SPRØJTEGIFT // DEBAT – En aktindsigt viser, at mindst én annonce for sprøjtegift i LandbrugsAvisen har overtrådt EU’s regler for markedsføring af pesticider. Sagen afslører et kontrolvakuum, hvor ingen myndigheder systematisk håndhæver reglerne – og hvor medier bringer annoncer uden de lovpligtige advarsler. Siden reglerne blev indført i 2009, har Kemikalieinspektionen kun behandlet en enkelt sag. Det vidner om et tilsyn, der i praksis er reaktivt og tandløst, mener gårdejer og journalist Kjeld Hansen.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Hverken kemikoncernen BASF eller kemikoncernen Bayer synes at kende EU-reglerne for markedsføring af sprøjtemidler. Landbrugsavisens administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør, Christian Friis Hansen, fremstår heller ikke bekendt med reglerne – eller sit særlige ansvar som mediechef.
Ingen tobaksproducent tør i dag bryde reklamereglerne – og ville næppe heller slippe godt fra det. Helt anderledes forholder det sig, når det gælder markedsføring af sprøjtegifte.
Reglerne for sprøjtegifte blev fastlagt i et EU-direktiv fra 2009. Alligevel fører ingen danske myndigheder løbende kontrol med, om reglerne bliver overholdt
Her bringer kemiproducenter og medier annoncer, der udelader de lovpligtige advarsler om giftige stoffer, selvom der i 16 år har været klare regler for både udformning og indhold.
Reglerne for sprøjtegifte blev fastlagt i et EU-direktiv fra 2009. Alligevel fører ingen danske myndigheder løbende kontrol med, om reglerne bliver overholdt – heller ikke Kemikalieinspektionen i Miljøstyrelsen, som i de 16 år kun har behandlet en enkelt sag om ulovlig annoncering.
Kemikalieinspektionen, der hører under Center for Sikker Kemi, har ellers ansvaret for at føre tilsyn med, at EU’s regler om salg, besiddelse og markedsføring af kemiske stoffer bliver overholdt.
BASF-annoncen vurderes som klart ulovlig
En aktindsigt bekræfter nu, at mindst én af annoncerne har overtrådt EU’s regler.
Jeg har forelagt Kemikalieinspektionen en af de sprøjtegiftannoncer, der er blevet bragt i landbrugsmedierne i 2025. Inspektionens udtalelse om annoncen for Focus Ultra fra den tyske BASF-kemikoncern lyder:
”Det er Kemikalieinspektionens vurdering, at BASF A/S har overtrådt artikel 66 i plantebeskyttelsesmiddelforordningen, da midlet ikke må markedsføres uden tilstrækkelige faktiske data og ikke må fremstå vildledende. Det er afgørende, at midlet er sikkert at anvende for at beskytte det omkringliggende miljø mod unødig forurening.”
Kemikalieinspektionen har påtalt manglerne ved BASF-annoncen og fremsendt en vejledning til kemikoncernens danske agentur. Påtale af mediernes ansvar overlades til Forbrugerombudsmandens eget initiativ.
BASF-annoncen for sprøjtegiften Focus Ultra er en af tre udvalgte 2025-annoncer fra Landbrug & Fødevarers fagpresse, der alle ser stort på faktakrav og derfor fremstår som vildledende. Overtrædelserne i BASF-annoncen af de gældende regler i artikel 66 lyder:
- Manglende angivelse af det aktive stof i produktet, hvilket er et krav.
- Manglende sikkerhedsoplysning om bl.a. mistanke for fosterskade.
- Den lovpligtige tekst som fx “Brug planteværnsmidler med forsigtighed. Læs etiketten og produktinformationen før brug” fremgår heller ikke af annoncen.
Af de tre udvalgte annoncer er nummer to også fra BASF. Den markedsfører svampemidlet Balaya, men med de samme manglende fakta som Focus Ultra-annoncen og kan derfor også betragtes som ulovlig.
Den tredje annonce markedsfører svampemidlet Propulse, men med den tyske Bayer-kemikoncern som afsender. Da den mangler de samme fakta som BASF-annoncerne, er den blevet anmeldt til Kemikalieinspektionen, der i skrivende stund ikke har færdigbehandlet henvendelsen.
Her kommer de lovpligtige fakta fra selve etiketterne på de tre sprøjtegifte:
Focus Ultra fra BASF er et ukrudtsmiddel, der kan være livsfarligt, hvis det indtages og kommer i luftvejene; forårsager hudirritation; forårsager alvorlig øjenirritation; kan forårsage sløvhed eller svimmelhed; mistænkt for at skade det ufødte barn og giftigt for vandlevende organismer med langvarige virkninger. Udbringningen skal foregå i traktor med lukket førerkabine med kulfilter.
Balaya er et svampemiddel fra BASF-koncernen. Sprøjtegiften er baseret på PFAS-forbindelsen mefentrifluconazole. Efter at Miljøministeriet har indstillet Balaya til forbud, har BASF afmeldt produktet, men et eventuelt restlager kan lovligt sælges og anvendes indtil sommeren 2026, hvorefter der er opbevarings- og anvendelsesforbud. Følgende advarsler burde være angivet i annoncen: Farlig ved indtagelse; forårsager hudirritation; forårsager alvorlig øjenskade; farlig ved indånding; kan forårsage irritation af luftvejene; meget giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer. Udbringningen skal foregå i traktor med lukket førerkabine med kulfilter.
Propulse fra den tyske Bayer-koncern er det mest anvendte svampemiddel i dansk landbrug. Det er baseret på PFAS-kemikaliet fluopyram, som hører til de såkaldte evighedskemikalier. Efter at Miljøministeriet har indstillet Propulse til forbud, har Bayer afmeldt produktet, men et eventuelt restlager kan lovligt anvendes indtil 1. oktober 2026, hvorefter der er opbevarings- og anvendelsesforbud.
Propulse kan udløse allergisk reaktion; meget giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer. Bemærk: Der dannes et nedbrydningsprodukt (prothioconazol-desthio), som er reproduktionstoksisk i kategori 1B, dvs. kan skade det ufødte barn. Udbringningen skal foregå i traktor med lukket førerkabine med kulfilter.
Landbrugsmediernes pligt
Det primære ansvar, for at oplysninger i en annonce er sande og lovlige, ligger hos annoncøren — altså virksomheden, der står bag produktet eller tjenesten. Den skal sikre, at annoncen ikke indeholder vildledende, urigtige eller mangelfulde oplysninger, jf. Markedsføringsloven § 3.
Men mediet (fx en avis, et magasin, en hjemmeside eller et socialt medie) har et medansvar. Det betyder, at mediet bør reagere, hvis mediet ved eller burde vide, at en annonce er ulovlig eller vildledende.
Det følger af Medieansvarsloven, der fastslår, at den ansvarshavende redaktør har pligt til at kende de regler, der gælder for annoncer, herunder markedsføringsloven og EU’s regler for pesticidreklamer.
Jeg forelagde derfor de tre annoncer for Landbrugsmediernes administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør Christian Friis Hansen, som har det overordnede ansvar for alt, der bringes i Landbrugsmedierne. Det er ham, der skal sikre, at annoncer er lovlige.
Imidlertid virkede Christian Friis Hansen ikke bekendt med lovgivningen.
Kommentar fra Landbrugsmediernes adm. direktør og ansv. Chefredaktør Christian Friis Hansen:
“Annoncerne i vores medier – det være sig papiravisen, vores trykte magasiner eller digitalt – henvender sig til professionelle og ikke almindelige forbrugere. For overhovedet at må anvende kemiske bekæmpelsesmidler skal man have en uddannelse i form af eksempelvis et sprøjtecertifikat, og det er en branchestandard, at man ikke vejleder i anvendelse af et produkt ud fra en annonce, men typisk henviser til teksten på produktets etiket. I særdeleshed, når det gælder digitale bannerannoncer, kan der ikke stå ret meget, men trykker læseren på banneret, ledes vedkommende ind på annoncørens side, hvor man så kan få fyldigere oplysning.
Vi er i sagens natur opsatte på, at vi kun skal bringe annoncer, der lever op til kravene i lovgivningen. Det er korrekt, at Kemikalieinspektionen overfor én af vores annoncører har påtalt en mangel i forbindelse med en annonce bragt hos os i september, og denne fejl er siden blevet rettet.”
I en første svarmail bad han mig ”specificere, på hvilken måde du mener, at de pågældende annoncer overtræder den nævnte lovgivning?” Jeg svarede: ” Samtlige fremsendte tre annoncer er udformet ulovligt, jf. kravene i EU-forordning 1107/2009, artikel 66, og lovbekendtgørelse nr. 6 af 4. januar 2023 om kemikalier (kemikalieloven), som du formodes at være bekendt med som ansvarshavende redaktør”.
I en ny mail skrev Friis Hansen, at ”den nævnte EU-forordning indeholder en meget lang række af krav og specifikationer, og for at kunne behandle din henvendelse skal jeg bede dig konkretisere, hvad du mener er ulovligt i udformningen af de tre annoncer.”
Det gjorde jeg så. Siden da har jeg intet hørt fra chefredaktøren. En høflig reminder to dage senere om en kommentar gav ikke resultat.
Landbrugsmediernes formodede manglende overholdelse af Markedsføringsloven er nu anmeldt til Forbrugerombudsmanden, der overvejer, om der skal rejses en sag ifølge en svarmail:
” Forbrugerombudsmanden vil nu vurdere, om vi skal tage en sag op over for den virksomhed, du har klaget over. Vi lægger bl.a. vægt på, om vi får mange klager over virksomheden eller branchen. Vi undersøger, om virksomheden kan have overtrådt markedsføringsloven eller anden forbrugerbeskyttende lovgivning.
Vi kan ikke forudsige, hvor lang tid vores sagsbehandling vil tage, men hvis vi tager en sag op over for virksomheden, vil vi orientere dig om, hvad vi har gjort, når vi afslutter sagen.”
Myndighedernes ansvar
Siden 2009 har Kemikalieinspektionen i Miljøstyrelsen haft ansvaret for implementering og håndhævelse af regelsættet omkring sprøjtegiftannoncer, men i de 16 år har man kun behandlet en enkelt anmeldelse med henvisning til artikel 66 i pesticidforordningen – og den var indgivet af mig i august i år i den aktuelle sag.
Jeg anmodede derfor om en udtalelse fra inspektionen omkring hvorfor, der overhovedet ikke er kontrolfokus på markedsføringsreglerne for godkendte sprøjtegifte. Kontorchef i Kemikalieinspektionen Kim Holm Boesen besvarede venligt min henvendelse med en længere mail, hvoraf de tre sidste afsnit direkte vedrører den aktuelle sag. De kommer her:
”Kontrollen består af både proaktiv- og reaktiv kontrol, og kan både foregå fysisk, digital og administrativ, og i samarbejde med andre relevante myndigheder, specielt Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Toldstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen.
I relation til pesticidområdet, er der primært politisk fokus på hhv. professionelle jordbrugeres anvendelse af pesticider (ca. 500 – 600 kontroller om året), forhandlere af pesticider (ca. 75 kontroller om året) og ulovlig import (176 sager i 2024 samt fysiske grænse- og pakkekontroller), jf. Sprøjtemiddelstrategien.
Det betyder, at der er andre områder af pesticidkontrollen, der foregår som reaktiv kontrol, dvs. Kemikalieinspektionen håndterer indberetninger fra virksomheder, privatpersoner, forbrugerorganisationer og andre myndigheder med flere om formodede overtrædelser af kemikalielovgivningen. Inspektionen har kun modtaget en enkelt indberetning irt. potentielle overtrædelser af art 66 i plantebeskyttelsesmiddelforordningen.”
Sagt på jævnt dansk betyder svaret, at Kemikalieinspektionen kun reagerer på overtrædelser af pesticidforordningens regler for annoncer, hvis offentligheden, dvs. private, NGO’er eller virksomheder, foretager anmeldelser. Til gengæld reagerer de prompte, men med en vejledning. Skal disse forhold ændres, vil det enten kræve et påbud fra EU-systemet eller en lodret ordre fra Miljøministeren.
Kilder:
Medieansvarsloven (LBK nr 195 af 18/02/2014), § 3.
Markedsføringsloven (LBK nr 1216 af 25/09/2018), især § 3 om vildledende handlinger.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (forbyder vildledende reklamer for pesticider) http://data.europa.eu/eli/reg/2009/1107/oj
Forbrugerombudsmanden – vejledninger om markedsføring og ansvar for annoncer: https://www.forbrugerombudsmanden.dk
Aktbilag, id nr 13591604_ Aktindsigtsrapport.2pdf
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og