationalistiske partier samt nazisterne og venstrefløjen i det store tyske kommunistparti.
Efter konstante udtalelser af Trump og de udpegede kommende ministre synes den primære fremgangsmåde til konsolidering af magten at være ødelæggelsen af de institutioner, der er besatte med uafhængige embedsmænd, som reelt bærer demokratiet
Denne parallel er nu smerteligt relevant: På trods af forskellige udtalelser af den sejrende Donald Trump, hans langtidsloyale allierede samt støttende højrekonservative intellektuelle fra tænketanken The Heritage Foundation ved vi ikke, hvad der nu kommer til at ske med USA og Vesten.
Udtalelser og planer tyder på, at man ville gøre 2024 til sidste gang, et valg gennemførtes, for slet ikke at nævne tænketankens 2025-plan til en kampagne med intensiveret flytning af valgkredsgrænser (“gerrymandering”) for at øge den republikanske vælgerandel.
Vi ved fra Putins Rusland, Orbans Ungarn og Erdogans Tyrkiet, hvordan undergravning af demokratiet i forsvaret af et magtmonopol via udnyttelse af statsstyrede medier og bl.a. pres på uafhængige er en farlig vej at gå.
Magten konsolideres i USA
Efter konstante udtalelser af Trump og de udpegede ministre synes den primære fremgangsmåde til konsolidering af magten at være ødelæggelsen af de institutioner, der er besatte med uafhængige embedsmænd, som reelt bærer demokratiet. De er, hvad Republikanerne har omtalt som Den Dybe Stat.
Den fase var unødvendig efter Hitlers magtovertagelse, fordi det datidige tyske embedsmandskorps allerede på forhånd var domineret af modstandere af den demokratiske Weimarrepublik. Den Dybe Stat i Tyskland i 1933 var på forhånd stærkt antidemokratisk.
Vestens fjender, herunder Rusland og Kina, har for længst gjort klart, at de aldrig har accepteret, at demokratierne udtrykker eller repræsenterer folkenes vilje. Valgenes udfald er resultatet af ekstern og intern manipulation, og som Rusland i de senere år har demonstreret i Georgien, Moldova og senest forsøgt i Rumænien, er der gode muligheder for ekstern påvirkning. Denne sker ved korruption. Men nu har sociale medier vist sig som en særdeles effektiv platform.
Vi ved fra Polen, hvor vanskeligt det er at vælte en konsolideret magt
Demokratiets ydre fjender kan herunder udnytte de fordele, som det pågældende lands opposition altid har for at påstå, at forhold/lidelser for befolkningen som inflation samt sociale problemer og uro er regeringens ansvar og skyld, som den kunne have undgået.
Jeg oplevede som diplomat i Østeuropa i 1990’erne, hvordan dette forhold igennem mange år skabte politisk zigzag drevet af en tro på, at en “stærk mand” ville kunne løse problemerne.
Nu handicappes ikke mindst borgerlige kommentatorer af manglende historisk viden sammen med en optimistisk grundholdning og svigtende analytisk sans. De ignorerer og afviser mulighederne for, at Trump vil optræde, som han har meddelt og hans støtter søger, at han udnytter magten til at konsolidere denne, så der ikke bliver risiko for tab af magten ved midtvejsvalget i 2026 og senere valg.
Vi ved fra Polen, hvor vanskeligt det er at vælte en konsolideret magt.
Man skal også forstå, at det jo ikke kun var Trump, der vandt.
Det var for det første den hvide race, der besejrede den demografiske trussel fra USAs voksende brune befolkning; det var for det andet mænd, der havde fået succes i at inddæmme kvinders og minoriteters ambition og frihedstrang.
Det var for det tredje kulturkonservative, som gjorde op med den “wokisme”, der ikke var forenelig med bl.a. evangelisk-kristen fundamentalisme.
Og det var endelig den absolut stærkeste storkapital (som Elon Musk), der fik adgang til statens supermagt i støtten for bekæmpelsen af udenlandske konkurrenter (nok først og fremmest fra de delte og forvirrede europæere).
Klik dig videre til mere fra Michael H. Clemmesens hånd her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
