Uden Abu Bakr al-Baghdadi er Islamisk Stat svækket betydeligt

Rachid Moutiq 28.10.2019

MELLEMØSTEN // ANALYSE – Mange vil påstå, at Islamisk Stats nu afdøde leder Abu Bakr al-Baghdadi bare vil blive erstattet af en ny leder, men hans død udgør et væsentligt tab for Islamisk Stat og slår revner i organisationens ideologiske fundament.

Islamisk stat er svækket efter det amerikanske angreb på dets leder, der førte til Abu Bakr al-Baghdadis død. Det er der flere grunde til; en afg dem ligger i al-Baghdadis navn. En del af den islamiske teologi er profetisk i sin natur og kommer med forudsigelser.

En Hadith forudsiger f.eks., at de sorte flag vil rejse sig og blive ledt af mænd fra “øst” (khorasan), der har skæg og tager navn efter deres byer. Al-Baghdadi forstod at antyde sin egen rolle i islamisk teologi uden direkte at sige, at hans virke var profetisk. Ibrahim Awwad Ibrahim Ali al-Badri al-Samarrai, som al-Baghdadi oprindeligt hed, tog nemlig navn efter sin hjemby Baghdad og rejste bogstavelig talt de sorte flag.

En del af Islamisk Stats DNA kan aflæses i det navneskifte, og al-Baghadi var en del af den mytologi, der blev til en succesfuld propagandakampagne.

I de islamiske profetier er de sorte flags hærs komme endvidere et tegn på dommedag og hvad kaldes ‘den sidste episke krig’. I den kontekst lykkedes det faktisk for al-Baghdadi og hans skare at overbevise utallige mennesker om, at Islamisk Stat var legemliggørelsen af denne sagnomspundne hær, som e´r beskrevet i næsten 1500 år gamle skrifter.

Hvor Al-Qaeda gemte sig og arbejdede i skyggen, så tog Islamisk Stats soldater stolt de sorte faner frem, for sejren var religiøst garanteret. Derfor var frygten for vestlige efterretningstjenester også minimal

I modsætning til Al-Qaeda, der bekendte sig til en slags pragmatisk jihad, der snakkede om at tømme vestlige statskasser via lange krige, var hovedaktørerne i IS ikke blege for at underbygge deres argumenter med religiøs fanatisme.

I 2014 markerede al-Baghdadis første tale som leder af organisationen et vigtigt skifte. Han talte direkte til muslimer i Vesten og især Europa, en gruppe de tidligere jihadistgrupper oftest anså som forkælede og uindviede i islam. Videoer fremstillet af Al-Qaeda var eksempelvis dræbende kedelige og ofte alt for lange til en verden med Snapchat og kviklån.

På trods af, at al-Baghdadi selv kom fra den gamle skole, så han potentialet i de europæiske muslimers frustration over livet i Vesten. IS producerede derfor propagandavideoer af høj kvalitet, og i en velkoordineret pr-kampagne tog IS-relateret propaganda internettet og de sociale medier med storm. I kraft af organisationens utallige internetsoldater, der alle troede, at dommedag var nær, udviklede man en velfungerende propagandamaskine. Hvor Al-Qaeda gemte sig og arbejdede i skyggen, så tog Islamisk Stats soldater stolt de sorte faner frem, for sejren var religiøst garanteret. Derfor var frygten for vestlige efterretningstjenester også minimal.

En gade i Mosul efter slaget om byen, der blev indledt 16. oktober 2016 og sluttede 20. juli 2017. Foto: H. Mourdock, Wikimedia Commons

Med referencer til Hadiths, som f.eks “Den sidste time oprinder ikke, før romerne når al-A’maq eller Dabiq”, forsøgte man at gøre profetierne sande. Man ønskede, at vestlige soldater (romere i de klassiske Hadith-samlinger) kom til netop den syriske by Dabiq, og derfor spildte IS enormt meget tid i efteråret 2016 på at forsøge at holde Dabiq, selvom det strategisk ikke længere gav mening.

Al-Baghdadis største bedrift var hans evne til at samle opbakning. Kort før hans indtræden som leder af Islamisk Stat var jihadistgrupperne i Levanten godt i gang med at bekrige hinanden. Al-Qaeda var i krig med udbrydergruppen Al-Nusra Front, og utallige små fraktioner opstod nærmest dagligt. Men al-Baghdadi havde skabt et stærkt netværk i fængslet, hvor han var kendt som en dygtig lærd i islam og en dygtig fodboldspiller, sågar med tilnavnet “Maradona”.

I fængslet befandt sig både jihadister og medlemmer af Saddam Husseins Baath-parti, og Baghdadis arbejde med at bruge de ressourcer, der lå hos Saddam Husseins tidligere loyalister, gjorde, at han kunne samle en lille gruppe fanatiske og meget veludrustede jihadiner, som med få ressourcer tog til byen Mosul. Her skabte han myten om sig selv som en leder, der både var velfunderet i islamisk teologi, og samtidig gladelig tog del i kamphandlingerne. Med en hidtil uset brutalitet fik IS de irakiske styrker til at stikke af, lang tid inden de ankom.

Kan det ske, at en ny leder kommer til og fører de sorte bannere an på samme måde? Realistisk set er svaret nej. IS var en perfekt storm, men også en historisk betinget en af slagsen

Al-Baghdadi var med andre ord en helt væsentlig del af IS’ mytologi og uden ham er organisationens propagandamaskine svækket betydeligt. Kan det ske, at en ny leder kommer til og fører de sorte bannere an på samme måde? Realistisk set er svaret nej. IS var en perfekt storm, men også en historisk betinget en af slagsen. Det betyder ikke, at nye bevægelser ikke kan opstå, og at en ny karismatisk leder endnu engang kan vække troen på, at dommedag er over os, men det bliver næppe i Islamisk Stat. Organisationen vil formentlig falde tilbage i den infight, der herskede mellem fraktionerne i tiden før kalifatet blev proklameret.

Islamisk Stat har dog stadig perfekte muligheder for rekruttering i især Irak, hvor sunni-befolkningen er gået fra at være i førersædet til aktivt at blive undertrykt af shia-militser støttet af Iran og tidligere USA. Netop nu slår irakiske sikkerhedsstyrker hårdt ned på demonstranter, der kræver en ende på det sekteriske og korrupte irakiske regime. Det er en situation, som ligner den, der gav anledning til, at IS kunne rejse sig.

Derfor er Islamisk Stat stadig en farlig organisation på trods af, at den næppe genvinder fordums styrke.

Foto: Abu Bakr al-Baghdadi, malet portræt, Flickr.

Rachid Moutiq

Rachid Moutiq f. 1988 er søn af en dansk mor og en marokkansk far. Han er forfatter til bogen Provins-Perker (2019), stand-up komiker og foredragsholder. Rachid bruger mange forskellige virkemidler og kilder til at belyse sin kamp med svære barndomstraumer herunder det at lide af bipolar sindslidelse samt at være barn af to kulturer, der ofte er i konflikt.