EU I PUTINS SKYGGE #25 // REPORTAGE – Ruslands krig i Ukraine presser de omkring 100.000 samer i det nordlige Norge, Sverige og Finland. Samer har ligesom andre befolkningsgrupper tæt på Rusland brug for sikkerhed, men flere og større militærøvelser udfordrer rensdyrenes græsningsarealer og den traditionelle levevis. For samerne er der yderligere det problem, at de risikerer at komme i krig med deres eget folk, samerne i Rusland, som de nu er adskilt fra.
KAUTOKEINO – Brølende jagerfly, tunge militære køretøjer og soldater, der marcherer hen over rensdyrenes græsgange. Det er et skrækscenarie for samerne i Norge og Sverige, og de ønsker derfor formelt at komme med på råd, når de store Nato-øvelser skal planlægges i de samiske områder.
Det ligger dog ikke lige for. For selvom samerne har deres egne parlamenter, og de ifølge lovgivningen har ret til at blive konsulteret om egne forhold, så har de ingen indflydelse på militære og andre udenrigspolitiske forhold, der er knyttet til landenes forsvarspolitik. Det er det samme, der rent juridisk gælder for Grønlands og Færøernes forhold til Danmark.
Det er midt i et område med vigtige græsningsområder, og det var første gang, at nordmænd, svenskere og finner deltog sammen i en Nato-øvelse der
I marts i år deltog 20.000 soldater fra en lang række Nato-lande i en stor militærøvelse, Nordic Response, i et centralt område for samerne. Der skulle ikke meget til at skabe problemer. Et par helikoptere fløj lavt over et markeret græsningsområde i nærheden af øvelsen, og Nils Ánte Gaups rener blev spredt til alle sider.
Han sagde bagefter til en lokal samisk avis, at øvelsen var vældig uheldig.
”Jeg spurgte Forsvaret før øvelsen, om der kom helikoptere over distriktet. De sagde nej.”
Nils Ánte Gaup måtte bruge hele natten på at samle renerne, og han var utryg ved deres tilstand efter flugten fra de larmende helikoptere.
Nordic Response foregik i norske Kautokeino, der ligger 40 kilometer fra den finske grænse og 70 kilometer fra den svenske. Det er midt i et område med vigtige græsningsområder, og det var første gang, at nordmænd, svenskere og finner deltog sammen i en Nato-øvelse der.
Øvelsen foregik i de uger, hvor Sverige officielt blev medlem af Nato, mens Finland trådte ind i forsvarsalliancen i april 2023. Norge har ligesom Danmark været medlem af Nato siden 1949, og landet er vant til store internationale militærøvelser, men efter Ruslands invasion i Ukraine stiger omfanget også der.
En massiv forstyrrelse
Der er konstant skilte med advarsler om, at rensdyr kan krydse vejen, når man kører på både smalle veje fra dalen mod fjeldet og de bredere veje på vidderne i det åbne land. Så vi kører med stor opmærksomhed gennem Kautokeino og nordpå efter en lang rundtur til Kirkenes i det østlige Norge og over Kiruna-området i Sverige i vest.
En mindre flok rener får nogle biler til at holde stille. Tre rensdyr er kommet over vejen og venter på resten af flokken. Efter at de blev forstyrret af trafikken, ender de tre med at løbe tilbage over vejen igen.
Der blev indrapporteret over 130 skader efter Nato-øvelsen, skriver NRK, der i Norge svarer til DR. Der var mange andre end renerne, der oplevede generne, og det er et lille antal i Nato-sammenhænge, men for samerne med rensdyrhold kan selv få forstyrrelser have store konsekvenser.
Mange af hunnerne er drægtige i marts, og de er sårbare og nemme at skræmme, og der er stor risiko for, at de taber kalvene. Hård sne havde i forvejen gjort det sværere for renerne at grave ned til græs, mos, blade og lav, som er deres vigtigste føde. Ifølge NRK var cirka 30.000 rensdyr berørt af en græsningskrise i marts, mens Nato-øvelsen foregik. Det betyder, at der skal hentes tørfoder i syd, og det er dyrt for rensdyrejerne, og forstyrrelser og andre ødelæggelser har derfor større konsekvenser.
”Der er også risiko for forurening i et meget skrøbeligt område, og der er ikke så mange veje på Finmarksvidden, så det betyder også noget for de civile,” siger Sandra Márjá West, der er politisk rådgiver for det regerende Sametingsråd i Sametinget i Norge.
Hun understreger, at militærøvelserne kommer oven i de andre udfordringer om arealer, som planlægning af vindmølleparker og mere minedrift i græsningsområderne giver. I den forbindelse er planer om store anlægsarbejder en trussel mod både rensdyrhold, natur og miljø. Her står samerne ikke alene. Der er generelt en stor bekymring i befolkningen for, at store naturområder skal blive ødelagt i omstillingen fra fossile brændstoffer til strøm fra vindmøller, og at jagten på sjældne mineraler til el-biler skal forstyrre både samerne, deres rensdyr og naturen i det hele taget.
I Finland blev ødelæggelse af små veje indrapporteret efter Nordic Response, og i Sverige har der også været problemer under tidligere internationale øvelser, fortæller Tomas Kuhmunen, der er landbrugskonsulent i Sametinget i Kiruna.
Han var selv tæt på en militærøvelse, da han pludselig så to amerikanske jagerfly drøne igennem en dal, hvor renerne var.
”Flyene var flere mil uden for øvelsesområdet og kom susende vældig lavt gennem dalgangen. Det forstyrrer renerne og påvirker mælken til kalvene, og det mindsker deres mulighed for at overleve vinteren.”
En svensk mil er ti kilometer.
”Og man kan ikke gøre noget ved det. Det militære kommer altid først,” siger Tomas Kuhmunen.
FN’s deklaration om oprindelige folk beskriver i artikel 30, stk. 2, at oprindelige folk skal konsulteres, hvis der skal være militære aktiviteter i deres områder:
Military activities shall not take place in the lands or territories of indigenous peoples, unless justified by a relevant public interest or otherwise freely agreed with or requested by the indigenous peoples concerned.
States shall undertake effective consultations with the indigenous peoples concerned, through appropriate procedures and in particular through their representative institutions, prior to using their lands or territories for military activities.
Vil have ret til konsultation
Det burde ellers ikke være sådan, for samerne er anerkendt som et oprindeligt folk både i Norge og Sverige, og begge lande har tilsluttet sig FN’s deklaration om oprindelige folk. Det betyder, at de blandt andet har ret til eget sprog og egen kultur, herunder rensdyrdrift som en helt central del – og dermed også græsningsområder. Også ved brug af de samiske områder til militære formål, står der i deklarationens paragraf 30.
Retten til at blive konsulteret om græsningsområder har allerede været prøvet ved den norske højesteret. Staten byggede store vindmøller uden først at konsultere samerne, og det var ulovligt, har retten nu afgjort. I hvert fald i civile sager. Problemet er, at selvom FN-deklarationen siger, at samerne skal høres, så har Sametinget ikke ret til at blande sig i militære forhold.
Der er flere russiske samer, der har søgt politisk asyl i Norge, og der er stadig mange unge russere, der kommer på samisk højskole for at studere og lære det samiske sprog i både Norge, Finland og Sverige
Men nu kræver det norske Sameting at få ret til at blive direkte konsulteret om, hvor de store militære øvelser skal foregå på forskellige årstider. De håber, at det så bliver muligt at undgå, at rensdyrene bliver skræmt eller kommer til skade.
”Vi vil være med i planlægningen, for det er en massiv forstyrrelse, når disse kæmpe hære laver øvelser i Norge,” siger Sandra Márjá West.
Har brug for sikkerhed
Samer er ikke som sådan imod militarisering i deres område, understreger Rune Fjellheim. Han er uafhængig konsulent i arktisk politik og arbejder blandt andet for Samerådet, der før Ruslands krig mod Ukraine bestod af samer fra Norge, Finland, Sverige og Kolahalvøen, hvor de fleste russiske samer bor. Der lever omkring 100.000 samer i området, som kaldes Sápmi. Der er flest i Norge, omkring 40.000-60.000, cirka 20.000 i Sverige, 9.000 i Finland og 2.000 i Rusland.
Kort tid efter Ruslands invasion i Ukraine trådte Rusland ud af samarbejdet.
”Det er jo ikke sådan, at det samiske folk ikke også har behov for sikkerhed, så der er forståelse for den militarisering, der nu foregår mod den russiske aggression,” siger Rune Fjellheim og tilføjer:
”Men det er jo problematisk, for du kan jo i yderste konsekvens stå over for dit eget folk i et andet land, og samtidig har jo alle mennesker brug for den tryghed, som militæret jo repræsenterer.”
Det er mange års personlige og arbejdsmæssige forbindelser, der blev brudt efter Ruslands invasion af Ukraine. Det er særlig svært for samerne, fordi der også er samer i Rusland.
Samer i Norge og Sverige har værnepligt og deltager også i Nato-øvelser
”Det var jo en vældig konkret konsekvens af krigen. Vi kom hurtigt i den situation, at vi havde et forskelligt syn på, hvad der skete i Ukraine. Nogle havde jo den opfattelse, at Rusland havde retten på sin side, og det blev politisk umuligt at fortsætte kontakten med de russiske samer,” fortæller Rune Fjellheim.
”Det var en tung beslutning at sætte samarbejdet på pause, men der var enighed om, at det var bedst sådan. Man bor jo i hver sin stat og er selvfølgelig præget af det.”
Der er flere russiske samer, der har søgt politisk asyl i Norge, og der er stadig mange unge russere, der kommer på samisk højskole for at studere og lære det samiske sprog i både Norge, Finland og Sverige.
”Men i den nye sikkerhedssituation er flere samiske organisationer på russisk side blevet erklæret anti-stat og terrorister, og al kontakt til omverdenen bliver så tolket som et brud på russisk lovgivning, så man har jo måttet bryde kontakten af hensyn til samerne i Rusland, fordi det var en sikkerhedsrisiko for dem at holde kontakten med os.”
En hel generation kendte kun til åbne grænser
Sandra Márjá West, der er rådgiver for Sametingsrådet i Norge, tilhører en generation, der er vokset op med et tæt forhold med samer i Rusland. Hun blev født i 1990, året inden Sovjetunionens sammenbrud, og hun fortæller, at hendes mor i juni 1989 tog til en konference i den samiske by Lujávri i Rusland (byen hedder Lovozero på russisk).
Det var kort før murens fald i Berlin, og mens uroen bredte sig i blandt andet Ungarn og Sovjetunionen.
”Officielt skulle de til konference i Murmansk, men hovedformålet var at træffe samer i Lujavri. Der var 40-50 samere med, og konferencen var nok et påskud til at få visum,” fortæller Sandra Márjá West.
”De drog til Lujárvi på dagstur, men fik ikke lov til at overnatte der.”
Både hendes forældre og Sandra Márja West har været engagerede i den samiske festival Riddu Riđđu, der blev grundlagt i hjembyen Olmmávággi (på norsk Manndalen) i 1991. Hun har derfor i hele sit liv mødt russiske samer til festivalen.
”Jeg har deltaget næsten hver sommer gennem hele livet: på børnefestivalen som lille, på ungdomsfestivalen og senere som projektleder,” fortæller Sandra Márjá West.
Hun var øverste chef for hele Riddu Riđđu festivalen fra 2018 til 2022 og har været aktiv i mange former for folk-til-folk samarbejder med samer og andre oprindelige folk i Rusland.
Sandra Márja West har en bachelor i Ruslandsstudier og har været på udveksling i Sankt Petersborg og Arkhangelsk og har derudover rejst i Lujávri, Murmansk, Petrozavodsk, Moskva og Jakutsk.
”Vi har været glade for forholdet til de russiske samer i 33 år. Nu har vi ingen kontakt, og vi er meget bekymrede for menneskeretssituationen især for samer og andre oprindelige folk,” siger hun.
Samernes krigserfaring
Med Sveriges og Finlands medlemskab af Nato er hele det samiske område i de nordiske lande, Sapmi, nu en del af Nato. Og samerne har krigserfaring, understreger Sandra Márjá West.
”Folk tror, vi er langt fra storpolitik, men mine bedsteforældre på begge sider kom fra områder, der blev brændt af tyskerne under 2. verdenskrig,” fortæller hun.
”I Nordnorge oplevede mennesker krig, og det talte mine bedsteforældre om i min barndom. Det var ikke som sydpå, hvor det var helt anderledes.”
Samer i Norge og Sverige har værnepligt og deltager også i Nato-øvelser. Under Nordic Response tidligere i år var det lokale samer i Kautokeino, der hjalp Nato-soldater med at finde vej i terrænet.
”Det er en god ting, at norske og allierede tropper kender vores områder og ved, hvilke konventioner der gælder og også kender til den samiske kultur og levevis,” lyder det fra Sandra Márjá West.
Sametinget i Norge har indledt et samarbejde med Finmark Landforsvar og en bataljon i Porsanger om et træningskursus om samisk sprog og kultur.
De otte årstider
I Norge har rensdyrerhvervet ret til at lade rensdyrene græsse i udmarksarealer på 40 % af Norges, og 30 % af Sveriges areal. Udmark er arealer, som ikke er bebygget og båndlagt til anden brug.
Samerne har otte årstider, der følger renernes vandring, fortæller Tomas Kuhmunen, der er landbrugskonsulent ved Sametinget i Sverige.
Ud over forår, sommer, efterår og vinter findes der efterår-vinter, forår-vinter, forår-sommer og efterår-sommer. Renerne vandrer derhen, hvor føden er, og de bliver også flyttet mange kilometer af rensdyrejerne om foråret og om efteråret. Om sommeren finder renerne urter, græs, buske og friske skud på fjeldet, om efteråret spiser de svampe længere nede ad fjeldet, og om vinteren graver de græs, mos, blade og lav frem under sneen. De lugter sig frem til føden og går derfor oftest mod vinden.
”Renen følger isens kant, for det er der, der er mest næringsrige vækster. Ved Maria Bebudelsesdag omkring den 25. marts fører de på sig igen og går mod kalvingslandet,” fortæller Tomas Kuhmunen.
Kalvingslandet er på fjeldet, når sneen er væk. Der får hunnerne deres kalve.
”Samerne er på fire områder knyttet til renernes behov,” fortæller Tomas Kuhmunen.
”Det kulturelle, vejret, sneen og indsigterne.”
Eller som Rune Fjellheim siger det:
”Vi kommer fra en kultur om at leve af det, der findes. Det, der er tilgængeligt, og ikke at kultivere og øge. Vækstkonceptet er ikke en del af vores kultur. Måske har verden også noget at lære om, at mere ikke altid er bedre end mindre.”
Dette er den anden af fire artikler om livet i skyggen af Putins krig i det arktiske nord, som Helle Schøler Kjær har skrevet på baggrund af en rejse i området i oktober. Bitt Birgit Roig var med og har taget billeder til artiklerne. Læs den første artikel her om Norges tabte naboskab med Rusland. Følg også med de kommende to mandage, hvor vi skal på reportage til malmbjergene i tvillingebyerne Kiruna og Gällivare, hvor der udvindes op mod 90 procent af den jernmalm, der bruges i EU i dag. Vi slutter med den store historie om krig og fred, og hvordan begivenheder under 2. verdenskrig er forbundet med det, der sker i det arktiske nord i vores tid.
Europæisk sikkerhedspolitik i Putins skygge
Med krigen i Ukraine og mere usikre signaler fra USA, er forsvars- og sikkerhedspolitikken blevet en helt central del af den europæiske debat.
I dette efterår kigger POV nærmere på de sikkerhedspolitiske udfordringer, som Ruslands invasion af Ukraine har bragt Europa i, og hvad EU-landene gør – både som enkeltlande og i fællesskab – for at imødegå truslen.
Hver onsdag og fredag frem til jul sætter vi fokus på tidens store omvæltninger, der har tydelige tråde til konflikterne i Mellemøsten og globalt.
Læs flere artikler i serien her.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
Klik dig videre til mere udlandsstof her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
