
TEATER // ANMELDELSE – Det er ham, der har gået på fire skoler, men aldrig passet ind. Der er hende, der aldrig taler om, hvad der sker derhjemme. Det er kollegaen, naboen – måske et familiemedlem. Der er mange skæve eksistenser. Frem for at se dem som diagnoser, ser Drink Me dem som mennesker, og det er der kommet en lidt ujævn, men fascinerende performance ud af.
Problemet med at give diagnoser – især i ungdommen – er, at de let kan blive en identitet. Eller en dom. OPUS er et behandlingsforløb for unge med en psykose eller psykoselignende symptomer. OPUS Panelet er en udløber af dette forløb, hvor tidligere deltagere og pårørende arbejder for blandt andet at sætte mennesket før diagnosen og give håb til andre.
Det gør de for eksempel ved at fortælle deres historier. Som vi alle ved, er ingen af vores historier ens – heller ikke søskendes eller for den sags skyld forældres og børns – men de er meningsfyldte. Det er disse historier, der er grundlaget for TeaterKUNSTs performance-forestilling, Drink Me, der spiller på Aveny-T i denne uge.
Når vi engagerer os, er vi ikke længere blot publikum
Premieren løb ad stablen i balsamiske 22 grader til langt ud på aftenen. Så heldige med vejret er de nok ikke med de resterende forestillinger, der foregår i gården bag teatret. Men med en jakke går det nok.

Og hvilken gård? Farvede bånd lyser de omkringliggende bygninger op, musikken spiller, skuespillerne firer sig op og ned ad teatrets mure, løber rundt på taget og står ved en farvestrålende bar i midten af gården. Der er nok at kigge på hele vejen rundt.
Du må tage stilling
Drink Me er en interaktiv forestilling, hvor vi i publikum ved at række farvede sedler i vejret bestemmer, hvilken flaske der skal hældes i den store karaffel i baren. Pink, grøn eller blå. Hver flaske med en sigende titel, der samtidig bestemmer handlingens gang. Eller i hvert fald noget, der ligner.
Når vi engagerer os, er vi ikke længere blot publikum. Vores valg har konsekvenser. Flaskernes navne refererer nemlig på forskellig måde til den verden, mennesker med udfordret mentalt helbred og deres pårørende bevæger sig i. Der er både ”voices”, ”is it real”, ”nothingness”, ”life lines”, ”get out” og en masse andre overskrifter, der peger på både tilstande, udfordringer og løsninger. Og håb.
Forestillingens titel i sig selv bærer mange referencer i sig. I eventyrets verden til Alice, der lokkes til at spise og drikke ting – netop mærket Drink Me – der påvirker hende og hendes videre færd i Eventyrland. I psykiatriens verden til alkoholafhængighed. Eller for den sags skyld til medicinering. I sidste ende også til fællesskabets skål. Den behøver ikke at inkludere alkohol.
Velkommen i manegen
Meget af teksten – dialog og monologer – er på engelsk, men med danske indskud. Drink Me er nemlig en international forestilling, der sagtens kan rejse. I hvert fald hvis scenen giver plads til skuespillernes akrobatiske udfoldelser i alle tre dimensioner. Tekster om angst, overtænkning og selvsabotage bliver på den måde fascinerende cirkus, der samtidig har en tematisk pointe.
En telefon er den eneste rekvisit, der skal til for at illustrere, at det er en temmelig dårlig idé at forsøge at diagnosticere en ven eller kollega ud fra, hvad vi kan slå op på Google. Bekymringen er reel nok, men kommer vi så ikke let til at forvandle andre netop til en diagnose?
Vi er alle sammen påvirket af vores opvækst. Vi har tilpasset os og lært nogle mønstre. Det er en basal overlevelsesstrategi. Det betyder ikke, at vi er psykotiske. Det betyder dybest set bare, at vi er mennesker. Og apropos titlen Drink Me, så kan vi altid diskutere, hvornår det er hygge, og hvornår det er afhængighed. I hvert fald før vi stiller vores diagnose med et hurtigt opslag på nettet.
Drink Me stiller ingen diagnoser
Drink Me er sikkert ikke teater, der vil tiltale alle. Men der er næppe nogen af os, der ikke er kommet i berøring med psykisk sygdom – eller dårligt mentalt helbred, som vi også kan kalde det. Vi lever i et samfund, hvor vi uddeler mange diagnoser. Nogle vil sige for mange.
Men vi kan lytte til historierne. Lytte til menneskene. Det er en god idé, diagnose eller ej
At vi som nævnt bliver involveret gennem vores farvevalg, aktiverer vores nysgerrighed, men minder os samtidig om møder med mennesker, hvis mentale helbred har været udfordret. Så her er en chance for at blive klogere eller i hvert fald få en ny indfaldsvinkel til emnet.
Derudover handler Drink Me også om de pårørende. De har ofte svært ved at blive hørt. Også de har en historie.
Som forestilling bliver Drink Me noget fragmenteret. Der er ikke en dramatisk kurve og personer, vi kan følge og føle med, fordi ”handlingen” netop er taget fra mange forskellige skæbner. Men vi kan lytte til historierne. Lytte til menneskene. Det er en god idé, diagnose eller ej.
Klik dig videre til mange flere teateranmeldelser lige her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.