LANDBRUG // DEBAT – Ligesom vi engang erkendte tobakkens skadevirkninger og forbød dens reklamer, står vi i dag over for en tilsvarende udfordring med sprøjtegifte, skriver Kjeld Hansen, der selv er økologisk landmand. Begge udgør alvorlige trusler mod sundhed, miljø og biodiversitet – og begge markedsføres på vildledende vis, særligt over for unge brugere. Kemikalieindustrien gentager tobaksindustriens strategi: Benægt risici, dyrk afhængighed, og skab tvivl om forskningen. Skal vi tage folkesundheden og naturens fremtid alvorligt, må vi begynde med at afskaffe reklamerne for pesticider.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Tobaksrygning og sprøjtning med pesticider minder meget om hinanden, både når det gælder deres påvirkning på mennesker og på miljøet. Men på ét punkt er der stor forskel – reklamer for tobaksprodukter har vi for længst forbudt, hvorimod reklamer for sprøjtegifte stadig markedsføres, og det ganske aggressivt.
Hos både aktive og passive brugere af tobaksprodukter og sprøjtegifte kan der forekomme voldsomme sygdomsrisici med årelange eftervirkninger. Produktion og brug af både tobak og sprøjtemidler medfører også omfattende miljøforurening og ødelæggelse af biodiversiteten – og begge typer stofbrug kan føre til fysisk og psykisk afhængighed.
Både når der ryges og sprøjtes, vrimler det med toksiner og giftige kemikalier i luft, jord og vand, som påvirker human sundhed såvel som dyr, fugle, insekter og planter i miljøet. Tobak indeholder bl.a. tjære og nikotin, og det seneste pesticidprodukt fra kemibranchen er netop baseret på nikotin i de såkaldte neonikotinoider. Det er sprøjtemidler så ekstremt giftige, at EU har forbudt dem – men de bruges stadig i tredjelande.
Kemibranchen har fået dem til at tro, at sprøjtegifte er livsnødvendige for at opnå et tilfredsstillende udbytte – og at kemikalierne er uden bivirkninger.
Både rygning og sprøjtning kan medføre alvorlige kroniske sygdomme som kræft, luftvejslidelser, neurologiske sygdomme og hormonforstyrrelser – typisk efter længere tids påvirkning. Visse stoffer i både tobak og sprøjtegifte ophobes i kroppen over tid, hvilket øger risikoen for sygdom. Hormonforstyrrelser kan bl.a. medføre prostatakræft, brystkræft, skjoldbruskkirtelkræft og testikelkræft.
Tilfældige personer og organismer kan blive ramt af sprøjtegifte på samme måde, som ikke-rygere påvirkes af skadelige stoffer fra rygeres aktivitet. Sprøjtegifte kan spredes i luften eller via vand og fødevarer, så de rammer mennesker, der ikke selv bruger dem.
Hvad angår miljøet, sker der en umiddelbar forurening af jord og vand fra selve tobaksproduktionen og fra de mange millioner henkastede cigaretskod. Sprøjtegifte kan på samme måde også forurene grundvand, drænvand og økosystemer, og giftene kan direkte dræbe nyttige insekter som bier og sommerfugle – ligesom tobaksmarker ofte kræver monokultur og skovrydning, som skader biodiversiteten.
Læg dertil, at sprøjtningen af landbrugets marker i dagens Danmark er så intensiv, 41 ud af 51 undersøgte harer (81 pct.) havde op til ni forskellige sprøjtegifte i pelsen – foruden sprøjtegifte i lever (44 pct.), lunger (17 pct.) og urin (67 pct.).
Kemisk afhængighed og vildledning af unge landmænd
Rygning er fysisk og psykisk særdeles vanedannende, og mange brugere må kæmpe en livslang kamp for at slippe af med den helbredsødelæggende trang.
Brugen af sprøjtegifte har også skabt en alvorlig ”afhængighed” i mange landes landbrug, hvor især yngre landmænd er blevet gjort afhængige af kemikalierne. Kemibranchen har fået dem til at tro, at sprøjtegifte er livsnødvendige for at opnå et tilfredsstillende udbytte – og at kemikalierne er uden bivirkninger.
Netop markedsføringen af produkterne som uskadelige udgør en vigtig faktor i kemiproducenternes strategi. Den minder til punkt og prikke om tobaksindustriens herostratiske argumenter for cigaretternes uskadelighed. Som kommunikatører anvender kemiindustrien landbrugsfaglige medarbejdere, der fremstilles som ”uafhængige” fagkonsulenter. I virkeligheden er de blot sælgere – eller pushere, om man vil.
Fra forskning til forbud: Tobakkens lange vej til regulering
Allerede i 1930’erne dokumenterede store epidemiologiske studier en tydelig sammenhæng mellem rygning og lungekræft. Senere blev de bakket op af FN-organisationen WHO og nationale sundhedsmyndigheder, men det tog årtier at nå frem til politisk handling.
Forbuddet mod cigaretreklamer i Danmark – og i mange andre lande – blev i høj grad motiveret af forskningen i tobakkens negative sundhedseffekter. De centrale lægefaglige argumenter omfattede tobakens kræftvirkning (særligt lungekræft), men også en markant øget risiko for blodpropper, forhøjet blodtryk, åreforkalkning og andre hjerte-kar-sygdomme. Læg dertil KOL og andre lungelidelser, som ofte er invaliderende.
Et særligt område var passiv rygning, der – som navnet siger – går ud over ”uskyldige” ikke-rygere. Studier i 1980’erne og 1990’erne viste, at passiv rygning, ikke mindst for børn, også øger risikoen for astma, luftvejsinfektioner og pludselig spædbarnsdød.
Og så var der afhængigheden. Nikotinen i tobak skaber stærk afhængighed, som underminerer individets frie valg. Afhængigheden gjorde reklamer for tobaksprodukter særligt problematiske ifølge mange sundhedseksperter, som påpegede, at unge mennesker er mere påvirkelige af reklamer og har lettere ved at blive afhængige. Læger og forskere har derfor hævdet, at tobaksreklamer virker som en hurtig genvej til livslang rygning.
Danmark indførte forbud mod tobaksreklamer i tv og radio i 1972. Et generelt forbud mod cigaretreklamer i offentlige rum og medier blev indført i 1988 som en del af en bredere indsats mod tobaksforbrug. I 2003 forpligtede et EU-direktiv (2003/33/EF) medlemslandene til at forbyde grænseoverskridende reklamer for tobak i fx aviser, magasiner, på internettet og ved sportsbegivenheder med EU-dækning.
Fra 2008 og frem har Danmark skærpet reglerne yderligere med forbud mod synlige tobaksvarer i butikker og neutrale cigaretpakker med advarselsbilleder.
I skarp modsætning til den restriktive praksis for reklame og markedsføring af tobak har sælgerne af sprøjtegifte stadig frit spil.
Industriens modangreb: Lobbyisme og forskningsmanipulation
De store internationale kemikoncerner som Monsanto, Bayer og Syngenta har hyppigt forsøgt at miskreditere forskning, der peger på helbredsrisici ved sprøjtegifte som fx RoundUp og insektmassedød på grund af neonikotinoider – og de har presset regeringer til ikke at forbyde bestemte aktivstoffer. Et nedslående eksempel er sabotagen af EU-Kommissionens fremsynede forslag om en halvering af pesticidernes antal senest i 2030. Landbrugets EU-lobbyister i organisationen Copa-Cogeca og pesticidindustriens lobbyister i Croplife rottede sig sammen og fik afsporet forslaget på ubestemt tid i november 2023.
Herhjemme er markedsføringen af sprøjtegifte helt overvejende rettet mod yngre landmænd, der har brug for at være effektive og øge deres indkomst. Gennem store annoncer i fagblade som Landbrugsavisen og Effektivt Landbrug påvirkes de til at tro på nødvendigheden af forebyggende sprøjtninger.
Aldrig nævnes med et ord de kræftrisici, fosterskader eller hormonforstyrrelser, som naboer og den vilde natur må leve med som resultat af den kemiske forurening
Annoncerne bakkes op af såkaldt forskning, der offentliggøres i farvestrålende brochurer til download fra kemikoncerners hjemmesider eller uddeles på landbrugsseminarer. Ofte samarbejdes der med udvalgte forskere på respektable institutioner som Aarhus Universitet eller det uafhængige fagcenter SEGES Innovation P/S, som dermed bidrager til at blåstemple sprøjtemidlerne som ufarlige.
Fælles for stort set al markedsføring af pesticider til landbruget er fraværet af advarsler mod de negative virkninger. Veltrænede, solbrændte yngre mænd optræder i rollerne som ”fagkonsulenter”, der dels påpeger nødvendigheden af at imødegå en lang række teoretiske trusler mod markens afgrøder, dels fremhæver de økonomiske fordele ved intensiv sprøjtning.
Men aldrig nævnes med et ord de kræftrisici, fosterskader eller hormonforstyrrelser, som naboer og den vilde natur må leve med som resultat af den kemiske forurening. Allerhøjst bliver det til en bemærkning som: ”Læs altid etiketten før anvendelse.”
Internationale retningslinjer og ansvar for ofrene
Flere lande har enten forbudt eller stærkt reguleret reklamer for sprøjtegifte. Den Internationale Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) etablerede i 2010 en International Code of Conduct on the Distribution and Use of Pesticides, som indeholder retningslinjer for pesticidreklame. Ifølge denne kodeks, som den danske pesticidlovgivning følger, stilles der følgende krav til reklamer for pesticider:
- Må ikke indeholde vildledende eller overdrevne påstande, især vedrørende produktets sikkerhed eller effektivitet.
- Må ikke opfordre til anvendelse af pesticider på måder, der afviger fra de godkendte brugsanvisninger.
- Må ikke anvende videnskabelige udtryk eller billeder, der kan misforstås af offentligheden.
- Må ikke markedsføre produkter, der er begrænset til brug af uddannede eller registrerede operatører, til det brede publikum.
Disse retningslinjer er ikke lovgivning, men fungerer som en minimumsstandard for nationale myndigheder verden over.
Frankrig har forbudt brugen af pesticider uden for landbruget, herunder i byområder, som led i samfundets foranstaltninger til beskyttelse af miljøet
Mens der endnu ikke findes et globalt forbud mod reklamer for pesticider, har flere lande og regioner implementeret mere vidtgående restriktioner eller forbud – især når det gælder offentlig markedsføring rettet mod almindelige forbrugere. Disse tiltag afspejler en voksende bekymring for sundheds- og miljøpåvirkningerne ved brugen af pesticider.
Thailand har direkte forbudt brugen af flere pesticider, herunder chlorpyrifos og paraquat, og har indført strenge reguleringer for pesticidbrug. Canada har indført forbud i flere provinser mod kosmetisk brug af pesticider, især i Quebec og Ontario, hvor salg og anvendelse af pesticider til æstetiske formål – som kemisk oprensning af græsplæner – er forbudt. I Europa har Luxembourg også implementeret et nationalt forbud mod pesticider i byområder.
Flere lande er gået videre. For eksempel har Frankrig forbudt brugen af pesticider uden for landbruget, herunder i byområder, som led i samfundets foranstaltninger til beskyttelse af miljøet.
Desuden oprettede den franske stat i 2020 The French Pesticide Victims Compensation Fund (FIVP), som udbetaler kompensation til borgere, der har været udsat for pesticider i deres erhverv, eller til børn, der er blevet påvirket som fostre i livmoderen på grund af deres forældres erhvervsmæssige eksponering. Avisen Le Monde har bragt den tragiske historie om den franske pige Emmy Marivain, der døde af hjernekræft i en alder af 11 år, og hvis forældre har modtaget erstatning fra FIVP, fordi Emmys mor havde arbejdet som blomsterhandler under graviditeten.
Tyskland anerkender også et samfundsmæssigt erstatningsansvar for pesticidofre. Det tyske arbejds- og socialministerium satte i april 2024 Parkinsons sygdom på listen over anerkendte erhvervssygdomme, der kan skyldes pesticider. Herhjemme er pesticidbetinget Parkinson endnu ikke anerkendt som erhvervssygdom hos Arbejdsskadestyrelsen, men Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har alligevel udbetalt erstatning til pesticidofre – blandt andet til en gartnerimedhjælper, der udviklede Parkinsons sygdom efter 20 års udsættelse for store mængder sprøjtemidler på arbejdet.
Vejen frem: Regulering, oplysning og økologi
Den helt store forskel i markedsføringen af tobak og pesticider ligger i håndhævelsen af de regler, der trods alt findes. Ingen tobaksproducenter slipper i dag af sted med at reklamere for deres cigaretter, mens sprøjtegifte til landbruget stadig markedsføres, som var det uskyldigt saftevand. Formelt set gælder der herhjemme en række fornuftige krav til reklamer for pesticider, men de hverken respekteres eller kontrolleres – og det skaber de samme problemer, som for halvtreds år siden blev løst med forbuddet mod tobaksreklamer.
De tilsyneladende harmløse reklamer, der omtaler sprøjtegifte i lette og positive toner, skaber en alvorlig ”afhængighed”, og især yngre landmænd bliver gjort afhængige af kemikalierne. Producenterne får dem til at tro, at sprøjtegifte er nødvendige for at opnå et tilfredsstillende udbytte – og at de kemiske hjælpestoffer er ufarlige. De lovpligtige advarsler (H-sætningerne) udelades i reklamerne. Det er ikke lovligt.
Antallet af tobaksmisbrugere er faldet fra 30 pct. i 2000 til 11 pct. i 2024 ifølge Sundhedsstyrelsen. Skal vi ikke se at komme i gang med at få afviklet pesticiderne? Et forbud mod reklamer ville være en god start
Ifølge den danske bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler skal alle reklamer for sprøjtemidler indeholde oplysninger om produktets farebetegnelse og indhold af aktivstoffer samt en tydelig oplysning om, at produktet skal bruges med forsigtighed, og at etiket og brugsanvisning skal læses, før produktet tages i brug. Reklamen skal altså advare om kræftrisiko, mulige fosterskader og nedsat fertilitet i direkte termer.
Det, der betyder noget for befolkningens sundhed, er, at danske landmænd aldrig har sprøjtet deres marker så mange gange og med så mange aktivstoffer som i dag. Behandlingshyppigheden fremgår af de seneste års bekæmpelsesmiddelstatistikker fra Miljøstyrelsen. Modsat alle officielle hensigtserklæringer fra både politikere, myndigheder og lobbyorganisationer stiger anvendelsen af sprøjtegifte.
Et par eksempler: Nye kartofler på Samsø sprøjtes nu med 23 forskellige pesticider, der både er kræftmistænkte, kan skade forplantningsevnen og det ufødte barn. En kornmark med vårbyg i Midtjylland sprøjtes med 12 forskellige pesticider, der både spreder PFAS-kemikalier og kan skade det ufødte barn.
Markedsføringen virker. Stik modsat alle visioner om en planlagt udfasning af sprøjtningerne hos både EU-Kommissionen og den danske regering stiger forbruget fra år til år – og i dag (2023) er forbruget højere, end det var i 2010. De såkaldte evighedskemikalier (PFAS-midler) bruges også i dramatisk stigende omfang. Alene fra 2019 til 2023 har landbruget øget forbruget af PFAS-baserede sprøjtegifte fra 105.255 kilo aktivt giftstof til 248.222 kilo – en forøgelse på 136 procent.
Det værste er næsten, at der ikke længere kun sprøjtes for at stoppe angreb af altødelæggende skadedyr eller hærgende svampesygdomme. Kemiproducenterne har fået indbildt den moderne landmand, at han skal sprøjte for at være på den sikre side og for at opnå et større udbytte. Store mængder kemi anvendes for at forebygge problemer, som kun eksisterer i teorien, men som kemibranchens konsulenter anbefaler at bekæmpe ”for en sikkerheds skyld”.
Men alle slags fødevarer kan frembringes uden de giftige kemikalier – og uden alle de syge dyr og mennesker, der følger med. Kartofler, løg, hvidkål, rødkål, grønkål, porrer, alskens salater, gulerødder, havregryn og hvedemel – listen over giftfrie fødevarer er alenlang, og den dokumenteres hver eneste dag året rundt af de økologiske landmænd og -kvinder, der dyrker 295.145 hektar eller 11,1 procent af landbrugsjorden i Danmark.
Antallet af tobaksmisbrugere er faldet fra 30 pct. i 2000 til 11 pct. i 2024 ifølge Sundhedsstyrelsen. Skal vi ikke se at komme i gang med at få afviklet pesticiderne? Et forbud mod reklamer ville være en god start.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og