
AFRIKA // FLYGTNINGE – AFRIKA // REPORTAGE – Det første, man tænker, når man hører ordet flygtningelejr, kan ofte være store områder med dårligt konstruerede ”huse” af hønsenet og presenninger, men det er meget langt fra Ugandas tilgang, skriver Frederikke Hinsby Jensen. Landet har modtaget 1,9 millioner flygtninge, primært fra de konfliktplagede nabolande Sydsudan og DR Congo, men her er der ingen flygtningelejre. I stedet bliver alle tilrejsende tildelt et lille stykke jord, i et såkaldt settlement. Her kan de bygge et hus og drive landbrug. Alle har også ret til at arbejde, og børnene får mulighed for at gå i skole.
De seneste år er konfliktniveauet steget verden over, og i 2024 var 112,6 millioner mennesker på flugt fra deres hjemland.
I Uganda har de dog valgt ikke at have nogen øvre grænse for, hvor mange flygtninge de tager ind. På nuværende tidspunkt huser landet derfor 1,9 millioner flygtninge, primært fra de konfliktplagede nabolande Sydsudan og DR Congo.
Det første, man tænker, når man hører ordet flygtningelejr, kan ofte være store områder med dårligt konstruerede ”huse” af hønsenet og presenninger, men det er meget langt fra Ugandas tilgang.
Her er der ingen flygtningelejre. I stedet bliver alle tilrejsende tildelt et lille stykke jord, i et såkaldt settlement. Her kan de bygge et hus og drive landbrug. Alle har også ret til at arbejde, og børnene får mulighed for at gå i skole.
Uganda løfter en kæmpe opgave med at huse de her flygtninge. Og det er klart, det har vi selvfølgelig en interesse i at være med til at understøtte
”Det ligner en helt almindelig landsby. Det er en meget anden tilgang, end det vi måske opfatter som en flygtningelejr i Afrika. I den her tilgang har flygtninge fri bevægelighed. De kan bosætte sig i byer, de kan bosætte sig i de her settlements, og generelt kan de bevæge sig rundt i hele landet,” fortæller Signe Winding, Danmarks ambassadør i Uganda.
Men Uganda er samtidig også et af verdens fattigste lande, og de seneste år er det blevet stadigt sværere at holde modellen kørende. Der er vedvarende uroligheder i Sydsudan, konflikten i DR Congo er blusset op igen samtidig med at USA har valgt at kappe nødhjælpsstrengen. Dertil gør de stigende klimaproblemer det langt sværere for Uganda at integrere de mange tusinde flygtninge, der hvert år vandrer ind over deres grænser.
Danmark har derfor afsat 280 millioner kroner over de næste fem år til programmet Uganda Refugee Resilience Initiative (URRI). Det er et udviklingsprogram, der skal støtte og hjælpe ugandere og flygtninge til at blive selvforsøgende og bedre rustet mod det skiftende klima.
”Flygtningene kommer fra nogle meget skrøbelige konfliktramte lande, som risikerer at trække hele regionen ned i konflikt. Uganda løfter en kæmpe opgave med at huse de her flygtninge. Og det er klart, det har vi selvfølgelig en interesse i at være med til at understøtte,” fortæller Signe Winding.
Hvad får uganderne ud af det?
Ugandere selv får den fordel, at de også kan nyde godt af de udviklingsindsatser, som de måske ikke havde fået uden flygtninge. Årsagen til at deres grænser er åbne, er dog mindre praktisk og langt mere ideologisk.
Historisk har Uganda nemlig et tæt forhold til deres nabolande, som de anser som broder-/søster-nationer, og mange af Ugandas ledere har selv været flygtninge. Nuværende præsident Museveni har eksempelvis været i eksil i Tanzania.
Modellen under pres
Selvom Ugandas tilgang til flygtninge på mange måder er bemærkelsesværdig, knirker den evigt åbne dør også i vinden.
Økonomisk er landet presset, og de øgede klimaforandringer gør det sværere at opretholde balancen mellem flygtninge og værtsbefolkning.
For klimaforandringer påvirker Uganda, især i de områder, hvor der er flest flygtninge. Vejret er blevet mere uforudsigeligt og ekstremt. Det gør høsten svær at planlægge, og ofte ender den med at slå fejl. Derudover gør længere varmeperioder og tørker det sværere at få adgang til vand, både til landbruget og husholdningen.
”Flere mennesker på mere udpint jord giver dårligere muligheder for selvforsørgelse – både for ugandere og flygtninge. Så det er klart, at det fører til fattigdom og fødevareusikkerhed, men også til konflikter mellem flygtninge og lokalbefolkning,” siger Signe Winding.
Det er her, Danmarks URRI-program kommer ind i billedet, for der er brug for mere langsigtede klimaløsninger, hvis uganderne skal have mulighed for at modtage så mange flygtninge, som de gør nu.

En fremtid bygget af alle hænder
URRI har tre hovedfokusområder, og det vigtigste handler om at gøre både flygtninge og lokale mere robuste over for klimaforandringer. Det sker gennem såkaldt klimasmart landbrug og en målrettet indsats, der skal sikre, at flygtningene bliver sikret en indkomst, så de kan forsørge sig selv.
Flygtninge og ugandere bliver derfor undervist af danske organisationer som Dansk Flygtningehjælp, Red Barnet og Folkekirkens Nødhjælp samt af lokale organisationer i at forstå og tilpasse sig det skiftende klima. De lærer blandt andet at opsamle regnvand, bruge klimaresistente afgrøder og få mere ud af den jord, de har adgang til. Derudover får de hjælp til at omlægge deres landbrug, så de ikke er afhængige af én enkelt afgrøde.
For at skabe bæredygtige løsninger, skal fremtiden nemlig bygges med alle hænder. Derfor handler det ikke kun om fødevarer og klima, men også om adgang, ligestilling
”Uganda er generelt et land, hvor befolkningen har en meget klar forståelse og bevidsthed om klimaforandringerne og ønsker at arbejde med det. Så vi kommer ind ad en relativt åben dør,” fortæller Signe Winding.
Men hvordan skaber man vækst, når man hverken har penge eller adgang til lån? Svaret er såkaldte mikrolån. Her samler befolkningen deres få penge, som de derefter låner til hinanden med renter.
Det giver dem mulighed for at købe eksempelvis plove, kvæg eller fælles lagerrum. Det gør produktionen mere effektiv, og giver lidt ekstra penge på kistebunden. Når lånene er betalt tilbage, deler deltagerne de opsparede renter, og en ny runde begynder.
”Det er en relativt simpel tilgang, som fungerer exceptionelt godt. Dels giver det mulighed for at investere i noget, der kan øge produktionen, øge udbyttet, og øge salgsmuligheder, men grupperne kommer også til at skulle samarbejde på tværs af flygtninge og lokalbefolkningen og mænd og kvinder,” siger Signe Winding.
Og netop fællesskab er et vigtigt element i programmet. URRI har derfor også et særligt fokus på at sikre, at kvinder og unge er inkluderet. For at skabe bæredygtige løsninger, skal fremtiden nemlig bygges med alle hænder. Derfor handler det ikke kun om fødevarer og klima, men også om adgang, ligestilling.
Langsigtet indsats
URRI bygger videre på årtiers danske udviklingsprogrammer. Det seneste er programmet Northern Uganda Resilience Initiative, også kaldet NURI, som blev afsluttet i 2022 og har mange af de samme elementer som URRI, dog uden klimafokus.
Indsatsen handler derfor om gradvist at give ansvaret videre til de lokale organisationer
Og NURI har været en succes. I de fire år programmet varede, støttede det bl.a. 130.000 husstande, beskyttede drikkevandskilder og byggede små veje til markeder.
Derfor er Signe Winding også optimistisk, hvad angår URRI’s målsætning, når programmet slutter i 2028.
”Vi regner med at støtte omkring 50.000 småbønder og deres familier og dermed ca. 250.000 mennesker. Vi skulle gerne have givet dem bedre udbytte af jord, øgede indkomstmuligheder, øget mulighed for selvforsørgelse, og samtidig have bidraget til genopretning af miljø og landskab i forhold til træplantning og naturgenopretning. ”
Og hvad så når programmet er slut, hvordan sikrer man, at URRI’s indsatser fortsætter?
URRI er designet til at efterlade noget, der kan leve videre – også når programmet officielt slutter. En central del af indsatsen handler derfor om gradvist at give ansvaret videre til de lokale organisationer, der arbejder direkte i de områder, hvor flygtningene bor.
”Over de år, vi arbejder med det her, skal mere og mere kapacitet bygges op hos de lokale organisationer, så mere ansvar for udførelsen af programmet ender hos dem, så de er i stand til at tage det videre,” siger Signe Winding og fortsætter: ”De involverede danske organisationer har her en stor opgave i at løfte den lokale kapacitet. De er heldigvis kendte for at være dygtige til netop det.”
URRI arbejder også tæt sammen med lokale myndigheder – både på kommunalt niveau og i de områder, hvor flygtningene bor. Tanken er, at de erfaringer, der bliver gjort i programmet, skal kunne bruges bredt og på sigt blive en del af de offentlige systemer i hele Uganda.
Denne artikel har tidligere været udgivet hos Verdens bedste nyheder.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()








og