NOBELS FREDSPRIS // PORTRÆT – I en tid fuld af jeg-er-mig-selv-nok ideologi, kynisme, etnisk og national selvtilstrækkelighed, er det grund til beundring, at nogle mennesker glemmer egennytte og kæmper for menneskets værdighed, skriver Maziar Mazor Etamadi i sit portræt af iranske Narges Mohammadi, der netop har modtaget Nobels fredspris.
“Vi ønsker at ære hendes modige kamp for rettigheder, frihed og demokrati i Iran,” udtalte lederen af Nobels fredskomité, Berit Reiss-Andersen. Nobelprisen for fred 2023 tildeles Narges Mohammadi “for hendes kamp mod undertrykkelsen af kvinder i Iran.” Hun er den 19. kvinde, der vinder Nobels Fredspris og den anden iranske kvinde efter menneskerettighedsforkæmperen Ebadi, der vandt prisen i 2003.
Narges Mohammadi er vicepræsident for Center for Forsvar af Menneskerettigheder (DHRC), ledet af med-nobelprismodtageren Shirin Ebadi. Narges er en ivrig fortaler og frontfigur i den feministiske civile ulydighedsbevægelse mod påtvunget hijab i Iran og en skarp kritiker af det islamiske regimes hijab- og kyskhedspolitik.
Siden 1998 har hun været en markant skikkelse i civilrettighedsbevægelsen i Iran, været arresteret 13 gange og dømt til lange fængselsstraffe fire gange samt 154 piskeslag.
Narges Mohammadi har ikke kun konfronteret sit hjemlands myndigheder, men har også stået op imod internationale krænkelser af menneskerettighederne
I maj 2016 blev hun i Teheran idømt 16 års fængsel for at etablere og lede en menneskerettighedsbevægelse, der kæmper for afskaffelse af dødsstraffen. Hun blev prøveløsladt i 2020, men blev arresteret igen og sendt tilbage til Evin-fængslet i 2021. Selv bag fængslets mure, hvor hun lider af alvorlige helbredsproblemer, herunder et hjerteanfald, forbliver hun en af de mest åbenlyse kritikere af det islamiske regime. Hun organiserer fængselsprotester, skriver debatindlæg og leder ugentlige workshops for kvindelige indsatte om deres rettigheder.
Global betydning
Sin internationale anerkendelse og berømmelse opnåede hun sidste år, mens landet gennemgik omfattende protester udløst af den 22-årige iranske kvinde, Jina Mahsa Aminis død i moralpolitiets varetægt kort tid efter anholdelsen i Teheran for overtrædelse af den strenge islamiske klædedragt. Narges Mohammadi og tre medfanger organiserede en protest i fængslet og brændte deres hijab af i fængselsgården for at markere deres afsky og protest imod drabet på Mahsa Amini.
Narges Mohammadi har ikke kun konfronteret sit hjemlands myndigheder, men har også stået op imod internationale krænkelser af menneskerettighederne. Hendes arbejde har spændt over et bredt spektrum af emner, herunder fængselsreformer, retten til ytringsfrihed og beskyttelse af politiske fanger. Hendes indflydelse har strakt sig ud over nationale grænser og har inspireret en global bevægelse for menneskerettigheder.
Ifølge NGO’en Iran Human Rights (IHR) er 551 demonstranter, herunder 68 børn og 49 kvinder, blevet dræbt siden begyndelsen af den nye bevægelse
Fredag aften havde Narges Mohammadi endnu ikke kunnet ringe til sin familie eller venner. I en erklæring, som hendes familie offentliggjorde på hendes vegne i tilfælde af, at hun vandt prisen, svor hun at blive i Iran, selvom det vil betyde, at hun skulle tilbringe resten af sit liv i fangenskab.
I erklæringen står der: Tildelingen af Nobelprisen for fred repræsenterer “et historisk og vigtigt øjeblik for kampen for frihed i Iran. Vi dedikerer denne pris til alle iranere og især til iranske kvinder og piger, der har inspireret hele verden med deres mod og kamp for frihed og lighed.”
Der står videre i familiens erklæring: “Stående ved siden af de modige mødre i Iran vil jeg fortsætte kampen mod den ubarmhjertige diskrimination, tyranni og kønsbaseret undertrykkelse fra det undertrykkende religiøse styre indtil kvindernes befrielse.”
I en skriftlig erklæring til The New York Times torsdag fra Evin-fængslet i Teheran skrev Narges Mohammadi: “Jeg håber også, at denne anerkendelse gør iranere, der protesterer for forandring, stærkere og mere organiserede,”… “Sejren er nær.”
Mod og dedikation
Fredsprisen, tildelt Narges Mohammadi i 2023, er ikke blot en anerkendelse af hendes mod og dedikation, men også en hyldest til alle dem, der kæmper for frihed og retfærdighed i verden. Hendes modige handlinger er ikke gået ubemærket hen, og prisen tjener som et kraftfuldt redskab til at kaste lys over de menneskerettighedsproblemer, der fortsat plager Iran og andre dele af verden.
Lederen af fredspriskomiteen, Berit Reiss-Andersen, begyndte sin tale med ordene “Kvinde, Liv, Frihed” for at klarlægge begrundelsen for valget af Narges Mohammadi. “Nobelprisen for fred i år belønner også de hundredtusinder af mennesker, der i løbet af det sidste år har protesteret mod teokratiske regimers politikker med diskrimination og undertrykkelse af kvinder.” Nobels Fredspris i 2023 markerer ikke blot en personlig triumf for Narges Mohammadi, men også et vigtigt øjeblik for menneskerettighedsaktivister overalt. Det sender et kraftigt budskab om, at trods undertrykkelse er kampen for frihed og retfærdighed en kamp, der ikke kan stoppes.
Et lille menneske, en skrøbelig sårbar mishandlet krop, et stort hjerte, en stærk ukrænkelig personlighed og en titanisk ånd. Sådan er modtagen af Nobels fredspris anno 2023, Narges Mohammadi
Prisen kan også vise sig at være en vigtig international tilkendegivelse om, at de iranske kvinders kamp ikke er glemt, og at det internationale samfund står bag dem. I en tid, hvor regimet i Iran forsøger at genetablere sit undertrykkende moralske politi i byerne, kan fredsprisen i sig selv have en positiv effekt på begivenhederne i Iran og give bevægelsen Kvinde, Liv, Frihed en tiltrængt fornyet energi. Ifølge NGO’en Iran Human Rights (IHR) er 551 demonstranter, herunder 68 børn og 49 kvinder, blevet dræbt siden begyndelsen af den nye bevægelse, og tusindvis af demonstranter er blevet anholdt af sikkerhedsstyrkerne.
Iran fordømmer beslutningen
Siden offentliggørelsen af prisen er det strømmet ind med udtalelser fra det internationale samfund.
“Med denne pristildeling anerkendes virkelig modet og beslutsomheden hos kvinder i Iran, som er en inspiration for hele verden,” udtalte talskvinden for FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Elizabeth Throssell, i Genève. Hun tilføjede: “Vi har set deres mod og beslutsomhed trods gengældelser, trusler, vold og fængsling.”
“Dette er et meget stærkt valg at vælge en frihedskæmper,” lykønskede den franske præsident Emmanuel Macron. Mens Rusland, en allieret med Teheran, valgte ikke at reagere, glædede EU-Kommissionen, NATO og Tyskland sig også over Nobelkomiteens beslutning. USA roste Narges Mohammadis “mod”, der blev anerkendt med én stemme af hele verden. FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, og USA’s præsident Joe Biden reagerede også og krævede løsladelse af Narges Mohammadi og “alle menneskerettighedsforkæmpere fængslet i Iran”.
Iran har derimod fordømt beslutningen. “Vi konstaterer, at Nobelkomiteen har tildelt fredsprisen til en person, der er kendt skyldig i gentagne overtrædelser af loven og har begået kriminelle handlinger. Vi fordømmer en partisk og politisk handling,” udtalte talsmanden for ministeriet, Nasser Kanaani, ifølge en erklæring fra det iranske udenrigsministerium.
Narges Mohammadis håb
Narges Mohammadis livshistorie og dedikation til en sag, der transcenderer grænser og kulturer, gør hende til en værdig modtager af denne prestigefyldte pris. Men hun betaler dagligt også en stor pris for denne kamp. Hun har ikke set sine børn siden 2015. Hendes mand og to børn, tvillingerne Ali og Kiana, på det tidspunkt 8 år, flygtede til Paris, da hun blev arresteret igen. Hendes søn beskriver sin sidste morgen med sin mor: “Om morgenen lavede mor spejlæg til min søster og mig og fortalte os, at vi skulle studere hårdt i skolen. Så tog vi i skole. Om eftermiddagen var hun væk.”
I et interview med Jomana Karadsheh, CNN’s internationale korrespondent, blev hun spurgt om hendes kamp var det hele værd. Hun svarede:
“Jeg har ikke set Kiana og Ali i mere end 8 år, og jeg har ikke hørt deres stemmer i mere end halvandet år. Børnene var 8 år gamle, da jeg så dem sidst, og nu er de 16 år gamle. Øjeblikket, jeg sagde farvel til Ali og Kiana, lignede den dag, hvor jeg var døden nær i den træbeklædte gård i Evin. Jeg plukkede mælkebøtter i Evins gård. Jeg stod barfodet på den varme asfalt den 14. juli. Mine fødder brændte, men mit hjerte brændte endnu mere. Jeg sendte mælkebøtterne til himlen, mens mine børns hænder, fødder og barnlige ansigter passerede mine øjne, og tårerne strømmede som forårsregn.” Hun fortsatte:
“Hvis jeg ser på mit liv i fængsel fra mit hjertes vindue, er jeg nu mere fremmed for mine børn end enhver anden fremmed, og jeg går glip af de bedste år af mit liv, og det, der går, kommer aldrig tilbage. Men jeg er sikker på, at verden uden frihed, lighed og fred ikke er værd at leve eller endda at se på. At overleve under en teokratisk islamisk republiks tyranni og være glad for at omfavne og kysse Kiana og Ali, mens vi bliver kvalt af tyranni, repræsenterer ikke kun liv, menneskelighed, kærlighed, moderskab og kvindelighed, men indikerer også uansvarlighed, umoral og forræderi mod mennesker, børn, familie og mig selv. Frihed er målet med mit liv, og uden den har livet grundlæggende set ingen mening.”
Sådan taler en titanisk personlighed.
Narges, der er etnisk azari, er født i byen Zanjan i den nordlige del af Iran. Som det er skik i de gamle kulturer, er det også sådan, at forældrene navngiver babyen med ønsket om, at barnet lever op til sit navns betydning. Således er det også i de gamle iranske lande. Hendes forældre gav hende navnet, Narges, der er det persiske navn for blomsten, Narcissus. En blomst som er symbolet for glæden og håbet.
Narges Mohammadis største bedrift igennem hendes 51 års liv på denne jord har været at sprede håbet om frihed i hele landet. Et lille menneske, en skrøbelig sårbar mishandlet krop, et stort hjerte, en stærk ukrænkelig personlighed og en titanisk ånd. Sådan er modtagen af Nobels fredspris anno 2023, Narges Mohammadi. I en tid fuld af jeg-er-mig-selv-nok ideologi, kynisme, etnisk og national selvtilstrækkelighed, er det grund til beundring, at nogle mennesker glemmer egennytte og kæmper for menneskets værdighed. Et sådant menneske er Narges Mohammadi.
Jeg bøjer mig for hende.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
