EUROPAS MINDRETAL #20 // TYSK HØJRERADIKALISME – Fra 1972 og 13 år frem betød et Berufsverbot (jobforbud), at venstreorienterede blev smidt ud af offentlige stillinger i Tyskland. Nu truer et nyt forbud medlemmer af AfD, som er blevet erklæret ”bevist højreekstremistisk”.
Den 2. februar 1976 skulle Rolf Günther have sin første undervisningstime som nyuddannet lærer. Det var på et gymnasium i Wolfenbüttel. Han fortalte senere: ”Klokken var præcis 08.40 da skolelederen kom ind i klasseværelset og sagde: ’Herr Günther, De kan ikke undervise mere, jeg har fået et opkald fra Braunschweig.’”
Opkaldet kom fra Bundesamt für Verfassungsschutz (BfV). BfV er den civile efterretningstjeneste, der skal beskytte forfatningen, men som ikke har politimyndighed. Den fik gymnasielæreren Rolf Günther udelukket fra at undervise i mange år, fordi han var aktiv i studenterbevægelsen AStA (Allgemeiner Studierendenausschuss) og organiseret kommunist.
Siden 1972 havde Tyskland haft et Radikalenerlass, et Berufsverbot (jobforbud), der gjorde det muligt at smide folk ud af offentlige stillinger. Over 10.000 lærere, embedsmænd, postbude og andre blev ramt. Over 30.000 personer fik deres forhold undersøgt.
Grundloven forbyder racediskrimination
Nu ønsker ledende politikere at indføre et nyt Berufsverbot. Det sker efter, at BfV i en udtalelse fredag karakteriserede det fremmedfjendtlige politiske parti Alternative für Deutschland som ”bevist højreekstremistisk” og dermed som forfatningsfjendtligt.
Den nye klassificering af AfD betyder, at efterretningstjenesten nu får lettere ved at aflytte og udspionere partiet
I Danmark er racisme forbudt efter straffeloven. I Tyskland er forbuddet mod racisme forankret i grundloven. Den forbyder forskelsbehandling af nogen på grund af ”afstamning, sprog, hjemstavn, oprindelse såvel som af racistiske grunde”. Det er denne bestemmelse i paragraf 3 i den tyske grundlov, som AfD ifølge den civile efterretningstjeneste ikke lever op til.
Det er usikkert, om alene en racistisk og fremmedfjendtlig holdning er begrundelse nok til at afskedige ansatte fra offentlig tjeneste. I Tyskland skal de fleste offentligt ansatte aflægge ed på, at de støtter fdGO (die freiheitliche demokratische Grundordnung), der er en række rettigheder og pligter, der knytter sig til den tyske forfatning. Og det rejser afgørelsen fra BfV tvivl om, hvorvidt medlemmer af AfD gør.
Flere partier truer med afskedigelser
Politikeren Roderich Kiesewetter, CDU (kristeligt-borgerligt), siger til det tyske medie Handelsblatt, at et medlemskab af AfD ikke er foreneligt med en ansættelse som embedsmand. Han udtaler: ”Statstjenestemænd skal beskytte fdGO og samfundet og ikke bidrage til en udhuling af demokratiet. I enkelttilfælde må konsekvensen være afskedigelser fra embedet.”
Det helt afgørende er, om man vil gå til forfatningsdomstolen i Karlsruhe og søge at få partiet forbudt
Indenrigsministrene i Hessen og Bayern bebuder ”en prøvelse” af AfD-medlemmers ansættelse i offentlig tjeneste. Fra det venstreorienterede parti Die Linke har de stillet krav om, at medlemmer af AfD under ingen omstændigheder bør være offentligt ansat i stillinger, hvor de har med våben at gøre. Det vil så gælde både forsvaret og politiet.
Mere aflytning og spionage
Allerede nu er der rejst mindst 193 disciplinærsager mod polititjenestemænd, der beskyldes for at have ”højreekstremistiske holdninger eller at støtte sammensværgelsesteorier”. Tallet kan være højere, da der ikke foreligger tal fra tre delstater, deriblandt den største, Nordrhein-Westfalen. Delstatens indenrigsminister, Herbert Reul, CDU, siger til det tyske medie Stern: ”Ekstremistiske standpunkter har ingen plads hos os. Den, der ikke forstår det, flyver ud.”
Denne afgørelse er resultatet af en grundig og uafhængig undersøgelse til beskyttelse af vores forfatning og retsstatslighed
I forbundshæren blev der i beretningen for 2023 konstateret knap 800 tilfælde af højreekstremisme, men det er ikke oplyst, hvor mange afskedigelser, det har ført til. Med den nye afgørelse fra BfV kommer samtlige medlemmer af AfD i søgelyset.
Den nye klassificering af AfD betyder, at efterretningstjenesten nu får lettere ved at aflytte og udspionere partiet. Det kan fx uden dommerkendelse indsætte hemmelige agenter, såkaldte V-leute. BfV er nu endelig blevet seende på højre øje. Tidligere efterretningsskandaler, fx i 2011 og 2017, havde ført til beskyldninger om blindhed på højre øje.
Skal AfD forbydes?
Offentliggørelsen af efterretningsvæsnets nye skærpede vurdering i fredags kom noget på tværs af CDU-formanden Friedrich Merz, som nu på tirsdag søger valg som forbundspræsident. Han kunne have ønsket sig et andet tidspunkt, for nu er både partierne CDU/CSU og SPD, som skal danne regering, splittede i forhold til, hvordan de skal reagere.
AfD står i øjeblikket til 24 pct. i seriøse meningsmålinger, mere end de 20 pct., det fik ved valget
Det helt afgørende er, om man vil gå til forfatningsdomstolen i Karlsruhe og søge at få AfD forbudt. Det skridt kan tages af et flertal i Forbundsdagen, af forbundsregeringen eller af et flertal i forbundsrådet (delstaternes repræsentation, som megen lovgivning skal igennem). Men der er betænkeligheder ved et sådant skridt.
Blandt fortalerne for et forbud er Slesvig-Holstens ministerpræsident, den liberale Daniel Günther, CDU, og professor i statsret, Kathrin Groh, der mener, at det er vigtigere at sikre retsstaten end at undgå at fornærme nogle vælgere.
AfD står i øjeblikket til 24 pct. i seriøse meningsmålinger, mere end de 20 pct., det fik ved valget. Et forbud kan udløse voldsomme reaktioner til fordel for AfD. Og en afvisning af et forbud kan føre til at renvaske AfD i manges øjne og dermed også styrke dem. Det er et kvalificeret gæt fra denne skribent, at der næppe bliver flertal for at indlede en retssag om et forbud.
”AfD udelukker befolkningsgrupper”
Den civile efterretningstjeneste BfV bygger sin konklusion på en 1.100 sider lang undersøgelse, som er til intern brug. Det meste stammer fra offentlige kilder, herunder hvad ledende AfD-politikere har sagt i valgkampen. Tidligere blev AfD betegnet som ”delvis højreekstremistisk”. Systematikken i undersøgelsen kan ses i en lignende undersøgelse på over 800 sider fra 2021, som netzpolitik.org kunne offentliggøre i februar i år.
BfV konkluderer, at AfD er blevet karakteriseret ud fra grundprincipper i forfatningen: ”Menneskeværdighed, demokratiprincippet og retsstatsprincippet”.
Som ventet rykkede både vicepræsident og udenrigsminister i USA, J.D. Vance og Marco Rubio, ud med støtteerklæringer til AfD
Konklusion lyder (på Beamtendeutsch): ”Den i partiet fremherskende etnisk-afstamnings-vurdering af folkeforståelse er ikke forenelig med fdGO. Den stiler mod at udelukke bestemte befolkningsgrupper fra en ligeværdig deltagelse i samfundet, at udsætte dem for en ikke-forfatningskonform forskelsbehandling og derved henvise dem til en mindsket status.” BfV henviser til fx et udtryk som ”Messermigranten” (kniv-emigranter).
Kontroversielle udtalelser blandt beviserne
Dele af hele beretningen er sluppet ud. Tre eksempler på udsagn er iblandt.
AfD’s partiformand, Alice Weidel, sagde i august 2024, at det ikke kan være sådan, at ”der i skoler, hvor flertallet af børnene er muslimer, er tyske børn som chikaneres, og unge piger, fordi de ikke bærer tørklæde”.
Viceformand for AfD Tino Chrupalla sagde, ligeledes august 2024, om angrebet mod Nord Stream: ”Vores infrastruktur bliver ødelagt af såkaldte venner, og vi samt vores forbundsregering, står bare og glor og trækker på skulderen. Deraf ser man, at vores land ikke kan være suverænt.”
Og formanden for ungdomsafdelingen, Hannes Gnauck, forlangte, også i august 2024, at ”vi må igen kunne afgøre, hvem der hører til vores folk. Der hører mere til at være tysk end bare at have et statsborgerbevis i hånden”.
Der hører dog mere til at være forfatningsfjendtlig end blot de tre udtalelser, og BfV henviser også til anvendelse af meget fremmedfjendtlige gloser og fx ”remigration” (udsmidning af fremmede).
Støtteerklæringer fra USA
Offentliggørelsen af BfV’s konklusioner har vakt interesse i udlandet. Som ventet rykkede både vicepræsident og udenrigsminister i USA, J.D. Vance og Marco Rubio, ud med støtteerklæringer til AfD. En direkte indblanding i tysk demokrati, som tyske politikere over en bred kam afviser.
Indblandingen er måske ikke så overraskende, da MAGA-bevægelsen og AfD begge har en del fællestræk med definitionen på fascisme. Fx udelukkelse af visse grupper fra folkefællesskabet – i øvrigt et nazistisk begreb.
De to Trump-tilbedere beskyldte Tyskland for ikke at være demokratisk. Det tyske udenrigsministerium svarede tilbage, at ”Dette er demokrati. Denne afgørelse er resultatet af en grundig og uafhængig undersøgelse til beskyttelse af vores forfatning og retsstatslighed”.
Du kan læse hele den 1.100 sider lange rapport fra BfV på dette link.
Polarisering eller fællesskab
I de senere år har man set en stigende grad af højreradikalisme, ekstreme udtryk på venstrefløjen, hvilket fører til en debat om, hvor vidt Europa går mod polarisering eller fællesskab.
I første halvdel at 2025 kigger POV nærmere på de indre udfordringer, Europa står overfor, og hvad EU-landene gør – både som enkeltlande og i fællesskab – for at tackle dette problem.
Frem til sommeren står for døren sætter vi fokus på emner som racisme, ghettodannelse, flygtninge og asylansøgere, etniske mindretal, seksuelle mindretal og politisk vold, men også de vellykkede forsøg på at bygge bro over forskellighederne.
Læs flere artikler i serien her.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
Kom til Folkemøde!
Også i år deltager POV med en stand på årets folkemøde på Bornholm, som finder sted fra torsdag den 12. til lørdag den 14. juni.
I direkte forlængelse af forårets store tema om Europas mindretal i en tid med radikalisering og polarisering har vi hele to spændende paneler:
Torsdag 12. juni 12.00 : Er Europas demokrati stadig for alle – også dem på kanten? I en tid hvor både minoriteter og menneskerettigheder er under pres globalt, spørger vi, om Europa stadig kan kalde sig en bastion for demokrati og inklusion.
Fredag 13. juni 10.00 : Kan EU forsvare de vestlige liberale værdier? Siden 2. verdenskrig har den liberale verdensorden, respekt for grænser, menneskerettigheder, retsstat, mangfoldighed være indbegrebet af de såkaldt ’vestlige liberale værdier’, som amerikanerne ikke bare inkarnerede, men også stod op for. Nu hvor Trump-administrationen har tjekket ud af det hele og oven i købet cozyer op med russerne og populistiske bevægelser på den yderste højrefløj i Europa, kan (og vil) EU så overtage rollen? Og hvad er det egentlig USA siger farvel til ved at opgive det liberale projekt?
Kom og deltag i en levende debat om, hvordan vi sikrer, at flertallet ikke overskygger mangfoldigheden. Og naturligvis foregår der en masse andre interessante ting på POV’s stand – så du er hermed inviteret!
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og