ANALYSE – Mens Saudi-Arabien pisser territoriet af internationalt, er landet presset som aldrig før internt. Stigende arbejdsløshed og utilfredshed blandt de mange unge. Halvdelen af befolkningen er under 25 år. Alligevel er der udefra mest fokus på oliepriser, krigen i Yemen, forholdet til Iran – og nu en politisk strid med et vestligt land, Canada. Birgitte Vestermark forklarer.
Den seneste uge har Saudi-Arabien været i mediernes spotlys. Årsagen er en diplomatisk strid med Canada, som begyndte, da canadierne opfordrede det saudiske styre til at løslade en stribe fængslede menneskerettighedsaktivister.
Det saudiske styre vil ikke tolerere kritikken og har sat hårdt mod hårdt: Udvist den canadiske ambassadør fra Saudi-Arabien, trukket sin egen ambassadør hjem fra Canada, indefrosset nye handelsaftaler og afhændet investeringer, indstillet den direkte flyforbindelse mellem Toronto og Riyadh og udtrykt ønske om at trække saudiske udvekslingsstudenter og hospitalspatienter ud af Canada.
Problemer med at indfri løfter
Krisen er blevet udlagt som et saudisk forsøg på at vise, at landets styre er stærkt og ikke vil finde sig i kritik – hverken fra udlandet eller fra sin egen befolkning. Og netop det sidste kan regimet have god grund til at minde sine indbyggere om.
Den unge kronprins, Mohammed bin Salman, der steg til tops i det kongelige hierarki i 2015 og kort efter fremlagde en visionær 2030-plan, har nemlig svært ved at levere varen.
Planen var, at han skulle forny økonomien og gøre Saudi-Arabien uafhængig af olieindtægter. Reformplanen vakte jubel blandt unge saudiere, men den 32-årige kronprins har haft overordentligt vanskeligt ved at indfri forventningerne.
Kronprinsen ved udmærket, at utilfredse unge var drivkraften i de oprør, der under fællesbetegnelsen ”Det Arabiske Forår” rullede gennem regionen i 2011. Et sådant oprør ønsker det konservative saudiske styre for alt i verden at undgå
I stedet for at bringe arbejdsløsheden ned, er den vokset, og befolkningsfremskrivninger viser, at den vil stige yderligere, hvis ikke det saudiske styre meget snart gør noget drastisk. Hvert år kommer der nemlig omkring en kvart million nye unge saudiere ud på arbejdsmarkedet.
Som et tegn på hvor alvorlig situationen er, kunne finansnyhedsbureauet Bloomberg afsløre, at regeringsrepræsentanter har foreslået at oprette 500.000 job i den offentlige sektor.
Forslaget blev hurtigt fejet af bordet, fordi det er hundedyrt – og i lodret modstrid med kronprinsens vision om at skære ned på en i forvejen ineffektiv offentlig sektor, der allerede har langt flere ansatte, end der er arbejdsopgaver til.
Visionen taler således om at kappe antallet af offentligt ansatte ned med 20 procent. Så alene det, at nogen i den saudiarabiske ledelse kan finde på at foreslå at oprette flere offentlige job, vidner om, hvor desperat situationen er.
Unge urostiftere
Tæt på halvdelen af den saudiske befolkning er under 25 år, og jobskabelse er afgørende for styrets evne til at forhindre dem i at gøre oprør.
Kronprinsen ved udmærket, at utilfredse unge var hoveddrivkraften i de oprør, der under fællesbetegnelsen ”Det Arabiske Forår” rullede gennem regionen i 2011. Et sådant oprør ønsker det konservative saudiske styre for alt i verden at undgå.
Saudierne har også adskillige års dårlige erfaringer med ledige unge, der har ladet sig indrullere i yderliggående islamistiske grupperinger og deltaget i hellig krig, fordi de ikke havde noget bedre at foretage sig, og derfor har styret gennem flere år ihærdigt forsøgt at skabe flere arbejdspladser.
Lidt groft sagt kan man få to-tre erfarne udenlandske ansatte for samme løn som en nyuddannet saudier, og hvis arbejdsgiveren vælger en saudier, er der i øvrigt ingen garanti for, at vedkommende møder til tiden eller er særlig effektiv i løbet af arbejdsdagen
Skrappere begrænsning for hvornår og til hvad, man må ansætte udenlandsk arbejdskraft har sendt flere hundredetusinde gæstearbejdere – især ansatte i byggeindustrien, og servicesektoren – ud af Saudi-Arabien, men alligevel er arbejdsløsheden altså vokset.
Forklaringen er, at de unge saudieres lønkrav på ingen måde matcher deres kvalifikationer og arbejdsindsats, og derfor kvier arbejdsgiverne sig ved at hyre dem.
Lidt groft sagt kan man få to-tre erfarne udenlandske ansatte for samme løn som en nyuddannet saudier, og hvis arbejdsgiveren vælger en saudier, er der i øvrigt ingen garanti for, at vedkommende møder til tiden eller er særlig effektiv i løbet af arbejdsdagen.
Fatamorganaer i ørkenheden
Monica Malik, der er cheføkonom i Abu Dhabi Commercial Bank og har beskæftiget sig med udviklingen i Saudi-Arabien i en årrække, kalder oprettelsen af tilstrækkeligt med arbejdspladser til at nedbringe arbejdsløsheden for en af de største udfordringer i den saudiske kronprins’ reformvision.
“Det er den ultimative lakmusprøve for om vision 2030 fungerer”, siger hun til finansnyhedsbureauet Bloomberg.
Men lige nu går det den forkerte vej. Siden Mohammed bin Salman fremlagde sin ambitiøse reformplan i 2016, er arbejdsløsheden i Saudi-Arabien steget fra 11,6 procent til 12,9 procent. Og der er nu flere arbejdsløse i kongedømmet, end der har været i de seneste mere end ti år. Med andre ord synes planens mål om at nedbringe ledigheden til ni procent i 2020 og til syv procent i 2030 at fortone sig som fatamorganaer i ørkenheden.
Lad os tage et hurtigt kig på tallene: Skal planens mål om at nedbringe ledigheden til ni procent i 2020 nås, skal styret inden da skabe ikke færre end 700.000 job. Til sammenligning blev der blot skabt omkring 40.000 nye job fra begyndelsen af 2016 og frem til april i år.
En fejlkalkule
På den baggrund er Saudi-Arabiens dramatiske reaktion på den canadiske kritik temmelig risikabel, og den kan hurtigt vise sig at være et skud i foden, fordi det underminerer både det image af åbenhed og forandring, som kronprinsen har arbejdet for at opbygge i udlandet, og gør det sværere for ham at gennemføre sine økonomiske reformer.
Nok går Mohammed bin Salman ind for sociale og økonomiske forandringer, og han har blandt andet ophævet forbuddet mod, at kvinder kører bil, men med sit frontalangreb på Canada demonstrerer han meget tydeligt overfor omverdenen, at der er klare grænser for hans vilje til at reformere sit konservative regime – og de indbefatter ikke en opblødning af kongedømmets totale forbud mod politisk aktivisme.
Risiko for bagslag
Samtidig er der en reel risiko for, at balladen give økonomisk bagslag. Samhandlen mellem de to lande beløber sig til næsten fire milliarder dollar (26 mia. kr.) om året – og Saudi-Arabien sælger mere end dobbelt så meget til Canada, som Canada gør til Saudi-Arabien. Derfor rammer de kappede handelsforbindelser Saudi-Arabien hårdere end de rammer Canada.
Endelig kan de diplomatiske trakasserier spænde ben for det saudiske styres forsøg på at hente udenlandske investeringer til landet, og altså i sidste ende gøre det endnu sværere at skabe de nødvendige arbejdspladser.
For at gøre ondt værre kommer den diplomatiske krise på et tidspunkt, hvor Saudi Arabien befinder sig i en upopulær militærkonflikt med nabolandet Yemen, og en årelang rivalisering med Mellemøstens anden stormagt – Iran.
I den situation har et land som Saudi-Arabien ikke råd til at gøre sig uvenner med nogen dele af det internationale samfund. Men råd eller ej, så er der ikke umiddelbart noget, der tyder på, at den unge saudiske kronprins besinder sig.
Foto: Flick.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
