KRIG I MELLEMØSTEN // ANALYSE – Det er ingen tilfældighed at Netanyahu valgte at fyre sin forsvarsminister på dagen, hvor amerikanerne valgte den næste præsident. Bag det hele ligger en velovervejet strategi, der vil sætte en ny dagsorden. Først og fremmest er den nye forsvarsminister, Yisrael Katz, hundrede procent loyal overfor Netanyahu.
TEL AVIV – En time efter at Netanyahu tirsdag aften havde fyret forsvarsminister Yoav Gallant var de første demonstranter allerede på gaden i Tel Aviv. Og senere på aftenen havde protesterne bredt sig til snesevis af andre steder rundt om i landet, hvor tusinder af israelere luftede deres vrede og frustration.
Alt er jo relativt, men i denne sammenhæng har Gallant repræsenteret en form for moderat linje
Fyringen kom måske som et lyn fra en klar aftenhimmel, og alligevel var det ikke helt uventet.
Den israelske premierminister og Gallant har i måneder været alvorligt på kant med hinanden. Allerede i marts 2023 fyrede Netanyahu ham som følge af hans åbne kritik af Netanyahu-regeringens såkaldte lovreformer, der i tiden inden krigen søgte at stække landets højesteret.
Dette førte dog til massive folkelige protester, der tvang Netanyahu til at genindsætte Gallant på posten.
Denne gang er fyringen dog definitiv.
På trods af mere end et års ødelæggende krig er Netanyahus popularitet igen for opadgående. Det seneste angreb på Iran, hvor 100 israelske jagerfly den 26. oktober bombede den iranske missilproduktion ud af drift i mindst et par år frem i tiden, har fået mange israelske vælgere til at stole på ham igen.
Og også i oktober så han sin koalition styrket, da Gideon Saar med sit lille parti (4 mandater) Nyt Håb sluttede sig til regeringen. Ved ministerrokaden efter fyringen af Gallant, blev Saar belønnet med posten som udenrigsminister.
I ly af præsidentvalget
Yoav Gallant har længe været utilfreds med, at Netanyahu har holdt hånden over de ultraortodokse partier, som sidder med i hans koalitionsregering. De har truet med at forlade samarbejdet, hvis det bliver gennemført ved lov, at unge ultraortodokse mænd skal aftjene værnepligt på lige fod med alle andre, og det er netop hvad der på de seneste er sket.
Desuden står Gallant stærkt på kravet om en undersøgelseskommission, der skal placere ansvaret for det politiske svigt, der gjorde det muligt for Hamas at rette det blodige angreb på Israel den 7. oktober sidste år. Mange anklager peger i den forbindelse i retning af Netanyahu, som dog fortsætter med at lægge skylden på alle andre.
Men som det tredje, og i det store perspektiv vigtigste udestående, står Gallants insisteren på, at de resterende 101 israelske gidsler, der fortsat befinder sig et sted i tunnellerne under Gazastriben, skal have højeste prioritet.
Derfor har han længe talt om nødvendigheden af en våbenhvile, mens Netanyahu stædigt fastholder sin ambition at føre krigen mod Hamas frem til den totale sejr, som han i uklare vendinger plejer at formulere det.
På den baggrund er det bestemt ikke noget tilfælde, at hans dramatiske initiativ kom netop på dagen, hvor amerikanerne valgte den næste præsident
”Midt i krigen kræves der, mere end nogensinde, komplet tillid i forholdet mellem premierministeren og forsvarsministeren,” hedder det i den officielle udtalelse, Netanyahu kom med tirsdag aften.
Det centrale budskab er derfor, at Netanyahu ikke vil høre tale om en våbenhvile, men ønsker at føre krigen videre.
På den baggrund er det bestemt ikke noget tilfælde, at hans dramatiske initiativ kom netop på dagen, hvor amerikanerne valgte den næste præsident. Man kan sige, at fyringen således er sket i ly af et af de mest dramatiske præsidentvalg i amerikansk historie, og altså i en situation hvor kun få vil have overskud og energi til at protestere over en israelsk ministerrokade. Men bag det hele ligger en velovervejet strategi, der vil sætte en ny dagsorden, uanset hvem, der kommer til at flytte ind i Det Hvide Hus den 20. januar.
Forholdet mellem Netanyahu og præsident Biden har altid været stærkt belastet og præget af dyb mistillid. I Israel er det en almindelig vurdering, at Biden vil benytte de sidste par måneder i Det Hvide Hus til at øge presset på Israel, hvilket han vil have friere hænder til, når der ikke længere skal tages hensyn i valgkampen. Helt aktuelt spøger Bidens seneste initiativ, nemlig at begrænse den amerikanske militærstøtte til Israel drastisk, hvis den humanitære krise i den nordlige del af Gazastriben ikke afhjælpes. I begyndelsen af oktober var området lukket helt af for nødhjælpskonvojer, men selv om Netanyahu har beordret trafikken genoptaget, er der stadig langt til de 400 daglige lastbiler, som det er nødvendigt for at holde den palæstinensiske civilbefolkning blot nødtørftigt forsynet.
Bidens deadline for kravet kommer en uge efter præsidentvalget, og mens Gallant vides at have presset på for at få tilførslen af nødhjælp genetableret, ligger det lige for at antage, at Netanyahu således har sat hårdt mod hårdt overfor Bidens krav.
Loyaliteten til Netanyahu
Gallant har altid været en decideret hard-liner. Han er tidligere topgeneral og er i høj grad en krigens mand. Men han har samtidig den store militære erfaring og har prøvet at lade professionelle vurderinger styre krigsførelsen.
Det er ham, der blandt andet stillede sig imod en direkte og storstilet militær konfrontation mod Iran, hvilket han betragter som militært urealistisk og desuden en åben invitation til at lade krigen eskalere endnu mere. Da man for nu over et år siden sammensatte det særlige krigskabinet var det også Gallant, der insisterede på, at ministre som Itamar Ben Gvir og Bezalel Smotrich fra den yderste messianske højrefløj skulle holdes på lang afstand af dette forum.
Det skal stå klart, at alt jo er relativt, men i denne sammenhæng har Gallant repræsenteret en form for moderat linje. Han har fungeret som stopklods for de radikale politiske handlinger. Og dette kom meget tydeligt til udtryk, da netop Itamar Ben Gvir kommenterede fjernelsen af Gallant ved at sige, at nu er sejren hjemme.
Israels nye forsvarsminister bliver Yisrael Katz. Han har siddet som udenrigsminister, og det er ham, der for nylig traf den kontroversielle beslutning at erklære FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, persona non grata i Israel.
Katz har også været bannerfører i Israels offensiv mod FN-organisationen UNRWA, der sørger for palæstinensiske flygtninge i hele regionen. Men først og fremmest er han hundrede procent loyal overfor Netanyahu, som dermed har sikret sig den totale tillid mellem premierministeren og forsvarsministeren.
Trump-effekten
Det er på denne baggrund, tusinder af israelere straks gik på gaden i protest. Uviljen mod Netanyahu og ikke mindst mod fortsat krig er markant, og med fyringen af Gallant kan man nok skyde en hvid pind efter en snarlig frigivelse af gidslerne, som helt naturligt er et centralt anliggende for mange israelere.
På den yderste højrefløj, som nu forventes af have langt friere spil i de israelske beslutninger, er det holdningen, at en våbenhvile med Hamas på sigt vil koste langt flere menneskeliv end de resterende gidsler, fordi den islamiske bevægelse vil benytte roen til at genopruste hurtigst muligt.
Ben Gvir og Smotrich vil næppe tøve med at gå til angreb på iranerne, og de er i stand til at presse deres vilje igennem, nu da forsvarsministeren hedder Yisrael Katz
Dette er naturligvis en reel bekymring for mange israelere, men et flertal ser ikke desto mindre denne risiko som en pris, der er værd at betale for en våbenhvile her og nu.
Men idet Ben Gvir og Smotrich har en effektiv klemme på Netanyahu, vil de nu have et stort ord at skulle have sagt, og det tyder klart på at krigen vil fortsætte. Her udgør Iran nok den største bekymring.
Der har i den seneste tid været tale om at et større iransk angreb skulle være på vej. Det vil i givet fald være en gengældelse for det israelske angreb den 26. oktober, men der har samtidig været en vis tro på, at dette angreb aldrig ville komme, eller i hvert fald begrænse sig til noget symbolsk. Iranerne er til fulde klar over, at det kan udløse en større regional krig, som ingen har nogen interesse i.
Men med Netanyahus omkalfatring af den politiske ledelse, ser denne sag pludselig anderledes ud.
Ben Gvir og Smotrich vil næppe tøve med at gå til angreb på iranerne, og de er i stand til at presse deres vilje igennem, nu da forsvarsministeren hedder Yisrael Katz.
Hertil kommer så det, man kunne kalde Trump-effekten. Netanyahu har ikke været i stand til at forudsige resultatet af det amerikanske præsidentvalg, men nu da det tilsyneladende er en kendsgerning har han også fået sit ønske opfyldt på dette område.
Trump, der egentlig går ind for at reducere USA’s militære engagementer ude i verden, har flere gange sagt, at han ønsker at se krigen i Mellemøsten overstået hurtigst muligt. Og det er ikke umuligt, at det kommer til at ske med noget, der ligger tæt på Netanyahus drejebog.
Hele regionen kan siges at befinde sig i en anspændt venteposition, og det samme gør Netanyahu formentlig også
I de seneste dage har der været bemærkelsesværdigt stille i regionen. Den israelske militæroffensiv i Gazastriben fortsætter, men man har set en markant nedgang i antallet af Hizbollah-raketter med kurs mod Israel. Det har dog vakt nogen opsigt, at Houthi-bevægelsen i Yemen har iværksat en indsamling på de sociale medier.
”Køb dit eget missil” hedder det i et af budskaberne, hvor den forarmede yemenitiske offentlighed opfordres til at donere penge til oprustningen.
Hele regionen kan siges at befinde sig i en anspændt venteposition, og det samme gør Netanyahu formentlig også. Han skal nu trække tiden ud med de sidste rester af Biden-administrationen i forventning om at have meget friere hænder, når Donald Trump i januar sætter sig til rette i Det Ovale Værelse.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
