USA2024 // EXPLAINER – Hvis resultatet i valgmandskollegiet ender med en uafgjort på 269-269, vil beslutningen om, hvem der bliver den næste præsident, blive truffet af den amerikanske Kongres. POV’s USA-korrespondent, Annegrethe Rasmussen, forklarer, hvordan processen fungerer.
WASHINGTON D.C. – Vi er nået frem til valgdagen i USA efter den nok mest hæsblæsende og uforudsigelige valgkamp nogensinde i moderne tid med en udskiftet kandidat, Kamala Harris, hos Demokraterne i sidste øjeblik og to mordforsøg på den republikanske præsidentkandidat Donald Trump.
Før valgstederne åbnede tirsdag morgen, havde omkring 80 millioner vælgere allerede afgivet deres stemme takket være muligheden for at brevstemme eller aflevere en såkaldt absentee ballot, hvor man afleverer sin stemme på et valgsted eller i en drop box.
Men hvad sker der egentlig, hvis det står lige? Hvis de to kandidater får 269 hver? Sandsynligheden er virkelig lille – 0,3 %. Og det er kun sket to gange i USA’s historie, sidst i 1824
Begge kandidaters kampagner afholdt deres sidste rallies – de store valgmøder – med en afsluttende besked til vælgerne.
Og nu er det op til netop dem. Som alle, der har fulgt med i valget, ved, skal man vinde det såkaldte valgmandskollegium, der huser 538 valgmænd for at flytte ind i Det Hvide Hus. Det kræver derfor 270 valgmænd at vinde.
Hvad nu hvis det står lige i valgmandskollegiet?
Men hvad sker der egentlig, hvis det står lige? Hvis de to kandidater får 269 hver? Sandsynligheden er virkelig lille – 0,3 %. Og det er kun sket to gange i USA’s historie, sidst i 1824.
Kort sagt vælger Kongressen så præsidenten og vicepræsidenten
Kort sagt vælger Kongressen så præsidenten og vicepræsidenten. Og det sker i en ”kontingent valgproces” og foregår som følger:
1. Repræsentanternes Hus vælger præsidenten
- Hver statslig delegation i Repræsentanternes Hus afgiver én stemme for præsidenten. Det betyder, at alle repræsentanter fra hver stat sammen beslutter sig for at tildele statens stemme til én kandidat.
- En kandidat skal have flertal på 26 ud af 50 statslige delegationer for at vinde præsidentskabet.
- Selvom enkelte medlemmer af Repræsentanternes Hus kan repræsentere forskellige partier, skal de samarbejde inden for deres statslige delegation for at afgive én samlet stemme for en af de to kandidater med flest valgmandsstemmer.
- Fordi denne afstemning baseres på statslige delegationer, har mindre stater lige så meget indflydelse som større stater i denne proces, hvilket betyder, at Republikanerne har det nemmere end Demokraterne. P.t. kontrollerer Republikanere 26 statslige delegationer, mens Demokraterne har flertallet i 22 delegationer. To stater (Minnesota og North Carolina) står lige. Medlemmer af Kongressen ville ikke være bundet til at stemme på deres partis kandidat, men de ville uden tvivl være under et enormt pres for at gøre det.
2. Senatet vælger vicepræsidenten
- Senatet vælger vicepræsidenten, hvor hver senator afgiver én stemme for en af de to vicepræsidentkandidater med flest valgmandsstemmer.
- En kandidat skal have flertal på 51 ud af 100 senatorer for at vinde.
- Det nyvalgte Senat håndterer denne afstemning, hvilket kan føre til en situation, hvor præsidenten og vicepræsidenten kommer fra forskellige partier, hvis Repræsentanternes Hus og Senatet kontrolleres af forskellige partier.
Vigtige øvrige ting at vide:
- Processen ville finde sted, efter den nyvalgte Kongres samles i januar 2025.
- Selvom Washington, D.C. har tre valgmandsstemmer i præsidentvalget, får hovedstaden ikke en stemme i Repræsentanternes Hus ved et kontingentvalg, fordi Washington er et distrikt, ikke en stat, og byen har, til sin egen store forbitrelse, ingen repræsentation i Kongressens to kamre.
- Pres og forhandlinger: Medlemmer af Kongressen kan møde enormt pres for at stemme på deres partis kandidat, men de er ikke teknisk bundet til at gøre det. Og det åbner døren for potentielle forhandlinger og lobbyisme inden for de statslige delegationer.
Som sagt er uafgjort ikke noget, vi har set i den moderne amerikanske æra, men der er nogle få tænkelige (omend usandsynlige) veje på valgmandskortet, der kunne føre til, at Trump og Harris ender med et resultat på 269 valgmandsstemmer hver.
Nogle af disse scenarier inkluderer, at Republikanerne vinder alle staten Nebraskas stemmer, hvilket er svært, da staten, ligesom delstaten Maine, tildeler én stemme til vinderen af hver af sine kongresdistrikter, og Harris forventes at vinde i Omaha-området i det 2. distrikt.
Det er også derfor, at Republikanerne kortvarigt og uden held forsøgte at ændre Nebraskas regler og gøre det til en winner-takes-all stat. Og det er meget mindre sandsynligt, at en tredjepartskandidat vil vinde valgmandsstemmer og forhindre nogen i at få et flertal, eller at ”troløse valgmandsmænd” vil nægte at støtte en kandidat, med samme resultat til følge.
Hvis man gerne selv vil lege med forskellige valgkort, kan man bruge det interaktive kort på hjemmesiden 270towin.com – nedenfor ses stillingen, som den så ud kl. 08:07 dansk tid på valgdagen den 5. november byggende på et gennemsnit af alle pålidelige meningsmålinger:
Læs mere om det amerikanske valg i USA her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
