YDELSESKOMMISSIONEN // KOMMENTAR – Den forenkling af det nuværende ydelsessystem, som ydelseskommissionen anbefaler, er påskønnet blandt de medarbejdere, der arbejder i systemet til hverdag. Men når det anbefales, at det såkaldte diagnosetillæg fjernes, vækker det alvorlig bekymring hos Baris Kaymaz, som arbejder i psykiatrien som socialrådgiver og primærbehandler. Fjernes tillægget, der netop får økonomien til at hænge nogenlunde sammen for unge med svær psykisk sygdom, øges stressbelastningen hos de unge, og effekten af den specialiserede behandling bliver minimeret, siger skribenten.
Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Ydelseskommissionen har udfærdiget de samlede anbefalinger til et mere forenklet ydelsessystem for kontanthjælp, uddannelseshjælp og SHO (selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse). Baggrunden er god nok, og forenkling af satser er kærkomment, for det nuværende system kan give selv de mest garvede medarbejdere hovedpine i forhold til, hvad den enkelte borger er berettiget til ud fra et utal af kriterier.
Der er dog bekymrende elementer i anbefalingerne for os, der arbejder med udsatte unge i behandlingspsykiatrien.
I anbefalingerne fra ydelseskommissionen er der lagt op til, at man i forenklingsøjemed fjerner dét tillæg, som er essentielt for, at vores unge kan fungere på et minimalt forsørgelsesgrundlag
Hverdagen finder sted i en ambulant klinik, et OPUS team, der tilbyder behandling for unge med debuterende psykoser og lidelser indenfor det skizofreniforme spektrum.
De unge, der modtager behandling, er som oftest på uddannelseshjælp (kontanthjælp for unge under 30), de har ikke en videregående eller erhvervskompetencegivende uddannelse, og de kommer ofte uden særlig meget eller slet ingen beskæftigelseserfaring grundet deres unge alder og deres helbredsmæssige udfordringer.
Det er unge, der oplever alvorlige symptomer, har lavt funktionsniveau i forhold til daglig livsførelse, og som har en høj udsathed i forhold til ledighed, hjemløshed og netværk. Det er unge med en høj følsomhed overfor stressbelastninger, der forværrer deres symptomer.
I OPUS arbejder vi helhedsorienteret, har succes med at højne både livskvalitet, mindske symptomer og højne funktionsniveauet samt beskæftigelsesgraden hos de unge – såfremt den unge kan skånes for stressbelastninger.
Som reglerne for uddannelseshjælp er aktuelt, kan en ung, der er udeboende og har en diagnosticeret psykoselidelse, få et tillæg, der gør det muligt at få en “høj” ydelse. En ydelse, der gør det nogenlunde muligt at få hverdagen til at hænge sammen med udgifter som husleje, transport, kost osv.
Økonomiske incitamenter virker erfaringsmæssigt ikke på, at vores målgruppe opnår uddannelse eller beskæftigelse; det gør specialiseret behandling og gode socioøkonomiske rammer til gengæld
I anbefalingerne fra ydelseskommissionen er der lagt op til, at man i forenklingsøjemed fjerner dét tillæg, som er essentielt for, at vores unge kan fungere på et minimalt forsørgelsesgrundlag.
Det skal i stedet erstattes af et grundbeløb, der er væsentligt mindre, end hvad de unge er berettiget til aktuelt. Herudover er der anbefalet optjeningskrav for, hvordan man kan få et forhøjet tillæg, så man har mere at forsørge sig for. Man kan dog tidligst som 25-årig eller 30-årig opfylde krav for optjening.
Det bringer altså automatisk de unge mellem 18 og 25 eller 30 år i en vanskelig økonomisk situation. Hvis de ikke opfylder krav om optjening til forhøjet sats, så kan de se frem til en vanskelig økonomi i endnu længere tid.
Den økonomiske forringelse, som en udmøntning af anbefalingen om at fjerne “diagnosetillægget” vil medføre, vil være en alvorlig stressfaktor for vores unge målgruppe. Den vil øge risiko for hjemløshed, da der i forvejen er mangel på billige lejeboliger, og det vil øge risikoen for fravalg af medicin, der for mange er livsnødvendig. Det vil minimere effekten af vores specialiserede behandling, modarbejde recovery-processer hos de unge og slutteligt vil det modarbejde elementer i selve ydelseskommissionens arbejde: At flere kommer i arbejde eller i uddannelse.
Økonomiske incitamenter virker erfaringsmæssigt ikke på, at vores målgruppe opnår uddannelse eller beskæftigelse; det gør specialiseret behandling og gode socioøkonomiske rammer til gengæld.
LÆS MERE I POV OM YDELSESKOMMISSIONEN HER
Topillustration: En fjernelse af det såkaldte “diagnosetillæg”, som er en del af ydelseskommissionens anbefaling, vil medføre en alvorlig stressfaktor for unge i psykiatrisk behandling. Foto: Pixabay
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
