Tiden løber fra Saudi-Arabiens kronprins

af i Featured/Mellemøsten/USA

ANALYSE – Jamal Khashoggi var meget mere end blot en kritisk journalist. Han var også en af kongehusets ”egne” og blev set som en decideret trussel mod den nuværende kronprins, MBS, skriver Yasmin Abdel-Hak, der også fortæller om, hvordan kidnapninger af kritikere og rivaler er en etableret praksis for det saudiske kongehus. Flere prinser er således forsvundet og deres skæbne er uvis. I magtens kulisser i Washington hviskes der nu om en mulig udskiftning af kronprinsen med den nuværende ambassadør i USA, kronprinsens lillebror, Khalid bin Salman, hidtil ambassadør i Washington, som lige er rejst tilbage til Riyadh. 

Da Jamal Khashoggi den 2. oktober 2018 gik ind på det saudi-arabiske konsulat i Istanbul, blev han angiveligt tortureret og dræbt af en 15 mand stor gruppe, der var blevet sendt afsted af den saudi-arabiske kronprins Mohammed bin Salman. Khashoggi arbejdede som journalist for den amerikanske avis Washington Post.

Det var avisens redaktion, der dagen efter efterlyste Khashoggi, og dermed fik skabt opmærksomhed om den forsvundne journalist. På samme tid havde Khashoggis forlovede kontaktet Yasin Atkay, et højtstående medlem af det tyrkiske regeringsparti AKP og rådgiver for den tyrkiske præsident Recep Tayep Erdogan, da Khashoggi efter fire timer endnu ikke var kommet ud fra konsulatet.

Drabet på journalisten har givet genhør over det meste af verdenen, og tilvejebragt en gevaldig politisk hovedpine for USA, hvis det viser sig, at kronprinsen rent faktisk har beordret Khashoggi dræbt. Ingen andre end den amerikanske præsident Donald Trump synes imidlertid at være i tvivl herom.

Og selv han synes nu at have overgivet sig til realiteten.  Som The Guardian skriver: Trump says it appears Khashoggi is dead and consequences may be ‘severe’. Og såvel Storbritannien som USA har nu trukket sig ud af den prestigefyldte konference med kælenavnet “Davos in the Desert”, som er planlagt på Ritz hotellet i Riyadh i næste uge.

Men Khashoggi var meget mere end blot en kritisk journalist, der med sit nye liv i USA nød ytringsfriheden, og dermed retten til at udtale sig kritisk i sine artikler overfor kronprinsen og det saudi-arabiske kongehus.

Billedet af en kritisk journalist, der koldt og kynisk blev dræbt for at have ytret sig, synes i første omgang at have været udslagsgivende for den opmærksomhed sagen har fået. Uanset hvilken tilgang man måtte vælge, ændrer det ikke ved sagens hæslige natur: at saudi-arabiske agenter på kronprinsens foranledning torturerede og dræbte en saudi-arabisk statsborger.

Faktum er imidlertid, at Khashoggi i høj grad var en af kongehusets ”egne”. Og selvom han ikke var kongelig, var han fra en yderst prominent klan i Saudi-Arabien, ligesom hans mangeårige forbindelser til kongehuset i form af betroede poster, herunder rådgiver for chefen for efterretningstjenesten, samt som ung også som mægler mellem kongefamilien og Osama bin Laden, gjorde ham til nøglespiller allertættest på magten.

Khashoggi var meget mere end blot en kritisk journalist. Han var samtidig en direkte politisk trussel mod kongehuset

Han meldte sig ind i Det Muslimske Broderskab i 1970erne, og var medlem frem til sin død.

Selvom han i sine artikler ofte refererede til frihedsrettigheder og demokrati, lagde han ikke skjul på, at hans politiske ambition samtidig var udbredelsen af Det Muslimske Broderskab i Mellemøsten. Allerede af den grund var han i opposition til det saudiske kongehus, der har netop Det Muslimske Broderskab som erklæret fjende.

Khashoggi støttede tillige det såkaldte Arabiske Forår, hvor revolutionsbølgen ramte flere af de arabiske lande i 2011, herunder Tunesien og Ægypten.

I sidstnævnte vandt netop Det Muslimske Broderskab præsidentposten ved det første parlamentsvalg efter revolutionen. For at undgå et tilsvarende scenarie i Saudi-Arabien, postede kongehuset millioner ud i samfundet til diverse projekter for at lukke munden på eventuelle kritikere af systemet.

Det var også af samme grund, at Saudi-Arabien indledte den voldsomme embargo mod Qatar i 2017 på grund af landets støtte til Det Muslimske Broderskab.

Samtidig slog kronprinsen hårdt ned på præsteskabet i Saudi-Arabien. Præsteskabet har altid spillet en central rolle i Saudi-Arabien, og betragtes som en hjørnesten i landets eksistensgrundlag, som hjemsted for Islams helligdomme. Flertallet af de anholdte præster var forbundet med Det Muslimske Broderskab, og har på den måde også stået i forbindelse med Khashoggi.

Forud for flyangrebene i USA den 11. september 2001, fungerede Khashoggi tillige som en slags mægler/kontakt mellem kongehuset og Osama bin Laden.

Hans primære opgave var at forsøge at få bin Laden til at rette op og holde inde med sin åbenlyse kritik af kongefamilien. Det lykkedes ham som bekendt ikke at stoppe bin Laden, der efterfølgende gennemførte sine planlagte angreb mod USA i 2001.

Efter sin flytning til USA i 2017 stiftede Khashoggi et politisk parti/en organisation under navnet Democracy for the Arab World Now.

Formålet med organisationen var at fremme og støtte politisk islam gennem demokratiske valg i Mellemøsten. For Saudi-Arabien blev dannelsen set som en decideret krigserklæring fra Khashoggis side.

Khashoggi var derfor meget mere end blot en kritisk journalist. Han var samtidig en direkte politisk trussel mod kongehuset, og det er ikke første gang, at potentielle trusler fra andre klaner end kongehusets egen, bliver kidnappet og forsvinder.

POV har tidligere beskrevet hvordan kvindelige aktivister er blevet anholdt og fængslet, og tilsvarende hvordan en prins med bopæl i Qatar blev kidnappet og ført til Riyadh, fordi hans tilhørsforhold til en specifik klan udgjorde en potentiel trussel mod kongehuset. Hvorvidt han endnu er i live, vides ikke

Hans høje position indenfor egen klan, hans forbindelse med Det Muslimske Broderskab samt stiftelsen af et nyt politisk parti gjorde ham ikke blot til en politisk modstander i Kongehusets øjne men også til en potentiel trussel mod kronprinsen i Saudi-Arabien.

Saudisk praksis med kidnapninger og forsvindinger

Med den vinkel kan man se en forbindelse til andre lignende aktioner. For det er ikke første gang, at potentielle trusler fra andre klaner end kongehusets egen, bliver kidnappet og forsvinder.

POV har tidligere beskrevet hvordan kvindelige aktivister er blevet anholdt og fængslet, og tilsvarende hvordan en prins med bopæl i Qatar blev kidnappet og ført til Riyadh, fordi hans tilhørsforhold til en specifik klan udgjorde en potentiel trussel mod kongehuset. Hvorvidt han endnu er i live, vides ikke. Andre prinser har lidt samme skæbne

Den 1. februar 2016 blev prins Sultan bin Turki tilbageholdt, da han på vej ombord et fly fra Paris til Cairo. På grund af sin kritik af korruption i kongehuset og krænkelser af menneskerettigheder, stod prinsen på dårlig fod med kongehuset, og boede af samme grund i Paris.

Da han skulle til Cairo for at besøge sin far, der boede der, blev han tilbudt at flyve med et af kongehusets privatfly. Han må imidlertid have haft sine bange anelser, for inden han gik ombord på flyet, sagde han til en ven, at hvis han ikke nåede frem til Cairo, var det fordi han var blevet kidnappet og fløjet til Riyadh.

Hvis Saudi-Arabien vil undgå at få en decideret paria-status i den vestlige verden, er den eneste løsning at fjerne kronprinsen fra magten

Flyet fløj ganske rigtigt til Riyadh, og prinsen menes at være i husarrest, men det vides ikke med sikkerhed. Hans skæbne er således ukendt.

Endnu prins, Turki bin Bandar, røg også i unåde hos kongehuset, da han på tilsvarende vis udtalte sig kritisk om den udbredte korruption i landet. Og selvom han nåede at få asyl i Frankrig, blev han i juli 2015 kidnappet under en forretningsrejse til Marokko og ført til Saudi-Arabien. Hans videre skæbne forbliver også ukendt.

I september 2015 blev en kritisk prins, Saud bin Saif, bortført fra Italien. Hvad der angiveligt var en forretningsrejse med et russisk-italiensk forretningskonsortium, viste sig at være en direkte enkeltbillet til Riyadh. Heller ikke denne prins har siden set dagens lys.

Det er med andre ord tale om en praksis, der hverken synes at være ny eller ukendt for det saudiske kongehus.

Den hurtigste måde at få lagt låg på sagen er at få kronprinsen fjernet

I takt med at mysteriet om Khashoggi fortsætter med at udvikle sig, bliver sagen også mere og mere penibel for den amerikanske præsident Donald Trump. Som dagene skrider frem, kommer der flere og flere oplysninger, der hver især stiller Donald Trump i en stadig mere politisk ukomfortabel tæt forbindelse med det saudiske kongehus.

Det bliver derfor også mere og mere vanskeligt for Trump at afvise kronprinsens rolle.

For de fleste virkede det nærmest komisk, da Trump kom med den anskuelse, at det muligvis var nogle ”rogue types” – altså folk uden forbindelse til kongehuset – der stod bag drabet på Khashoggi. At benægte kronprinsens ansvar for drabet, svarer nogenlunde til vedholdende at påstå, at jorden er flad.

Efter at amerikanske efterretningstjenester i stigende grad er blevet overbevist om, at det materiale, Tyrkiet ligger inde med, dokumenterer, at Khashoggi blev dræbt på konsulatet i Istanbul, er presset steget på den amerikanske præsident, men om end Trump som nævnt indledningsvis nu er gået så vidt som til at bekræfte, at Khashoggi er død, vil han imidlertid  fortsat ikke gå så langt som til at sætte kronprinsen i forbindelse med drabet, til trods for at hans egen efterretningstjeneste bekræfter en direkte forbindelse mellem kronprinsen og drabet på Khashoggi.

Det vil formentlig ikke volde Trump de store moralske kvaler at ofre kronprinsen … Han vil altid kunne sige til sine vælgere, at hans primære interesse var at sikre amerikanske jobs i forhold til våbenaftalen. Samtidig vil han kunne sige, at Saudi-Arabien har betalt i form af prinsens afgang

Men selvom præsidenten fra starten har sagt, at der ikke bliver tale om sanktioner mod Saudi-Arabien i form af ophævelse af en våbenaftale i milliardstørrelsen, kan han ikke undlade at reagere på en eller anden måde.

Den bedste – og nemmeste – måde for både USA og Saudi-Arabien at komme ud af dette politiske mareridt for kongehuset, er at fjerne kronprinsen fra magten. Hvis landet vil undgå at få en decideret paria-status i den vestlige verden, er den eneste løsning,

Ganske vist vil Trump og hans svigersøn Jared Kushner umiddelbart se ud til at tabe ansigt, eftersom deres politiske strategi i forhold til Trumps mellemøstenpolitik stort set ene og alene var bundet op på kronprinsen.

Omvendt er Trump også kendt for at ændre holdninger og derefter forsøge at vende situationen til egen fordel. Og det vil formentlig ikke volde ham de store moralske kvaler at ofre kronprinsen på den konto. Han vil altid kunne sige til sine vælgere, at hans primære interesse var at sikre amerikanske jobs i forhold til våbenaftalen. Samtidig vil han kunne sige, at Saudi-Arabien har betalt dyrt for brøden i form af prinsens afgang.

En kronprins for et kongerige 

At udskifte kronprinsen behøver i øvrigt ikke at være en drabelig affære som sådan. Det kan ske i form af et kongeligt dekret udstedt af kongen selv, eller et religiøst et udstedt af præsteskabet. Det er tidligere sket i Saudi-Arabiens historie, at der bliver flyttet rundt i konge- og kronprinse-rækken.

Den amerikanske senator Lindsey Graham – som på det seneste har været en stærk støtte for Trump, efter ellers at have startet som kritiker af præsidenten – har hidtil været en stor fan af den saudiske kronprins. Men han blev i denne uge den første tunge skikkelse tæt på præsidenten, der offentligt ytrede, at kronprinsen bør fjernes fra magten. Der synes at være et tegn på, at også andre taler om at kronprinsen skal væk. Flere medier er også begyndt at drøfte behovet for at udskifte kronprinsen.

Hvis man lytter på de kongelige vandrør i Riyadh, forlyder det nu hviskende, at kronprinsens lillebror, Khalid bin Salman, hidtil ambassadør i Washington, skal køres i stilling som ny kronprins

Der synes således at være en voksende bevidsthed om, at kongehuset bliver nødt til at fjerne kronprinsen, og hvis man lytter på de kongelige vandrør i Riyadh, forlyder det nu hviskende, at kronprinsens lillebror, Khalid bin Salman, hidtil ambassadør i Washington, skal køres i stilling som ny kronprins.

Noget tyder på, at der er noget om snakken. Ambassadøren tog pludseligt afsted til Riyadh i sidste uge uden nærmere angivet grund, og er endnu ikke kommet tilbage til Washington. Det er i sig selv mystisk. Landet befinder sig i en af sine største kriser, uden at ambassadøren er tilstede i Washington. Det kunne tyde på, at en ny kronprins står og venter i kulissen.

Sagen om Khashoggi synes samtidig at udvikle sig dag for dag med nye oplysninger, herunder tekniske beviser for hvad der rent faktisk skete på konsulatet den skæbnesvangre dag. Ét er tekniske beviser for et bestialsk mord; de synes allerede at foreligge i overbevisende omfang.

Dernæst skal gerningsmænd og bagmænd findes, hvilket er en sag for efterretningstjenesterne. Heller ikke denne del synes at være uoverskuelig, og de seneste rygter siger, at Saudi-Arabien lige nu hælder mod at placere ansvaret for mordet hos en højtstående efterretningschef, Gen. Ahmed al-Assiri, som er toprådgiver for MBS.

Noget helt andet – og langt sværere – er de politiske konsekvenser dette drab vil få for både Saudi-Arabien og USA. Drabet vil få betydning for udformningen af Saudi-Arabiens fremtidige rolle og position i Mellemøsten; for valget af en ny tronfølger og for fastlæggelse af en ny udenrigspolitisk linje fra både amerikansk og saudi-arabisk side.

Det er store og svære spørgsmål, som Saudi-Arabiens konge skal forholde sig til nu. Spørgsmål, der er en konge værdig.

Topfoto: Wikimedia Commons 

Yasmin Abdel-Hak er jurist med speciale i menneskerettigheder og Mellemøsten samt cand.mag i Mellemøststudier med speciale i Saudi-Arabien. Yasmin har i en årrække arbejdet med asylret og flygtningeforhold, primært med flygtningestrømme fra Mellemøsten, ligesom hun har samarbejdet med UNHCR med såkaldte kvoteflygtninge fra blandt andet Irak, Iran og Syrien. Hun har tillige været projektleder på en lang række kapacitetsopbyggende EU-projekter i de tidligere tiltrædelseslande til EU, herunder Rumænien, Polen og Baltikum. Hun har endvidere været projektleder for to større kapacitetsopbyggende EU-projekter i Tyrkiet i forbindelse med tiltrædelsesprocessen mellem Tyrkiet og EU. Endelig har Yasmin arbejdet som blogger for Børsen, hvor hun har skrevet om dansk udlændingepolitik og dansk udenrigspolitik i forhold til Mellemøsten. Hun er stifter af Global Migration and Politics, gmpc.dk med analyse- og rådgivningsarbejde indenfor mellemøstlige forhold, herunder flygtningeforhold, migrationsstrømme, regional politiske forhold og policy making.

Seneste artikler om Featured