
ARKTIS // INTERVIEW – Donald Trump har sat forsvaret af Grønland på den storpolitiske dagsorden – og rigsfællesskabet på den anden ende. Den sidste mandag i januar kom der så et nyt delforlig om militær oprustning i Arktis og Nordatlanten. Men hvor stor er den aktuelle trussel mod Grønland egentlig? Ikke stor, lyder det fra Jon Rahbek-Clemmensen fra Forsvarsakademiet. Det er i europæisk Arktis, vi skal holde øje med truslerne.
Jon Rahbek-Clemmensen er en travl mand i disse uger. Som faglig leder af Center for Arktiske Sikkerhedsstudier på Forsvarsakademiet er der mange, der vil have fat i ham. Men han ringer alligevel hurtigt tilbage på en forespørgsel om et interview.
Baggrunden for interviewet er de mange historier, vi læser og hører om, at forsvaret af Grønland er i en dårlig tilstand. Men hvor stor er truslen egentlig?
Barentshavet nord for Kirkenes er mere interessant. Det er dér, det hele sker
”Umiddelbart er en konventionel militær trussel mod Grønland forholdsvis begrænset, men der er en trussel om hybrid krig, hvor russerne kan bruge gråzoneværktøjer, der ikke er decideret krig, men sabotage, spionage og påvirkning,” fortæller Jon Rahbek-Clemmensen.

”Det kan være sabotage af kritisk infrastruktur, og ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) kan Rusland interessere sig for det grønlandske landsstyre og folk, der arbejder med emner som for eksempel forholdet til USA,” forklarer Jon Rahbek-Clemmensen, der har en ph.d. i international politik og også er sektionschef for Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet.
Heller ikke Forsvarets Efterretningstjeneste (FET) peger på aktuelle militære trusler mod Grønland.
Større aktivitet nord for Norge
Derimod er der god grund til at interessere sig for den europæiske del af Arktis, mener Jon Rahbek-Clemmensen.
”Barentshavet nord for Kirkenes er mere interessant. Det er dér, det hele sker,” siger han.
Som vi beskrev for nylig i POV, irriteres indbyggerne i Kirkenes dagligt over, at Rusland jammer satellit- og GPS-systemer, og russiske skibe og fiskefartøjer mistænkes for at lave sabotage og spionere i området.
Det skaber utryghed og splittelse, men folk i Kirkenes er ikke bekymrede for militære angreb. De har selv set, hvordan de russiske soldater ved den norsk-russiske grænse var blandt de første, der blev flyttet til Ukraine, og de er ikke kommet tilbage.

Forsvarets Efterretningstjeneste forudser, at Rusland med den stigende spænding i Arktis ”vil demonstrere styrke gennem en aggressiv og truende adfærd, som vil medføre større risiko for eskalation end før set i Arktis”.
Det er der allerede set eksempler på i Barentshavet.
Der er også grund til at holde øje med Svalbard, fortæller Jon Rahbek-Clemmensen.
Det er hybrid krigsførelse, som minder om den, der foregår i Østersøen, og i et omfang, som Grønland ikke har været i nærheden af at være udsat for
Den norske øgruppe ligger i ishavet godt 600 kilometer nord for fastlandet og strategisk vigtigt også for Rusland. Der har været flere problemer med kabler på havbunden.
Svalbard er et demilitariseret område, hvor mere end 40 lande har adgang, inklusive Rusland. Men i de seneste år har der været problemer. Blandt andet blev der i 2022 revet et fiberkabel over på havbunden, hvorefter det norske medie NRK kunne dokumentere, at en russisk trawler havde sejlet over kablet 140 gange.
Det er hybrid krigsførelse, som minder om den, der foregår i Østersøen, og i et omfang, som Grønland ikke har været i nærheden af at være udsat for.
Størstedelen af Ruslands atombevæbnede ubåde har hjemme i Nordflåden, der ligger tæt på Murmansk ved Barentshavet og kun godt 200 kilometer øst for den norsk-russiske grænse.
Det holder nu ikke indbyggerne i Kirkenes vågne om natten. Det er, som om de konkrete virkninger af krigen i Ukraine for en befolkning så tæt på Rusland betyder, at det er svært at tage de mere hypotetiske trusler alvorligt.
Derfor er Grønland vigtigt militært
Det er så heller ikke atomkrig eller konventionel krig, de danske efterretningstjenester mener, der er grund til at være bange for lige nu. Alligevel er det risikoen for et militært angreb, der er bagtæppet for mange historier i medierne – og for de scenarier for krig, som Forsvarets Efterretningstjeneste beskriver som potentielle trusler.
Jeg spørger Jon Rahbek-Clemmensen:
Er det så ikke på baggrund af ren spekulation, at vi skal bruge så mange flere penge på forsvaret af Grønland? Vi så jo i Ukraine, at Rusland slet ikke havde nogen slagstyrke til at begynde med, og for nylig måtte Putin heller ikke bevare sin indflydelse i Syrien?
”Jamen, det hele er ekstremt hypotetisk, men sådan er det at lave forsvarsplanlægning og militærstrategi. Krigen er der ikke lige nu, men vi er nødt til at være forberedte, hvis den kommer,” siger Jon Rahbek-Clemmensen, der til daglig underviser i militærstrategi.
Også i forhold til Europa kan militære installationer eller aktiviteter i Grønland komme til at spille en rolle – hvis krigen kommer
Og det er i den situation, at Grønland er vigtigt.
Pituffik Space Base i Nordvestgrønland (den tidligere Thulebase) er en del af den forberedelse – og har været det siden 1953 med mange opgraderinger.
”Hvis krigen kommer, så er Grønland vigtigt i den strategiske balance, fordi der i Pituffik er et varslingssystem for missilforsvar og nukleare gengældelser,” forklarer Jon Rahbek-Clemmensen.
Radaren i Pituffik skal opfange missilangreb fra Rusland og kan dermed sikre, at USA får tilstrækkelig tid til at sende fly og missiler i luften, inden angrebet rammer. Den spiller derfor en rolle i forsvaret for hele det nordamerikanske kontinent.
Men også i forhold til Europa kan militære installationer eller aktiviteter i Grønland komme til at spille en rolle – hvis krigen kommer.
”Så kan Grønland være interessant i forhold til Ruslands evne til at projicere magt ned i Nordatlanten,” fortæller Jon Rahbek-Clemmensen.
Han taler blandt andet om GI-UK-gabet, der er betegnelsen for farvandene mellem Grønland og Island og mellem Island og UK, altså Storbritannien. Det er en klar erkendelse i Nato og de omkringliggende lande, at Europa er sårbart ved GI-UK-gabet.
”Der kan de russiske ubåde sejle ned fra Barentshavet og komme uset igennem, og derfor kan Grønland komme til at spille en rolle ved at være med til at skabe en barriere i GI-UK. Det kan være i form af, at man for eksempel kan bruge lufthavnen i Kangerlussuaq til overvågning.”

Hullet over Grønland
”På samme måde kan Rusland i dag flyve uset fra Arktis ned til Nordatlanten gennem Østgrønland, hvor der ikke er en radar, der kan opfange flyene. Det hul kan man lukke ved at placere en eller to radarer på Østkysten. Man kan også sætte en stor og meget dyr ’over-the-horizon’ radar op i Canada, der kan kigge langt ind i russisk Arktis.”
Men det er hypotetisk, at Rusland vil angribe. For godt nok har Rusland mange flere militære installationer i Arktis end Nato-landene tilsammen. Og godt nok har de den største del af deres nukleare ubådsstyrke i Arktis, men …
”Russerne kan gemme deres angrebsubåde under isen i Barentshavet, men det er omdiskuteret, hvilken stand de er i, og om de overhovedet har lyst til at sende dem ned i Nordatlanten,” siger Jon Rahbek-Clemmensen.
Den samme skepsis nærer militæranalytikeren Mathieu Boulègue over for Ruslands militære installationer i Arktis. Han er global fellow fra Polar Institute ved den amerikanske tænketank The Wilson Center og fortæller til Weekendavisen, at der er uofficielle rapporter om, at nye russiske baser er bygget med dårlige materialer, der ikke kan holde i vinterkulden.
Russerne har heller ikke taget højde for klimaforandringerne.
”Deres baser, veje, jernbaner og anden infrastruktur er i fare for at blive ubrugelige på grund af smeltende permafrost,” siger Mathieu Boulègue.
Han fortæller også til Weekendavisen, at nok har Rusland radarsystemer og trusselsporing, men det har Nato og Norad også. Desuden er amerikanske og europæiske systemer, der henter informationer fra rummet, langt mere udviklede end de russiske.
Norad er en forkortelse af North American Aerospace Defense Command og er USA’s og Canadas fælles luftforsvar.
Om forsvaret af Grønland
Jeg har i debatten hørt flere sige, at Danmark ikke kan forsvare Grønland. Men skal Danmark det?
”Nej, hvis krigen kommer, bliver det ikke danske skibe og Siriuspatruljen, der skal forsvare Grønland. Vi er en del af en alliance, og vi kan for eksempel bidrage med mere i Arktis i alliancen, men det er den amerikanske garanti, der skal afskrække mod at angribe og dermed forsvare Grønland.”
Og derfor er trusselsbilledet en kun del af grundlaget for, hvor mange penge Danmark skal bruge på forsvaret af Grønland og hvordan.
”I sidste ende afhænger det jo også af, hvad Trump ønsker,” siger Jon Rahbek-Clemmensen.
Nye initiativer for Arktis
Et stort flertal i Folketinget indgik mandag den 27. januar den første af to delaftaler i 2025 om Forsvarets opgavevaretagelse i Arktis og Nordatlanten. Det færøske landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut er med i aftalerne.
I alt er der initiativer for cirka 14,6 mia. kroner.
Initiativerne omfatter blandt andet:
Nye arktiske skibe
- Tre nye arktiske skibe vil mere effektivt og fleksibelt kunne løse opgaver ved Grøn¬land samt medbringe kapaciteter, som helikoptere og droner.
Langtrækkende droner
- Yderligere to langtrækkende droner med avanceret billedindhentningskapacitet, der kan overvåge store arealer over lange afstande og indhente detaljerede billeder.
Forbedret situations- og efterretningsbillede
- Satellitkapacitet og jordbaserede sensorer styrker situations- og efterretningsbillede ved at identificere og overvåge aktivitet i blandt andet Arktis og Nordatlanten.
Øget optag på Arktisk Basisuddannelse
• Aftalen muliggør, at flere unge i Grønland kan opnå kompetencer til at tage ansvar for beredskab og suverænitetshævdelse.
Kilde: Forsvarsministeriet
Et stort flertal i Folketinget indgik mandag den 27. januar den første af to delaftaler i 2025 om Forsvarets opgavevaretagelse i Arktis og Nordatlanten. Det færøske landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut er med i aftalerne.
Læs også Helle Schøler Kjærs reportager om livet under Putins skygge i det nordligste Norge og Sverige.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.